Angels vs. Demons 13+

Jenn er en pige der er søster til en verdenskendt bror. Han har alt er 16 og elsker pigerne. Hun har alt, elsker at synge men vil ikke frem med det da hun er bange for kritik. There for... De er ikke som andre søskende. Jenn og Joe har en konkurrence konstant med hvem der er bedst til hvad, og det kommer til at gå helt galt da Jenn møder Joe's bedste venner One Direction.

12Likes
14Kommentarer
1920Visninger
AA

10. HARRY!!!

Jeg vågnede med en seriøs hovedpine.

Det første jeg gjorde efter at Harry havde lukket døren ind til sit værelse og havde lagt sig ud på sofaen.

Var at græde..

"Heey babe... er du ok?" spurgte Louis

Gååååååååååååååååå og lad mig døøøøøøøøøøøøøøøøøø af sorg.

Jeg havde ikke engang grædt så meget efter jeg var skredet fra Harry og dem.

Jeg må da fejle et eller andet.

"Nej.." mumlede jeg ned i puden.

Jeg hørte at han lukkede døren.

"Bare så du ved det, er Harry her ikke, han er over og snakke med Simon... Som er godt gal.." sagde Louis for at gøre mig glad.

Wrong way..

"Ja.. den hjalp så ikke, for det var min skyld at han smuttede til Cheshire.." mumlede jeg deprimeret.

Jeg satte mig op og kiggede på Louis.

Så begyndte jeg at græde igen.

Jeg skulle aldrig have sagt sandheden til Harry.

Louis hev mig ind til et kram og det føltes rart.

"Du ved.. Harry fortalte mig hvad du sagde... At du hader alt ved ham.." sagde Louis stille.

Jeg sukkede dybt imens tårene bare trillede ned.

Nu må de penge sku snart være opbrugt din prut der styrer tårekanalen.

"Ja... det sagde jeg jo... Men jeg ved ikke om det passer.." sagde jeg endnu mere deprimeret.

"Aww babe, kom med ud Niall har lavet morgenmad!" sagde han stille.

Jeg skubbede ham væk og kiggede underligt på ham..

"Er det overhovedet spiseligt?" røg det ud af mig.

Han grinede.

Jeg elskede hans grin, det gjorde mig i bedre humør.

"Ja, Niall spiser meget, derfor må han jo også kunne lave maden." sagde Louis drillende.

Han tog min hånd og hev mig med ud.

Men inden fik jeg et glimt af mig selv og var ved at skrige.

"Mascara i hovedet og røde øjne... Hvor er jeg da lækker!" mumlede jeg.

Louis grinede endnu mere.

"Heeey smukke!" råbte Niall glad.

"Har dine forældre ikke sagt at man ikke må lyve.... Hey vent... du snakker sødt til mig igen.." mumlede jeg forvirret.

"Ja efter du smuttede på en lille roadtrip til Cheshire, råbte Liam og Louis af os!" sagde Zayn og krammede mig bagfra.

"De havde ret som altid..." mumlede Niall irriteret.

"Sagde han lige at i altid havde ret?" spurgte jeg.

De nikkede alvorligt..

Nå ja.. fuck det... Im hungry!

"Ja ja ja, jeg er sulten!" sagde jeg og skubbede Zayns arme væk.

"MAAAD" råbte jeg drillende.

"Ja Ja Jenn" sukkede Niall

Jeg fik en tallerken med bacon, æg, pølser og så videre.

Jeg sad og var godt i gang med at æde mig fed i alt det mad.

Da døren gik op og så hørte jeg en hæs stemme.

"Hey, så er jeg tilbage." sagde han stille.

Alle stirrede på mig, men jeg spiste bare videre.

Han kom ind og jeg lod som ingenting.

Men alligevel kiggede jeg op, han så træt og trist ud.

Guuud!!

Han havde grædt..

Jeg kiggede på Louis med munden fyldt med mad.

Han lavede et næsten usynligt nik.

Og så fik jeg maden galt i halsen.

"Åh gud hun dør!" råbte Niall.

Jeg faldt ned fra stolen og troede rent faktisk at jeg skulle dø.

Men Louis var hurtig, han tog armene om maven på mig og pumpede mig et par gange i maven, så der kom et lille stykke pølse flyvene ud.

Og så gjorde jeg det mest åndssvage i historien.

Jeg begyndte at grine, over det Niall sagde.

Jeg blev rejst op og alle stirrede bekymret på mig.

Mest Harry.

Og da jeg først kiggede på ham.

Ja så stoppede grineflippet.

"Øhh undskyld!" sagde jeg flovt.

Mine øjne begyndte at brænde og jeg kiggede væk fra Harry.

Jeg begyndte at gå hen imod værelserne, men Louis stoppede mig.

Han hev mig ind til et kram og blev ved med at holde fat i mig selvom jeg prøvede at komme fri.

"Hvad går der af dig!" hviskede han stille.

Jeg bankede ham i brystet med en knyttet næve flere gange men han gav ikke slip.

I stedet hev han mig ind på hans værelse.

Så gav han slip på mig og lukkede døren.

"Hvad er der galt med dig Jenn, du er ikke den samme!" sagde han uroligt.

Jeg stod bare og stirrede på ham og tårene trillede ned.

"HUN VIL JO IKKE HAVE MIG HER!" hørte jeg Harry råbe.

"Jo jeg vil" hviskede jeg bange for at han hørte det.

"Så sig det til ham, inden alt bliver ødelagt!" sagde Louis bestemt.

Jeg rystede på hovedet.

"DET KAN JEG IKKE" råbte jeg arrigt tilbage.

"Hvorfor!" spurgte Louis stille

"FORDI JEG ER BANGE FOR AT HVIS JEG SIGER AT JEG ELSKER HAM, ER HAN UTRO IGEN!" råbte jeg højere end jeg ville.

"Jeg tror lige du har fortalt ham det" sagde Louis stille.

Så åbnede døren og jeg vendte mig om.

Niall stod der med et skræmt ansigt.

"Harry er gået." sagde han bange.

Jeg gjorde ingenting, mine ben begyndte bare at bevæge sig.

"Men det øser jo ned" hørte jeg Louis sige.

Jeg gik direkte imod døren.

"Jenn, hvor skal du hen?" spurgte Zayn forvirret.

"Harry" var det eneste der kom ud af min mund.

Jeg begyndte at løbe resten af vejen mod døren, og så løb jeg ud af den, jeg husker ikke engang at jeg åbnede den, og jeg tog trapperne.

Jeg kom ned hurtigeren end jeg havde troet var muligt.

Og så stod jeg ude på gaden, i øsende regnvejr.

Jeg var allerede gennemblødt.

Jeg så Harry lidt længere nede af gaden.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men jeg begyndte bare at løbe efter ham igen.

Jeg stoppede et lille stykke fra ham.

"Harry!" sagde jeg.

Han stoppede og vendte sig om, han så noget forbløffet ud.

"Je.. hvor er dit overtøj!" spurgte han forvirret.

Jeg var glad for at det regnede, for jeg græd igen.

Kys ham..

Kys ham!

Jeg løb det lille stykke hen til ham og så stoppede jeg få centimeter fra ham.

Vi stod helt tæt, og jeg græd stadig.

Jeg rykkede mig endnu tættere på, og kyssede ham.

Han ventede lidt med at kysse mig tilbage, først da jeg svingede armene om halsen på ham.

"Jeg elsker dig!" sagde jeg ligeud imellem kyssene.

"Jeg elsker dig mere, undskyld!" mumlede han da vi stod op af hinanden.

"Jeg er ked af sådan jeg har opført mig Harry, jeg blev bare såret." sagde jeg til ham.

"Du har ikke noget at være ked af Jenna, jeg opførte mig endnu værre, jeg var dig utro, men jeg lover dig vi havde altså ikke sex!" sagde han stille.

Jeg begyndte at grine, det var sikkert fordi jeg var lettet.

"Ja okay, jeg tror dig!" sagde jeg stille!

"Jeg elsker dig, og jeg gør aldrig sådan noget mere, aldrig, jeg blev bare forvirret!" sagde han trist.

"Glem det, du er tilgivet!" sagde jeg bestemt

"Ja, det er glemt, og det bedste ved alt det her er at jeg endelig fik mit romantiske kys i regnvejr." sagde Harry drillende.

"Ja.. regnvejr.. REGNVEJR!! Vi bliver sku da syge!" sagde jeg bekymret.

Så begyndte Harry at grine.

Jeg elskede hans grin, det var uimodståeligt!

Jeg havde ikke hørt det i længe.

"Er det ikke.. OMG DET ER HARRY STYLES!" råbte en fremmede pige.

Men han ignorerede hende..

"Du er så sød!" hviskede han.

Han lagde sin hånd blidt på min kind og kyssede mig som han ikke havde gjort i længe.

"De kysser, hun er sku da også flot.. GIFT DIG MED HENDE HARRY!" råbte en anden.

Jeg begyndte at grine imens han kyssede mig.

Jeg havde ikke været gladere i længere tid.

Jeg begyndte at dreje rundt i regnen.

Harry grinede lidt, så tog han mine hænder i hans og begyndte at dreje rundt sammen med mig.

Jeg tror det her er en film!

Jeg kiggede over på pigerne som filmede det hele, men de lagde ikke mærke til det.

Han stoppede mig blidt og hev mig ind til endnu et kys.

Han trak sig fra kysset og smilede stort.

"Kom!" sagde han.

Han begyndte at trække mig med.

"Harry hvor skal vi hen, jeg har ingen sko eller jakke på!" hvinede jeg.

Han forsatte forbi bygningen hvor Harry og Louis boede.

"Jeg skal vise dig noget, uanset om du har tøj på eller ej.. det kom ud forkert!" sagde han hurtigt.

"Jamen jeg fryser joooooo!" pev jeg drillende.

Han forsatte og drejede ind i parken.

Så stoppede det med et at regne og skyerne forsvandt lige så stille.

Stjernerne lyste klarere end normalt.

Eller var jeg bare glad.

"Kom" hviskede Harry.

Han åbnede en lille busk og jeg fulgte forvirret efter ham.

Jeg stoppede og så et lille skur.

"Jeg fandt det for et stykke tid siden, da jeg skulle vænne mig til berømmelsen. Det er meget mere hyggeligt indeni!" sagde han stille.

"er det.. barnligt?" spurgte han nervøst, da jeg bare stirrede.

"Er det en joke!" spurgte jeg ham.

"Selfølgelig er det ikke barnligt, det er da klart at du søger ro!" sagde jeg stille.

Han gav slip på mig og kom så tættere på.

Så bøjede han sig og tog mig op så han bar mig i brudestilling.

"Harry... hvad laver du?" spurgte jeg nervøst.

"Vi skal da indenfor, skal vi ikke!" spurgte han drillende.

"Jo... men hvorfor bære du mig?" spurgte jeg endnu mere nervøst.

"Jo! Det.. det syntes jeg bare at jeg skulle!" sagde han lidt nervøst.

Det var som om der slet ikke var sket noget.

At vi altid havde været forelsket, og at der ikke havde været andre.

Han åbnede døren med lidt besvær, og seriøst, vi var våde..

Jeg var begyndt at fryse.. Lidt for meget.

"Fryser du?" spurgte Harry bekymret.

Jeg nikkede og han satte mig ned på noget blødt.

"Jeg tænder lige kaminen. Og så får du et tæppe!" sagde han stille.

Jeg smilede stort til ham.

Han fik tændt kaminen og jeg så det hele lidt bedre, det var helt vildt hyggeligt.

Harry kom hen til mig med et tæppe..

"Måske du skulle smide det våde tøj" sagde han forlegent

Jeg kiggede underligt på ham.

Men han havde ret, jeg skulle have tøjet af for at blive varm.

"Hvor er du pervers, og alligevel har du ret!" sagde jeg drillende til ham.

Jeg var ret ligeglad lige nu.

Jeg smed trøjerne jeg havde på.

Det blev koldere.

Jeg rejste mig og smed mine bukser, så hev jeg tæppet ud af Harrys hænder og viklede mig ind i det.

"Not bad!" sagde han.

"Du har set det før!" sagde jeg.

Altså vi har haft sex et par gange, men lige nu..

Følte jeg mig genert.

Harry smed sit tøj hurtigere og tog også et tæppe rundt om sig selv.

Han satte sig ned ved siden af mig, lige så stille.

"Du er faktisk den første der har set det her sted." sagde han genert.

Harry Styles...

Genert!

Somewhere in this world, there is a person for you. The heart with this person beat at the exact same time as you, breath as you and feels the same for you, as you do for that person. -Nadja

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...