Angels vs. Demons 13+

Jenn er en pige der er søster til en verdenskendt bror. Han har alt er 16 og elsker pigerne. Hun har alt, elsker at synge men vil ikke frem med det da hun er bange for kritik. There for... De er ikke som andre søskende. Jenn og Joe har en konkurrence konstant med hvem der er bedst til hvad, og det kommer til at gå helt galt da Jenn møder Joe's bedste venner One Direction.

12Likes
14Kommentarer
1865Visninger
AA

9. Da Da Da Duuum!

"Jenna?" mumlede Harry, forvirret og lykkeligt.

"Du har ikke nogen grund til at lyde så lykkelig... Jeg er ikke kommet for at tage dig tilbage, let så din fede røv og kom tilbage til dit band... NU!" vrissede jeg arrigt.

Alt i alt.

Ja så havde jeg lyst til at råbe og skrige og græde.

"Du kan ikke være det bekendt Harry.. Det er nok at du sårede mig, nu skal du ikke også miste dine venner." sagde jeg mere roligt.

Han kiggede bare på mig, med tåre i øjnene.

"Undskyld" sagde han stille, og så begyndte han at græde.

"Bare... Få pakket dine ting, så kan du køre med mig hjem." sagde jeg med en meget mere selvsikker stemme end hvad jeg følte mig.

Fucking fuck dig Harry fucking Styles.

Han rejste sig, og selfølgelig var han nøgen.

Typisk.

"Harry!" hvinede jeg forskrækket!

"Du har set mig nøgen." sagde han irriteret.

Nå.. er det dig der spiller sur!

"Du får en halv time, det må være nok!" sagde jeg og gik ud.

Jeg følte mig fremmet..

Altså, jeg gik i et fremmed hus.. hos min ekskæreste.

"Hvad så, tager han med?" spurgte Gemma.

Jeg nikkede.

"Ja det tror jeg.." sagde jeg lidt usikkert.

"Det har han bare at gøre.. Mor er virkelig ved at træde ud af sit gode skind!" sagde hun stille.

"Færdig.." mumlede Harry og kom med to tasker.

"Du har sikkert bare proppet det ned i har du ikke hazza?" spurgte Gemma drillende.

"Jo. det har jeg." sagde han irriteret og gik hen imod fordøren.

"Kommer du!" spurgte han vrissent.

"Jo undskyld hvis jeg har tisset på din sukkermad... som om du ikke har skidt på min!" sagde jeg vredt.

"Vi ses Harry" sagde Gemma.

"Ja.. det gør vi vel." sagde han trist.

Han åbnede døren og samlede den kuffert han havde stillet fra sig op i hånden igen.

Han gik ned til bilen og smed hans kufferter ind på bagsædet, så satte han sig ind på passager sædet.

"Jeg må nok hellere.." sagde jeg tøvende.

Hun nikkede og smilede.

Jeg gik ud og lukkede døren efter mig, jeg tog en dyb vejrtrækning.

Jeg tog fat i døren og satte mig ind.

Harry sad og klemte to fingre imod hans næseryg.

Jeg startede bilen og kørte hjemad igen.

Det her.. Var en forfærdelig stilhed.

"Harry..." nærmest hviskede jeg.

Han kiggede ikke på mig, han ignorerede mig bare.

Det var nærmere mig der skulle ignorere ham-.-

"Du har ingen grund til at ignorere mig, det burde være omvendt" sagde jeg koldt.

Han kiggede bare ud af ruden.

Jeg kunne se han kom med sådan nogle krampeagtige træk.

Harry græd lige nu.

Jeg trak ind til siden ved en mark, og slukkede motoren.

"Jeg kører ikke før du kigger på mig og forklare mig hvorfor!" sagde jeg stille.

Han rystede bare på hovedet, åbnede døren og gik ud.

Fandme nej, du skal ikke slippe!

Jeg steg ud af bilen.

"DU KAN BARE IKKE VÆRE MERE LIGEGLAD KAN DU!" råbte jeg rasende efter Harry, der var på vej ind i marken.

Jeg smækkede døren hårdere end jeg plejede når jeg var gal.

Så låste jeg den og gik hurtigt efter Harry, men han var som forsvundet.

Jeg kiggede mig rundt og så at det var en majsmark.

"H...Harry" hviskede jeg, da det var ved at blive mørkt.

Jeg bakkede stille ud, men hørte nogen grine længere fremme.

Fuck.. hvilken vej kom jeg ind..

Jeg drejede rundt om mig selv og var ved at græde.

"Harry" sagde jeg med dirrende stemme.

"Hørte du det?" spurgte en nervøs drengestemme.

"Nææ, hva er du ved at gå gak gak?" spurgte ham den anden.

"HARRY" hviskede jeg højere.

"Der var det sku igen.." mumlede ham med den nervøse stemme

"Jeg hørte det sku ogs nu du!" sagde ham den anden lidt mere nervøs.

Jeg holdte vejret nu.

Så hørte jeg blade ræsle og det kom hen imod mig.

Oh god, jeg dør nu!

"Hey, derovre, det er sku da en pige." sagde den ene af dem.

Det eneste jeg kunne tænke på var at løbe og ringe efter hjælp.

Så mine ben begyndte at løbe, i en eller anden retning.

Jeg ledte efter min mobil.

"Hey efter hende man!" råbte ham der først blev nervøs da jeg kom til at hviske for højt.

"Fuck den er i bilen. Hvor er jeg!" hviskede jeg bange.

"Hun er den her vej" råbte den ene.

Det eneste jeg kunne var at råbe på Harry, men han hadede mig mere end nogen anden

"HARRY" skreg jeg bange og højt.

Harry.

Jeg sad ved bilen igen, hun var bare forsvundet.

hvorfor gik jeg derind, hvorfor snakkede jeg ikke bare med hende.

Så hørte jeg hende skrige bange.

"HARRY" skreg hun skingert.

Jeg rejste mig og løb i den retning, så hurtigt jeg kunne.

"JENNA" skreg jeg op.

"HARRY" jeg kunne høre at hun græd og kom længere væk.

"JENNA STOP BLIV HVOR DU ER!!" skreg jeg af mine lungers fulde kraft.

"Harry, Harry!" råbte hun lavere, og hun var bange!

Jenna.

"Harry, harry, harry" lød det over det hele.

De drenge prøvede at få mig til at gå i panik.

I stedet smed jeg mig på knæ, Harry var på vej.

Jeg følte en hånd på min skulder og skreg rigtig højt.

"Avvv seriøst! Hva har du gang i tøs..." mumlede den ene.

"Ja man, du behøver ikke at gøre os døve vel... Du skal sku da ikke være her alene, der kunne være majsmordere!" sagde den ene alvorligt.

"Jenna!" hørte jeg Harry råbe tæt på.

"Heeey jeg tror hun er her dude.." sagde den ene

Harry kom løbende ud i den lille åbning.

"Hvad fanden." mumlede han og stoppede, da han så drengene.

"HARRY!" hvinede den ene af dem, nærmest tøseagtigt.

Han løb hen og hoppede på Harry, med et stort kram.

"Jason, ned man, ikke cool" sagde Harry med et smørret grin.

Fuck dig.. Igen Harry Styles, ses!

Jeg rejste og tørrede mine kinder med mine hænder.

De kiggede underligt på mig og grinede.

Tak fordi i synes jeg ser sjov ud.

Jeg begyndte at gå den vej Harry kom.

"Ikke sjovt Dude!" sagde jeg flabet og koldt til Harry.

"Skat... Du har jord i hovedet." sagde Jason.

Fuck ham, sagde han lige jeg var dum!

Idiot!

Jeg begyndte at gå hurtigere.

Jeg fandt underligt nok hurtigt nok ud til bilen igen.

"Jenna, heey Jenna, hvad sker der!" råbte Harry efter mig.

Du.. DIG... Jeg hader dig..

Nej det jeg hader er at jeg hader at elske dig din... pruuuut!

Han tog fat i mit håndled.

"Harry giv slip!" sagde jeg surt.

Jeg havde ikke lyst til at sige mere...

Min stemme ville sikkert knække hvis jeg sagde mere.

"Nej.. Du ville snakke, snak!" sagde han bekymret med en anelse irritation.

Hvor havde jeg lyst til at slå ham..

"Heey Harry, hvor blev du af.." råbte ham jeg tror der hedder Jason.

"Gå ned og snak med dine venner.. Jeg venter i bilen" nærmest hviskede jeg.

Han kiggede på mig, jeg kunne mærke det, jeg stod og bed mig i læben og kiggede ned i jorden for ikke at græde.

"Ikke før du siger hvad der er galt.. Jeg har fucket det hele op, bare sig denne ene ting. Be om!" sagde han stille.

Hans hænd løsnede sig og gled ned og tog min hånd.

"Vil du virkelig gerne vide det?" spurgte jeg og kiggede op, sikkert med tåre i øjnene.

Han nikkede og jeg kunne se tåre i hans øjne.

"Jeg hader at jeg elsker dig! Jeg hader at du sårede mig, jeg hader at du hele tiden skal få mig til at ville have dig til at kysse mig, uden at du beder om det, jeg hader alt det her pis og jeg hader dig så meget at jeg elsker dig mere!" sagde jeg bange for at græde.

Han stod og kiggede chokeret på mig.

Så gav han slip og vendte sig om for at gå ned til drengene.

"Undskyld" sagde han.

Jeg stod bare og kiggede på ham.

Kys mig din store idiot, havde jeg lyst til at råbe.

Men i stedet vendte jeg mig om og satte mig ind i bilen.

Fucked op hjerne.

Og så begyndte jeg at græde.

Jeg smed mine arme på rattet og gemte mit ansigt deri.

"Men mest af at Harry, hader jeg mig selv for at prøve at holde mig væk fra dig" sagde jeg stille for mig selv.

Jeg har ingen ide om hvor længe der var gået indtil Harry kom tilbage, for lille Jenna var faldet i søvn, og Harry havde lagt mig om på bagsædet.

"Harry" hviskede jeg, lige inden jeg vågende helt.

Han kiggede i bakspejlet og jeg kunne se at han græd.

Jeg var overhovedet ikke klar i hovedet.

"Mest af alt hader jeg mig selv for at prøve at holde mig væk fra dig" hviskede jeg lige inden jeg faldt i søvn igen.

***

"Jenn, vi er tilbage i London" sagde Harry stille og jeg sprang nærmest op.

Det var sent for det mørkt..

"Hvor er vi henne?" spurgte jeg træt?

"Louis og min lejlighed.." mumlede han stille

"Åhh okay, jeg skal nok køre hjem" sagde jeg træt og gned mig i øjet.

"Nej, du låner min seng, jeg tager sofaen.." sagde han stille og bekymret.

"Okay sir!" sagde jeg og fik mig kæmpet ud af bilen.

Fuck hvor var jeg trææææt!

Det var sikkert fordi at jeg havde grædt så meget inden Harry kom tilbage.

"Jeg tager lige mine ting og så går vi op... Ok?" spurgte han som en helt normal ven.

"Jo.."  sagde jeg stille og skuffet.

Var det ikke det jeg ville have... NEJ... jo.. ejj jeg kan sku da ikke tænke lige nu.

"Kommer du, eller er du faldet i søvn.." spurgte han drillende.

Seriøst, det her venskab ville blive awkward.

Do not let the friendship ruin your chances to fall in love. There is love all around! Don't let it be in a box, be open for it. -Nadja

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...