Never Let Me Go - One Direction. (13+)

Serena havde det perfekte liv, den perfekte bedsteven, de perfekte forældre, og den perfekte drøm. Men det hele blev ødelagt den dag hendes bedsteveninde Sarah, fortalte hende at hun gik ud med Harry Styles, Serenas bedsteven siden børnehaven, og at hendes mor forlod hendes far for at være sammen med Sarahs far. Serena havde altid haft følelser for Harry men turde ikke at vise dem, så hun har gemt dem væk i al den tid, men de indhenter hende hurtigt.
(Den er 13+ da der kan komme meget anstødeligt sprogbrug, og meget kan forekomme meget detaljeret på visse områder. Smid en kommentar?:) )

18Likes
13Kommentarer
1806Visninger
AA

4. Love is worth waiting for.

 

Jeg vågnede med den største hoved-pine nogensinde, og en kvalme så stor at jeg straks kom ud af sengen og løb ind ad en dør imens jeg holdte mig for munden. Hvordan vidste jeg at det var der toilettet var? Det brændte i min hals da jeg lod det hele komme ud samtidig med at tårerne strømmede ned ad mine kinder. Hvad havde jeg lavet? Jeg skyllede ud, rejste mig og gik over til vasken for af vaske min mund og mine hænder. Hvem var pigen i spejlet, hun var helt sort om øjnene, som var helt røde, hendes hår lignede Kesha's, og hun stod i en velkendt tanktop. ''Hvad?'' hviskede jeg og løb ud på værelset igen. Det lyse hår så ufatteligt dejligt ud i lyset og han så så fredelig ud som han lå der. Uden at tænke over det lagde jeg mig over til ham igen og krøllede mig ind i hans favn. Jeg havde ligget og stirret på ham i langtid indtil jeg til sidst hviskede; ''Niall... er du vågen?'' han åbnede øjnene langsomt med det sødeste smil på læberne. ''Ja'' svarede han. Jeg bed mig i underlæben og satte mig op i sengen. ''Hvad skete der?'' spurgte jeg nervøst og pillede ved enden på tank-toppen. ''Du gik ud som et lys ude på gaden, så jeg fik dig båret hjem til mig... jeg håber at det er okay, jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle gøre!'' svarede han sødt hvilket fik det til at kilde i maven på mig. Du kunne have båret mig hjem? Men jeg var faktisk utroligt glad for at han tog mig hjem til sig, jeg følte mig så tryg. ''Det er okay'' svarede jeg med et smil og kørte en hånd igennem hans hår. Hvorfor skulle han være så perfekt? ''Jeg er sulten!'' sagde han ivrigt, hoppede ud af sengen og løb ud af rummet. Hvornår var han ikke sulten? Jeg fulgte efter ham ud i køkkenet hvor han var gået i gang med at lave en omelet så det hele duftede himmelsk, præcis som da min mor, min far og jeg lavede morgenmad sammen, da min mor ikke gik rundt og bollede min bedstevenindes far. Køkkenet var faktisk utroligt luftigt og lyst, jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, måske et lille rodet drenge-køkken, ikke et min mor ville dø for at have. Jeg så ned af mig selv, og der gik det op for mig at tank-toppen ikke dækkede mig helt så jeg stod i mine lyseblå underbukser. ''Niall...'' sagde jeg og viftede ned af mig selv. Han begyndte at grine og nikkede så hen mod hans værelse. Jeg trak på skuldrende og traskede derind igen, for at åbne hans helt igennem gigantiske skab. Efter lang overvejelse trak jeg et par sweat pants, og en af hans mange t-shirt ud og tog dem på.

''Du ser jo godt ud!'' jeg vendte mig forskrækket om og så ham stå i døren. Havde han lige set mig tjekke mig selv ud i spejlet? Pinligt. ''Tak'' svarede jeg og så væk da jeg rødmede. Han gik hen til mig, tog min hånd og viste mig ud i køkkenet hvor han havde dækket fint op, og viste mig til min plads. ''Wow...'' mumlede jeg med et smil, og begyndte straks at hoppe i min omelet. ''Vent... du kan ikke lave mad?'' svarede jeg og kneb mine øjne sammen. Han trak på skuldrende ''okay... det er en købe omelet... man skal bare lægge den på panden!'' han lød helt flov, og det fik mig til at undslippe et kæmpe grin. ''Hvor er du sød!'' lo jeg og tog en slurk af min juice.

 

''Hvorfor kommer du først hjem nu?'' spurgte Sarah med en skinger stemme, stillede sig i døren og lagde armene over kors. ''Skal du altid have så travlt med hvad jeg laver Sarah?'' jeg sendte hende et smil, et rigtigt smil hvilket jeg ikke havde gjort længe, ikke siden jeg fandt ud af det med Harry. Hun spærrede øjnene op da jeg skruede op for min radio, og begyndte at nær-studere mit tøj. ''DU HAR SOVET VED NIALL!'' råbte hun imens hun pegede på mig. Jeg lo af hende og greb noget tøj ud af skabet. Det var ikke derfor jeg var så glad, hun havde ingen idé om hvad jeg havde snakket med Niall om. ''Der er et eller andet galt med dig'' fnøs hun og gik ud igen. Niall fortalte mig alt muligt om hvor forelsket Harry havde været, om at i al den tid han havde kendt ham havde han ikke snakket om andet end mig, om at han var så sur på sig selv over at han missede sin chance, og hvert eneste ord fik det til at kilde i maven på mig. Jeg havde aftalt med Harry om at vi skulle mødes om lidt, uden Sarah for jeg havde besluttet mig at fortælle ham det, jeg ville ikke gemme mig længere, jeg var ikke en kylling længere. Da jeg havde fået trukket mine stramme jeans op og lukket min skjorte vendte jeg mig om for at gå ud efter mine sko, men han stod der i min dørkarm, med et tomt udtryk i ansigtet. Jeg løftede det ene øjenbryn og skulle til at sige noget, men han afbrød mig med en lille håndbevægelse. ''Har du... har du været i seng med Niall og Zayn?'' spurgte han med et dybt suk uden at flytte sig en meter. Jeg brød ud i et lavt fnis imens jeg stirrede ham i øjnene. ''Hvem har dog fortalt dig det?'' fnes jeg og gik langsomt over imod ham. Han afværgede mine arme der rakte ud efter ham, vendte sig om og gik ud af hoved-døren. Hvad gik der dog af ham? Jeg løb straks efter ham, ud på vejen og nåede ham først længere nede på fortovet. ''Harry!'' råbte jeg og løb hen til ham, der stillede sig og så mig i øjnene. ''Jeg har aldrig været sammen med nogen af dem Harry? Og hvorfor bekymrer det dig! Du har været så ligeglad med mig siden Sarah, din åh så perfekte kæreste som du sikkert allerede har været sammen med på mindst hundrede offentlige toiletter så billig som hun er'' hvæsede jeg. ''Du kan bare ikke se det Serena?'' ''Se hvad...?'' sukkede jeg og bed mig hårdt i kinden. Før jeg vidste af det greb hans perfekte hænder om mit hoved og plantede sine bløde læber på mine. Jeg splittede vores kys med min tunge, og lod den forsigtigt lege med hans imens jeg kørte den ene hånd igennem hans nakkehår og lod den anden ligge på hans mave. Det øjeblik jeg havde drømt om lige så længe jeg kunne huske, det helt igennem perfekte øjeblik skulle lige ske imens han allerede havde en kæreste. Jeg trak mig ud af kysset og fjernede en lok hår om bag mit øre, som havde irriteret mig længe. Mine kinder var varme af tårer, og Harrys var helt våde af mine. ''Hvad er der galt?'' spurgte han og tørrede en tåre væk fra min kind. Det der 'stød' man hører om i film, den der gnist der går igennem folk når de rører ved den de elsker, det er ikke en myte, det er virkeligt. ''Undskyld... men det kan vi ikke gøre imod Sarah... jeg ved godt at vi har vores stridigheder, men Harry... jeg kan ikke synke så lavt som hende'' svarede jeg og lod endelig mine tårer få rigtigt frit løb, der var ingen følelser der skulle holdes nede længere. ''Jeg elsker dig'' hviskede han og kyssede mig på hovedet. Jeg nikkede og krøllede mig ind i hans favn ''jeg elsker også dig Harry...''

 

(Læg en kommentar? Hvad syntes i? :) )

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...