Love... på rideskolen...

Dette er om pigen Selina. Hun møder den nye dreng på rideskolen han er tydeligt forelsket i hende, men hvad gør hun for sig selv i det tilfælde? Hun kan ikke lide ham?

2Likes
1Kommentarer
764Visninger
AA

2. Undskyld mig?

Det var endelig weekend og William havde været her i 3 dage nu. Han havde hele tiden mange piger rundt om sig. Freja kom her og blev der fra morgen til aften. Eller i hvert fald indtil jeg er gået i seng. Jeg er sikker på hun er lun på ham. Jeg forstår ikke helt hvad hun ser i det lyse hår med mørke striber. Og de lysegrønne øjne. Hans højde var fin i hans alder. Altså kan jeg jo ikke lade være med at lytte til pigerne rundt omkring ham. Han er 15. Han fylder 16. Ja jeg ved det, men jeg fylder jo 15. Det var faktisk heller ikke længe endnu. En dag var Freja ikke kommet. Jeg ledte efter hende ude ved Wendy, men det var hun ikke. Jeg ledte efter hende. Jeg kunne ikke finde hende. Jeg kiggede igen ved Wendy og jeg løb ind i William. Der var ingen piger rundt omkring ham, "Hov undskyld Selina." Nærmest råbte han. Han hjalp mig op at stå og så sig omkring. Som om han var bange eller noget. Jeg gik væk fra hans greb og ville gå ud af stalden, men han holde fast i min arm. Jeg kiggede på ham. En stilhed, der føltes som flere timer, men som kun varede nogle få minutter blev afbrudt, "Der er han!" jeg så hen på lyden. Det var Freja. Sammen med nogle andre piger bag ved hende. William så panikslagen ud. Han kiggede hurtigt på mig, "Hjælp mig!" han lænede mig ind mod muren og over mig. Faktisk havde jeg aldrig lagt mærke til dette hjørne. Det var helt mørkt. Jeg så ind i Williams øjne og han så ind i mine. Han lænede sig mere frem og jeg lænede mit hoved længere tilbage. Men et eller andet fik mit hoved til at stoppe og Williams tættere på. Jeg mærkede noget mod mine læber. Det var varmt og blødt. Pigerne løb forbi, men jeg ænsede dem nærmest ikke. Da de var løbet forbi rejste han sig op. Han rettede på til sorte skjorte og var ved at vende om, "Vent!" råbte jeg. William vendte sig rundt, "Ja?" sagde han. Jeg sank en klump, "Skal du ikke sige undskyld?" sagde jeg. Han rystede på hovedet, "For hvad dog?" Jeg måbede, "Undskyld mig? Men hvem har sagt at du skulle kysse mig?" sagde jeg. Han smilte lidt, "Ingen. Du skal bare være heldig at der er én der kan lide dig. Han blinkede en enkelt gang med det ene øje og vendte sig om. Han gik.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...