The Suicide

To uger til det endelige selvmord. Angelina er en pige på seksten år og tre måneder, hun lever på en kostskole, hvor hun ikke ligefrem har det nemt. Hun har sin kæreste Sky og sin eneste og bedste veninde Yuira. Kemien imellem Sky og Angelina er fuldkommen smadret og Yuira virker til at blive mere og mere træt af hende, imens fjenderne hober sig op. Angelina beslutter sig for at begå selvmord, hvis tingene ikke meget hurtigt bliver bedre.

2Likes
2Kommentarer
723Visninger
AA

3. Yuira - Morgen

Klokken er kvart i syv og Jessica kommer gående, med et yderst tilfreds udtryk i øjnene. Jeg bider mig i underlæben og ser op imod trappen. Sky kommer så istedet ned og retter, selvfølgelig, på sit mørkblonde hår og ser rundt, sikkert efter Angel. Hvor er hun egentlig henne?

"Jessica!" Jeg rejser mig hurtigt op fra den babygrønne træstol, og går over til Jessica med hurtige skridt. Hun kigger kort ned på mig, da jeg er cirka syv centimeter mindre end hende. Men jeg er altså også fra Korea!

"Hvad er der møg-mide?" Spørger hun så bare koldt og ler til sine veninder. Jeg klør mig i nakken, det er efterhånden blevet til mit navn. Møg-mide. Klamt.

"Er Angelina på vej ned?" Spørger jeg så, jeg ved ikke rigtig om hun overhovedet orker til at bruge sin tid på mig, når hun istedet kunne bruge den på sine negle, eller lyse hår. Hun nikker blot kort og puffer mig væk.

"Ja! Sky han er altså bare over cute!" Hviner hun så da en af hendes veninder bringer emnet op. Jeg sukker kort og vender så tilbage til min plads hvor William venter. Jeg kaster mig ned på stolen og sukker.

"Angel er på vej." Mumler jeg så blot. Men Willi er vel ligeglad. De er jo ikke ligefrem venner, ikke fordi de har noget imod hinanden, de har bare aldrig talt sammen. Han nikker kort og tager en skefuld uspiselig havregrød op.

"Har du virkelig tænkt dig at spise det der Willi?" Han trækker bare på skuldrene og tager skeen ind i munden. Jeg holder vejret et sekund. Men han tager så en hånd op til munden og rejser sig. Han skynder sig så imod drengenes toilet. 

"Som jeg havde forudset. Det er ikke til at spise." Siger jeg og røre kort rundt i min havregrød. Jeg tænker lidto ver hvorfor Willi ikke snakker, han kan jo godt, og kommer kun en gang imellem med små grynt, som fortæller hvad han synes. Men det er da lidt... Spøjst? Måske er jeg bare blevet de to freaks eneste ven.

Jeg ser så Angelina dukke op på trappen, hun kommer gående ned imens hun stirre rundt. Jeg sukker lavt og røre endnu engang rundt i grøden inden jeg igen ser op. Hun snubler på det sidste trin og lander på knæene. Hendes mørke hår dækker for hendes ansigt, så jeg kan ikke se om hun føler smerte eller om hun rødmer kraftigt.

"Angel, Angel, Angel..." Sukker jeg og rejser mig op, jeg går så med lange skridt hen imod hende. Hun ser op på mig og kommer hurtigt på benene. Hun smiler så kort, inden hun ligger armene omkring mig.

"Dejligt at se dig Yuira." Siger hun så imod min skulder og jeg kommer til at fnise lidt.

"Det er det første du siger til mig, efter at have snublet på trappen?" Hun nikker kort og slipper mig så igen. Jeg ser så Sky komme gående og skynder mig at gå over imod bordet igen. Jep, Sky og jeg er ikke ligefrem på talefod efter han fik William til at falde og brække armen i sidste uge.

"Hey honey." Siger han og ligger sine hænder på hendes hofter, jeg bider mig svagt i underlæben. Angelina gør det samme. Hun nikker kort og jeg kan se på hendes læber hun siger; Hej. Jeg sætter mig ned på stolen, idet samme kommer Willi og sætter sig ved siden af mig. Han tørre sig om munden og skubber grøden fra sig.

"Kastet op?" Spørger jeg så drillende, han nikker til min overraskelse. Den må virkelig være dårlig i dag. Han roder kort i sit sorte hår med de svage krøller. Jeg lader vores øjne mødes, mine mandelformede mørke og hans isblå.

Jeg smiler så og tørre noget vand af hans kind. Han slår blikket ned og smiler kort. Jeg ligger en arm omkring ham. "Lad os se om Angel spiser af grøden." Siger jeg og smiler svagt idet jeg ser Angel komme over imod os. Jeg trækker en stol ud til hende. Hun sætter sig præcis samme tid som William rejser sig op. Han nikker kort imod Angelina og går så.

"Hvem er det?" Hun puffer mig i siden, tager sin skål uspiselig grød og ser mig dybt i øjnene. Hendes mørkeblå øjne er ikke til at se væk fra, de er på en måde fortryllende. Selvfølgelig ikke på den der pladder-romantiske måde, som altid står i kærligheds historier.

"William." Siger jeg kort og ser ned på hendes grød. Et kort øjeblik ser den næsten indbydende ud, men så dukker en kæmpe boble op og springer.

"Hvem er han?" Hun ser ned på sin grød, den ser yderst klam ud, og minder mest om en stor potion opkast. Hun tager den tynde, sorte ske op og ser på den.

"Bare en dreng der går på mit engelskhold." Jep, vi går nemlig til undervisning her. Her skal man have: engelsk, fransk/tysk, matematik, filosofi, billedkunst og naturfag. Jeg hun tager en mundfuld grød og holder sig så straks for munden. Næsten som Willi gjorde fra få minutter siden.

"Ew..." siger hun så da hun får det slugt. Jeg smiler skævt og ryster på hovedet af hende. "Jamen seriøst, det her er noget af det klammeste jeg nogensinde har smagt! Prøv selv." Jeg ryster hurtigt på hovedet og skubber grøden væk fra mig. Det skal jeg ikke nyde noget som helst af.

"Det mener du ikke seriøst!" siger jeg og ser på hende med store øjne. Et skævt smil dukker op over hendes tørre læber, hun ser faktisk ikke for godt ud. Hun har sorte rander under øjnene, som hun har prøvet at dække af med noget pudder eller noget, hun ser også mere tynd ud. Hun har altid været spinkel, men ikke så tynd af hendes ribben kunne ses.

Hendes smiler forsvinder, da hun skubber grøden væk fra sig med væmmelse. 

"Ew..." Siger jeg lavt og ser på hende.

"Indeed"

"Hvorfor er der intet godt mad i kantinen?" Hun trækker på skuldrene og ser over imod kantinen. Der er aldrig noget specielt godt mad, enten noget af de der pis færdigretter eller også er der grød eller suppe. Nogle gange, når vi er heldige kommer der lidt kød i suppen, men ellers intet andet end klamme og tørre grøntsager.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...