Når rosen visner.

Denne her historie er om kvinde, hvis liv stort set er perfekt. Men da hun mindst venter det begynder det hele at falde fra hinanden. Hun kan ikke længere se den lyse fremtid. Hun finder ud af at stoffer kan give hende alt hvad hun mangler! Hun ser fremtiden i det, hun ser lyset!

0Likes
2Kommentarer
482Visninger
AA

6. Pludselig mærker jeg nervøsiteten.

Jeg klemer mine øjne i, og nærmest borrer nålen ind i blodåren. Jeg mærker først en let svinen, også mærker jeg hvordan varmen spreder sig via mine blodårere. Det føles som om der er ild i mit blod, men alligevel føles det så dejligt. Jeg sidder bare på sengen med lukker øjne og smiler stille for mig selv. For første gang i lang tid følte jeg at jeg havde taget en rigtig beslutning. Et let fnis undslipper mine læber. Jeg lænder mig langsomt tilbage, ligger mig og laver sprallemænd i min seng. Jeg er lykkelig. Jeg er som jane, mit fix er min tarzan, og selvom det kun er os, er der ingen ensomhed at føle. Timerne flyver afsted mens jeg bare ligger i den syvende himmel. Jeg falder langsomt hen.

Jeg vånger ved et højt brag og slår øjnede op. Jeg ved ikke længere hvad dag det er, eller hvor mange penge jeg har brugt på "vennerne". Jeg ser at regnen bare falder, og lyn og torten bare braver løs. Jeg er på vej hen til Bob, selvom jeg godt ved at jeg ikke har en krone på lommen, men jeg er nød til at give det et forsøge, for som han engang sagde dine nye bedste venner, og det er de blevet, jeg kan ikke uden dem. Jeg tog mit sidste fix her i morgs, så jeg har det fortryldne lige nu. Jeg kan se Bobs lille bar i øjnkrogen, jeg nærmeste løber der hen. Han smiler da han ser mig, og laver lige ellevator tjekket på mig, " Det sædvanlige formoder jeg." siger han mens han stadig smiler. " ja men, jeg har ikke nok penge " siger jeg og pludselig mæsker jeg nervøsiteten. Men han smiler bare sit luske smil. Han bevæger sine mørke brun, og siger så " så må du jo betale med noget andet", Det giver et sæt i mig for jeg er klar over hvad han mener med det, men hvad jeg ikke er klar over er, hvor langt vil jeg gå for dette stof? Tilsidst opgiver jeg, jeg vil gøre alt for mine BVFL ( bedste venner for livet.) Jeg smiler udforderne til ham, og siger " okay så... men ikke her, vi tager hjem til mig.", han smiler som om det ikke kunne være bedre. " top. " Vi fyldes hjem til mig, og det er som om det ikke kunne gå hurtigt nok for nogen af os med at komme igang.

Jeg mærker hans hud mod min, det føles både forkert og rart. Bare nærheden med en mandekrop får mig til at smile. Jeg kan mærke ham komme op i mig. Mine kinder pluser op, de bliver helt røde og varme. Han er tung og han stønder højt. Vi stønder højt. Der går ikke langtid før jeg kommer, for der er gået lang tid, alt for lang tid. Han kigger skuffet op. " alleredet " spørg han med ivrige i sin stemme. Men han har ikke i sinde at stoppe. Han stønder bare højere og højere! Sveden nærmest drypper fra min pande, og sejler rundt på min krop. Jeg kan mærke det. " Awhhh " han kom og jeg er sikker. Vi ligger bare stille ved siden af hinanden, uden at sige så meget som en lyd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...