Når rosen visner.

Denne her historie er om kvinde, hvis liv stort set er perfekt. Men da hun mindst venter det begynder det hele at falde fra hinanden. Hun kan ikke længere se den lyse fremtid. Hun finder ud af at stoffer kan give hende alt hvad hun mangler! Hun ser fremtiden i det, hun ser lyset!

0Likes
2Kommentarer
443Visninger
AA

4. Mærker kuldegysninger i hele min krop.

Jeg sidder helt stille, og tænker på at når jeg åbner øjnene ligger jeg i min seng, sammen med min Kevin, og det hele skulle bare være et mareridt. Jeg lukker langsomt mine øjne op, og med det samme bliver jeg skuffet, for der sidder jeg alene. Jeg stiller mig usikkert op. Det føles som om mine ben svajer, men jeg bliver stående. Jeg drejer mig rundt, og kigger ind i stuen, jeg går der ind, tilbage til det eneste jeg har nok af. Alkohol. Jeg drikker hurtigere og mere end nogensinde før. Jeg mærker langsomt sorgen sive ind bag ved. Dagene fortsætter sådan her, indtil den dag hvor alkoholen ikke længer kan formilde smerten. Den dag er i dag. Jeg sidder i sengen, nærmest druknet i alkohol, men intet af det giver mig den ros, jeg først fandt i det, den ros der beskyttede mig mod al smerte, al usikkerhed. Det er mindst to uger siden jeg har snakket med nogen, og jeg er i tvivl om jeg over hovedet kan snakker igen. Jeg længer mig paranoidt tilbage, og lader mine tunge øjne låger glide i. Jeg vågner igen med sol lyset lige ind i ansigtet, men jeg kan ikke længer se det smukke i det, og heller ikke mærke varmen, det eneste jeg kan mærke er at det er slut nu, alkoholen er ikke længer nok. Uden roset kan jeg ikke komme vider. Jeg er sikker. Jeg rejser mig op fra sengen. Den føles underligt at stå på sine ben igen. Jeg gør mig klar, men ser ikke en gang lidt præsentabel ud. Det er også fuld stændigt lige meget. Jeg går ikke ud, jeg løber af mine bens fulde kraft. Jeg går gennem den mørke skumle gade i den forladte del af byen, den del af byen hvor kun de mest skumle mennesker bevæger sig rundt alene. Jeg får øje på lyset, og høre lyden af den langsomme musik fra en lille kro på et højne. Jeg små løber der hen, og får hurtigt øje på en lille bande af pumpede mænd, som sidder og drikker nogle øl, mens de snakker og griner, de er alle meget høj rystet og ligner nogen som flyver langt oppe i skyerne. De får hurtigt øje på at jeg ikke fjerner mine øjne fra dem. Den største af mændene rejser sig op, han går han mod mig, mens han smørere sine ærmer op, det ser rimelig truende ud. Automatisk går jeg langsomt bagud. Han knytter sine hænder, men stopper og taler men en dyb og hård stemme til mig, ” Hvad fanden laver du her, din fucking panser! ” Jeg spærrer øjnene op, og forsvare hurtigt mig selv, ” Jeg er ikke en panser, jeg ville bare høre om du havde noget, noget ” Jeg er sikker på han ved hvad jeg mener. Han har pludselig et meget fornærmet ansigt udtryk, jeg bliver bange, og mærker kuldegysninger i hele min krop. ” Siger du jeg ligner en der er på stoffer?" I baggrunden høre jeg nogen af hans venner grine let men hånligt. Mine øjne flakker fra side til side, ” jeg øhh, nej jeg tænkte bare at det kunne være at du måske havde noget ”. Et lusk smil falder over hans ansigt, ” det er bare gas, bare sig til farmand her hvad du skal bruge, og så fikser jeg det”. Jeg bliver meget lettet, og prøver at smile igen, men smilet er ikke oprigtigt så derfor ender det hurtigt med at vende ned ad. Jeg synker den klump, som havde samlet sig i min hals. Han vender sig mod sine venner, og kigger så over sin skuldre, ” hvad skal du bruge”. ” Jeg vil gerne købe noget med gang i, jeg havde tænkt lidt på amfetamin og speed” siger jeg meget nervøst. Han rynker sine bryn, ” hvad er der med...” han stopper at tale, han kigger bare på mig, men så taler så vider. ” Det er da nogen hårdere sager, hvor meget?”. Jeg kigger op både forvirret og lettet, jeg prøver at smile til ham. Jeg har ikke en skid forstand på det her, så hvordan skal jeg vide hvor meget jeg skal, tænker jeg for mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...