Når rosen visner.

Denne her historie er om kvinde, hvis liv stort set er perfekt. Men da hun mindst venter det begynder det hele at falde fra hinanden. Hun kan ikke længere se den lyse fremtid. Hun finder ud af at stoffer kan give hende alt hvad hun mangler! Hun ser fremtiden i det, hun ser lyset!

0Likes
2Kommentarer
478Visninger
AA

2. Jeg kan mærke de tunge tårer presse på.

Nu vender han igen opmærksomheden mod mig, " sig dog noget menneske" siger han mens han rusker i mig. "du skal øh ringe til din tante Karen, det er din din.. " Jeg kigger op på ham, som var jeg medskyldig " far " siger jeg så lavt at man næsten ikke kunne høre det. han ser på mig, hans blik lynede. han for ud af døren, kun med hans mobil, og uden at sige andet end et vris. jeg står helt alene tilbage i køknet, helt alene tilbage i huset. Jeg prøver at sige noget, men det eneste som forlader mine læber er et støn. Et lille og ubetydeligt støn. jeg kigger fortabt rundt i det store rum, som nu virker helt tom. jeg træder et skridt tilbage, bare for at være sikker på at jeg stadig er ved bevidsthed, og men et styrter jeg ud, ikke for at finde Kevin, men for bare at finde en person som kigger på mig eller som hilser, i det hele taget bare noget som kan bekræfte min eksistens. Flere kigger på mig da jeg kom bragende gennem menneske flokken, som var det en almindelig dag, det var det jo også... for dem. Hvorfor reagerer jeg sådan, han er jo ikke død hverken min skat, eller hans far, og hvis hans far nu dør er det jo heller ikke mig som stak kanylen i halsen på ham, eller hvad der nu er sket. Kevin er jo heller ikke gået fra mig, han er jo bare sårede. jeg tager min mobil frem, jeg finder hurtigt hans nummer og trykker nu 'kald op', mobilen dytter et par gange, og går så på svaren, jeg prøver igen og i igen, og da jeg mindst venter det, svare en velkendt stemme, Kevins stemme, dog en del mere ulykkelig og dvask. " hallo" jeg bliver både ulykkelig og lykkelig, urolig og rolig på en og samme tid. " hvordan har du, og han det ? " spørger jeg usikkert, til min overraskelse svarer han kort " kan du ikke være ligeglad " jeg føler mig både såret og skuffet, " hvorfor skulle jeg være ligeglad med jer?" " fordi det er sådan du er egoistisk og selvisk, og du skal ikke ringe til mig mere okay ! " siger han hårdt, og afbryder opkaldet. I ubevidsthed er jeg stoppet op, midt i det hele, midt i ingen ting. Jeg føler mig, det kan ikke beskrives med ord, og smerten, hvordan kan han tro sådan om mig, jeg elsker ham. men er det ikke gengældt, har det aldrig været det. Jeg er fortabt, alene og forladt. Han har altid været min sol på regnvejrsdagen, men nu er min sol væk. jeg kan mærke de dybe og tunge dryp fra oven, det regner, er det et tegn fra den højere magt, er min sol væk, væk for altid. Jeg kan mærke de tunge tårer presse på og jeg holder dem ikke tilbage, de triller ned af mine kinder, en efter en efter en, min krop bliver tung på mine ben, og de bukker under, de falder sammen, jeg falder sammen. Jeg ligger på jorden, mens mennesker, tiden og livet fare forbi. det hele kan være lige meget nu, for der er ingen ting for mig uden ham. han er mit et og alt, det eneste jeg har eller havde. Jeg løber hele vejen hjem, gennem alle menneskerne, gennem de dybe og tunge dryp. Jeg kommer ind i den halv tommer gang, jeg kigger bare rundt, alt her er dødt. der er ikke en lyd, ikke en bevægelse. Kun lyder af mit åndedræt afbryder den fulde stilhed. Hvad var der lige sket. Jeg forstår intet, i morgens var jeg lykkelig, men nu er lykken, verden og min stor kærlighed bare smuldret i hænderne på mig. jeg bevæger mig langsomt og lydløst ud i køkkenet, hvor panden med æg og bacon står tilbage fra i morges. hvis bare jeg nu ikke havde taget den telefon, hvordan er det jeg tænker, det handler om mit livs kærligheds far. Jeg går bare hvileløst rundt i det ellers så harmoniske hjem. Jeg kan ikke få tiden til at gå, jeg kan ikke andet end at tænke på, på de ord han sagde til mig, de sidder som en nål og prikker til mit hjerte. Jeg gider ikke mere, jeg henter min mobil, jeg finder hurtigt hans nummer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...