Når rosen visner.

Denne her historie er om kvinde, hvis liv stort set er perfekt. Men da hun mindst venter det begynder det hele at falde fra hinanden. Hun kan ikke længere se den lyse fremtid. Hun finder ud af at stoffer kan give hende alt hvad hun mangler! Hun ser fremtiden i det, hun ser lyset!

0Likes
2Kommentarer
458Visninger
AA

5. For mig er der ikke længere noget valg.

Det er som om han kan læse mig. " Du er en nybegynder", han kigger på mig og smiler. Jeg nikker ja, uden at sige noget. Han rækker sin hånd frem mod mig, og jeg trykker den. " jeg kan godt lide dig alleredet." siger han uden tøven. jeg kigger på ham og så siger han, " ja vi kommer jo til at se en del til hinanden.", jeg ser ned i jorden og siger så, " hvordan kan du vide det?", Han griner højt og længe, " Fordi at stoffer er ikke bare lige en engangs ting." Jeg laver store øjne, nu er jeg sikker, jeg er godt i gang med at tage en stor dejning i mit liv, en dejning jeg ikke kan ændre. Vi går ind i en lille bar, der ser både hyggeligt ud, men også en smule væmeligt. Der er ikke spor mange mennersker, men jeg kan godt lide temaet her inde, det er noget cowboy westen noget. musiken er høj, og de par stykker som er her, er godt og grundigt berøsede. Vi går ned af en lille trapper, da vi kommer ned for enden vender han sig mod mig og siger. " Du kan kalde mig Bob, og det er her i baren du skal komme, når du skal handle eller snakke med mig okay?", " Okay " siger jeg og nikker, så han ikke er i trivl om jeg har forstået det. Han løfter nogle brader op fra gulvet, og tager en lille æske op der fra. Han åbner den og rækker mig fire små poser med noget hvidt pulver, fem kanyler og noget væske i en plastisk flask. Jeg kigger lidt forvirret på ham, og igen bryder han forfædelig høje grin ud. " her det er dine nye bedste venner " siger han så langt om længe. Jeg synker en klumb, men tager så i mod det. " øm øm hvad er prisen? " spørger jeg usikkert. " hmm i betrakning af at det er din første gang, giver jeg dig noget rebat, hvis du nu ikke kan bruge det ik" siger han og blinker til, og jeg kan ikke rigtigt finde ud af om det bare er fedteri. Jeg kigger spørgende på ham, " når ja prisen, den er 4300.-" Jeg åbner min mund, han kigger på og siger, " hey op med humøret, det er altså hvad det koster, vil du ha' noget eller ej?", " øm okay " jeg trækker nogle penge op af min lomme, men jeg har kun 4000, han kigger og siger. " okay så lad gå men kun dem her gang. jeg smiler " tak ". Jeg går dirktet hjem, og ind i mit soveværelse. Smører min let snasvede ærme op, stopper da jeg kommer lidt over albuen. Jeg sidder bare og stirrer på indersiden af min albue, på de blå tydelige blodårer. Jeg føler mig så modig, da jeg finder nålen frem, men da jeg sidder med den foran det udvalgte blodårer, bliver modet til frygt. Jeg synker en klump, mine øjne begyder at svig og løbe i vand. Jeg kan ikke, men jeg skal. For for mig er der ikke længere noget valg, det er ikke noget jeg vil, men noget jeg skal. Jeg tvinger nålen tætter og tætter på blodåren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...