Når rosen visner.

Denne her historie er om kvinde, hvis liv stort set er perfekt. Men da hun mindst venter det begynder det hele at falde fra hinanden. Hun kan ikke længere se den lyse fremtid. Hun finder ud af at stoffer kan give hende alt hvad hun mangler! Hun ser fremtiden i det, hun ser lyset!

0Likes
2Kommentarer
480Visninger
AA

1. Ødelagt af et enkelt telefon-opkald!

Jeg ligger stille mens jeg langsomt, og bildt bevæger fingrene op og ned på hans muskuløse overkrop. Han behøver ikke åbne øjnene , for han kan på mine kolde fingre spidser, og små berøringer mærke at det er mig. Det siger han altid. Jeg former med mine små kolde fingre spidser både små cirkler og hjerter. Jeg er forelsket. Jeg er så forelsket som ind i himlen. vi er som jing og jang, to modsætninger som mødes, og to modsætninger som høre sammen. Så perfekt sammen. Jeg er lykkelig. jeg køre min hånd gennem hans hår, langsomt og smilende åbne han sine øjne. jeg betragter ham, og det ved han. jeg smiler til ham, og han flytter sig ud af den stilling, som han lå i. langsomt sætter jeg mig op i sengen, og det samme gør han. han kigger spørgende på mig, " Er du okay " og så kysser han mig blidt på min på min kind. Jeg kigger på ham, " Ja hva' skulle der være?" han trækker på skuldrene som svar. vi rejser os sammen og går ud i køkkenet, for at få noget morgenmad. I dag er det fredag, og ingen af os skal nogle steder, det er bare en hjemme dag. jeg står og steger æg og bacon, mens han er nede for af hente et frisk morgen brød. det er den tradion vi har her hjemme, en vi bruger hver anden fredag, nemlig de dag hvor vi intet skal. telefon ringer højt og skrælvene, så jeg får et chok og brænder mig på stegepanden. jeg tager telefonen, mens jeg bander og svovler over den vabel, som er ved at danne sig på min lange finger. " ja hallo det er hos Kevin og Simone, Simone her." En panisk stemme lyder i den anden ende af røget, " ja ja øhh det er Karen, er Kevin der? " Jeg bliver forvirret hvem er Karen, og i min forivrelse spørger jeg, " hvem er Karen ? " den så kaldte Karen svar usikkert men hurtigt " det er Karen, Kevins tante, jeg bliver altså nød til at snakke med Kevin nu med det samme." Jamen altså, han er her ikke lige nu, han er ... " jeg bliver afbrudt, af Karen som nu bruger en kontrollerne men stadig skrøbelig stemme, " bed ham ringe, hurtigst det er alvorligt, det handler om min bror, altså hans far, du ved det er ikke sikkert han , du ved hvad jeg mener, få ham til at ringe." Dyt lyder det i mit øre, men det kan jeg ikke tænke på lige nu. jeg kan kun tænke på hvordan min Kevin, min skat skal kunne komme i gennem dette. han og hans fars forhold har altid været noget helt specielt, noget kun de kunne gennem skure. mens jeg står her, og lader nærmest tiden stå stille, bliver døren langsomt og roligt åbnet. Hans fløjten når helt ind i mit sind. han kommer lige så stille gående hen mod mig, da han står foran mig løfter han blikket fra gulvet, endelig for at give mig et kys, men i stedet for ser han bare lige ind i mine fortivelende og flakkende øjne. han tager fat om mine skuldre, og spørg uroligt " hvad er der min skat " han ser på mig, som kunne han se inden i mig. forivrelsen rammer hans ansigt, og han rynker panden, med et ser han over på telefonen som endnu ikke er lagt på. han giver slip på mig, og går hen og tager telefonen op til sit øre, " hallo er der nogen" men det eneste der lyder er den høje stikkende pive lyd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...