Deadly Vallie

Serina har mistet hendes tvilingesøster. Hun tager det meget hårdt, det gør hendes familie også. De beslutter sig for, at det nok ville være bedst at flytte. Serinas mor finder en by på en hjemmeside, der hedder Deadly Vallie. Deadly Vallie ser måske normal ud, men den er langt fra normal. Serina lærer at en, der står hende nært, ikke er hvem de udgiver sig for at være.

3Likes
1Kommentarer
507Visninger

1. Drømmen

Kapitel 1. Drømmen

Serina

Den mystiske dreng kyssede mig. Den ene hånd kørte op og ned af min ryg, den anden kørte rundt i mit hår. Mine hænder var på hans bryst, jeg kunne mærke at han trak vejret tungt. Mine hænder ville ikke lystre, da jeg ville skubbe ham væk. Han blev ved med at kysse, og jeg gengældte kysset. Hans hånd der først havde været på min ryg, bevægede sig om foran. Først rørte han min mave, så førte han hånden op til under min bh. Hans berøring gjorde mig elektrisk. Mens så hørte jeg en lyd. Tydeligvis hørte han også lyden, for han stoppede med at kysse mig. Han slap mig og satte i løb. Min vejrtrækning var hurtig, efter det intense kys. Jeg begyndte at gå, da jeg havde fået min vejrtrækning under kontrol. Jeg stoppede foran en gyde, og tænkte: hvorfor skal gyder være så uhyggelige.. men følte mig tiltrukket af gyden, så begyndte at gå ind i den. Gyden blev utydelig. Og alt blev mørkt.

Jeg vågnede med et set. Og førte så min hånd op til min mund, der havde mærket hans kys. Og tænkte på, hvordan han havde kærtegnet min krop. Drømmen var tydelig i mine tanker, det virkede næsten som virkelighed.

Jeg kiggede rundt i mit værelse, der var tomt, for min familie skulle flytte i dag. Vi skulle flytte til Deadly Vallie, det var en by min mor havde fundet på internettet. Det skulle være en meget lille by, hvor alle kender alle. Der skulle være en god skole, hvor man kan blive en klog Åge. Som om jeg gider være det, tænkte jeg. Mindet om min drøm blev ved med at snige sig ind i mine tanker. Jeg besluttede mig for at lave noget andet, og gik derfor hen til spejlet, der hang på væggen overfor der, hvor min havde seng stået. Spejlet afslørede mit irriterende kastanjefarvet morgenhår. Og makeuppen som igen var blevet tværet ud, fordi jeg havde grædt mig selv i søvn. Grunden til det var at min tvillingesøsters Roses død, siden hun døde har jeg været trist, og sur på hele verden. Det var fem måneder siden, men for mig var det som i går.

Der var tårer på min kind, da jeg så på mit spejlbillede. Når Rose dukker op i mine tanker, begynder jeg altid at græde. Da jeg havde stået og flæbet over min søster lidt, valgte jeg at det ville være bedre, hvis jeg gik ud på badeværelset og græd videre. Så kunne jeg et det mindste børste tænder på samme tid. 

På badeværelset, kiggede jeg mig igen i spejlet. Mine øjne var helt røde og svulmet op, fordi jeg havde grædt så meget. Men alt det gamle makeup havde jeg grædt væk. Hvorfor kan du ikke bare komme videre? Instedet for at stå her og græde, skældte jeg mig selv ud.  Min storebror Mikkel bankede på døren og råbte: ”Serina! er du snart færdig? Jeg skal pisse mega meget.” Jeg sørgede for at bruge så meget makeup, at man ikke kunne se at jeg havde grædt. Men alligevel da jeg kom ud løb jeg op på mit værelse, for jeg ville ikke have nogen medlidenhed fra Mikkel. Mit værelse var tomt, det blev jeg mindet om da jeg gik ind på mit værelse. Det eneste der stadig var på mit værelse var et billede af mine to bedste veninder: Laura og Kaya. Vi tre brugte dagen i går på at sige farvel. Og da dagen prøvede vi at sige farvel 10-20 gange, for efter hver gang startede vi et nyt samtaleemne. Vi var endelig færdige med at sige farvel. Samtidig med at tårerne trillede ned af mine kinder, begyndte jeg at gå, men vendte mig så om og sendte dem et luftkys.

               

 

Klokken var elleve, da min far desværre råbte, at vi skulle køre. Vi satte os ud i bilen og kørte til den nye by. Jeg sad ved vinduet, og så at min barndomsby parsere.

 ”Hvordan klare du dig ellers efter Roses død?” Spurgte Mikkel, med et par øjne som sagde: jeg så godt, at du havde græd, da du kom ud fra badeværelset.

”Jeg har det vel okay”, løj jeg. Egentlig ville jeg hellere have svarede: hvad fanden tror du selv, jeg græder nok ikke hvis jeg ’klarede’ mig.” Tårerne pressede sig på i øjnekrogen, så jeg tog mine solbriller på, og vendte hovedet den anden vej.  Idéen om at andre så mig græde, brød jeg mig ikke om. Jeg tændte min musik, skruede højt op, og lukkede alt ude. Og før jeg vidste af det, var jeg faldet i søvn.

Han var igen kommet ind i min drøm. Denne gang var der ikke noget intenst kys, instedet stod han og gloede på mig som om jeg havde gjort noget galt. Men da jeg tog et skridt mod ham, gik han væk fra mig.

”Hvordan kan du bare gå væk? Når du stod og kyssede mig i min tidligere drøm!” råbte jeg efter ham. Han stoppede kort op og kiggede sig tilbage. Jeg tror, at jeg anede et smil, men var ikke sikker. ”Du gjorde nu heller ikke modstand, da vi kyssede” sagde han og gik videre. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at rødme. Et 30 meter foran mig stoppede han, og gik tilbage til mig. Han stod så tæt, at jeg kunne mærke hans ånde på mit ansigt.

”Hvorfor drømmer du om mig?” spurgte han vredt. Hvordan vidste han, at jeg drømte om ham? tænkte jeg for mig selv. Som om han havde læst mine tanker sagde han: ”Fordi jeg er her ligesom. Er jeg ikke?”

”Jo det er du vel,” svarede jeg tøvende. Han tog pludselig fat om mine skuldre, så jeg begyndte at skrige. Og det næste der skete var, at alting blev mørk.

Igen vågnede jeg med et set, og håbede at der ikke var nogen, der lagde mærke til det. kiggede først på min far, som kørte bilen. Han havde ikke lagt mærke til det. Det havde min mor heller ikke, men Mikkel havde lagt mærke til det, for han sad og kiggede på mig, med de øjne der sagde: Hvad er der sket? Havde du marridt? Men instedet, for at kigge på ham kiggede jeg ud af vinduet. Der var det jeg så skiltet, hvor der stod: Deadly Vallie. Så det måtte jo betyde at vi snart var der. internet lavede ikke sjov med at byen er øde. Der er ikke engang et pizzeria, og den hurtigste fartgrænse er 30km/t. wow de er fandme nogle fart bøller her, tænkte jeg ironisk. Mikkel sad og prøvede at få øje på nogle ’sild’.

”Der er fandme ikke nogle lækre piger i denne by” sagde han irriteret.

”Mikkel kan du snakke så ordenligt. Vi vil ikke høre det sprog her hjemme” sagde min far, og kiggede på ham i bakspejlet.

”Nej undskyld, jeg prøver at lade være, men det sker altså bare”. Jeg kunne se min far smile. Da han drejede ned af en vej sagde min mor: ”Nu drejer vi ned af vores nye vej, er det ikke spædende” sagde hun spændt. Jeg rystede på hovedet, men ikke af afsky. Mere på grund af at jeg holdte, så meget af den måde hun kunne opføre sig som et lille barn. Også selvom at hun er voksen. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan blive pinlig berørt, når hun gør det i offentligheden. Landskabet der passerede, var smuk. Det var gammelt, det lignede noget fra de der westernfilm. Men for at være ærlig kunne jeg ikke se min familie i denne by. Jeg var overbevist, at det var den største fejltagelse at flytte til Deadly Vallie.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...