Why so serious?

Den 16-årige Emily Møller bliver sendt på kostskole af sin far, fordi han skal to år til Afghanistan i krig. Faderen syntes ikke, at hun skal bo alene hjemme, uden nogen til at passe på hende, for hendes familie er spredt ud over hele Danmark. Han syntes også, at hun skal ud fra hendes faste rammer og møde nogle nye mennesker, for i følge faderen, er hun blevet en genert og indadvent pige. Så hvordan vil en genert og indadvent pige klare sig i en verden omringet af mennesker, og overleve sine skøre og friske værelseskammerater, der bestemt er det modsatte af hende selv?

10Likes
21Kommentarer
1513Visninger
AA

8. Kapitle 7.

Fredagen ugen efter syntes pigerne, at vi skulle til fest. Charlotte skulle i hvert fald ud og score nogle drenge, for hun nævnte det hele tiden. Jeg havde aldrig rigtig været til en fest før, eller rigtig drukket, så jeg blev fuld. Jeg drak ikke rigtig alkohol, som Mokai eller Cuba, og det var ikke i store mængder, jeg drak af gangen. Der var godt nok én ting, jeg var god til at drikke, og som jeg elskede. ØL! Sammen med min far, havde jeg da fået drukket et par i mit liv.

Så jeg stod fredag aften og kiggede på mine sære veninder, der hoppede rundt, og sang med til sangene. Der var makeup, hårting, flasker og dåser med alkohol og tøj ud over hele værelset. Pigerne havde rigtig stadset sig up, og de havde da også fået nok at drikke. Nikoline og Charlotte havde begge en nederdel på, sådan nogle højtaljede nogle, der var okay stramme. Godt jeg ikke har sådan nogle på, ellers ville mine deller da bare ligget ud over nederdelen! Anna havde taget en kjole på, sådan en blomstret topløs, der gik ned til knæene, og Sofie havde en hel tæt kjole på, der var lige så pink, som hendes læbestift.

Og så var der mig. Jeg sad og kiggede på de andre piger, med mine lyse cowboybukser på, og en løs grøn t-shirt på, der ingen figur viste, og med mit hår i min sædvanlige hestehale. Jeg havde hurtig puttet mascara på mine øjenvipper, og så var jeg klar.

"Emily, har du seriøst tænkt dig, at tage det der på?" Spurgte Anna mig.

"Ja, hvad skulle der være galt i det. Det er jo ikke fordi at Dronningen af England kommer." Sagde jeg med et grin på læben.

"Emily... Helt seriøst, du havde jo netop det der tøj på sidste uge. På en skoledag!" Sagde Anna med en slags fornærmet stemme.

"Og?" Alle pigerne sukkede, og kiggede på mig.

"Vi bliver nødt til, at lære dig noget om tøj!" Sagde Nikoline. Jeg rystede opgivende på hovedet af dem, og lagde mig ned i sengen. Jeg lyttede til Robbie Williams sang Candy. Jeg elskede den. Jeg begyndte lige så stille at synge med. Jeg sad dybt fokuseret i sangen, da pigerne rev mig op af sengen.

"Hvad nu?" Råbte jeg opgivende. Nikoline holdt et par meget stremme jeans, der gik til under knæene, og en stram leopard top. De kiggede på mig, alle meget spændte.

"Altså, har i tænkt jer, at jeg skal have det der tøj på, og gå ud og være ligesom de der billige tøser, som jeg hader. Nej tak!" Det får de mig aldrig i!

"Eeeemilyyyyy! Vi kan lave en aftale. Du tager bukserne på, du får lov til at tage en løs trøje på, og så må vi lægge makeup på dig!" Nærmest råbte Sofie.

"KUN hvis jeg ikke kommer til at ligne en dulle. Fos hvis jeg gør, så dræber jeg jer. Alle. Med et bat. Og brænder jer. Og så skylder jeg jer ud i toilettet. Altså i drengenes. Og så æder krokodiller jer i kloarken. Og de spytter jer ud. For i smager dårligt. Og så kommer i til at flyde der." Sagde jeg advarende mod dem.

"Ro på tiger!" Sagde Nikoline. Jeg fik tøjet på, og jeg kunne faktisk passe bukserne. De var mørke blå, og sad rigtig godt. Jeg kunne faktisk bevæge mig i dem! Bare de ikke sprækker, bare de ikke sprækker! Jeg valgte en løs, cremefarvet blondetop, en sort top inden under, og en sort cardigan uden over. Pigerne lage makeup på mig, og jeg blev ikke nødt til at dræbe dem. De havde bare lagt mere mascara på, og et svagt lag sort eyeliner.

"Uhhhh, jeg har en sang!" Skreg Anna. Lad mig gætte. Lille Per, og hans venner? Og som jeg havde gættet, lød What Makes You Beautiful ud af højtalerne.

"You're insecure. Dont know what for!" Skreg Anna. Nikoline og Sofie gav efter, og sang med. Charlotte sendte mig opgivende blikke, da de andre begyndte at hoppe rundt og skråle. De rev Charlotte med ind i deres dans, og hun blev nødt til at give op og synge med. De trak mig med, og så sang vi alle. Sofie snublede rundt, for hun havde fået godt at drikke, og Anna snøvlede alle ordene, da også hun var rimelig påvirket af alkohollen, så det lød som:
 

" Baby, you fight up my work like nobody else. The gay that you fit your stair gets me overwhelmed. But then you Niall at the found it aint hard to jell. You dont flow, You dont flow you're beautiful. If only you law what I can eat, you'll understand right I yawn you so desperately. Fight now I'm cooking at you, and I sand believe, you dont grow, you dont grow you're beautiful, ohhhh! Cats what lakes you beautiful!" Jeg grinede, og grinede, og jeg kunne ikke stoppe. Århhh, hun er da det nye sjette medlem!

"Nå Emily, skal du ikke have scoret nogle drenge?" Grinede Charlotte til mig.

"Selvfølgelig, det er jo det, jeg er bedst til." Sagde jeg sarkastisk tilbage. De kendte jo min nonne-status, så de vidste jo godt, at jeg ikke vidste, hvordan man gjorde.

"Årh, kom nu. Du skal bare smile sødt, og blinke lidt med øjnene." Sagde Nikoline med et overdrevet smil, og blinkede alt for meget med øjnene.

"Det er altså ikke rigtigt. Den måde jeg scorede Emil på, var ved at forføre ham. Først bagefter lærte jeg hans navn at kende." Snøvlede Sofie. Vi andre grinede bare af hende, for hun var så fuld. Og vi kendte jo historien, og hun lærte ham at kende over middag, gennem en blind-date.

"Er du nu sikker?" Spurgte jeg hende.

"Ja. Fuldstændig. Jeg er heeel sikker." Snøvlede hun videre. "Det var for tre år siden, på en bar to gader væk herfra." Den pige har vist fået liiiidt for meget at drikke.

"Anna, skal du så med mig ud og score?" Spurgte Charlotte.

"Desværre, mit hjerte er allerede optaget."

"Kom nu over ham! Du møder ham jo aldrig. Han er jo kendt! Han ved jo ikke engang at du eksisterer!" Sagde Charlotte.

"Bare vent. Det kommer han til! Jeg kidnapper ham. Eller bortfører ham. Eller låser ham inde i et skab med mig, indtil han frier til mig!" Sagde Anna med et lusket smil.

"Yeahh, Anna. Den plan skal du vist liiige have lavet lidt om på." Sagde jeg til hende.

"Hvorfor? Den er da genial." Sagde hun. Hun rejste sig op, tog et billed af Harry fra sin kommode, og kyssede det. PIGEN ER BESAT!! MOTHER TERESA! KOM OG JAG DÆMONEN UD AF HENDE! "Harry og jeg er bestemt for hinanden. Det jo sindsygt det der.

"Ved i hvad piger? Jeg vil skrive et kærlighedsbrev til ham. Og vise min poetiske side. Sagde Anna overraskende selvsikker.

"Du kunne ikke engang skrive et digt på fire sætninger før sommerferien." Grinede Nikoline.

"Harry har lært mig så meget!" Sagde en glad Anna.

"Lille Per? Arh Anna, måske skulle du stoppe med at gå efter ham, og måske gå efter.. Altså jeg ved ikke, måske Bodil Kær?" Sagde jeg til hende. Hendes svar var at gribe noget slik, og kaste en hel håndfuld efter mig.

"EMILY! Hvor tit skal jeg sige det? HARRY minder IKKE om LILLE PER!" Sagde hun rasende. Jeg må hellere passe på, ellers kommer der ild ud af hendes mund!

"Det er nok en diskussion, vi aldrig bliver enig om." Svarede jeg, og spiste slikket, hun havde kastet efter mig. Anna rullede med øjnene, og gav et højlydt suk fra sig.

"Anna, vi skal da så meget have fundet en fyr med afrohår til dig!" Skreg Sofie pludselig.

"En maaaaaaaasseee krøller." Sagde hun grinende, og legede med en lok af hendes hår. Igen rullede Anna bare med øjnene, og lagde sig ned i sengen med armene om hendes billed.

"Ej Emily. Du bliver altså nødt til at score nogen. Du har jo det, der skal til." Sagde Nikoline til mig.

"Ja, drenge går efter grimme, tykke nonnekøer!" Sagde jeg til hende.

"Hold nu op. Du er hverken tyk eller grim." Ja, det kan de da sagtens sige. De er ikke en ko! Jeg rystede bare på hovedet, og lagde mig i min seng. De andre sukkede, men begyndte heldigvis at snakke om andre ting, som hår og sådan noget tøsefnidder.

"Nå tøser, skal vi ikke til at tage afsted." Sagde Nikoline, da klokken var noget over 12.

"Jooo, lad os feestee!" Råbte Sofie, og vrikkede unaturlig meget med hofterne. Vi gik væk fra vores nuværende hjem, og på vej til byen. Hele vejen hen til klubben, var Sofie og Anna allerede godt i gang med at synge og danse. Vi gik ind i klubben, og sikket syn. Hold. Da. OP!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...