Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

147Likes
288Kommentarer
71601Visninger
AA

31. Was it him

Nogle gange går dagene langsommere, hvis man glæder sig til noget bestemt.

Som regel går dagene langsommere, hvis man glæder sig til noget bestemt.

Det er sjældent, at dagene ikke går langsommere, hvis man glæder sig til noget bestemt.

Dagene går altid langsommere, hvis man glæder sig til noget bestemt.


Så ja, fuck de to dage, der bare sneglede sig af sted! Jeg glædede mig så meget til fredag, og det føltes som om, at der var gået måneder før dagen endelig kom! Så det sekund, at jeg fik fri (hvilket var to timer senere, end forventet på grund af en åndssvag minitest!), så samlede jeg alle mine ting, proppede det i min taske, og spurtede af sted. ”Trish!” råbte Josh efter mig, da jeg næsten var ude af klasseværelset. Jeg stoppede op i døråbningen, og kiggede undskyldende på ham, da han sendte mig et forvirret blik. ”Jeg har travlt, vi tales ved!” råbte jeg tilbage, og sprang ned af gangen. Jeg følte pludselig, at jeg havde fået endnu en god grund til at skynde mig.

Mine venner vidste stadig ikke, at jeg hang ud med drengene igen. Og de skulle heller ikke vide det! De ville flå mig levende. Kun fordi de så, hvor trist jeg var efter alt det med Niall, og de ønsker mig det bedste. Jeg tror bare ikke, at jeg kunne få dem overbevist om, at jeg ville være sammen med drengene uden at forklare, at jeg i al hemmelighed var Nialls kæreste. Og det kunne jeg jo ikke rigtig fortælle dem, vel? Det var ikke ligefrem pointen med et hemmeligt forhold.

Jeg løb ned af gangen, og maste mig igennem folk, da jeg pludselig hørte Joshs stemme bag mig igennem. ”Trish, vent lige!” råbte han, men jeg vendte knap hovedet. Hvis jeg lod være at lave øjenkontakt, så ville han sikkert tro, at jeg ikke hørte ham. Men jeg kunne tydeligt høre ham, og desværre følte jeg, at hans stemme kom tættere på. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare stoppede op, og snakkede med ham, og så bagefter sneg mig ud til Niall, som ventede på mig. Det virkede da en del lettere, gjorde det ikke? Pointen var, at det gjorde jeg i hvert fald ikke, tværtimod kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme udenfor!

Jeg løb udenfor, og scannede området, indtil jeg pludselig fik øje på Niall, som stod lænet op af skolens mur. Han kiggede ned på sin mobil, og lagde derfor ikke mærke til mig, da jeg løb hen til ham. ”Niall!” sagde jeg, da jeg stod foran ham. Hans blik slap mobilen, og i stedet kiggede han op på mig med smilende øjne. ”Hey Hu-” ”Trish,” rettede jeg, da han ikke skulle kalde mig kælenavne i offentligheden. Han slog sig selv i panden. ”Right, selvfølgelig.”

”Du er virkelig ikke god til det her!” grinede jeg, hvilket fik Niall til at se utilfredst på mig.

”Så er det jo godt, at du er åh så klog og god til at passe på mig.” sagde han fornærmet. Jeg skulle til at svare ham igen, da mit navn endnu en gang blev råbt bag mig, og denne gang fik det mig til at stivne. Jeg vendte langsomt mit hoved, og så Josh komme op på siden af mig. ”Trish, jeg skal lige snakke med dig…”

Oh boy.

Han kiggede kort på mig, inden han fik øje på Niall. ”Niall?!” sagde han chokeret, og det fik Niall til at stå og se en smule akavet ud. ”Hvad laver du her?!”

”Mig? Eh, jeg er her for at hente Trish.” sagde Niall hurtigt, hvilket fik mine øjne til at lyne mod ham, og først der opdagede han, at han ikke skulle have sagt det. ”Virkelig?” sagde Josh bebrejdende, og kiggede utilfredst på mig. Mine øjne udvidede sig, og jeg kiggede uskyldigt væk. ”Det var da sjovt.” fortsatte han, og jeg kiggede langsomt på ham.

”Ja, men vi skal faktisk skynde os, så har du noget imod, at vi snakker i morgen?” spurgte jeg, og krydsede samtlige fingre og tæer. Josh fnøs kort. ”Overhovedet ikke, for det vi skal snakke om, det kommer til at tage et godt stykke tid!” sagde han alvorligt, og sendte derefter Niall et falsk smil. ”Hyggeligt at se dig igen,” sagde han hurtigt, og vendte rundt, så Niall kun nåede at vinke kort.

”Du bruger virkelig ikke din hjerne, gør du vel?!” vrissede jeg hviskende til Niall, og hev i ham, som tegn til at vi skulle gå. ”Av!” peb han, og kiggede undskyldende på mig. ”Hvor skulle jeg vide fra, at jeg ikke måtte fortælle, at vi skulle være sammen?!”

Jeg sukkede, og forklarede ham, hvordan jeg først havde fortalt mine venner, at han og drengene havde såret mig, og så syntes de ikke, at jeg skulle være mere sammen med dem, og så havde jeg ligesom ikke fortalt mine venner, at jeg var venner med drengene igen. Niall sagde ikke meget til det, kun at jeg var et fjols.

Tusind tak.

Men det var også lige meget, Niall skulle ikke blandes ind i det, det var mig, der havde været åndssvag. Men det skulle vi ikke tænke mere over, nu skulle jeg bare hygge mig med Niall, og de andre! Det lykkedes mig og Niall at komme hen til hans lejlighed, dog med et par paparazzier i hælene, og havde det ikke været for Niall, så havde jeg givet dem fingeren, for fuck, de var irriterende!

Niall grinede lidt af mig, mens jeg brokkede mig over dem, da han var ved at låse døren op til sin lejlighed. Jeg stoppede med at snakke, da vi var kommet indenfor, og jeg kunne høre stemmer. ”Er de andre her allerede?!” spurgte jeg forbløffet. ”Tør du virkelig lade dem være alene i din lejlighed?”

Niall grinte kort. ”Jaja, intet problem der!” sagde han. Jeg var ret overrasket, for jeg turde knap nok lade folk være på mit værelse uden min tilstedeværelse. Jeg tog mit overtøj af, og begyndte så at gå ind mod stuen, hvor jeg kunne høre, at stemmerne kom fra. Jeg stak hovedet ind i stuen, og smilede.

”Hej alle samme-” Jeg blev afbrudt, da et par arme pludselig slyngede sig rundt om mig, hvilket fik mig til at skrige kort op i forskrækkelse. ”Trish!” hvinede Perrie, og strammede hendes greb om mig. Jeg grinte kort, og før jeg nåede at sige noget, trak Perrie sig fra mig, så hun kunne se mig i øjnene. ”Zayn har forklaret mig det hele! Jeg kan slet ikke fatte det! Det lykkedes!” jublede hun, og det tog mig ikke lang tid at regne ud, hvad hun snakkede om.

Niall, selvfølgelig.

Jeg smilede overlykkeligt, og tog hendes hænder. ”Jeg ved det!” jublede jeg tilbage, og begyndte at hoppe lidt op og ned.

Gud, hvor følte jeg mig tøset.

”Pigerrrr,” sukkede Harry, og kiggede lidende på os. Jeg kiggede over på ham, han sad i sofaen med Zayn på den ene side, og Louis på den anden, og ved siden af Louis sad Eleanor. ”Eleanor!” sagde jeg begejstret, og slap Perrie, for at hilse på Eleanor. ”Det er så længe siden!” Hun rejste sig, og jeg hev hende ind til et kram. Hun nikkede, og kiggede på mig.

”Og der er åbenbart sket meget på den tid! Dig og Niall?” sagde hun forundret og spørgende, som om hun lige skulle have det bekræftet. Jeg var lidt overrasket, men Louis havde vel fortalt hende det. Stolt nikkede jeg, og smilte bredt.

Niall kom ind i stuen, og smilte, mens han lænede sig op af væggen med armene lagt over kors. ”Hey, se hvem der også lige kom!” sagde han, og pegede bagud, hvor Liam pludselig kom til syne. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at han ikke var her, jeg havde haft for travlt med at hilse på pigerne. Og apropos pigerne: lige bag ved Liam lagde jeg lige pludselig mærke til, at Danielle stod!

”Danielle!” udbrød jeg, og løb mod hende. Det var jo evigheder siden, jeg sidst havde set hende, hende og Liam slog jo op. ”Hvad i al verdenen laver du her?!” spurgte jeg, og krammede hende.

”Nøh Trish, jeg sagde jo, at drengene ville tage deres piger med!” drillede Niall. Jeg kiggede hurtigt over på ham, derefter på Liam, og så tilbage på Danielle. ”Jamen,” begyndte jeg forvirret. ”Er… er I sammen igen?” Danielle smilede, og kiggede kort på Liam. ”Yeah,” mumlede hun.

”Hvorfor har jeg ikke fået det at vide før nu?!” spurgte jeg overrasket, men glad. Danielle trak på skuldrene. ”Nå ja, det var først for en time siden, at jeg fandt ud af, at dig og Niall er sammen!” sagde hun tilbage, med glæde i stemmen.

”Og det med Katie,” tilføjede Eleanor bag mig, og da jeg vendte mig om, kiggede hun en smule bebrejdende på Louis. ”Hey, I var heldige, at I overhovedet fik det at vide, vi blev forbudt at fortælle nogen om det!” skød han tilbage. ”Kan det ikke være lige meget nu?” sagde jeg. Jeg gad ikke bruge denne dag på at tale om Katie, det var ikke derfor, jeg var kommet herhen.

”Selvfølgelig kan det det,” sagde Niall, og tog fat i min hånd, hvorefter han hev mig til sig. ”Jeg tror ikke, at der er nogen her, som vil have noget imod, at vi ikke snakker om det mere, vel?” Niall kiggede på de andre. ”Nej, jeg klarer mig,” sagde Zayn, hvilket de andre gjorde sig enige i.

”Hey, I kunne jo fortælle, hvad det er for en overraskelse, I har til os?” sagde jeg, og kiggede spændt på Niall. ”Årh, fortalte du hende det Niall?!” spurgte Harry om i en utilfreds tone. Niall sendte ham et uskyldigt blik. ”Kun at vi har en overraskelse, ikke hvad det er!” forsvarede han sig med. Liam trak på skuldrene. ”Nå ja, det gør vel ikke så meget.” sagde han.

”… du har også fortalt Danielle det, har du ikke?” spurgte Harry, og lagde armene over kors. Liam kiggede kort på Danielle, og trak endnu en gang på skuldrene inden han mumlede et kort ’Ups?’

”Nå ja, vi kunne godt fortælle det nu, meeen-” begyndte Louis. ”Jeg synes, vi skal vente, til vi spiser!” ”Ja, vi kan nok godt vente så længe,” mumlede Perrie. ”Men hvem sørger for mad?” Hun kiggede over mod mig og Niall, og Liam og Danielle. ”Måske de ’nye’ par?” foreslog hun smilende. Zayn rejste sig fra sofaen. ”Glem det, så får vi først mad i morgen, fordi de har for travlt med at fjante og kysse hvert andet sekund!”

Jeg kiggede fornærmet på Zayn, mens jeg smilte. ”Det er i hvert fald ikke rigtigt!” protesterede jeg. ”Har du måske set mig og Niall kysse hinanden indtil videre?” Zayn grinte kort, og rystede på hovedet. ”Det er også en fejl,” mumlede Niall kort, inden han pressede sine læber mod mine, hvilket fik mig til at smile.

”Men når det er sagt,” sagde jeg, og kiggede på Zayn. ”Så vil jeg gerne melde mig til at lave mad, så længe der er nogen, der hjælper mig… piger?” Jeg kiggede afventende på dem, og de gik hurtigt med til det. ”Yes, bare lad kvinderne tage sig af madlavningen!” sagde Louis, mens vi begyndte at gå ud i køkkenet. ”Pas på med, hvad du siger, ellers sørger vi for, at der kommer gift i din mad!” truede jeg, og pegede på ham.

 

***

 

Vi bad drengene om hjælp til at dække bordet, og da det sidste endelig var blevet sat ind, åndede jeg lettet op. ”Så mangler vi bare Niall,” mumlede jeg, og dumpede ned på en stol. Vi havde sendt ham ned for at købe noget ketchup, for helt ærligt, hvad er burgers uden ketchup???

Og ja, vi havde lavet burgers. MANGE oven i købet! Vi var trods alt 9 mennesker, hvor over halvdelen var drenge, og så var der også mig. hvis jeg var i humør til det, så kunne jeg nogen gange spise fem burgers i rap, men hvis jeg ikke var, så blev det bare til to. Men lige nu var jeg hundesulten, og derfor blev jeg næsten lykkelig indeni, da jeg hørte døren smække ude i gangen, og få sekunder efter stillede Niall ketchuppen på bordet.

”Det tog sin tid!” sagde Louis, og satte sig ned, ligesom vi andre havde gjort. Niall gik hurtigt ud af rummet, var væk i 10 sekunder, og kom så ind igen. ”Hvad handlede det om?” spurgte Zayn, idet Niall satte sig ned ved siden af mig. ”Nå, jeg skulle bare tjekke, at I ikke havde gennemrodet mit hjem.” jokede han, og gav sig til at lave en burger.

”Åh jo, det har vi, vi har bare ryddet op igen,” mumlede Harry. ”Vi ville se, om der måske var et sextape eller noget, men… intet held!” Jeg hævede et øjenbryn. ”Virkelig, I fandt ikke noget?” spurgte jeg ’skeptisk’, og trak på skuldrene. ”Så har I vist ikke ledt godt nok.” Niall lænede sig tilbage og grinte højt, hvilket fik mig til at smile svagt.

De andre grinede halvt med, men samtidig lignede det, at de ikke vidste, om jeg var seriøs eller ej. Er jeg seriøs? Måske, det er aldrig godt at vide<3

Vi sad og snakkede en del, mens vi spiste, og det hele var rigtig hyggeligt. Det var længe siden, at jeg havde været omgivet af så mange mennesker, jeg kunne lide, på én gang. Men jeg skal ikke klage, det var jo herligt! Da vi endelig var ved at være færdige alle sammen, kom jeg pludselig i tanke om noget.

”Hey, den der overraskelse!” begyndte jeg, og daskede til Niall. Han kiggede kort på mig, og stillede så sin øl fra sig. ”Åh, yeah, drenge?” sagde han højt, så vi alle holdt mund. ”Skal vi fortælle det nu?” spurgte han, og de kiggede alle kort på hinanden, inden de smilte.

”Okay!” begyndte Liam. ”Nu skal I høre… som I ved, så skal vi optræde i Madison Square Garden den 3. december i New York.” Jeg måbede kort. Hvorfor havde jeg ikke hørt noget om det?! Det var jo helt vildt! ”Oog, vi må invitere, hvem vi vil med,” Liam kiggede hen på Zayn, som smilte. ”Vil I med til New York en uges tid?” spurgte han, hvilket fik mig til at hvine kort. Jeg havde aldrig været i New York, det ville være helt fantastisk!

”Er I seriøse?!” spurgte jeg, og hev i Nialls arm. ”Selvfølgelig! Vi har allerede inviteret vores familier, men vi ville da ikke lade vores piger blive siddende herhjemme!” sagde han, og gav mig et kys på kinden. Jeg kunne slet ikke finde rundt i mig selv, det var så vildt! Det ville blive fantastisk, det ville blive helt igennem fantastisk! Jeg tror også, at de andre piger var helt spændte, de blev bare ved med at sidde og smile.

”Åh, jeg vidste, det her var en dårlig idé,” mumlede Harry, og jeg lagde hurtigt mærke til, at han hentydede til, at vi alle sammen sad og kyssede med vores kæreste. Harry var den eneste single her, det var næsten synd. ”Par over det hele!”

”Aw Harry!” grinede Eleanor, og kiggede på ham. ”Så må du vel bare se at finde en pige.”

”Hey, kan du huske, at dig og Trish flirtede meget i starten!” påpegede Perrie, og pegede på mig. ”Tænk på, hvis det havde fortsat!” Jeg stivnede lidt, og kiggede over mod Harry, som så en smule utilpas ud. ”Så kan det være, at det kunne have været dig, hun var sammen med, og ikke Niall,” tilføjede Louis og grinte, hvilket spredte sig til resten af bordet. Jeg grinede kun falskt med, og kiggede på Niall, som heller ikke så særlig glad ud. Som om samtaleemnet irriterede ham.

”Det synes jeg ikke, vi skal tænke på,” mumlede han, og tog min hånd. ”Jeg er skam ganske tilfreds med, at der ikke skete noget mellem jer.” Han smilede til mig, og plantede et kys på mine læber, men jeg tog ikke særlig godt imod det. For en dårlig fornemmelse landede nemlig i min mave. Niall anede intet om, at mig og Harry havde været sammen, og at dømme ud fra hans ansigtsudtryk fra før, så tror jeg, at det var bedst sådan. Selvom jeg selvfølgelig ikke brød mig om at lyve over for Niall, så var det for hans eget bedste. Jeg smilede lidt falskt til Niall, da han trak sig fra mig, og derefter gav jeg Harry et kort blik, men han undgik det.

 

Vi sad og snakkede lidt videre ved bordet i et par minutter, inden pigerne og jeg fik overtalt drengene til at rydde af bordet, imens vi satte os ind i stuen. Mens vi snakkede, så jeg ud af øjenkrogen, at Harry gik mod toilettet, og han fik kort øjenkontakt med mig, i samme øjeblik som min mobil begyndte at ringe. Forvirret kiggede jeg på den, da Harrys navn lyste op på den. Hvad ville han? Jeg svarede, og tog min mobil op til øret. ”Yeah?” sagde jeg undrende.

”Lad som om, jeg er en anden,” sagde Harry hurtigt. Jeg sank en klump. ”Hej Josh, hæng lige på,” sagde jeg, og rejste mig, hvorefter jeg gik ud i gangen, og ind på Nialls værelse. ”Hvad fuck har du gang i?!” vrissede jeg lavt, da jeg lukkede døren efter mig.

”Jeg fortæller ham det Trish!” Åh nej, det kunne han bare ikke mene!

 

Nialls synsvinkel

Jeg gik ind i stuen, og til min overraskelse sad Trish ikke derinde. ”Hvor er Trish henne?” spurgte jeg. Danielle pegede hen imod mit værelse. ”Hun fik en opringning fra en eller anden, jeg tror hun gik ind på dit værelse.” svarede hun, og jeg nikkede, inden jeg gik hen imod mit værelse.

Jeg ville gerne lige snakke med hende. Hun virkede lidt underlig tidligere. Da jeg gav hende et kys, var det som om, hun ikke var til stede, og hendes smil bagefter nåede ikke op til hendes øjne. Det var mærkeligt, og jeg overvejede, om der var noget, som tyngede hende.

Jeg skulle lige til at trække ned i dørhåndtaget, da jeg kunne høre Trishs stemme. ”Hvorfor kan du ikke forstå det?!” råbte hun, og bandede bagefter af sig selv. Det lød som en ret alvorlig telefonsamtale, og jeg burde nok lade hende være, men nysgerrigheden tog over mig, og jeg åbnede lydløst døren en smule. Jeg kunne se hende sidde på sengen, med ryggen til mig, mens hun rodede i sit hår.

”Det gavner ingen!” vrissede hun lavere end før. ”Det der skete til Katies fest, var en fejltagelse, vi behøver ikke snakke om det længere!” Jeg forhindrede mig selv i at lave nogle lyde, for nu var jeg først blevet nysgerrig. Katies fest? Jeg kan godt huske, hvad jeg lavede der (sådan da), men hvad lavede Trish af dumme ting?

”Jeg ved godt, at vi to var i seng sammen, men det behøver Niall ikke at vide!”

Mit hjerte stoppede et kort øjeblik. Alt indeni mig stod fuldstændig stille. Den aften… havde Trish været i seng med en anden?! Jeg kunne ikke forstå det, jeg ville ikke forstå det. Var det ikke hende, der skældte mig ud for at have været sammen med Katie?! Hvordan kunne hun det, hvis hun havde været lige så slem? Det værste ved det her var, at det ikke bare var en tilfældig person, det var en, Trish kendte, og åbenbart kendte godt, siden hun sad og snakkede i telefon med ham!

”Jeg vil skide på, om dig og Niall er bedste venner, det gør ikke det her bedre!”

Nej. Dét var det værste. Ikke nok med, at Trish havde været i seng med en anden, det var åbenbart en af mine venner. Mit blod begyndte at koge. Hvem. Hvem var det?!

”Jeg gider ikke snakke mere om det, du fortæller ham intet, basta!” hvæsede Trish, og smed sin mobil i sengen, hvorefter hun stønnede frustreret. Jeg ville ikke ødelægge den gode stemning, som vi havde haft her til aften, men jeg kunne ikke lade det her passere. Derfor gik jeg hurtigt helt ind i rummet, og smækkede døren hårdt efter mig. Hele Trishs krop spjættede, og hun vendte sig straks om, hvorefter hende øjne blev enorme.

”Niall!” sagde hun hurtigt, og rejste sig. Jeg stirrede vredt på hende, mens jeg gik tættere på. ”Hvad fanden var det?!” vrissede jeg arrigt. Trish kiggede nervøst på mig, og prøvede at bryde øjenkontakten, men jeg holdt hendes øjne fast. ”H-hvor længe har du stået og lyttet?” spurgte hun skrøbeligt.

”Længe nok!” bed jeg tilbage. ”Og jeg vil gerne have en forklaring! Lige nu!”

 

Trishs synsvinkel

Det her var noget lort. Det her var nok det værste, der kunne ske. Hvis Niall virkelig havde hørt hele samtalen, så vidste han, at jeg havde været i seng med Harry. Jeg kiggede stumt på ham, hans vrede øjne borede sig ind i mine.

”Trish!” råbte han højt, hvilket gav et sæt i mig. ”Forklar hvad fuck, det handlede om!” Hans stemme lød rasende, og det var ikke rart. ”Kan vi ikke please snakke om det her senere? De andre er lige derude Niall.” sagde jeg bestemt, og kiggede væk. Jeg kunne næsten høre, hvordan Niall skar tænder. ”Du får en forklaring, når de andre er gået Niall,” tilføjede jeg, og gik hurtigt forbi ham og ud af værelset. Jeg hørte ham sukke kort, efterfulgt af nogle voldsomme skridt.

”Nej!” råbte han, og hev fat i min arm, og drejede mig dermed rundt, i det sekund jeg var trådt ind i stuen. ”Vi snakker om det nu!” Jeg havde aldrig set Niall sådan her, og det var bestemt ikke noget, jeg havde lyst til en anden gang. Han stirrede ondt på mig, samtidig med at jeg kunne mærke pigernes forvirrede blikke bag mig.

”Hvad sker der?” lød det pludselig fra Louis, og jeg regnede med, at han og de andre drenge var kommet ind, fordi de havde hørt Niall råbe. Niall havde stadig fat i min arm, og holdt mig dermed på plads, så jeg ikke gik min vej.

Jeg valgte at kigge ondt tilbage på Niall. Jeg ville ikke snakke om det, og han skulle ikke tvinge mig, og hvis han troede, at han kunne, så kendte han mig ikke særlig godt! Arrigt hev jeg min arm til mig. ”Jeg sagde, at jeg ikke gider snakke om det nu! Det kan vel vente!” vrissede jeg til ham, hvilket fik ham til at skyde øjenbrynene i vejret.

”Vente?” gentog han i et roligt stemmeleje, men det fortsatte ikke sådan. ”Vente?! Trish! Du har været i seng med en anden, jeg vil fucking vide, hvad der foregår!” Hans stemme rungede gennem lejligheden, og en rigtig ubehagelig og anspændt stemning bredte sig i lokalet.

”Trish?” lød det spørgende fra Zayn, og jeg vendte mig langsomt om, og kiggede på ham. ”… er det rigtigt?” Jeg kunne nærmest se skuffelsen i hans øjne lige så tydeligt, som jeg kunne høre det i hans stemme. Jeg nåede ikke at svare, for Niall kom mig i forkøbet.

”Mhm, samme aften som Katies fest!” sagde han friskt, men var tydeligvis stadig vred. ”I ved, det var også den aften, hvor jeg uheldigvis var i seng med Katie, og Trish droppede mig på alle tænkelige måder på grund af det!” Jeg kiggede vredt på ham i et kort sekund, og kiggede så væk igen. Jeg lagde mærke til, hvordan Perrie, Danielle og Eleanor så helt chokerede ud, de havde slet ikke hørt om det her, det var meget at tage ind på en gang.

”Du er simpelthen så dobbeltmoralsk!” hvæsede Niall, og gik tættere på mig. ”Du gav mig dårlig samvittighed, for det jeg havde gjort, når du ikke selv var en skid bedre!”

”Niall slap nu lidt af,” sagde Harry beroligende. Fuck hans stemme gjorde mig rasende lige nu. Det var hans skyld det hele! Det var hans skyld, fordi han absolut skulle ringe til mig! ”Ligesom dig, så vidste Trish sikkert ikke, hvad hun gjorde.” ”Det betød sikkert intet,” tilføjede Liam. ”Hun var sikkert bare ked af det, og fandt en tilfældig fyr og-”

”Jeg ville ønske, at det bare havde været en tilfældig fyr!” sagde Niall rasende. Jeg vendte hurtigt hovedet mod ham. ”Hold kæft, hvor er du led!” hvæsede jeg lavt. Han hængte mig ud foran alle de andre, det her var ekstremt ubehageligt. ”Er jeg led?!” spurgte Niall chokeret om, og skød øjenbrynene i vejret. ”Det er sgu da ikke mig, der har knaldet med en af mine venner!”

Det gav et sæt i mig. Så meget vidste han altså. Han havde overhørt meget af min og Harrys samtale. ”Så sig mig… Hvem var det?” sagde han forholdsvis roligt. Jeg rystede på hovedet af ham. Jeg ville under ingen omstændigheder fortælle ham, hvem det var. Så var jeg da åndssvag. ”Svar mig!” råbte han højt.

”Nej!” bed jeg tilbage. Han skulle ikke presse mig på denne her måde, han fik intet ud af det. Niall slog opgivende ud med armene. ”Fint, så må jeg jo fiske… er det en af drengene?!”

Jeg stivnede, og kiggede ham i øjnene. Hvordan kunne han allerede være på rette vej?! Jeg svarede ikke, men så bare hans blik ændre sig. ”Åh gud… det er det, er det ikke?” mumlede han. Jeg bed tænderne sammen. ”Er det ikke?!”

”Nej!” råbte jeg tilbage, og klemte øjnene sammen. ”Du lyver.” hvæsede han af mig, og det fik bare tårerne til at presse sig på. Hvorfor var han sådan her?! Kunne han ikke se, at det ikke ville gavne nogen at vide, hvem jeg havde været i seng med?!

”Men okay!” sagde han, og gik forbi mig, og hen til drengene, der stod og observerede os. Niall stillede sig ved siden af Liam, og klappede ham på skulderen, inden han kiggede på mig. ”Var det Liam?” spurgte han koldt. Jeg spærrede øjnene op.

”Niall, det der gør jeg ikke!” sagde jeg bestemt, og smilede panisk.

”Bare svar mig: var det Liam?” knurrede Niall. Jeg kiggede kort på Liam, som så helt panisk ud, som om han ikke vidste, hvad han skulle gøre. Jeg bed tænderne sammen. Jeg brød mig ikke om den måde, han satte drengene i denne her situation. ”Niall, je-” ”Var det Liam?!”

”Nej!” skreg jeg. ”Det var ikke Liam!” Jeg knyttede næverne, mens mine øjne lynene mod Niall. Det var første gang, jeg nogensinde havde været så rasende på ham. Niall nikkede, og gik hen ved siden af Liam, og stillede sig i stedet ved siden af Louis. ”Okay, var det så Louis?” spurgte han. Mine øjne blev tre gange så store. Han blev ved. Han blev bare ved! Jeg ledte efter ord, som måske kunne få ham til at stoppe, men jeg kunne ikke komme i tanke om noget.

”Trish!” sagde Niall hårdt, og fik min fulde opmærksomhed. ”Var det Louis?!” ”Niall helt ærligt!” sagde Louis utilfredst, og var den første, som viste, at han ikke var vild med at blive sat i denne situation. ”Luk!” snappede Niall efter ham, og kiggede endnu en gang på mig. ”Var de-” ”Nej, det var ikke Louis!” skreg jeg, og afbrød dermed Niall. Jeg mærkede, hvordan tårerne hobede sig op i mine øjne, da Niall gik videre hen til Zayn.

”Hvad så med Zayn, var det Zayn?” ”Niall stop det!” skreg jeg, og kneb øjnene helt sammen. Han gjorde mig helt igennem vanvittig! Han lyttede slet ikke på mig, han tog sig kun af sin egen dagsorden! Hans spørgsmål lød endnu en gang i mine ører, og jeg åbnede øjnene igen. Jeg kiggede såret på Niall, inden jeg så væk, og uheldigvis mødte Perries blik. Hun så urolig, næsten skræmt ud. Sikker fordi, jeg endnu ikke havde svaret, og hun måske troede, at jeg faktisk havde været sammen med hendes kæreste. Niall satte ikke bare drengene i en ubehagelig situation, han satte også pigerne i en.

”Det var ikke Zayn,” hviskede jeg, og kiggede ned i gulvet. ”Jeg kan ikke høre dig, var det Zayn?” spurgte Niall. ”Nej,” mumlede jeg lidt højere, og rystede svagt på hovedet. ”Var. Det. Zayn?!” råbte Niall arrigt, og jeg kiggede hurtigt op. ”For fanden, NEJ det var ej!” skreg jeg. ”NEJ, NEJ, NEJ!” Jeg stampede i gulvet, og kunne ikke stoppe de tårer der gled ned af mine kinder.

”Godt så, var det så Harry?” fortsatte Niall, og jeg holdt kort vejret, og prøvede at holde mine klynk inde. Jeg bed mig selv i tungen for ikke at svare, og i stedet rystede jeg svagt på hovedet. ”Trish svar mig!” lød det fra Niall, og jeg kiggede ham direkte i øjnene. Hans blå øjne var iskolde, og stirrede ondt på mig. de var ubehagelige at kigge ind i, så jeg klemte øjnene sammen igen. ”Var det Harry?!” Jeg stampede endnu en gang i jorden, og åbnede munden for at skrige endnu et ’nej!’, men jeg blev afbrudt af en anden stemme.

 

Ja det var!

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

... well fuck.

jamen, jamen, jamen. Så slap hemmeligheden ud? Hvordan tror I, at Niall har det med alt det her? Er Nish ovre? Ja, det er ikke godt at vide! Men, jeg vil gerne vide, hvad I tror, og hvad I synes om kapitlet<3

Denne her historie er blevet så lang, og det er udelukkende på grund af jer, for I har givet mig lyst til at skrive mere hele tiden! Tusind tak for det, jeg elsker jer alle sammen! Møs møs xx <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...