Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69412Visninger
AA

6. This is sick

Trish's synsvinkel

Jeg vågnede næste morgen, og kiggede på min telefon. Uff klokken var allerede halv et. Nå ja, jeg var også oppe til klokken 4 i går så, eh...

Aaaaaaanyways, jeg steg ud af sengen, og sad lige nu, i mine natshorts og en lang t-shirt. Hurtigt fik jeg mine tøfler på, og gik nedenunder. Ja, jeg orkede ikke rigtigt at tage tøj på, så måske skulle det være min slappe-af-dag? Det hele svimlede for mig, mens jeg gik ned af trappen, og jeg havde det faktisk virkelig dårligt. Jeg stod i døråbningen til køkkenet, og lænede mig op af væggen for at stønne. "Hvad sker der lille skat?" spurgte min far, som kom gående forbi mig.

"Jeg har det nedern." mumlede jeg lidende. "Du trænger sikkert bare til noget mad." sagde min far muntert. Han hjalp mig hen på en stol, og stillede en tallerken frem på bordet. "Hvad vil du have?" Jeg sukkede. "Nutella."

"Hvad for noget brød vil du have det på?" Jeg stoppede ham fra at lede i brødskuffen. "Nej. Ikke noget brød. Kun nutella!" Jeg kunne mærke min fars skeptiske blik i baggrunden, men han endte alligevel med at stille et glas nutella frem med en ske ved siden af. Jeg smilede til ham, og han roede mig kort i håret.

Ugh hvor havde jeg det skidt. Det var da helt sindssygt. Jeg kunne selvfølgelig være præmenstruel, men min menstruation kommer først om en uge, og jeg plejer ikke at være påvirket så lang tid før. Jeg nøs kort, for jeg stak skeen med det flydende chokolade ind i munden. Måske var jeg blevet forkølet? Det var trods alt koldt i går. Æv, det sidste jeg orkede var at være forkølet. Jeg snøftede kort, eftersom jeg blev helt træt ved tanken om at være syg.

Efter tre skefulde nutella fik jeg det pludselig skidt. Jeg skubbede mig selv væk fra bordet, og mærkede hvordan min mave vendte sig. En klam følelse gik gennem min krop, og jeg vidste pludselig, hvad det var. "Åh nej!" mumlede jeg og holdt mig for munden, mens jeg styrtede ud af køkkenet, forbi min far i stuen, og direkte ud på toilettet. Hurtigt bøjede jeg mig ind over kummen, og brækkede mig. Ad nutella og galde, det er bare for nasty... Jeg begyndte at ryste og svede, og spyttede ned i toilettet for at prøve at fjerne den ækle smag. Min far kom ud på toilettet, og satte sig ned ved siden af mig. "Trish er du okay?!" Han fjernede noget af mit hår, som der heldigvis ikke var kommet bræk i. Jeg rystede svagt på hovedet, men det var måske svært at se, fordi min krop idet hele taget rystede helt. "Jeg har det skidt." græd jeg næsten.

***

Min far kom ind med spanden igen, og stillede den ved siden af min seng. "Så er den tømt..." sagde han lidt frastødt, og kiggede på mig. Jeg lå på maven og havde ondt af mig selv. Hvordan var jeg blevet så syg? "Tak far.... nu må du godt gå." mumlede jeg udmattet, og min far gik kort efter. Jeg kunne høre Abby ude foran mit værelse. "Går det bedre med hende? Hvor slemt er det?!" Min far lo kort. "Tag det roligt Abby. Det er sikkert bare en eller anden virus. Det sker jo engang imellem." Uf, gid det ikke gjorde. Mit hoved dunkede, og min mave var helt til rotterne. Tilgengæld havde jeg ikke så meget kvalme mere. Og selv hvis jeg havde, så ville der snart ikke være mere at brække op. Adddddddd, hvor var det ulækkert det her. "Hun har bare brug for lidt fred og ro." Abby stampede i gulvet. "Iiiiiih, jeg skal virkelig snakke med hende! Det er mega vigtigt!"

"Hvad skal du snakke med hende om?" "Ehm, det er noget om One Direc-" "Under ingen omstændigheder. Lad di søster slappe lidt af!" Hmm, hvad havde hun nu fundet ud af? Undskyld sis, men jeg orker simpelthen ikke at høre om det.

Min telefon ringede, og jeg vendte hovedet over mod den. Ej det orkede jeg slet ikke... jeg greb ud efter den. Bare så jeg kunne se, hvem jeg ignorerede.

Niall :)

Åh gud. Nej. Det kunne han ikke gøre imod mig. Gud hvor havde jeg lyst til at svare, men samtidig ikke, for jeg havde det elendigt. Jeg tog en beslutning, og ignorerede opkaldet. Jeg havde det simpelthen for skidt. Jeg fik det tilgengæld ikke bedre af at ignorere ham. Årh jeg er så dum. Jeg skulle lige til at ringe ham op, da kvalmen skød ind over mig, og jeg besluttede at lade være. Jeg skulle sgu ikke ligge og brække mig, når jeg talte i telefon med ham. Og så slog det mig.

Sms.

Jeg var bare så genial. Tænk, at jeg ikke havde tænkt på det noget før. Jeg skrev en kort sms. "Hej Niall, kan ikke snakke har det pænt dårligt :( soryy, hils de andre<3"- Trish  Jeg smed telefonen, og lagde mig ned. Puha, kvalmen var væk. Mine øjne lukkede sig forsigtigt i, og før jeg vidste af det, sov jeg vel.

***

Jeg kunne høre lyden af mit navn, men hev bare dynen længere op, for at lukke verdenen ude. "Triiiiiiiish!" sang en lille stemme. Jeg missede med øjnene, og så Louis sidde foran mig. Hvilket virkelig var et chok! Jeg gispede kort, og lagde en hånd på mit bryst. "Hva så slappe, er du vågen?" spurgte Niall, og kiggede på mig. Åh nej. De var her alle sammen. I mit hus. På mit værelse. Mens jeg var syg! Det kunne de ikke være bekendt! Jeg lagde mig på maven igen, og hev dynen helt over mit hoved. "Gå med jer!" stønnede jeg. Louis lo, og prøvede at hive dynen fra mig. Uden held.

Når det kommer til min dyne, så er jeg stærk okay?

"Hvad laver i her?" råbte jeg, så de kunne høre mig under min dyne. "Vi kommer da på sygebesøg, er det så svært at se?" sagde Harry sarkastisk, og jeg fik lyst til at skule til ham. Men så skulle jeg kravle ud af mit skjul. Det havde jeg ikke lyst. "Er der aldrig nogen, som har lært jer, at man ikke kommer på besøg, når en pige er syg?"

"Nej? Jeg troede, det var sådan noget i elskede?" svarede Harry, og jeg begyndte næsten at grine. Det VAR sådan noget de fleste piger elskede. Men jeg er ikke sådan et menneske. Jeg ligner jo lort lige nu. "Men ikke mig. Jeg har ikke lyst til at folk skal se mig sådan her!"

"Hold op," sagde Liam "så slem kan du heller ikke se ud!"

Wanna bet? Hva Liam? Wanna fucking bet?!

"I ville blive overraskede" mumlede jeg bare. Der var stille i et stykke tid, men jeg kunne svagt høre dem hviske om noget, og det gav mig bange anelser. Hvad havde de gang i? Åh nej! De roede vel ikke i mine ting vel?! I alle mine private ting!

... jeg kunne faktisk ikke komme i tanke om, om jeg havde noget mega pinligt her, men så var der jo mit tøj!

Gisp! Hvad nu hvis de kiggede i min undertøjsskuffe?! Tror i, at de kunne finde på det? Stå og savle over det eller noget? Ej vel?

...

... Jo, det kunne de sikkert! De var drenge! Jeg skulle til at hive min dyne af, men Zayn kom mig i forkøbet, så jeg nu lå krummet sammen i min seng uden en dyne. Og luften var kold. Møg kold.

"Lad være!" hylede jeg, og kiggede vredt på ham, men hans smil var så flot, at det også fik mig til at smile. "Du ser da ikke så slem ud." sagde han, og smed min dyne på gulvet. Ew ew, jo jeg gjorde. Mit hår var helt filtret, jeg havde sorte render under øjnene, jeg havde jo intet makeup på, og jeg lugtede vist også lidt. Ucharmerende, I know.

Jeg gned mig i øjnene, og kunne mærke, at det havde hjulpet med lidt søvn. Jeg håbede bare, at jeg var frisk til på onsdag. Altså i overmorgen. Suk. Ellers ville jeg seriøst dø. Min mave gjorde ondt, men denne gang tror jeg, at det var pga. sult. "Okay drenge, i får lov at blive her, hvis i går ned og laver mig noget mad!" De nikkede, og kiggede på mig, før de gik ud. "Hvad vil du have?" spurgte Liam. "Vi har noget dåsesuppe dernede, som er ret frådern!" sagde jeg begejstret.

Mmmmm jeg kunne næsten smage den allerede!

"Okay!" sagde Louis og gik ud sammen med drengene, men han kom ind to minutter efter. "Og hvor står alt det henne?" Jeg skulle til at sige 'spørg Niall', men det kunne jo være, at han ikke lige kunne huske mit køkken ud og ind. "To sekunder," sagde jeg, og rejste mig fra sengen. Jeg blev dog hurtigt svimmel, og faldt ned på sengen igen med hovedpine. "Abby!" råbte jeg hæst. Min hals gjorde ondt, det var virkelig slemt. Jeg kunne næsten høre hende fare op inde fra hendes værelse. Hun var så sød. Når jeg var syg, så passede hun mig, og omvendt. "Hvad er der?!" råbte hun ude fra gangen, og trådte ind på mit værelse, for derefter at stoppe brat op og holde sig for munden. "Oh my fucking god, det er Louis!" mumlede hun ind i sin hånd. Han smilede venligt til hende, og det lignede, at hun kunne besvime, hvert øjeblik det skulle være. "Abby, vil du ikke være en skat at hjælpe drengene med at finde rundt nede i køkkenet? De skal lave mad." forklarede jeg træt, og så hende nikke svagt. "Så du er Abby?" spurgte Louis. "Mhm, og du er Louis. Fra One Direction. Oh my god." Hun begyndte at smile, og fjernede sin hånd. "Kom, så, eh, skal jeg vise jer, hvor tingene står." Hende og Louis gik sammen ud, og jeg lagde mig ned i min seng. Det var hyggeligt at kunne høre dem pusle nede i køkkenet og at høre Abby grine sammen med dem, varmede mit hjerte. Det var dejligt, at de var så søde ved hende. Og ved mig for den sags skyld. Ja, jeg kan ikke lide, når folk besøger mig, når jeg er syg, men det var da sødt af dem.

Det er tanken, der tæller!

Der gik ikke frygtelig lang tid, før de alle (det vil sige også Abby) kom op med en bakke, hvor der stod en skål med suppen, et glas vand og en lille fin blomst. Jeg begyndte automatisk at smile, for det var lidt sødt. De stilte bakken på mit natbord, og jeg tog straks skålen hen og satte den i mit skød. "Tak," mumlede jeg, og smilede til dem "den lugter godt..." Jeg pustede på suppen, og førte så skeen op til min mund. Jeg kunne mærke, hvordan min hals blev varmere og ikke så tør og hæs, og min mave kunne også mærke, at det var godt med noget mad. Åh, jeg blev næsten helt træt igen.

***

Jeg åbnede øjnene, og kiggede rundt i rummet. Jeg måtte være faldet i søvn efter at have spist. Gardinerne var trukket for, hvilket gjorde rummet helt mørkt, selvom klokken sikkert ikke var så mange. Jeg var tydeligvis alene. Eller. Det troede jeg, men pludselig begyndte nogen at tale. "Har du det bedre?" Jeg kiggede rundt omkring, og så Niall sidde nede på gulvet ved siden af min seng. "Hey, hvad laver du her?" spurgte jeg, i stedet for at svare.

"Sikrer mig, at du ikke fik det værre." øhm, er det ikke det, jeg har min familie til? Jeg kørte en hånd i gennem mit hår. "Tak. Jeg har det også meget bedre." mumlede jeg. "Hvor er de andre?"

"Nåeh, de gik hjem. Det gjorde vi faktisk alle sammen, for Abby smed os ud!" grinede han. Jeg lavede store øjne. "Abby smed jer ud?! Hvordan det?" Han trak på skuldrene. "Ja hun sagde 'Jeg ville elske, at i blev her, men det her er ikke et museum, så i er nødt til at gå i stedet for at kigge på min sovende søster!'." Jeg begyndte at grine. Respekt lillesøster. Respekt.

"Men hvorfor er du her så nu?" spurgte jeg, og kiggede på ham. "Abby ringede senere. Hende og din far skulle på besøg hos nogen, og de ville ikke have, at du var alene. Men hun ville heller ikke have, at de alle kom herover, så det blev kun mig."

Akavet for de andre. De sidder hjemme i Nialls hus, og ja... sidder der. Jeg har faktisk ingen anelse om, hvad de kan lave. Spille? Altså spil. Ikke... det andet i ved. Eller de var jo drenge. Men for at være helt ærlig, så har jeg ikke lyst til at have et billede af dem, som sidder og spiller pik, så lad os komme videre!

"Okay så." sagde jeg hæst, og nikkede. Min hals var stadig helt tør, men jeg gad ikke at drikke vand. Det er så kedeligt, you know? "Niall, kan du ikke gå ned i køkkenet, og finde noget at drikke?" Han smilte op til mig, og rejste sig fra gulvet. "Selvfølgelig!"

"Bare ikke vand!" nåede jeg at sige, før han gik ud af værelset.

"Hvad vil du så have?" råbte han, så det rungede gennem hele huset. "Du må tage hvad som helst! Bare ikke vand! ... eller mælk! Og helst heller ikke juice!" Hvad fanden er der så tilbage? Nå, nu må vi se, hvad han finder på.

Niall kom op lidt efter, med to vinglas i den ene hånd og en flaske vin i den anden. "Hvad fanden?" fnes jeg, idet han lukkede døren og låste den. "Så kræsen som du er, så var det her det sidste, jeg kunne finde på!" Jeg begyndte at grine, og han satte sig på sengekanten, og gav mig et glas. Han fik hurtigt hældt op til os begge. "Skål!" sagde jeg, og stødte mit glas mod hans, hvorefter jeg tog en slurk.

Ugh, hvad er det her for en vin? Den er.... hmm. Den smager faktisk okay. Jeg læste på flasken. "Oh my god, du har oven i købet taget en stærk en! Prøver du at drikke mig fuld?" Niall fjernede sine læber fra glasset. "Hvem ved, måske!" grinede han, og jeg grinede med.

***

Efter en time til halvanden var vinen tom. Det var altså en stor vinflaske, og jeg følte mig okay beruset lige nu. Set i bakspejlet måske ikke så klogt, eftersom jeg lige havde været syg, men YOLO!

Uh, hvorfor blev jeg ved med at sige det? Det måtte være vinen... Jeg stillede glasset på mit natbord, og smed flasken på gulvet. "Hvad er klokken?" spurgte jeg Niall, og han rystede på hovedet. "Aner det ikke!" grinede han. Aw, lille berusede Niall. Why you so cute?

Jeg kiggede på min mobil. "Den er halv elleve, hvornår tror du min familie kommer hjem?" "De sagde, at de først ville komme i morgen. De bliver åbenbart og sover derhenne." Jeg hævede øjenbrynene lidt, og nikkede. "Hvornår skal du så hjem?" spurgte jeg, og smilede til ham. "Jeg bliver her, indtil der er nogen til at passe på dig." Han rykkede tættere på mig.

"Jeg behøver ikke nogen til at passe på mig." mumlede jeg, og kiggede ham i øjnene. "Jo du gør. Du roder dig sikkert hele tiden ud i problemer. Jeg kender dig." Hans blik var flirtende, og jeg rykkede lidt tilbage. "Hvilke problemer skulle jeg rode mig ud i?"

"Hvad med at blive fuld, når du er alene hjemme? Der kan ske nogle syge ting når man er fuld." Jeg grinte kort. "Så er det jo godt, at jeg ikke er alene. Du er jo sammen med mig."

"Heldigvis." mumlede han ind i mit øre, så jeg fik kuldegysninger. Han kiggede mig i øjnene, og sendte mig et forførende smil.

Hans fingre aede mig forsigtigt på kinden, og endte under min hage, så han kunne løfte mit hoved en smule. Han plantede et intenst kys på mine læber, og kørte sine fingre ned langs min hals, hvor de kørte videre ned. Jeg bevægede mine hænder op ad hans bryst, for at tage fat om hans skuldre og bagefter lægge armene om ham. Han hev op i min dyne, og kravlede selv ind under den, så han kunne ligge helt tæt op af mig. Hans læber slap mine, og bevægede sig ned for ivrigt at kysse min hals. Jeg stønnede kort, og kunne mærke på ham, at det var den reaktion han ønskede. Jeg tog blidt fat i hans nakkehår, og begyndte at smile.

Det var det som han gjorde ved mig. Fik mig til at reagere på måder, som jeg ikke selv kunne forstå. Som f.eks. nu. Jeg kunne ikke kontrollere, hvad jeg følte, men samtidig kunne jeg heller ikke benægte det. Og lad mig gøre det kort. Jeg var blevet pisse liderlig af det her.

Som min veninde altid sagde: Du er så våd i trussen, at man kunne tage dem og vride dem op!

Og da jeg begyndte at køre min hånd op under Nialls trøje, så var det heller ikke fordi han var helt unexcited. Det kunne jeg ahem, se/føle. Haha, det er sjovt. Det er det som er nedern for drenge. Man kan se det på dem, hvis de er liderlige.

God bless girls!

Åh vent. Vi får menstruation, og det er nok det værste I verdenen. Og så er der jo det med, at vi skal føde i smerte og og… det stinker.

Niall hev mig ud af mine tanker, da han gled sin hånd ind under min trøje og kærtegnede min krop. ”Har vi virkelig tænkt os at gøre det?” stønnede jeg, da hans anden hånd også smuttede ind under min trøje. ”Hvorfor skulle vi ikke?” svarede han og smilede. "Vi er jo alene.”

Sandt nok, men var det virkelig grund nok? Altså, der var ikke noget, som jeg hellere ville, end det her, men hvad nu, hvis det var forkert? Niall og jeg var jo venner. Ville det ikke ødelægge et venskab, hvis vi gik i seng med hinanden? Men så igen. Måske ville det starte et nyt slags forhold? Eh? Eh? Jeg søgte inde i mig for at finde et svar, men da Niall blev ved med, at kysse mig overalt på min hals, og lige nede under min kæbe, så stod svaret tydeligt.

”Fint så.”

Han hev min trøje af, og smed den ud til siden, så den landede på gulvet. Jeg kyssede ham intenst på munden, før jeg trak hans trøje op over hovedet på ham. Han begyndte ivrigt at knappe sine bukser op, og i fællesskab fik vi dem af. Hurtigt hev han mine natshorts af, og begyndte så, at kysse mig ned af min krop, indtil han nåede til mine trusser, som han forsigtigt trak af. Han satte sig og smilede (sikkert pga. hans udsigt lige nu), så jeg rullede med øjnene og smilede tilbage, for derefter at hive ham til mig hurtigt, og hev så hans boxershorts af.

Lige før han trængte op i mig stoppede jeg ham. ”Vent! Jeg vil ikke ødelægge stemningen, men har du et kondom?” Ja undskyld, men jeg går MEGET op i beskyttelse. Jeg skal sgu ikke nyde noget af at blive bollet tyk, nej tak. Ingen små Niall'er her.... Nialler? Det er sgu da noget hans fans kalder ham, er det ikke? Underligt.

Han gav mig et hurtigt kys på munden, og hev sine bukser til sig for at fumle efter noget i hans lomme. Han hev sin pung op, og tog et kondom frem, og jeg blev straks lettet. Det ville være virkelig akavet at stoppe det nu.

Så snart det var på, holdt Niall sig ikke tilbage, og jeg stønnede højt da han trængte op i mig. Det var en fantastisk følelse, som sex jo som regel er, men der var noget her, som virkede ekstra godt. Han satte tempoet en lille smule op, og kyssede mig på munden. Vores tunger legede med hinanden, mens jeg trak vejret hurtigt. Vores hænder kravlede hen over hinandens kroppe, og jeg begyndte blidt at stønne hans navn. Jeg svang mine ben rundt om livet på ham, og trak ham helt tæt på mig. Han stønnede ved mit øre, og jeg følte, at jeg var ved at eksplodere, og stønnede derfor højere.

Undskyld, men findes der noget mere sexet end når drenge stønner? Ikke ifølge mig, oh my god.

”Niall!” hviskede jeg, og borede mine negle ind i hans ryg. Han grinte kort og satte endnu en gang tempoet op, så det gik hurtigere. En varm følelse begyndte at sprede sig i hele min krop, og jeg strammede grebet om Niall. Jeg kunne se, at han bed sig kort i læben, og lukkede øjnene, før han lod sine læber ramme mine. Han kom med et lille støn igen, og jeg kunne mærke, hvordan nydelsen blev bygget op indeni mig. Mine egne støn blev højere, og jeg kunne se, at det tændte ham.

Hvor var jeg taknemmelig for, at min familie var væk lige nu, for jeg tror ikke, at jeg ville have kunne styre mig. Alt Niall gjorde var perfekt. Og så kan man ikke bare være stille.Hele rummet var fyldt med vores støn, gisp og vores tunge men stadig hurtige vejrtrækninger. Vi var i hvert fald ikke stille. Jeg stønnede hans navn højere og højere, jo tættere jeg kom på at nå klimaks. ”Fuck!” gispede jeg og kneb øjnene sammen, da jeg kunne mærke, at jeg var rigtig tæt på. Hele min krop blev fyldt med en vidunderlig varm følelse, og jeg kunne ikke holde det inde længere. En bølge af nydelse blev skyllet ind over mig,  og jeg nærmest skreg hans navn, da jeg kom, men det blev blandet med Niall, som udstødte et brøl af samme grund.

Niall blev indeni mig i ca. 10 sekunder, og dumpede så ned ved siden af mig, og tog sig til hovedet. ”Shit,” mumlede han, og gispede efter vejret. Jeg lå selv helt stille, og observerede, hvordan vores brystkasser bevægede sig hurtigt op og ned. "wow..." gispede jeg, og lagde en hånd på mit bryst. Det her var sygt. Jeg havde lige haft sex med Niall. For sådan 7 timer siden lå jeg, og havde det ad helvedes til, og nu havde jeg lige haft sex. Med Niall. Fik jeg nævnt, at jeg lige har haft sex med Niall? Okay undskyld, jeg kunne bare ikke fatte det. Jeg mærkede hvordan den varme følelse ligeså stille fadede ud, og jeg lukkede brat øjnene, for bagefter at slå dem op igen og kigge på Niall. Han smilede rigtig selvtilfreds til mig. Han havde sikkert hørt mit lille 'wow', og så havde han jo også set/hørt mine reaktioner gennem alt det her. Han havde altså også noget at være stolt af, holy fuck. Vi lå skulder mod skulder, og kiggede ind i hinandens øjne. Jeg længtes allerede efter hans læber, berøringer og krop, men ville det ikke være at gå lidt over gevind?

Jeg lagde mig istedet i hans favn, og aede ham blidt over brystet. "Wow," hviskede jeg igen til ham, og lagde min krop helt tæt op af hans. Niall's smil blev næsten større, og han aede mig på ryggen, hvor han bagefter gav mig et langt kys. "I lige måde" hviskede han ned i mit hår.

 

---------------------------------------------------------------------------------------

Uuuuuuuuh sikke noget ;)

Hvordan tror i nu, at Trish og Niall's forhold bliver?

Og hvad synes i om kapitlet? Det er første gang jeg skriver, ehm, sådan her, så jeg vil ikka have noget imod lidt respons :/

Og, hvad synes i generelt om historien indtil videre?

Jeg kan slet ikke fatte, at den er på over 30 favoritlister! Det er helt sindssygt for mig<3<3<3

Tak til jer der læser, i er så fantastiske<3 :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...