Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69408Visninger
AA

41. Surprise motherfucker

Jeg løb ned af gangen, som jeg havde set Katie dreje ned af. De beige vægge omkring mig virkede dog alle sammen så ens, så jeg var ikke helt sikker på, om jeg var på rette vej. Denne her bygning irriterede mig grænseløst, men det var mest fordi jeg ikke kendte den, så jeg kunne ikke finde rundt i den. Dårlig stedsans og alt det der pis. Men min stedsans svigtede mig ikke denne gang, for længere nede af gangen kunne jeg se Katie. Eller, det var en pige med det samme tøj som Katie, og hendes hår var sat op på samme måde som Katies, så jeg regnede da med, at det var hende.

”Hey!” råbte jeg en smule vredt, da jeg ikke brød mig om hende. Katie drejede hovedet, fik øje på mig og satte straks i løb, hvilket fik mig til at mumle ”bitch”, inden jeg også begyndte at løbe. Der gik overraskende lang tid, før jeg fik hende indhentet, men til sidst var hun så tæt på mig, at jeg kunne hive fat i hendes håndled.

”Du løber godt nok hurtigt, når man tænker på, at du har høje hæle på!” sagde jeg forpustet og borede mine hæle ned i gulvet, mens jeg gik bagud for at forhindre Katie i at stikke af fra mig. ”Jeg er model, jeg er fucking vant til at gå i høje hæle hele tiden, din idiot!” vrissede Katie tilbage og prøvede stadig at vride sig ud af mit greb.

Ha, jeg har måske ikke god kondi, men jeg har stærke hænder okay!

”Slip mig!” råbte hun, og jeg fnøs. ”Yeah right, som om det kommer til at ske,” sagde jeg irriteret. ”I hvert fald ikke før du stopper med at stritte imod! Eller lover mig, at du ikke stikker af!” Katies øjne lynede mod mig. ”Yeah right, som om det kommer til at ske,” sagde hun hånende og brugte mine egne ord imod mig, men det fik mig bare til at sende et af hendes lede blikke tilbage mod hende.

”Hvad vil du mig?” spurgte hun vredt og holdt faktisk op med at stritte lidt imod. ”Har du ikke ødelagt nok for mig?!”

Åh, hvor havde jeg lyst til at slå hende.

Do it, Trish, do it.

Nej, det måtte jeg ikke. Jeg skulle styre mig og måske endda være ’sød’ mod hende, hvis jeg skulle overtale hende til at bryde kontrakten mellem hende og Niall. “Måske,” mumlede jeg uvilligt. Jeg havde ikke ødelagt en skid for hende, det var hende, der havde ødelagt alt for mig. Og for Niall. ”Så måske er det din tur til at ødelægge noget.”

Katie frøs og kiggede tomt på mig. ”… Hvad mener du?” spurgte hun lidt nysgerrigt. ”Jeg mener… du er nødt til at ødelægge kontrakten mellem dig og Niall. Rive den i stykker eller et eller andet,” svarede jeg, og det fik Katie til at se hånligt på mig.

”Åh, er jeg nødt til det? Overraskelse, du bestemmer ikke over mig, så det tror jeg ikke, jeg er nødt til!" hvæsede hun og prøvede at slippe ud af mit greb, men jeg holdt godt fast om hende og hev hende hen til mig igen. Jeg bed mig frustreret i læben for ikke at kalde hende et eller andet øgenavn. Nu måtte jeg for alvor fikse det her rod, Niall fortjente ikke det her. Det jeg gjorde nu, var udelukkende for hans skyld. Jeg måtte beherske mig.

”Jeg beder dig Katie, vil du ikke nok rive den i stykker, jeg ved, at du kan, hvis du vil!” bad jeg. Katie fnøs. ”Det er rigtigt, men jeg vil ikke! Hvorfor skulle jeg gøre noget, du beder mig om?!”

Jeg kiggede alvorligt på hende. ”Jeg forstår godt, at du ikke kan lide mig, jeg forstår godt, at du måske ikke kan se pointen endnu, men jeg er nødt til at få dig overtalt!” sagde jeg bestemt.

”Hvorfor er det så vigtigt for dig?!” spurgte Katie irriteret, og jeg vidste knapt nok, hvad jeg skulle svare, fordi hun nok ville være kold over for, hvordan det ville gå ud over Niall, og det ville jeg ikke have. Men det var det, jeg endte med at sige.

”Fordi det her påvirker Niall, det vil jeg ikke have! Jeg vil ikke have hans karriere ødelagt, jeg bekymrer mig om ham!” sagde jeg højt med en lidt desperat stemme. Katie kiggede væk, som om hun ikke ville høre min grund, som om hun ikke ville forstå. Jeg blev ved med at kigge på hende, i håb om, at hun ville vende hovedet, og da hun ikke gjorde, hævede jeg stemmen. ”Jeg elsker ham!”

”Og det tror du ikke jeg gør?!” udbrød Katie og kiggede direkte på mig, hvilket fik mit hjerte til at stoppe et kort sekund. Jeg kiggede på hende med opspærrede øjne, mens jeg veg lidt tilbage, dog stadig med mine hænder om hendes håndled. ”Hvad?!” gispede jeg. Jeg måtte nærmest tvinge min stemme op gennem min hals, helt lammet over, hvad jeg lige havde hørt.

Katie kiggede hurtigt væk igen. ”Ikke noget,” mumlede hun vredt med en flov undertone. ”Slip mig.” Hendes stemme var svag og næsten grødet. Jeg hev lidt i hendes arm. ”Katie,” hviskede jeg chokeret. ”Er du...” Jeg sank en klump og kiggede på hende med urolige øjne, og hendes blik mødte mit. ”… er du forelsket i Niall?” Jeg var næsten bange for svaret, men jeg måtte høre det. Katie snøftede, mens hun smilede, hvorefter hun gned sit ene øje.

”Come on Trish… hvordan kan man undgå at forelske sig i Niall?” spurgte Katie som svar, hvilket kom helt bag på mig. Jeg kunne ikke tro det. Eller forstå det, jeg mener, de hadede da hinanden, gjorde de ikke?!

Aw shit, jeg var forvirret!

”Wow jeg-” begyndte jeg, men jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle afslutte den sætning, og derfor endte det også med, at jeg begyndte på en ny. ”Det forstår jeg ikke! Jeg troede ikke, I kunne fordrage hinanden?!”

Det var virkelig forvirrende. Da jeg lige havde fundet ud af, at Katie og Niall var kærester, så regnede jeg med, at de elskede hinanden. Så fik jeg at vide, at de faktisk hadede hinanden, og det kunne jeg slet ikke kunnet forstå, indtil jeg hørte forklaringen. Og nu, hvor jeg havde vænnet mig til, at de afskyede hinanden, så sagde Katie pludselig, at hun var forelsket i Niall?! What the fuck?!

”Rettelse: Niall kan ikke fordrage mig!” svarede Katie grødet. ”Og jeg ved ikke, hvordan det skete, det skete bare. Man kan ikke styre, hvem man forelsker sig i, kan man vel Trish?”

Det her var sært. Katie virkede helt skrøbelig, det var en side, jeg aldrig havde set af hende! Men det overskyggede ikke det faktum, at hun havde prøvet at splitte mig og Niall ad, og nu ville ødelæggede drengenes karriere! Det kunne jeg bare ikke overse, selvom hun var forelsket i Niall. Og jeg skulle til at åbne munden og fortælle hende det, men hun snakkede videre.

”Så der har du det. Nu har jeg for alvor ydmyget mig selv. Jeg har indrømmet, at jeg er håbløst forelsket i en dreng, som hader mig! Vær sød at slippe mig nu!”

Jeg nægtede at lade hende gå, ikke nu hvor jeg endelig havde lejligheden til at snakke med hende. Og selvom hun prøvede at slippe fra mig, så lykkedes det ikke. Hendes temperament var der ikke længere. Hun virkede bare så svag lige nu. Svag og sårbar.

”Hvad vil du have, at jeg skal sige til det?!” spurgte jeg. ”Jeg vil stadig have, at du skal ødelægge kontrakten mellem dig og Niall!”

”Du er godt nok selvvisk!” vrissede Katie tilbage, og jeg rystede på hovedet. ”Nej tværtimod! Jeg gør ikke det her for mig! For en gangs skyld, så gør jeg det her for en anden person!”

Bare at sige sætningen gav mig dårlig samvittighed. Jeg kom til at tænke på så mange situationer, hvor jeg havde reddet min egen røv og tænkt på mig selv i stedet for at hjælpe andre. Det var selvvisk. Det var alt for selvvisk. Og det kunne ikke blive ved. På grund af mig var drengenes karriere i fare, og jeg kunne ikke bare stikke af og se til, mens Katie ødelagde den. Jeg havde en drivkraft, der fik mig til at stå her over for hende og forhandle med hende.

Min drivkraft var Niall.

Jeg ville gøre alt for ham. Alt. Og nu jeg tænkte over det, så måtte Katie da også have det sådan, hvis hun var forelsket. Hvorfor insisterede hun stadig på at ødelægge alt for ham, hvis hun elskede ham?

”Jeg gør det her for Nialls skyld! Jeg vil ikke se ham lide, jeg vil se ham lykkelig!” sagde jeg og kiggede alvorligt på Katie. ”Vil du ikke også det?” Det gav et sæt i hende, og jeg kunne se på hende, at hun allermest havde lyst til at stikke to fingre i ørerne og lukke alle mine ord ude.

”Hvis du virkelig elsker ham, hvorfor gør du så det her? Hvorfor vil du ødelægge alt for en du elsker? Jeg forstår det ikke!” råbte jeg og hev Katie tættere på mig. Jeg var ikke lige så rolig som før, jeg begyndte at blive vred. ”Hvis der er nogen, der er selvvisk, så er det dig! Sæt dig dog i Nialls sted, tænk på, hvordan han har det!” ”Hvorfor skulle jeg?!” råbte Katie og tog en dyb indånding.

”Er der nogensinde nogen, der har tænkt på, hvordan jeg har det?!”

Jeg rynkede panden. Hende? Hun levede et liv i sus og dus, hun havde alt, hvad hun nogensinde havde ønsket sig, og hun havde magten til at ødelægge alt for os andre. Hvorfor skulle hun have det så slemt?

”Det var ikke mig, der fandt på det her mediestunt, hold op med at behandle mig som om det var!” forsvarede hun sig selv med. ”Tror du, jeg ville det her?! Tror du, jeg bad om at blive tvunget i et forhold med en fyr, som behandler mig som lort?! Tror du, jeg bad om at blive forelsket i ham trods det?! Tror du, jeg bad om at få stjålet mit privatliv og min frihed fra mig?!”

Min mund faldt åben. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. For på en eller anden måde… så havde hun vel ret? Jeg hader at indrømme det, men det havde hun. Jeg havde altid set Katie som den onde, men hun var jo bare endnu en brik i spillet.

Katie stirrede rasende på mig. ”Nu skal jeg fortælle dig, hvordan alt det her skete, for du aner tydeligvis ikke en skid!” hvæsede hun og tørrede sin næse kort. ”Jeg var model. Det havde altid været min drøm, og selvom jeg ikke var kendt, så var det nok. Men det syntes min manager ikke. Og en dag, da jeg var sammen med nogle af mine venner efter arbejde, så fik jeg pludselig et opkald fra min manager, som ligeud spurgte mig: ’hvad siger du til at blive Niall Horans kæreste?’. Jeg blev selvfølgelig forvirret, men jeg fik hele situationen forklaret, og om hvordan det kunne gavne både mig og Niall, så jeg sagde ja til at deltage til et møde med ham, hans management og mit management.”

Katie grinte kaotisk. ”Tænk, jeg troede faktisk, at jeg havde noget at skulle have sagt, men det havde jeg ikke, og det blev besluttet for næsen af mig og Niall, at nu skulle vi være kærester,” fortalte hun og rystede på hovedet. ”Kan du forestille dig, hvor akavet det var for os? Og ubehageligt for den sags skyld. Men jeg besluttede, at jeg ville prøve at få det bedste ud af det. Sådan havde Niall det bare ikke, og han var kold over for mig, undtagen hvis vi var i offentligheden sammen, for så skulle vi opføre os forelskede. Der har været samtlige dage, hvor jeg er gået hjem og smidt mig i min seng for at skrige ind i en pude på grund af mine frustrationer! Jeg havde et ’job’, jeg ikke kunne sige op, og min eneste kollega hadede mig og behandlede mig hæsligt!”

”Hvorfor forelskede du dig så i ham?” spurgte jeg hurtigt. Jeg kunne ikke få det til at passe. Hvis Niall havde været så led mod hende, så forstod jeg ikke, hvordan hun kunne blive forelsket. Jeg kiggede seriøst på Katie, men hun smilede bare skævt.

”Fordi jeg fandt ud af, hvordan den rigtige Niall var,” sagde hun roligt og simpelt, hvilket fik mine øjne til at udvide sig en smule. ”Tit skulle vi jo være til begivenheder sammen, og når jeg ikke var ved hans side, så så jeg, hvordan hans smil lyste hele lokalet op. Når jeg stod i baggrunden og observerede ham sammen med hans venner, eller de andre drenge, så så jeg, hvilken fantastisk dreng, han er. Jeg elskede ham på afstand.”

”Du ved, hvis du ikke havde været så led ved ham, så kunne det være han ikke hadede dig så meget,” påpegede jeg og skulede til hende. Hun bed tænderne sammen kort, inden hun åbnede munden. ”Jeg turde ikke være andet end led, jeg var bange for at blive afvist. Jeg vidste, at han ikke kunne fordrage mig, jeg ville ikke have, at han skulle finde ud af, at jeg kunne lide ham! Så jeg gav igen…” sagde Katie og kiggede ned i gulvet.

”Og så da du kom ind i billedet,” mumlede hun og skævede op til mig. ”Så gik alt galt. Jeg så det hele ramle sammen for øjnene af mig, jeg så, hvordan Niall ville ydmyge mig og endelig afvise mig totalt! Han ville endelig give mig den afvisning, jeg havde været så bange for! Forskellen var, at på grund af dig, så ville den blive offentlig.”

Jeg bed mig i læben. Når hun sagde det sådan, så lød hverken mig eller Niall som nogle gode personer.

”Så du rendte rundt og var kærester med den fyr, jeg kunne lide, og samtidig så kunne jeg ikke nyde mit nye berømthedsliv,” sagde Katie. ”Jeg var jo bundet af den åndssvage kontrakt, så ikke noget med at flirte med andre eller noget!” Hun sukkede dybt. ”Jeg fortryder sådan, at jeg blev så kendt her.”

Jeg kiggede nysgerrigt på hende og tog diskret en dyb indånding. ”Hvorfor?” spurgte jeg endelig.

Katie kiggede kort på mig, inden hendes blik faldt jorden igen. ”Fordi der er så mange ting, jeg ikke har fået gjort, og som jeg umuligt kan gøre nu. I hvert fald ikke uden, at det havner i sladderblade eller på nettet.” Hendes stemme var begyndt at knække et par steder, et tegn på, at det nok så ud til regn i hendes øjne.

”Jeg har altid været så perfektionistisk og bange for at gøre noget forkert. Og nu hvor alting er gået galt, så ville jeg bare ønske, at jeg havde glemt den side af mig nogle gange… jeg mener, se på dig,” sagde hun og kiggede op på mig. Jeg så forbavset på hende, mens hun fortsatte. ”Du er lige så gammel som mig, men har garanteret prøvet så meget mere. Jeg begyndte som model allerede som 15/16-årig, og jeg har ganske vist ikke været super kendt, men en smule, især fordi mine forældre er rige og har mange forbindelser.”

”Hvad er det, som du synes, du mangler at have gjort?” spurgte jeg forsigtigt og følte mig næsten som en psykolog eller noget.

Hey vent, det er jo det, jeg vil være! Hvor smart, jeg kunne øve mig på Katie!

Haha!

Men nej, nej det her var alvorligt, jeg måtte bevare fokus. FOKUS.

Katie rystede svagt på hovedet og kiggede op i loftet. ”Det ved jeg ikke sådan noget som… at blive så fuld, at man ikke kan gå, ryge hash, kysse med en masse fyre til en fest… kysse en pige,” ”Har du aldrig kysset en pige?” spurgte jeg hurtigt og lagde straks en hånd over min mund. Katie kiggede rasende på mig. ”Fuck dig, seriøst,” mumlede hun vredt og prøvede for første gang i lang tid at vride sig fra mig.

”Hey nej, det var ikke det jeg mente, undskyld!” skyndte jeg mig at sige og blev helt forbavset over, at jeg lige havde undskyldt… over for Katie… whaaat. ”Men… jeg er meget ked af, at du har det sådan men… hvorfor skal din smerte gå ud over Niall?” Jeg følte, at vi ligesom var røget ud på et sidespor, og jeg måtte få os på rette vej igen. ”Nu ved jeg, hvordan du har det, jeg forstår din frustration, men hvis du virkelig elsker ham, vil du så ikke have, at han skal være lykkelig?”

”Hvorfor, han har jo allerede valgt dig, har han ikke?” sagde Katie og kiggede træt på mig. Hendes blik så bare så udmattet ud. Jeg måbede af hendes ord. ”Er du seriøs?” spurgte jeg kort og smilede skævt i håb om, at det hun sagde, var en joke, men da jeg ikke rigtig fik nogen reaktion, forsvandt mit smil med det samme.

”Det kan du da ikke mene!” Jeg forstod hende kun en smule. Jeg selv, var helt færdig med Niall, da jeg troede, at han var forelsket i Katie… wow. Hvis jeg virkelig havde sørget for at bryde al kontakt med ham, så kunne det faktisk være, at han og Katie ville være sammen nu. Syret. Men selvom det gjorde ondt indeni, så ville jeg jo stadig have, at Niall skulle være lykkelig! Hvorfor havde Katie det ikke på samme måde, hvorfor gik hun så meget op i at ’vinde’ ham?! Det her var ikke et fucking spil!

”Katie, uanset hvor nedern han måske har været over for dig, så kan du da ikke mene, at du ikke vil have, at han skal være lykkelig, bare fordi han ikke elsker dig?! Kan du ikke høre, hvor egoistisk det lyder! Udover, at han har valgt mig, hvad har han så gjort dig, som pisser dig så meget af, at du vil gøre det her mod ham?!”

”Han har aldrig sagt undskyld!” skreg Katie ind i hovedet på mig, og min vrede blev straks erstattet af forvirring. Katie stod nu med blanke øjne, der sikkert kunne flyde over, hvornår det skulle være, mens hun bed tænderne en smule sammen. Forsigtigt åbnede hun munden og tørrede sit ene øje.

”Efter alt det lort, jeg har, måtte gå igennem på grund af ham, så siger han ikke engang undskyld?! Han har været så led over for mig og ydmyget mig offentligt på denne her måde, fået det til at ligne, at jeg var den onde og mere til… og han siger ikke engang undskyld.” Hun hviskede den sidste sætning og dækkede sit ansigt, så godt hun nu kunne med en hånd, mens svage hulk forlod hende mund. Jeg stod og kiggede helt lamslået på hende. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, jeg, jeg…

Jeg forstod hende.

”Slip mig,” mumlede hun grådkvalt og prøvede at vride sin hånd til sig. I starten gjorde jeg modstand, men da jeg så hendes ansigt løsnede jeg mit greb om hendes håndled, så hun kunne rive sig væk fra mig. Katie tørrede sine øjne med begge sine hænder, da de nu var frie, inden hun vendte rundt og løb sin vej. Og jeg? Jeg stod alene tilbage i gangen med de beige vægge omkring mig, og havde ingen idé om, hvad jeg skulle gøre. Jeg blev ved med at stå og stirre ud i ingenting, indtil jeg satte mig ned på gulvet og lagde armene om mig selv.

Jeg havde det dårligt. Jeg havde det dårligt over, hvordan jeg havde behandlet Katie… hun var bare en forvirret pige ligesom mig… men så samtidig så havde hun også gjort nogle lede ting. Gået i seng med Niall blandt andet. Min krop blev varm af raseri bare af at tænke på det. Hvorfor havde vi egentlig kørt så meget i, at jeg havde været i seng med Harry, men næsten overset det faktum, at Niall havde været i seng med Katie?! Selvfølgelig… Katie havde vel gjort det for at skubbe mig og Niall lidt fra hinanden, så hun kunne få ham, eftersom vi ikke var sammen på det tidspunkt… jeg kunne næsten ikke bebrejde hende, jeg havde sikkert gjort det samme. Men jeg var stadig vred. Vred på hende og på mig selv… og også på Niall.

Katie havde ret, det var unfair, nærmest ondskabsfuldt, at Niall ikke havde sagt undskyld til hende. Det var da det mindste, han kunne gøre. Men så igen, tanken havde aldrig strejfet mig, så jeg var vel ikke meget bedre selv. Jeg syntes Katie havde fortjent at blive behandlet sådan. Og det havde jeg skyldfølelse over nu.

Jeg løftede hovedet, da jeg hørte skridt for enden af gangen, og håbede naivt på, at Katie var kommet tilbage, så jeg kunne snakke med hende. Ikke at jeg vidste, hvad jeg skulle sige, men jeg var nødt til at sige noget. Men nej, det var ikke hende, der stod og stirrede på mig for enden af gangen.

Det var Zayn

”Åh,” sagde jeg forbavset og tørrede mine øjne med min tommelfinger. Han var nok den sidste, jeg havde forventet at se, eftersom han virkede som den, der hadede mig mest lige nu på grund af alt, hvad jeg havde gjort. ”Det er dig.”

Zayn stirrede mærkeligt på mig, hvilket gjorde mig lidt utilpas. ”… Du fulgte efter Katie?” spurgte han langsomt, og jeg nikkede. ”Ja jeg håbede, at jeg… kunne tale med hende og få hende overtalt til at ødelægge kontrakten mellem hende og Niall,” svarede jeg med et lille smil.

Mission failed.

Zayn nikkede kort og kiggede væk, inden hans blik landede på mig igen. ”… Fik du gjort det?” startede han med at spørge og tilføjede så mere på spørgsmålet. ”Talt med hende?” Jeg kiggede på ham med tomme øjne, inden jeg smilte undskyldende.

”Nej.”

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke sagde sandheden, måske synes jeg bare, at den var unødig. Der var intet at gøre, Katie havde besluttet sig, og hun blev udelukkende styret af sine følelser. Og dem kunne jeg ikke ændre. Det var der ikke tid til. Jeg ville ikke kunne ændre dem, og Niall skulle forberede sig på Madison Square Garden, han havde ikke tid til at jagte Katie rundt i New York.

”Jeg beklager,” sagde jeg kort bagefter og kiggede ned på mine knæ. Zayn sukkede og gik hen og satte sig ved siden af mig. ”Det er ikke din skyld,” sagde han roligt, mens han dumpede ned på gulvet. ”Katie kan være umulig at snakke med, hun er stædig.”

”Ja?” sagde jeg spørgende og kiggede på Zayn. Han skævede kort til mig, inden han kiggede ligeud igen. ”Jeg har prøvet at føre en samtale med hende… det gik ikke så godt,” klukkede han, og hans diskrete smil smittede af på mig. ”… jeg havde aftalt at mødes med hende, fordi jeg ville snakke om Niall, og hendes følelser for ham.”

Det gav et sæt i mig. Vidste Zayn noget om, at Katie var forelsket i Niall? Han kiggede kort på mig og smilte. ”Det var lige da jeg fundet ud af, at du elskede Niall,” sagde han, og mine øjne voksede sig dobbelt så store. Jeg må have set så forvirret ud. ”H-hvad mener du?” spurgte jeg næsten flovt og veg lidt tilbage. Zayn grinte kort. ”Den dag du kom hjem med Perrie, og jeg fortalte jer, at Niall var forelsket i Katie, eller det troede han, han var, så brød du sammen. Jeg hørte alt det, dig og Perrie snakkede om, og jeg ville bare fikse det hele. Jeg ville mest af alt fikse det for Nialls skyld. Jeg ville have, at han skulle være lykkelig.”

Zayn tog en dyb indånding og pustede så en masse luft ud. ”Selvfølgelig gik det ikke helt som planlagt, men han er da blevet lykkelig alligevel, nu hvor han har dig,” sagde han og kiggede mig i øjnene. ”Jeg har været virkelig vred på dig Trish, jeg har følt, at du havde ødelagt alting, især dengang hvor dig og Niall var uvenner. Jeg hadede, at du havde efterladt Niall så knust. Jeg har altid prøvet at beskytte Niall og sørget for, at han ikke blev såret. Og efter at dig og Niall blev opdaget, så indså jeg, at du slet ikke havde samme rolle. Du bragte ham i problemer.”

Jeg fik en dårlig fornemmelse i maven. Det var ikke rart at høre Zayn sige sådan noget om mig, hvis jeg skal være helt ærlig. Men jeg lod ham snakke færdig.

”Og ærlig talt, så har jeg haft lyst til at ønske dig hen, hvor peberet gror de sidste par dage. Du kan ikke være sammen med Niall, tænkte jeg, du kan ikke beskytte ham, du er for selvvisk.” sagde han og stirrede på mig. Jeg bed mig i indersiden af min læbe for at forhindre den i at bævre.

”Men her før, hvor du løb efter Katie,” sukkede Zayn og kiggede ligeud.

”Der fortrød jeg lidt at have tænkt sådan om dig. Du løb efter Katie for Nialls skyld. At du ikke kunne overtale hende er lige meget, for det er tanken, der tæller. Du prøvede i det mindste.” Zayn kiggede på mig igen, med et dødalvorligt blik. ”Og det er jeg glad for. Nu tør jeg godt overlade Niall i dine hænder,” sagde han, hvorefter han smilte til mig. ”Han kommer hele tiden ud i problemer, og han er mere skrøbelig, end man skulle tro, det ved du vel, så det er vigtigt, at han har en person, som forstår ham og vil gøre alt for ham. Og sådan en person er du, Trish.”

Jeg stirrede forbavset på ham, mens min hjerne ligesom skulle opfatte, hvad Zayn sad og sagde til mig. ”Så du…” mumlede jeg og kiggede lidt skeptisk på ham. ”… har lige givet mig din velsignelse, eller?”

”Hvad?! Nej!” udbrød Zayn hurtigt, hvilket fik mig til at grine. ”Eller jo måske lidt, men-” ”Tænk, jeg har fået tilladelse af Zayn til at være Nialls nye beskytter, det skal skrives ned i dagbogen!” drillede jeg.

”Hold nu kæft,” grinte Zayn og rejste sig op fra gulvet, hvorefter han hjalp mig med op. ”Men seriøst, jeg undskylder for, hvordan jeg været over for dig de sidste par dage.” Jeg viftede med hånden. ”Det er okay Zayn, jeg forstår dig. Lad os nu bare gå tilbage til de andre,” sagde jeg, og sammen gik Zayn og jeg tilbage mod de andre. Vi nåede kun lige ind i lokalet, inden Harry løb over mod os.

”Zayn, vi har dårlig nyt,” sagde han alvorligt og pegede på sin telefon. ”Katie har allerede lovet et eksklusivt interview på tv, hvor hun siger, at hun ’også har nogle hemmeligheder, som hun vil fortælle’.”

Jeg stirrede på telefonen i Harrys hånd, indtil Zayn tog den, og mit blik mistede fokus. ”Hvornår giver hun det interview?” spurgte jeg tørt og kiggede på Harry, mens Louis, Liam og Niall kom hen til os. ”En halv time efter vi har optrådt på Madison Square Garden. Ikke et minut før, ikke et minut senere,” svarede han og kiggede på de andre. Jeg fnøs.

Nå, så hun ville lige lade dem nyde den ene ting, inden hun rev dem fra hinanden, huh?

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay then, hvad siger I til det? Kom Katies sande følelser som et chok, eller havde I regnet det ud? Og hvad nu, er der noget drengene kan gøre for at overtale Katie til ikke at ødelægge deres karriere?

Wow, det her er kapitel 41, hvilket betyder, at der er 40 ’rigtige’ kapitler (uden prolog) som i dette tilfælde svarer til 283 sider!!! Tænk, at I har læst så meget, jeg elsker jer alle så højt!

(her kommer lige lidt self promo: please tjek min nye movella ud, for jeg er virkelig spændt på at skrive på den, og eftersom at I alle sammen er fantastisk læsere her på Uproar, så er I det sikkert også på min nye movella<3 oh well, det er op til jer<3)

Tak for jeres søde kommentarer og support, I gør det så meget sjovere at skrive! <3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...