Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69765Visninger
AA

4. Starstruck

Jeg var faldet i søvn i går, og vågnede derfor meget tidligt. Halv otte, det er da tidligt ikke? Jo, for når klokken er syv, så står jeg op for at gå i skole, og skolen ligger på et alt for tidligt tidspunkt på dagen. Når det nu endelig havde lykkedes mig at slippe fra skole i en måned, for i stedet at være sammen med min far, så skulle jeg da ikke vågne klokken halv otte!

Jeg stod ud af sengen, og tog noget rent tøj på. Måske skulle jeg lytte til min far, og tage noget mere tøj på i dag. Jeg tog en stor trøje på, og nogle lange bukser, og så bevægede jeg mig ned i køkkenet.

Min far var tydeligvis ikke vågen, hvilket jeg ikke havde noget imod. Efter det i går så orkede jeg bare ikke, hverken at tale med ham eller se ham. Jeg tog et æble i hånden, og fik mine sko på. Forsigtigt listede jeg hen, tog mine nøgler, og smuttede ud af døren.

Luften var kølig, men samtidig meget forfriskende. Jeg åndede ind gennem næsen, og pustede kraftigt ud. Jeg trak min trøje ned over hænderne, og begyndte at gå. Vinden tog flere gange fat i mit hår, og til sidst blev det så irriterende, at jeg samlede det, og satte det op i en knold. Jeg gik ned langs gaden, og stoppede kort op ude foran Nialls hus. Jeg stod og kiggede lidt, men gik så videre. Jeg kunne ikke vække dem før klokken var blevet otte! Jeg gik hurtigt videre.

Jeg satte mig på en bænk i parken, og hev trøjen op til halsen. Det var begyndt at blive koldt, og jeg frøs faktisk. Der kørte så mange ting gennem mit hoved. Alt det med min far og Niall. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg var blevet SÅ sur i går. Det var som om, at jeg blev trist ved tanken om ikke at måtte se Niall. Dengang jeg boede her, så var jeg ligeglad. Jeg blev hverken ked af det, eller rasende, jeg gjorde bare, hvad der passede mig. Hvilket jeg også plejede. Det lyder måske underligt det her, men jeg er ikke typen, der føler så meget. Selvfølgelig har jeg følelser, men jeg plejer ikke at vise dem, og de plejer ikke at være så kraftige, som dem jeg havde i går.

Jeg begravede mit hoved i mine hænder. Jeg kunne godt mærke, at jeg var træt. En kold vind overfaldt mig, og jeg kiggede op ved lyden af noget, som raslede. De faldne gyldenbrune blade hvirvlede i luften foran mig, og et køligt smil sneg sig frem på mine læber. Jeg har aldrig været en fan af naturen, men nogen gange så kan den være så smuk. Men kun når jeg er alene. For så kan jeg virkelig nyde den. Jeg lukkede øjnene, men rejste mig så op. Jeg begyndte at gå tilbage mod mit hus. Igen stoppede jeg ude foran Nialls hus. Jeg havde sådan lyst til at se ham! Jeg vendte mig om, men stivnede da mit navn blev kaldt. Jeg kiggede bagud, og så Harry stå i døren. "Trish? Hvad laver du her?" Jeg drejede rundt. "Jeg kom bare lige forbi." Harry grinede. "Hvorfor stod du så og stirrede på døren i fem minutter?" Jeg gik hen imod ham. "... Hvor ved du det fra?" var det eneste, som jeg kunne komme på at sige. "Jeg så dig oppe fra vinduet." Han lænede sig op af dørkarmen. "Vil du med ind eller?"

Jeg smilede svagt. "Sover de andre ikke?"

"Jo, bortset fra mig."

"Ja, det kan jeg se." Harry fnøs af mig. "Kom nu bare med ind!" Jeg gik indenfor, og smed skoene. Harry begyndte at gå op, og jeg fulgte efter ham. "Hey Harry, hvor lang tid skal i egentlig være her?" "En måneds tid." svarede han. "Vi havde brug for lidt ferie."

"Ja, det må være hårdt med al den fame, som i nu har." sagde jeg. Mærk lige sarkasmen. I må hellere vænne jer til den, jeg taler flydende sarkasme. "Hey, det kan faktisk være hårdt!" svarede Harry, og smiler til mig. "Ja, jeg laver bare sjov. Det var vel også fordi, det var hårdt, at Niall og jeg stoppede med at ses. Du ved, han havde vel ikke tid til mig." Harry kiggede forbavset på mig.

"Jeg tror ellers, at han har savnet dig." sagde han, og stillede sig ude foran døren til Nialls værelse. "Han snakkede næsten ikke om andet i går." Det gav et sæt i mig. "Hvad for noget? Snakkede han om mig?" Harry nikkede. "Du må virkelig betyde meget for ham!" En let rødmen steg op i mine kinder, men ikke nok til, at det kunne ses.

"Var i kærester på et tidspunkt?" Jeg kiggede hurtigt på Harry. "Nej. Nej vi var bare- ER bare venner." forklarede jeg. Harry kløede sig lidt i håret. "Hmm..." Harry åbnede døren, og gik ind. De andre drenge lå stadig i deres senge. "Skal vi ikke vække dem!" hviskede jeg til Harry. Han kiggede tilbage med et lumskt smil. "Jeg kan lide din tankegang Trish." Who doesn't Harry. Who doesn't. Bortset fra de der bitches fra min klasse. De kan bare ikke håndtere min sejhed. Min awesomeness! "Hvordan skal vi gøre det?" spurgte jeg, og kiggede på Harry. "Jeg tror, jeg har en idé." Harry listede hen over de andre, og ledte efter noget i en taske. "Grib!"

Med de fantastiske reflekser, som jeg nu engang har, greb jeg det, som Harry kastede. Åh gud. Det var sådan en 'flaske', som larmer helt vildt, når man trykker på den. Harry stod også selv med en. "Klar?" Jeg nikkede, og Harry begyndte at tælle ned fra 3. "3... 2...1!" Jeg proppede en finger i øret, og trykkede på flaskens hoved, så den udstødte en hæslig larm. Drengene fór alle op, og Niall væltede ud af sin seng. Harry sprang hen til mig, mens han var ved at dø af grin, og gav mig en high five. Jeg selv, var så tæt på at rulle rundt nede på gulvet af grin. Zayn kiggede surt på os. "For helvede da!" vrissede han, og smed sin pude efter Harry. "Fuck jer!" grinede Louis, og smed sig ned igen. Liam var bare helt i chok, og sagde ikke rigtig noget. "Niall er du okay?" mumlede han, og kiggede hen mod Niall, som lå på gulvet. Han rejste sig langsomt op. 

"Ikke. Sjovt."

***

Flere timer efter var vi netop blevet færdige med at spise morgenmad, hvilket var rart, for det æble jeg spiste tidligere mættede ikke rigtig. Zayn lænede sig ind over bordet, og stønnede. "Hvad sker der med dig?" spurgte Liam, og rejste sig for at rydde af bordet. "Jeg er træt!" vrissede han. "Jeg troede, vi skulle holde ferie!" "Slap af." mumlede Harry, og kiggede på mig. Jeg rystede på hovedet, og rejste mig. "Hvad skal vi så lave i dag?" spurgte jeg, og gik hen til vasken med min tallerken. Niall lænede sig op ad bordet. "Har vi nu fået dig med på slæb?" sagde han, og prøvede at lyde lidende. "Jep!" sagde jeg bestemt. "Medmindre at i har et problem med det?" Jeg kiggede på dem, og Zayn løftede sit hoved. "Du skal bare love aldrig at gøre det der igen." Jeg sendte ham et smil. "Det lover jeg." Niall nikkede. "Ja, min far synes heller ikke, at det var så sjovt, for han vågnede også. Okay, han skulle også på arbejde, men det er ikke rart at blive vækket sådan." Men hvad skal vi så lave?"

"Kan vi ikke bare blive i huset?" spurgte Harry. Jeg var faktisk enig med ham, for jeg orkede ikke at tage nogle steder hen. Plus, min far ville nok blive sur, hvis han så mig med dem. Han overreagerede altså. I er enige med mig ikke også!

... I siger mig i hvert fald ikke imod, så det tager jeg som et ja.

"Kan vi så ikke bare spille playstation eller noget?" spurgte jeg.

Liam, Harry, Louis og Zayn kiggede alle overrasket på mig, som om de aldrig havde hørt om en pige, som kunne lide at spille playstation. "Du har stadig en ik Niall?" Niall nikkede. "Fint med mig!" sagde Liam. "Det er vist også det eneste, jeg kan overskue lige nu." mumlede Zayn.

Jesus christ, klokken var lidt i otte, da vi vækkede dig, ikke 5 om morgenen. Eller natten. Jeg ved ikke hvornår det skiller.

***

"Yes! Fucking yes! Jeg vandt igen!" råbte jeg. Zayn smed irriteret joysticket fra sig. "Lorte spil!" "Det er fjerde gang i træk, du vandt, hvornår blev du så god?" spurgte han, og kiggede på mig. "Åh, Niall og jeg spillede tit sammen. Man kan sige, at vi trænede."

"Hvorfor er Niall så så dårlig?" spurgte Louis, og smilede. "Hey! Jeg er ikke dårlig!" protesterede Niall. Jeg rejste mig op. "Jeg går lige ned, og tager noget vand." sagde jeg og smuttede ud. "Så tager jeg din plads imens!" råbte Harry efter mig, mens jeg gik ned. Jeg tog et glas fra skabet, og fylfte det op med vand. Tænk, at jeg kunne sidde her, og være så afslappet med fem verdensberømte drenge. Det virkede surrealistisk. Jeg stillede glasset fra mig, og begyndte at gå hen imod trappen, da det bankede på døren. Jeg tænkte, at ingen af drengene kunne høre det, så jeg åbnede selv døren, og blev mødt af et vredt ansigt.

"Far!" sagde jeg chokeret. Busteddddddd.

"Du kommer hjem lige nu!" sagde han strengt. "Men-" "Ikke noget 'men'!" Han tog fat i min arm, og hev mig ud. "Jeg sagde tydeligt, at jeg synes, det var en dårlig idé at være sammen med dem!"

"Men far, du opfører dig urimeligt! Hvordan ville du have det, hvis du blev forbudt at være sammen med din ven, som du ikke havde set i lang tid!?" Han trak mig hele vejen hjem, og først da vi var nået døren, stoppede han op. "Fint, det er muligvis urimeligt. Så længe i kun er venner." Et smil tittede frem på mine læber. "Så jeg må godt gå tilbage?!" spurgte jeg begejstret. "Under ingen omstændigheder." grinede min far, og trak mig indenfor. Mit smil forsvandt, og jeg følte mig, som en der havde bestiget Mt. Everest, men som blev skubbet ned to meter før toppen. "Hvorfor ikke?"

"Fordi du smuttede uden at sige det, og du trodsede mig." Jeg sukkede dybt, og fik ham til at slippe mig. Utilfreds gik jeg op på mit værelse, og fandt min telefon frem. Jeg var nødt til at skrive til Niall, at jeg var taget hjem, og hvorfor. Niall svarede noget med, at det var ærgeligt, og så måtte jeg jo bare komme i morgen. Og det havde jeg i hvert fald tænkt mig. Min far trådte ind på mit værelse. "Hvad nu?" sagde jeg koldt.

"Jeg ville bare sige, at fra i morgen, så må du være sammen med dem, ligeså meget som du vil." Jeg smilede svagt til ham. "Mener du det?" "Ja, men du skal love mig noget." Han gik hen, og satte sig på min seng. "Du må kun være sammen med dem, hvis du lover, at de kun er venner, og forbliver venner." Jeg fniste kort.

"Er du seriøs? Okay så, det lover jeg."

***

Mørket var faldet på, og jeg sad i min seng, og tegnede. Ikke noget seriøst, bare små krusseduller. Klokken var allerede blevet to om natten. Jeg havde fået dagen til at gå med at være sammen med Abby, og stene One Direction. Bare for at gøre hende glad. Seriøst, hun er en dejlig lillesøster. Pludselig vibrerede min mobil, som lå på natbordet. Jeg rakte ud efter den, og fangede mig selv i at smile, da jeg så en sms fra Niall. "Sover du?". Niall  Jeg skrev hurtigt tilbage.

"Overhovedet ikke<3 hygger i jer?"- Trish

"Drengene er allerede trætte, men jeg kan ikke falde i søvn :p"- Niall

"Ligesom mig<3"- Trish

"Så må du jo bare underholde mig ;)"- Niall

Jeg smilede lidt for mig selv, og fik pludselig en idé. "Kom herover! Mød mig på det sædvanelige sted om 10 min."- Trish Der gik lidt tid, før han svarede, og jeg begyndte at blive nervøs. Men da mobilen igen vibrerede i mine hænder, åndede jeg lettet op. Og sms'en sagde præcis det, jeg ville høre. "Okay xx"- Niall

Jeg gik hurtigt ud på min altan. Der var en stige op til taget, og jeg plejede altid at sidder der sent om aftenen for enten at kigge på stjernerne, eller få noget frisk luft. Niall og jeg plejede også at sidde her dengang. Vores familier fandt aldrig ud af det, og det havde været en kæmpe succes helt fra starten. Jeg kravlede op ad stigen, og satte mig til rette på taget. Forgæves prøvede jeg at få øje på Niall, men det var alt for mørkt. Først da jeg hørte det pusle i buskene under mig, opdagede jeg ham. "Skal du have hjælp?" hviskede jeg, mens han klatrede op på min altan. Der hang noget ned langs stolperne, som gjorde det muligt at kravle op. "Nej, jeg klarer det lige." hviskede han tilbage, og sprang op på altanen. Kort efter kom han op på taget, og han satte sig ved siden af mig. "Godt at du kunne komme." sagde jeg lavt, så vi ikke vækkede hverken Abby eller min far. "Hvad sagde du til drengene?" "De var ved at falde i søvn, så jeg sagde bare, at jeg lige skulle noget, og de var så trætte, at de ikke undrede sig." Jeg fniste lidt, og kiggede ham i øjnene.

"Det er lang tid siden, at vi har siddet her sammen." sagde han. Jeg smilte og nikkede. "Og det gjorde vi ellers næsten hver aften."

"Ja, mit søvnmønster var helt fucked en overgang!" sagde han, og kørte en hånd igennem hans hår. Jeg lagde mig ned, og Niall lagde sig ved siden af mig. Et klart lys fór hen over himlen, og jeg pegede euntusiastisk på himlen. "Niall, var det et stjerneskud?! Hurtigt ønsk!" Jeg kneb øjnene sammen, og før jeg fik nået at ønske mærkede jeg Nialls hånd vikle sig rundt om min. Jeg åbnede stille øjnene, og kiggede på ham. Hans øjne blev reflekteret af lyset fra månen og stjernerne. Det at han holdt min hånd, fik mit hjerte til at banke hårdere. Han sneg sig endnu tættere på mig, og satte sig lidt op, så han stirrede ned i mine øjne. Jeg lagde en hånd på hans bryst, og kunne mærke hans hjerte, som bankede mindst ligeså hurtigt som mit. Stjernerne lyste som diamanter bagved ham, og jeg følte, at det var den helt rette stemning. Han bøjede sig ind over mig, og pressede forsigtigt sine læber mod mine i et kys.

Ja ja far. De var såmen bare 'venner'. Ingen bekymringer dér.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Upsi dasse! Der fik Trish lige trodset sin far, endnu en gang!

Undskyld, at i måtte vente så længe, jeg har bare haft så travlt!

Nå, men hvad synes i om historien?

Og hvad tror i, at der sker?

Er Trish måske lidt forelsket i Niall, og omvendt, eller hvad sker der?

Leave your comments below! <3

Ps. Tak til alle der læser

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...