Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

147Likes
288Kommentarer
71592Visninger
AA

14. Silly

Trishs synsvinkel

Det værste er afskeden. Uanset hvem det er med. Og jo mere du elsker dem, jo sværere bliver det at tage afsked. Uheldigvis. Derfor var det svært, da jeg skulle hjem fra Irland igen. Og væk fra min far. Jeg savnede selvfølgelig også min mor lidt, men der kunne gå rigtig lang tid, før jeg fik min far at se igen. Og det var hårdt at tænke på. Derfor havde jeg det ikke godt, da jeg klappede min kuffert sammen og lynede den. Et lille snøft sneg sig frem. "Har du pakket Trish?" sagde en stemme bag ved mig. Jeg vendte mig hurtigt om, og så min far, hvorefter jeg nikkede. "Ja. Jeg har alt." svarede jeg og smilede let til ham. Jeg gik hen til ham, og gav ham et kram.

"Hvor lang tid går der, før vi kan besøge dig igen, eller omvendt?" spurgte jeg trist. "Jeg skal lige snakke med jeres mor, om julen. Men vi ses enten den 24. eller 25." svarede han. Jeg håbede sådan, at vi skulle være sammen med ham juleaften! Ellers ville han være alene. Det ville min mor ikke. Hun har George. Min "stedfar" om man vil. Så de kunne jo være sammen juleaften. Men min far har ingen anden familie end os. Han havde sin nye kone Linda, men... hun fik en hjerneblødning for et halvt års tid siden, og døde desværre. Jeg vil ikke have, at han skal være alene på sin første jul uden Linda. Det var måske ikke mange år, de var sammen, men det var ægte.

Jeg strammede grebet om min far. Jeg ville bare komme til at savne ham. Jeg følte mig som et lille barn igen, det var åndssvagt. "Tag din kuffert ned i bilen, så går jeg ind og snakker med Abby." sagde min far. Abby var sikkert også trist. Jeg gned mig lidt i øjet, og nikkede så. Med besvær fik jeg slæbt min kuffert ned af trappen og lagt den i bagagerummet, på min fars bil.

Efter lidt tid kom min far og Abby også ud til bilen. Abbys øjne var røde, og jeg lagde straks armen om hende, da hun kom hen til mig. Bagefter hjalp jeg hende med at lægge sin kuffert i bagagerummet, og Abby satte sig ind på bagsædet. Jeg skulle sidde ved siden af hende, men jeg stoppede op, og kiggede lidt på mine omgivelser. Mit blik faldt på det hus, jeg lige var kommet ud af. Mit hus. Mit barndomshjem. Intet ville nogensinde kunne erstatte Irland. Intet overhoved. Det var her, jeg hørte til, det var her, jeg havde mine rødder, og det kunne dumme England ikke lave om på. 

Mit blik faldt på den grå himmel over mig, og det kørte videre hen, så jeg kunne se Nialls hus. Det var lang tid siden, de var taget af sted. Det føltes som evigheder siden, jeg sidst så dem. Og ham. Niall. Jeg kunne ikke benægte det, jeg savnede ham. Præcis ligesom dengang. De første uger i London var hæslige. Jeg havde ingen glad Niall til at muntre mig op, og det gik af helvedes til.

Jeg var sur på min mor hele tiden, for at have fjernet mig fra min far, mit hjemland og fra Niall. Og så en uge før hans audition. Jeg ville så gerne have været der, og støttet ham. Jeg vidste godt, at mine forældre skulle skilles, men jeg anede ikke, at jeg skulle til London! Jeg har aldrig tilgivet min mor for at hive mig og Abby med til London. I det mindste fik jeg lov til at fejre jul i Irland! Det var en lidt akavet jul, da mine forældre ikke var så glade, men det var lige meget. Jul er så smukt i Irland. Eller i hvert fald i Mullingar. Sneen lægger sig så smukt på de mange huse, og giver den perfekte julestemning. Derfor håber jeg også, at jeg får lov at holde jul her i år.

Jeg smilede trist til husene omkring mig, og satte mig ind ved siden af Abby. Bildøren smækkede hårdt i, og da min far begyndte at køre, vinkede jeg diskret farvel til Mullingar.

"Glæder i jer til at se mor?" spurgte min far stille. Jeg trak lidt på skuldrene. "Ja lidt." svarede Abby bagefter. "Jeg glæder mig mere til at se mine venner igen!" Jeg nikkede enigt. Jeg savnede sgu mine venner! Nicole, Trent og Josh. Mine bedste venner! De var noget helt særligt. Vi gik på samme universitet, men Josh og jeg havde kendt hinanden lige side jeg flyttede til London. Han var den første, jeg blev venner med.

Og nu havde jeg jo også fået nye venner, som jeg skulle holde kontakten med! Da boys! Eller i hvert fald Niall, for jeg ville ikke kunne klare at miste ham igen! Det ville jeg ikke holde til! Men jeg savnede faktisk også de andre lidt. Især Harry. Og Zayn. Og Louis. Og Liam.... oh, det var dem alle sammen!

Okay, skyldig, jeg savnede dem alle. Jeg ved ikke, de havde bare et eller andet, som jeg godt kunne lide. Vores humor mindede bare ret meget om hinanden, og det var rart.

Jeg lænede mig tilbage i sædet, og lukkede øjnene lidt i. Jeg var så træt. Jeg tog det tæppe, som min far havde i bilen, og lagde det stramt om mig, så det varmede mest muligt. Et gab forlod mine læber, og jeg nåede lige at se os køre helt ud af Mullingar, inden mine øjne faldt i.

***

Jeg var selvfølgelig faldet i søvn, men vågnede senere, for at kunne snakke lidt med min far, inden vi var fremme. Men jeg kunne godt genkende alt omkring mig nu. Vi var helt klart i London. Jeg sukkede kort, men det måtte jeg jo bare finde mig i. Min far stoppede op ude foran vores lejlighed, hvor min mor stod og ventede. (Fun fact! Vi har et hus i Mullingar, og en lejlighed i London! Jeg kan meget bedre lide at bo i hus! Det er dig, som fucking ejer stedet, og der kommer ikke en sur overbo ned en gang imellem og brokker sig over ligegyldige problemer, som han synes, du skaber!)

Jeg steg ud af bilen, og gav min mor et kram. Lidt havde jeg da savnet hende, hun var jo min mor for gods sake. "Åh Trish, jeg har sådan savnet jer!" sagde hun og slap mig. Abby steg også ud, og modtog et kram.

***

Jeg lagde det sidste tøj fra min kuffert på plads, og sukkede så dybt. Så var jeg tilbage i London. Ikke mere Irland. Men jeg måtte nu indrømme, at jeg havde savnet min seng herhjemme! Den seng er så blød og dejlig, at jeg falder i søvn, så snart jeg lægger mig i den! Når jeg endelig flyttede hjemmefra, så skulle den med! Faktisk havde jeg udkig på en lejlighed, og hvis jeg fik et lille lån fra min mor, så kunne jeg sagtens købe den! Det ville være fedt, men... den når sikkert at blive solgt. Suk.

Min mor stak et hoved ind af døren og smilede. "Har du pakket ud?" spurgte hun. Jeg smilede træt. "Jep." sagde jeg. Min mor kom ind og gik hen imod mig.

"Er du glad for at være hjemme igen?" spurgte hun. Jeg lå på min seng og kiggede op på hende. Jeg rullede kort med øjnene af hende. "Det er rart at være i London igen!" svarede jeg, helt bevidst om, at det ikke direkte besvarede hendes spørgsmål. Men jeg opfatter bare stadig ikke London som mit hjem. Eller jo, men det er ikke hjemme. "Det er bare ærgerligt, at jeg skal begynde i skole med det samme!" grinede jeg.

***

Jeg lå sent om aftenen, og var ved at falde i søvn, da min mobil larmede. Jeg svingede min arm over på mit natbord, og greb fat om min mobil. Jeg havde fået en besked.

"Er du vågen?"- Niall<3. Jeg smilede da jeg så navnet på displayet. Niall. Jeg havde jo snakket lidt med ham i de sidste uger, altså over net eller telefon, men det var et par dage siden, vi havde skrevet sammen. "Ja, hvorfor? ;)"- Trish skrev jeg tilbage og ventede på svar, og der gik heller ikke lang tid, før skærmen endnu en gang lyste op i mit mørke værelse.

"Jeg ville spørge, om du ville være sammen i morgen, nu hvor du er kommet hjem igen!"- Niall<3

"Hmm, jeg skal på uni først, så jeg kan ikke før klokken halv tre..."- Trish

"Det går! Skal jeg komme og hente dig?"- Niall<3

"Fint nok! Hvis du da ved, hvor det ligger henne!"- Trish

"Jaja Ellers finder jeg bare ud af det!"- Niall<3

"Held og lykke, og sov godt<3"- Trish

"I lige måde xx"- Niall<3

Nå, så havde jeg en aftale med Niall! Jeg lagde mig ordentlig til rette i min seng. Nu glædede jeg mig endnu mere til i morgen! Først skulle jeg på uni og se mine venner, og så skulle jeg se Niall senere, kunne det blive meget bedre?! Jeg greb fat i 'Svinet' og puttede det ind til mig. Svinet var min bamse, som selvfølgelig var en gris, eller rettere sagt et svin. Og døm mig alt det i vil, men jeg kan godt lide at sove med bamser! Jeg har brug for nogen at putte mig ind til om natten. Og Svinet har været min yndlings bamse siden jeg var 5 år, så jeg kan da ikke bare smide ham væk nu! Jeg ved godt, at det er åndssvagt men... jeg har brug for et svin, som jeg kan putte mig ind til.

***

"Det er så fedt at have dig tilbage!" hvinede Nicole, da vi gik fra timen. "Jeg er ikke gået glip af for meget vel?" spurgte jeg nervøst, da jeg lige havde fundet ud af, at vi skulle have test næste dag. "Overhovedet ikke! Hvis du da har læst det, som vi har sendt dig!" sagde Trent. Jeg åndede lettet ud. "Siden hvornår er du begyndt at gå så højt op i karakterer?" drillede Josh, mens han gik baglæns foran mig.

"Siden jeg fandt ud af, at jeg virkelig har brug for en uddannelse din nar." svarede jeg og slog ud efter ham. Han undveg og kløede sig lidt i sit lysebrune hår. "Det behøver du da ikke!" fastslog han. Jeg kiggede skeptisk på ham. "Ja da ikke, hvis du bliver ved med at rende rundt og flirte med Harry Styles!" Jeg måbede af ham.

"Åh ja, vi følger jo med i medierne! Godt scoret Trish!" grinede Nicole. Jeg smilede stort og gemte mit hoved i mine hænder. "Det er ikke, hvad i tror! Ja vi har kysset men-" "Kysset? Og jeg som bare troede, at det var lidt harmløs flirteri!" afbrød Trent. Jeg sukkede, mens jeg gik hen og låste mit skab op, for at læsse mine bøger ind. Nicole kiggede på uret. "Woops, Trent vi skal skynde os, hvis vi skal nå næste time! Og Trish du har bare at fortælle os det hele senere! Vi ses venner!" sagde hun og hev Trent med sig ned af gangen. Jeg vinkede kort til hende. "Vi tales ved senere!" råbte jeg, og gjorde et tegn til, at jeg ville ringe.

Josh lænede sig op af skabet ved siden af mit, og kiggede sleskt på mig. "Sååååå?" sagde han i en spørgende tone. "Sååååå?" gentog jeg, for at han skulle uddybe sig mere. "Har du kneppet Harry Styles?" "Josh!" skreg jeg forarget. Vi delte altid den slags information, men når det blev spurgt på den måde, og vi snakkede om en berømthed, så virkede det bare... pinligt.

"Kom nu! Svar mig! I wanna knoooow!" sang han og kiggede på mig med sine store brune øjne. Jeg smilede skævt, og lukkede mit skab i, mens jeg svang min taske over skulderen. "Vil du virkelig vide det?" spurgte jeg, og hævede drillende et øjenbryn. Han nikkede ivrigt, og fulgte efter mig ned af gangen. 

"Jeg må desværre meddele dig, at det har jeg ikke!" Josh kiggede skuffet på mig, men affandt sig hurtigt med det. "Jamen Trish dog, så har du slet ikke fået noget i en måned! Det må være en rekord!" sagde han. Ha ha, du skulle bare vide... hey vent. "Hvad mener du med det?! Du får det til at lyde som om, jeg boller til højre og venstre!" Josh grinede og lagde en arm rundt om mig. "Sorreeeeh." sagde han, og åbnede hoveddøren. "Men hey! På fredag! Så tager vi i byen, hvad siger du?"

Jeg overvejede det kort, men nikkede. Det skulle nok blive hyggeligt! Eller frækt. Det ved man aldrig! "Så kan du også få stillet din sult." mumlede han, så jeg slog min hånd op i ansigtet på ham. Det var selvfølgelig ikke et hårdt slag, det var mere et slags dask. Og det var han så vant til.

Men faktisk. Så havde jeg ikke fået noget siden Niall tog hjem. Det var ganske vidst kun to uger, men jeg... ja jeg savnede ham vidst lidt på alle tænkelige måder. Jeg satte mig på trappen ude foran min skole, og Josh stoppede op og kiggede undrende på mig. "Jeg skal møde en." sagde jeg. "Vil du ikke vente med mig?" Han nikkede og satte sig ned ved siden af mig. "Hvem skal du møde?"

"Uuh surprise surprise!" sagde jeg og strakte mig. Kort efter mærkede jeg Joshs arme rundt om mit liv. "Fuck dig, sig det!" sagde han, og strammede sit greb. "Argh slip mig!" råbte jeg med et smil på læben. "Så sig det!"

"Gu vil jeg ej!" grinte jeg, mens jeg vred mig i hans greb, så jeg faldt bagover og hev Josh med. Jeg begyndte at grine endnu højere, og kneb øjnene sammen. Jeg grinede højt og længe, og Josh grinede også, mens hans grin var mere afdæmpet end  mit.

"Trish?" spurgte en velkendt irsk stemme, som gjorde mig tryg. Jeg åbnede øjnene, og prøvede at lade være med at grine. Jeg kiggede op, og mødte Nialls blå øjne. "Niall!" sagde jeg, og fik endelig vredet mig ud af Joshs greb. Jeg rejste mig op, og slog armene om Niall, og han gengældte det, dog ikke med ligeså megen entusiasme som mig.

"Jeg har savnet dig fucking meget!" mumlede jeg, og trak mig fra ham. Josh rejste sig op fra trappen, og kiggede overrasket, men samtidig anerkendende på mig. "I lige måde," sagde Niall og kiggede på Josh. "Og det er?"

"Åh selvfølgelig! Niall det er Josh!" sagde jeg og pegede på Josh, hvorefter jeg pegede på Niall. "Og Josh, det er Niall!" Josh nikkede. "Hey." sagde han, og Niall gengældte det med et lille vink. "Nå, jeg tager hjem, vi ses i morgen Trish." sagde Josh, og vendte rundt. Niall kiggede kort på ham. Det var tydeligt, at Josh var højere end Niall. Hvilket var lidt sødt.

"Okay vi ses i morgen," sagde jeg til Josh, og kiggede på Niall. "Så, skal vi noget bestemt i dag?" Han rystede lidt på hovedet. "Nej jeg havde tænkt mig, at vi kunne tage hjem til mig. Det er ret koldt." Jeg nikkede, og Niall begyndte at gå. Han boede åbenbart ikke så langt fra her, så vi gik bare hjem til ham.

"Ham Josh," begyndte Niall. "Er han en ven?" Jeg rynkede panden. "Ja, han er en rigtig god ven, hvorfor spørger du?" Niall kløede sig lidt i nakken. "I virkede bare virkelig tætte, så jeg tænkte på om i... sådan ligesom... var sådan et slags par." 

Jeg kiggede overrasket på ham. Åh gud. Drengen var jaloux! Han ville sikkert aldrig indrømme det, men jeg kunne se det! Jeg kunne se det på ham! Især fordi han kæmpede med at få sagt ordene, og det var så typisk Niall. Jeg lagde min hånd på hans skulder, mens vi gik. "Nu er du åndssvag!" grinede jeg. Niall rullede med øjnene af mig.

Niall drejede hen mod en dør, som åbenbart var døren til hans hjem. Jeg kunne slet ikke genkende det, men jeg havde jo også kun været her en gang før. Vi tog elevatoren op til hans etage, og så snart han havde låst døren op følte jeg mig hjemme. Jeg smed mine sko i gangen, og løb ind og smed mig på sofaen. Niall kom ind to sekunder efter. "Smut!" sagde han, og hentydede til, at jeg ikke skulle fylde det hele. "Jeg ligger godt." konstaterede jeg, og bredte mig mere.

Niall kiggede på mig med et blik, som sagde: Jeg accepterer udfordringen! Og med et satte han sig hårdt oven på min mave. Jeg stønnede højt. "Niall flyt dig!" sagde jeg anstrengt, mens jeg grinede. Niall lagde sig godt til rette oven på mig, og vendte sit hoved mod mit. "Du maser mig!" råbte jeg.

Hans øjne lyste kort op, og han smilede skævt. "Jeg ligger godt!" sagde han drillende. Jeg prøvede forgæves at skubbe ham væk, men svinet var jo tungt! Og jeg var svag. "Nnnargh NIALL!" skreg jeg, hvilket fik ham til at bryde ud i en høj (og savnet) latter. Var det så sjovt at se mig lide? Heldigvis blev han svagere, når han grinte, så jeg fik ham endelig skubbet ned, så han landede på maven nede på gulvet. Jeg skyndte mig ned, og satte mig på hans ryg, med et ben på hver sin side af ham.

"Ha! Hvem griner nu!" sagde jeg hoverende. Niall vendte hovedet, så han lige kunne se mig. Han sendte mig et lumskt smil, og greb så fat om mine ben, mens han (utroligt nok) fik kæmpet sig op. I frygt for at falde af, holdt jeg hårdt fast i Nialls skuldre. "Hvordan kan du det?!" sagde jeg, da han stod op, med mig på hans ryg. Han grinte kort.

"Hvad mener du?" spurgte han, og begyndte at gå rundt. "Jeg sad ovenpå dig! Hvordan fanden kan du så få dig rejst op fra gulvet, med mig?" Jeg lagde min ene arm rundt om hans hals, så jeg havde bedre fat i ham. Han trak på skuldrene. "Du er tydeligvis ikke særlig tung."

"Aw, var det lige et lille kompliment, der kom der?" drillede jeg, og hev ham i kinden. "Lad være med det!" sagde han skingert. Jeg slap hans kind, og aede den i stedet. "Gjorde det ondt?" spurgte jeg med en pibestemme. Niall nikkede overdrevet. "Kan det her gøre det godt igen?" spurgte jeg, mens jeg lænede mig så meget frem, som jeg kunne, og gav hans kind et lille kys. Jeg kunne mærke, hvordan smilet bredte sig på hans mund, da hans kinder blev strammere.

Den kærlige stemning blev brudt af nogle lyde ude ved døren. "Får du gæster?" spurgte jeg. "Det kan være, at det er drengene. Jeg sagde, at jeg skulle se dig i dag, og de ville måske gerne komme over og hilse på dig!" svarede han. "Virkelig? Jamen så lad os åbne! Hyp hyp!" befalede jeg. Niall gik- stadig med mig på ryggen- over til døren, og vi fik med besvær åbnet den. Ganske som Niall havde forudsagt, så stod de andre drenge ude foran døren.

"Hej!" hilste jeg begejstret, og de kiggede lidt underligt på mig og Niall. "Hej Trish!" sagde Harry, og trådte ind efterfulgt af de andre. Niall sparkede døren i, og kiggede på dem. "Hvad har i gang i?" spurgte Zayn, og bøjede sig lidt ned, så han var i øjenhøjde med Niall, som var bøjet en smule forover. "Jeg giver Trish en tur!" sagde Niall muntert. Jeg nærmest gryntede, hvilket fik ham til at ændre sin sætning. "En ridetur... på min ryg!"

Jeg kæmpede hårdt for at holde mine umodne grin inde. Zayn smilede op til mig, mens han rettede sig op. "Hvor er i åndssvage!" grinte han. "Ret dig op." sagde han bagefter til Niall. "Uden at tabe mig, tak!" tilføjede jeg. Niall nikkede. "Javel!" Han rettede sig op, og jeg var ved at glide lidt ned, men han greb hurtigt fat om mine lår, og fik mig på plads. "Jeg er sulten." mumlede jeg, og kiggede på Niall, som sendte mig et gengældende blik. "Nogen andre end mig og Niall, der er sultne?"

Drengene kiggede kort på hinanden. "Hvis i laver noget mad, så vil jeg da gerne spise det!" sagde Louis. "Okay så, vi laver mad!" sagde jeg ivrigt. "Til køkkenet min ædle ganger!"

"Nu strammer du den." sagde Niall, og løb ud i køkkenet. "Okay, jeg indrømmer, jeg kan ikke mere!" sagde han forpustet. Han gik hen til køkkendisken, og vendte ryggen mod den, så jeg kunne sætte mig på den. "Bah, slapsvans!" sagde jeg, mens Niall gik hen til køleskabet for at kigge i det. "Hvad skal vi spise?" spurgte han. Jeg tænkte mig lidt om.

"Jeg har lyst til kage."

Niall kiggede dømmende på mig. "Kage?" spurgte han. "Kage." gentog jeg seriøst. Niall så opgivende på mig, og tog så en mælk og nogle æg ud af køleskabet. "Jamen så lad os da lave kage!" Jeg klappede tilfredst i mine hænder.

Niall begyndte at finde nogle flere ting frem, mens jeg observerede ham. "Hey Niall?" spurgte jeg. "Ja?" sagde han mens han rodede i et skab. "Hvorfor ville du vide, om Josh og jeg var et par?" Hans bevægelser stivnede kort. Det var egentlig ikke så meget det, at han havde spurgt, det var mere måden, han spurgte på, og den måde, som han reagerede over for Josh på.

Han virkede anspændt, og irriteret. "Jeg var bare nysgerrig." svarede Niall, og lukkede skabet for at stille en pakke mel på køkkenbordet. "Jeg mener. Det ville jo ikke være så godt, hvis du havde en kæreste." 

"Hvorfor ikke?" spurgte jeg, og krydsede mine arme. Niall trak på skuldrene. "Det ville jo ikke være så godt, for det som vi går og har gang i." svarede han lavt, så de andre ikke skulle høre det. "Hvad? Niall, du har jo selv en kæreste!" sagde jeg. "Ja, men nej. Ikke rigtigt!" vrissede han. Jeg tog hænderne op foran mig. "Slap af, det var bare en konstatering!" Niall rystede på hovedet af sig selv. "Det ved jeg godt Trish, sorry."

Jeg smilede til ham. "Det er okay Niall, I get it." Niall gik hen til mig, og kiggede mig i øjnene. Hans blå øjne funklede. Han placerede sine hænder uden om mig, og pressede sig lidt op af køkkendisken, hvor jeg sad. Jeg låste mine ben omkring hans liv, og lagde mine hænder på hans hals, for at trække ham til mig, men han holdt lidt igen. "Du ved, drengene sidder lige derude." sagde han lavt.

"Det har da ikke stoppet dig før." svarede jeg, og tænkte tilbage på aftenen, før de tog hjem. "Og gør det ikke det hele en smule mere spændende?" Niall smilede forførende til mig. "Jo det bliver en del mere..." begyndte han og holdt en pause, mens han bevægede sit ansigt helt tæt på mit. "... ophidsende." hviskede han, og lod sine læber ramme mine i et længe ventet kys. Jeg havde ikke følt hans læber mod mine i to uger, og de var savnet.

Jeg kørte mine hænder igennem hans hår, og begyndte at smile i kysset, da jeg kunne mærke, at Niall var mindst lige så ivrig, som jeg var. Han lagde sin hånd på mit lår, og lod den glide længere og længere op, indtil jeg lagde min hånd på hans, og afbrød kysset. "Grænsen." grinede jeg.

Niall grinede også kort. "Jeg håber drengene går, før du gør." sagde han lavt. Hans stemme var dyb og forførende, hvilket gav mig kuldegysninger. "Der er nemlig en helt masse ting, jeg vil gøre ved dig, som jeg ikke tror, at drengene skal se." nærmest knurrede han, så min krop gik helt i baglås. Jeg holdt vejret. Varmen bredte sig i min krop, og det krævede enorm styrke fra min side at skubbe ham lidt væk fra mig. "Vi eh," sagde jeg forpustet, og prøvede at få min normale vejrtrækning igen. "Vi må hellere se at få lavet den kage."

***

Niall og jeg satte os ved spisebordet sammen med de andre. "Jeg fatter bare ikke, at i har lavet kage!" sagde Liam, mens jeg skar den i nogle stykker. "Jeg havde lyst til kage okay!" sagde jeg med et smil. "Nogle gange får jeg bare helt vildt lyst til kage."

"Den tid på måneden." sagde Louis lavt, mens Harry begyndte at grine. Jeg skulede kort til Louis, men før jeg kunne nå at sige noget, kom Niall mig i forkøbet. "Nej, det kan ikke være endnu, der er kun gået to uger siden sidst."

Jeg måbede af Niall, og kiggede på ham med chokerede øjne. Hvor fuck vidste han det fra?! Zayn kvalte et grin. "H-hvad?" stammede Zayn. Niall kiggede op fra sin tallerken og så uskyldigt på os. "Niall... hvorfor ved du det?" spurgte Harry. Niall kløede sig lidt i nakken. "Jeg eh..." begyndte han.

"Lad os bare lade det ligge, og glemme hvor stalker-agtig Niall er!" sagde jeg hurtigt, og tog et stykke kage. Drengene begyndte at grine. "Det er godt at se dig igen Trish!" sagde Liam. "I lige måde, jeg har savnet jer helt vildt!"

"Skal vi ikke fejre din hjemkomst på en eller anden måde?" foreslog Harry. Jeg trak på skuldrene. "Hvordan havde du tænkt dig?" "Skal du noget på fredag?" Jeg tænkte mig lidt om, og kom hurtigt i tanke om, at jeg havde lavet en aftale med Josh, og den skulle jeg bestemt overholde! Ellers ville han flå hovedet af mig!

"Ja jeg skal ud med en ven eller tre." sagde jeg lidt ærgerligt. Jeg ville virkelig gerne være sammen med dem, men jeg kunne altså ikke brænde Josh af. Især fordi jeg ikke havde set ham i en måned, så jeg savnede da også ham, og de andre. "Øøøv, jeg ville ellers foreslå, at du kunne komme med os i byen!" sagde Harry.

"Sikker på, at du ikke kan komme?" spurgte Zayn. "For jeg ved, at Perrie ville blive vildt glad, hvis du gjorde." Jeg kiggede på Zayn. Ville Perrie også komme? Fuck jeg savnede hende faktisk ret meget, hun var jo vildt sød! Og gad vide om Eleanor så ikke også kom. Hende savnede jeg også. Egentlig ville jeg også gerne snakke med Danielle igen, men nu hvor Liam og hende ikke var et par, så regnede jeg ikke med, at hun ville komme. De piger var ellers så søde.

"Jeg ville elske at komme drenge, men medmindre jeg må tage mine venner med, så går det ikke." Drengene udvekslede kort blikke. "For min skyld må du godt tage dem med." sagde Harry. Jeg smilede stort til ham. "Virkelig? Hvor fedt! Så kan jeg både være sammen med jer, mine andre venner, og se de andre piger! For jeg regner da med, at Eleanor også kommer ik' Louis?"

Louis nikkede. "Jep, det er os fem, Perrie, Eleanor og Katie!"

Katie. Jeg havde næsten glemt hende. Mit smil falmede en smule. "Nå ja. Katie." sagde jeg og smilede falskt. "Hvordan går det egentlig med hende?" spurgte jeg, så det virkede mere naturligt. "Fint nok." sagde Niall koldt. "I offentligheden altså." Jeg tog mig ikke rigtig af det han sagde, men først da jeg så Louis, Harry og Liams blikke på Niall, opdagede jeg, at han måtte have sagt noget dumt.

Jeg opdagede også, at Zayn sad og sendte Niall nogle mærkelig blikke, som ikke var ligesom de andres. Han lavede et kort nik mod de andre drenge, men det så ud til, at Niall bare blev mere forvirret af det. Louis slog Niall på skulderen, og Niall kiggede uforstående på ham.

"Av, hvad skulle det til for?!" spurgte han forvirret. Louis rystede opgivende på hovedet, og lænede sig hen mod Niall, for at hviske noget i hans øre.

Niall spærrede øjnene op, som om han lige havde forstået, hvad han havde gjort galt. Drengene anede jo ikke, at Niall havde sagt det til mig, så det gik jo ikke, at Niall sagde sådan noget, når jeg var her. Niall rømmede sig. "Ahem jeg mener," begyndte han. "Det går helt fint, men i offentligheden, altså der er det bare så besværligt!"

Ah godt reddet Niall, måske var jeg faldet for den, hvis jeg ikke vidste bedre. Jeg nikkede forstående. "Det lyder irriterende." sagde jeg og smilede til ham. Han smilede igen. "Det er det også!"

***

Jeg havde SLET ikke fået nok søvn i nat! Jeg kunne bare ikke rigtig sove, og så skulle jeg op og i skole, og det var virkelig udmattende! Så hvis jeg fik muligheden, så ville jeg sove lige nu og her! Desværre for mig, så var drengene her stadig, og jeg skulle også snart hjem. For altså klokken var halv tolv, og jeg var ved at dø. Den eneste grund til, at jeg stadig var der, det var selvfølgelig fordi... jeg ligesom... ville være sammen med Niall. Og det kunne jeg ikke rigtig, hvis de andre drenge var i huset vel?

Så jeg havde ligesom håbet på, at drengene ville gå før mig, men de skiderikker blev her sgu. Jeg kunne også godt mærke på Niall, at han gerne ville have dem ud af huset nu. Hvor fint, jeg føler mig smigret. Men nok måtte være nok. "Jeg tror, at jeg skal til at smutte hjem." sagde jeg, og rejste mig, så jeg stod op. "Er du sikker?" spurgte Niall bedende. Jeg nikkede skuffet til ham, og gav et diskret nik mod de andre drenge for at vise, at det nok ikke blev til noget i aften.

Niall sukkede, og rejste sig også op. Jeg gabte højt, og holdt mig så for munden. "Jeg er nemlig virkelig træt, og jeg skal også i skole i morgen og den slags." forklarede jeg, og gned mig i øjnene. "Er du sikker på, at du kan komme hjem, når du er så træt?" spurgte Harry med et grin. Jeg smilede træt til ham. "Jeg har ikke rigtig noget alternativ." svarede jeg. Nialls øjne lyste kort op. "Du kunne jo bare blive og sove her!" foreslog han.

Jeg kiggede overvejende på ham. "Tjah... men jeg vil gerne i seng så hurtigt som muligt, og jeg tror ikke, at jeg kan sove, når i sidder og larmer herinde." "Så kunne det være, at vi skulle gå?" sagde Zayn, og kiggede på Louis, Liam og Harry. "Klokken er også mange, måske er det meget godt, hvis vi får vendt snuden hjemad." sagde Liam og gabte kort, hvorefter han rejste sig for at finde sin jakke. Louis og Harry var enige, og begyndte også at tage deres overtøj på. Jeg sendte en hurtigt sms til min mor, om at jeg blev og sov hos en ven. Jeg havde ikke fortalt hende om Niall, så det ville være underligt, hvis jeg pludselig snakkede om ham igen.

"Det var så fedt at se jer igen drenge!" sagde jeg, og lagde armene om Harry. Han strammede grebet om livet på mig, og nikkede. "Det var også fedt at se dig igen!" sagde han, og trak sig væk. "Og vi ses på fredag, ikke også?" Han pegede på mig, og smilede forventende. Jeg nikkede. "Det er jeg helt sikker på!" svarede jeg. Jeg gav også de andre et kram hver, inden jeg vendte mig mod Niall.

"Niall, har du en trøje, som jeg kan sove i?" spurgte jeg, og lænede mig op af væggen. Niall stak hænderne i lommen. "Selvfølgelig, jeg tror jeg har en T-shirt eller to!" grinede han. "Aw skal hun låne dit tøj?" spurgte Liam, og lagde sine hænder på sine kinder. "Hvor nuttet!" Jeg fnøs af ham. Jeg er ikke nuttet.

"Send et billede!" grinede Harry, mens han tog sin jakke ordentlig på. "Hvor er du pervers!" sagde jeg, og sendte ham et misbilligende blik, hvilket fik Louis til at grine. "Det er Harry i en nøddeskal!" sagde han. Jeg grinede lavt, og smilede til dem alle sammen. Og kort tid efter gik de ud af døren. Jeg kiggede på Niall. "Kan du finde en trøje til mig?" spurgte jeg. Niall nikkede, og gjorde tegn til, at jeg skulle følge med ham ind på hans værelse.

Han rodede i sit skab, og smed en T-shirt over til mig. "Tak!" sagde jeg, og greb den. Jeg vendte ryggen til ham, og hev min trøje over hovedet, hvorefter jeg hurtigt tog T-shirten på. Da jeg vendte mig om igen, fik jeg et chok, for Niall stod helt tæt på mig. Jeg lagde en hånd på mit bryst efter at have gispet. Niall grinede af mig, og lagde sin hånd ovenpå mig. "Ha ha, blev du forskrækket?" spurgte han. "Om jeg gjorde?! Hvad tror du selv?" griner jeg.

Jeg trådte væk fra Niall, og smed mig i hans seng. Aw den var rar. Jeg kunne mærke, hvor træt jeg var, for mine øjne var allerede ved at lukke sig i. Niall smed sig ved siden af mig. "Det var godt, at du kunne blive og sove her." sagde Niall lavt, og strøg mig over hovedet. Jeg smilede med lukkede øjne, og nikkede. Kort efter kunne jeg mærke noget varmt mod min hals. Jeg åbnede øjnene. Niall kiggede mig i øjnene, og pressede sine læber mod min hals igen. Et smil krøb hen over mine læber, og jeg lukkede udmattet øjnene igen.

 

Nialls synsvinkel

Jeg kyssede Trish forsigtigt på munden, mens min hånd lagde sig på hendes mave. Jeg pressede min krop mod hendes, og forventede vel en slags reaktion, men hun gjorde ikke rigtig noget. Jeg kiggede forvirret på hende. "Trish?" spurgte jeg. Hun svarede ikke. I stedet kunne jeg høre hendes tunge vejrtrækning, som hun stillede pustede ud. Jeg satte mig op, og grinede kort.

Hun var faldet i søvn. Hvor kikset. For mig altså. Jeg kørte mine hænder gennem mit hår, mens jeg grinede stille. Enten så sagde det, at hun faldt i søvn, at jeg var ekstremt kedelig, eller også var hun bare mega udmattet... Jeg håber virkelig på det sidste. Jeg kiggede ned på hende. Det var sjovt fordi, jeg havde aldrig set en pige se så åndssvag ud, mens hun sov!

Og ja, man plejer at sige, at de ligner engle og den slags, men Trish lå bare, og så ikke super charmerende ud. Men det var nu også meget sødt. Hun havde stadig sine bukser på, så jeg knappede dem op, og trak dem af hende, hvorefter jeg lagde en dyne over hende. Bagefter tog jeg mit eget tøj af, og lagde mig under den samme dyne. Jeg lå med front mod Trish, og observerede hendes bryst bevæge sig op og ned, mens rummet blev fyldt af hendes tunge vejrtrækninger.

Jeg lukkede kort øjnene, og lidt efter kunne jeg føle hendes krop mod min. Aw, hun puttede sig ind til mig! Var hun stadig ikke kommet af med den vane? Det her mindede mig om engang, hvor hun sov hjemme hos mig.

Vi var sådan 14-15 år, og fordi der ikke var nogle ledige sovepladser i mit hus, så skulle hun sove i min seng sammen med mig. Men der vågnede jeg også op, hvor hun lå helt tæt op ad mig. Nu jeg tænker over det, så var det faktisk meget hyggeligt, men stadig lidt underligt. Jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle reagere, jeg gik faktisk lidt i panik. For altså det var Trish, min bedste ven, og jeg kunne sådan... føle hende og...... hun var så blød. Ej, jeg ved ikke engang, hvor jeg vil hen med et her! Trish har for vane at putte sig ind til ting!

Jeg strøg noget af hendes hår væk fra hendes ansigt, og gav hende et kort kys på panden. Selvom hun så åndssvag ud, så var hun på en måde stadig smuk. "Sov godt babe," hviskede jeg, hvorefter jeg slukkede lyset, og lagde armene om hende.

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ej undskyld.... det er sådan, evigheder siden, jeg sidst skrev, og så er det sådan et lorte kapitel, I'M SORRY! Jeg har bare virkelig siddet fast i historien, og kunne bare ikke få skrevet noget! Men nu ved jeg, hvad der skal ske i næste kapitel! Så jeg håber virkelig, at det kommer så hurtigt som muligt! Det bliver også mere spændende end det her, men det her kapitel forklarede alligevel ret meget om, hvad der bliver følt rundt omkring, så ja...

Endnu en gang, undskyld, men tak fordi i stadig læser! Elsker jer alle :) <3<3<3

(Åh og btw det her kapitel er på 6000 ord!!!! Det svarer i dette tilfælde til ca. 10 sider! Derfor er det også mega sejt af jer, at i gider læse det, haha, jeg ved ikke, hvordan det blev så langt... håber det er okay<3) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...