Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

147Likes
288Kommentarer
71601Visninger
AA

5. Secrets

Hans hænder glæd hen ad min krop, og han udviklede hurtigt kysset, ved at snige sin tunge ind i min mund. Han lå nærmest ovenpå mig, og jeg tog fat i hans nakke, mens jeg ivrigt kyssede igen.

Noget indeni mig sagde, at det her måske var dumt?

Niall og jeg havde været så gode venner, og måske ville det være dumt at ødelægge det ved at ligge og kysse med ham?

Han pressede sig op ad mig, og jeg begyndte næsten at grine over, at han var så ivrig. Jeg stønnede svagt, med hans læber presset mod mine.

”Trish?” spurgte en stemme pludselig.

Jeg skubbede Niall lidt væk, og afbrød derfor kysset. ”Hallo?” tøvede jeg, og kravlede hen til enden af taget for at kigge ned. Abby stod nede på altanen, med sin ene hånd gemt bag ryggen.

Hendes værelse førte også ud til altanen, så hun havde vel bare brug for lidt luft.

”Abby?” spurgte jeg, og strøg en tot hår om bag øret. Jeg kiggede hurtigt på Niall, og kravlede ned. ”Hvad laver du?” spurgte hun. Jeg hoppede ned fra stigens næstsidste trin, og rettede på min trøje. ”Hvad mener du?”

”Jeg hørte bare nogle lyde. Ligger du, og øver dig i at snave eller?”

Jeg fnøs kort. ”Søde, hvis der er nogen, som skal øve sig i det, så er det vidst hende som aldrig har prøvet det før!” Jeg smilede til hende, og hun smilede igen. Sådan var vores forhold lidt.

Vi drillede tit hinanden på den der kærlige måde. Som regel ved brug af sarkasme.

”Hvad laver du herude?” spurgte jeg og sørgede for at skifte emne. Hun tøvede lidt, og pludselig kunne jeg se røg stige op bagved hende.

”Står du og ryger?!” spurgte jeg forarget. Jeg hev hendes hånd frem, og ganske rigtigt havde hun en cigaret i hånden. Hun stønnede, og så dødt på mig. ”Abby helt ærligt, du skal sgu da ikke ryge!”

”Det gør du sgu da!” protesterede hun. Jeg hev cigaretten ud af hånden på hende. ”Jeg stoppede for over et halvt år siden, det ved du da godt. Og derfor ved du også, hvor fucking vanedannende det er!”

Hun rullede med øjnene. ”Jeg fortæller far det.” mumlede jeg, hvilket fik hende til at kigge surt på mig. ”Fuck dig, hvorfor nu det?!”

”Fordi så kan han være overbeskyttende, og så behøver jeg ikke.” Abby skulle lige til at råbe, da et nys lød gennem natten. Hun kiggede hurtigt op mod taget. ”Så du har måske nogen deroppe?” sagde hun, og smilede lumskt.
”Nej, det var mig, der nøs. Atju.”

Ja, den købte hun ikke.

Hvem ville også det? Helt ærligt.

I stedet løb hun forbi mig, og klatrede hurtigt op ad stigen. ”Abby!” hvæsede jeg.

Et gisp lød fra hende, da hun var kravlet hele vejen op på taget. Jeg var selvfølgelig kravlet med op, og stirrede surt på Abby, som kiggede måbende på Niall, som sad og så helt afslappet ud. Abby drejede sit hoved over mod mig, og løftede øjenbrynene inden, hun sendte mig et smørret smil. ”Undskyld, jeg afbryder tydeligvis.” Hun fandt vej hen til stigen, og kiggede på mig. ”I hygger jer tydeligvis.” Hun tog cigaretten ud af hånden på mig. ”Hey!” vrissede jeg. ”Fint, du kan få lov at ryge den der færdig, men jeg siger det stadig til far.”

”Så går jeg da også bare ned, og fortæller ham, at du ligger og snaver med Niall Horan, som du, så vidt jeg husker, ikke måtte være mere sammen med i dag?” Jeg stivnede.

”Lille lort.” mumlede jeg, og smilede svagt til hende.

”Det var godt at se dig igen Niall!” sagde Abby, inden hun gik ned igen.

”I lige måde.” Utroligt at hun kunne opføre sig så cool. Jeg mener, det var hendes idol, som sad der. Okay, hun kendte ham lidt i forvejen, men jeg havde aldrig troet, at hun kunne virke så afslappet.

 

Efter at hun var gået, lagde jeg mig forpustet ved siden af Niall igen. Han aede mig over håret. ”Hvad handlede det der om?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet.

”Abby afpresser mig bare. Min far kan ikke rigtigt lide, at jeg hænger ud med kendte, så jeg fik forbud mod at se jer.”

”Vil det sige, at du ikke kommer på onsdag?” Han kiggede bedrøvet ned på mig, med sine dejlige blå øjne.

Hans fest. Tænk, at han overhovedet behøvede at spørge.

”Niall, ikke engang min strenge far, kunne holde mig væk. Desuden, så har jeg fået lov at være sammen med jer igen.” Jeg blinkede til ham, og han åndede lettet op.

Vi lå i et stykke tid, da Niall pludselig rykkede på sig. ”Tror hellere, at jeg må se at komme tilbage.” Jeg nikkede og rejste mig op. ”Det må du hellere.” Niall gav mig et kys på munden, som varede i lang tid, indtil jeg trak mig væk for at få vejret. ”Vi ses.” mumlede han kærligt mod mit øre, og kravlede ned fra taget.

Jeg lagde mig ned, og lukkede øjnene. Mit hjerte hamrede derudaf, og jeg var helt varm indeni lige nu.

Hmm.

Jeg måtte hellere tænke det her godt og grundigt igennem.

Teknisk set, så var det jo Niall, som startede det her. Betød det, at han kunne lide mig?

Og måske endnu vigtigere. Kunne jeg lide Niall? På den måde min krop reagerer, så ville jeg sige ja.

Men.

Der var bare noget som virkede forkert.

Jeg ved ikke, om jeg bare overreagerede, eller hvad det var, men jeg havde det som om, at der var noget galt.

Var det helt skørt?

Jeg besluttede også at gå i seng, eftersom at jeg frøs ret meget. Jeg var også for træt til at kunne tænke over noget som helst lige nu.

 

Nialls synsvinkel

Fuck.

Shit

Var det her nu også en god idé? Var det tænkt helt igennem?

Nej. Overhovedet ikke.

På intet tidspunkt havde jeg tænkt klart. Mine tanker blev forstyrrede af Trish. Hvilket ikke var godt. Ikke når man tænker på den situation, som jeg var i lige nu.

Samtidig kunne jeg også bruge det. Tror jeg da…

Jeg sneg mig ind i mit hus, og gjorde meget ud af ikke at lave en lyd. Jeg åbnede forsigtigt døren til mit gamle værelse, hvor drengene lå og snorksov. Jeg fik hurtigt taget mit tøj af, og lagde mig i min seng, da jeg hørte en stemme. ”Hvor var du henne?” Det var Louis. Jeg satte mig op, og kiggede hen imod ham. Jeg kunne kun ænse omridset af ham.

”Bare ude og få noget luft.” mumlede jeg.

”Ovre hos Trish?”

Jeg sank en klump. ”Hvor vidste du det fra?” var det eneste, som jeg kunne finde på at sige.

”Jeg vidste det heller ikke før nu, men det var da det, jeg regnede med.”

Ups. Hvorfor gør jeg altid sådan noget? Jeg kunne næsten se Louis’ flabede smil for mig. ”Nå men godt gået mesterdetektiv. Har du et problem med det?” Jeg smilede, men indså, at det var ret nyttesløst. Medmindre selvfølgelig at Louis kunne se mig mere, end jeg kunne se ham.

”Det kommer an på, om hun er din ven, eller om hun er lidt mere end det?”

Jeg stirrede lidt ud i mørket. Åh nej. ”Mmm?” ”Niall jeg er seriøs. Jeg ved godt, at du ikke var glad for det, management gjorde, men det her er ikke den rigtige måde at tackle det på!” Hans stemme var hård, men stadig forstående.

”Så det du siger, er at du vil fraråde mig at være sammen med Trish?” spurgte jeg, og rynkede surt panden.

”Jeg siger, at du skal tænke dig om. Hvis hun er din ven, er der intet problem, men hvis det bagynder at blive mere seriøst, så synes jeg ikke, at du skal være sammen med hende.”

”Heller ikke hvis jeg blev forelsket?”

”Er du forelsket?!” Han lød overrasket, og dæmpede straks stemmen igen, eftersom drengene begyndte at røre på sig.

”For fanden, jeg sagde ’hvis’! Rent hypotetisk!” hviskede jeg.

Der var stille i et lille stykke tid, før Louis endelig svarede. ”Det ved jeg ikke. Du skal formegentlig forklare management det.”

Jeg sukkede. Hvis der var noget, som jeg ikke orkede, så var det at diskutere med management.

”Niall, jeg prøver bare at hjælpe dig, jeg vil bare ikke have, at du gør noget dumt.”

”Det ved jeg godt. Tak.” Jeg lagde mig ned, og besluttede, at nu ville jeg bare sove. Der gik lidt tid, men så hørte jeg Louis sukke, og mumle et godnat hvorefter han også lagde sig til rette.

Jeg vidste godt, at Louis prøvede at hjælpe, men jeg ville ikke have hans hjælp! Det lyder måske hårdt, men det her er noget, som jeg må løse på min egen måde. Louis havde sikkert ret i, at det er en åndssvag måde at tackle det på, men noget måtte der gøres. Jeg kunne ikke holde det ud længere. Og jeg var sikker på, at hvis nogen kunne ’hjælpe’ mig, så var det Trish.

Og hey.

Hvad er det værste der kan ske?

-----------------------------------------------------------------------------------

Heeeej<3 Undskyld det korte kapitel, men jeg syntes ikke, at i skulle vente længere!

Jeg har jo været på ferie, og derfor har jeg ikke kunne skrive!

Undskyyyyyyld<3

Men håber at i nyder kapitlet her.

Hvad tror i, der sker mellem Trish og Niall?

Er det bare en lille flirt, eller bliver det noget mere?

(Jeg skynder mig med et nyt kapitel mine elskede læsere<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...