Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69462Visninger
AA

30. Promise me

 

Jeg sad på mit værelse og terpede til en stor prøve, som jeg skulle have om to ugers tid. Den var ekstrem vigtig, og jeg ville gerne få en god karakter, så jeg var begyndt at læse op til den i god tid. det var nemlig ikke gået fantastisk til min terminsprøve, for jeg var begyndt at læse op til den alt for sent. Så det ville jeg ikke risikere igen! Jeg havde ærlig talt glemt alt om den prøve, indtil Trent nævnede den i fredags. Damn, så blev jeg stresset. Jeg havde præcis 16 dage til at studere grundigt, og jeg var meget optimistisk, så det var jeg sikker på, at jeg nok skulle nå!

Så ja, det var tirsdag aften, jeg havde netop spist aftenmad, og efter det skyndte jeg mig ind på mit værelse. Jeg vil indrømme, jeg er ikke den bedste til at studere. Jeg kommer tit på sidespor af en art. Så skal facebook lige tjekkes, og så sidder jeg og leger med en bold, jeg lige faldt over, og så er det snacktid, og på den måde ender jeg med at bruge i hvert fald 2 timer på at spilde tiden. Men så snart de 2 timer var overstået, så fik jeg udnyttet min tid optimalt. 

Men denne gang havde jeg haft ekstra svært ved at koncentrere mig. Der foregik for meget i mit hoved. Alt det med Harry kørte stadig rundt, og samtidig så prøvede jeg at knække, hvad fanden Katie var ude på! Og jeg var sur på mig selv over, at jeg ikke kunne regne det ud, var det ikke meningen, at jeg skulle kunne gennemskue menneskehjernen?! Okay, det var nok ikke helt det, der var meningen med at være psykolog, nu jeg tænker over det, men jeg ville stadig ønske, at jeg kunne regne ud, hvad der foregik inde i Katies hoved.

Ikke fordi hun interesserer mig, kun fordi jeg var bange for, at hun havde en eller anden langt ude plan. Jeg var rædselsslagen for, at hun bare havde tænkt meget længere, end mig og Niall havde. Som i et skakspil. Jeg var ikke en ørn til skak, men det var jeg bange for, at Katie var. Hun var typen, som foretog et træk, blot for at lokke modstanderen til at gøre det, hun ønskede, og derefter give dem nådestødet, når de var gået i hendes fælde. Og min opgave var nu at regne ud, hvad for en fælde hun havde lagt, og hvordan jeg kunne sende den lige tilbage i hovedet på hende!

Jeg sukkede højt, da jeg endnu en gang tænkte på Katie i stedet for at koncentrere mig om at studere. Irritabelt lænede jeg mig tilbage i min stol. Hvis jeg ikke tænkte på Katie, så tænkte jeg på Niall, og hvis jeg ikke tænkte på Niall, så jeg tænkte jeg på Harry.

Shit, Harry.

Jeg var stadig bange for, at han havde fortalt Niall alt, men så ville jeg have hørt det fra Niall. Vi skrev sammen hver dag næsten, og han havde virket totalt normal. Det jeg frygtede mest, det var helt seriøst, at Niall ville finde ud af, at jeg havde været i seng med Harry. Jeg var så bange for, at det ville ødelægge alting, og jeg ville bare ikke risikere at miste Niall. Og ærlig talt, så synes jeg heller ikke, at jeg fortjente det. Alt det her med Niall havde været super hårdt i første omgang. I starten skulle vi holde det hemmeligt, og det var ikke engang meningen, at vi skulle blive forelskede, men da det så skete, så blev det hele kompliceret. Og så ved vi jo alle sammen, hvor besværligt det blev, og det orker jeg simpelthen ikke forklare igen. Pointen var, at det ikke havde været let det her. Og vi havde været meget igennem, jeg syntes ikke, at vi skulle have flere problemer smidt i hovedet, derfor skulle Harry bare holde sin kæft! Hvis han endte med at fortælle Niall det hele, så ville jeg rive nosserne af ham! No joke, jeg ville gå amok!

Jeg blev revet ud af mine tanker, da der pludselig blev banket på min dør, og den gik op to sekunder efter. Hvad var meningen med at banke på, hvis man alligevel åbner uden at have fået lov? ”Trish,” sagde min mor, som stod i døråbningen. ”Du har besøg.” Jeg skød forvirret øjenbrynene i vejret. Havde jeg besøg?! ”Af hvem?” spurgte jeg.

”En ung mand, Niall, tror jeg han hed.” sagde hun, og jeg fór op fra min stol. ”Er Niall her?!” spurgte jeg panisk. Hvad fuck?! Hvorfor var han her?! ”Det navn bringer minder frem,” mumlede min mor, og jeg kiggede lidt undrende på hende. ”Kan du ikke huske Niall, som du altid var sammen med, da vi boede i Mullingar?”

”Øh jo, selvfølgelig kan jeg det, og det er den samme Niall, som åbenbart er på vej herop.” sagde jeg, og min mor kiggede overrasket på mig. ”Den Niall? Niall Horan? Hvornår er du begyndt at se ham igen?” spurgte hun. Jeg kløede mig lidt i håret. ”Jeg mødte ham, da jeg skulle hjem til far, og så har vi holdt kontakten denne gang, han bor jo her i London nu.” Jeg var helt sikker på, at jeg havde fortalt min mor om Niall, men det havde jeg åbenbart ikke. Upsi.

”Jeg troede, han var med i det band, som Abby forguder?” sagde min mor forvirret. Jeg nikkede. ”One Direction, jamen det er han skam også, så han er blevet berømt og alt muligt.” Min mor så helt forbavset ud, og da det pludselig bankede på vores hoveddør, så kunne jeg regne ud, at Niall måtte være kommet herop. Hurtigt gik jeg forbi min mor, og ud i gangen for at åbne døren. Selvfølgelig fulgte min mor nysgerrigt med. Jeg åbnede døren, og præcis som jeg regnede med, så stod Niall bag den. Han smilede bredt, og gjorde en kort gestus med armene. ”Overrasket?” spurgte han. Jeg nikkede voldsomt. ”Det kan du tro, jeg er, hvad i al verdenen laver du her?!” spurgte jeg tilbage, og trådte et skridt bagud for at lade ham komme ind af døren.

”Jeg ville bare være sammen med dig, og så besluttede jeg at komme på overraskelses besøg!” Jeg lukkede døren efter, han var kommet ind af den, og kort efter lød et gisp. Jeg kiggede bag Niall, hvor min mor stod, og hun så helt chokeret ud. ”Niall?!” spurgte hun overrasket. Niall kiggede på hende, og smilte lidt genert. ”Hej Paula,” sagde han venligt, og vinkede akavet med hånden. ”Du godeste, det er dig!” udbrød min mor, da hun hørte Nialls stemme ordenligt, og jeg tog mig flovt til hovedet. ”Jeg kunne næsten ikke genkende dig, du er jo skudt helt i vejret!” fortsatte min mor, og Niall nikkede, muligvis lidt stolt. Han var sikkert glad for at være blevet høj.

”Du er jo gået hen og blevet en rigtig fin, ung mand!” Jeg klukkede indeni af min mors ord, og Niall vendte hovedet mod mig, og sendte mig et lidt sleskt smil, som om at han var helt enig i, hvad min mor sagde. Jeg rystede svagt på hovedet, mens jeg smilte. ”Tænk engang, og berømt er du også blevet!” konstaterede min mor, og Niall smilede. ”Ja, der er sket en del på små tre år,” sagde han.

Jeg lagde min ene arm på hans skulder, og pegede på hans ansigt. ”Ja, han har også fået bøjle!” drillede jeg, og Niall slog irriteret min hånd væk. ”Ja, det kan jeg da godt se, nu hvor du siger det.” sagde min mor forundret, og Niall kiggede lidt flovt væk, mens han lukkede munden helt i. Jeg sendte ham et kærligt blik som undskyldning, og han godtog det hurtigt.

”Men det er da dejligt, at I to er begyndt at være sammen igen,” sagde min mor livligt, og jeg smilte hemmelighedsfuldt og nikkede. ”Yeah, det er jeg skam også glad for, vi har det bedre end nogensinde!” sagde jeg, og skævede op til Niall, som holdt et grin tilbage. ”Det var godt.” mumlede min mor.

”Nå, men jeg vil gå ind på mit værelse, og jeg regner med, at du vil med?” sagde jeg, og kiggede på Niall, som hurtigt nikkede, og vi gik så ind på mit værelse. Niall gik ind før mig, så da jeg gik ind, vendte jeg mig om for at lukke døren, og idet sekund jeg vendte mig om igen, pressede Niall sine læber mod mine, og skubbede mig blidt op af døren. Jeg lagde mine hænder på hans hals og tog glædeligt imod kysset.

”Jeg regnede med, at jeg ikke rigtig kunne gøre det foran din mor,” mumlede Niall, da vores læber trak sig fra hinanden. Jeg nikkede. ”Nej, det kunne du nemlig ikke, jeg har jo ikke fortalt nogen om os.” mumlede jeg tilbage. Forsigtigt skubbede jeg Niall lidt væk, og gik hen mod mit skrivebord igen. Jeg tog min psykologibog i hånden, og vendte om mod Niall.

”Det er fedt, at du er her Niall, men du har valgt et dårligt tidspunkt.” sagde jeg, og holdt min bog op. ”Jeg skal læse.” Niall trak på skuldrene. ”Så kan jeg se dig læse, jeg er ligeglad.” sagde han, og satte sig på min seng. Jeg kiggede lidt skeptisk på ham, og satte mig så ved siden af ham i min seng. ”Fint, du kan blive, men kun hvis du ikke forstyrrer mig.” sagde jeg bestemt, og lod mine øjne glide hen over ordene i min bog. Niall nikkede kort, og affandt sig med stilheden. Jeg koncentrerede mig om at læse, og kørte irritabelt noget af mit hår om bag mit øre, da det faldt ned i øjnene på mig, og blokerede mit syn.

Efter et lille stykke tid i stilhed begyndte Niall at sukke, og jeg fik straks bange anelser. Jeg rykkede lidt længere væk fra ham, og prøvede at lukke ham ude. ”Triiiish?” sang han lige så stille, og prøvede at få min opmærksomhed, men jeg ignorerede ham. Jeg havde vendt ryggen til ham, men kunne føle madrassen bøje nedad, da han kravlede hen imod mig. Hans hoved lagde sig kort på min skulder, inden han lagde det ind mod min hals, og begyndte at give mig små våde kys på halsen.  Jeg holdt vejret, og prøvede ikke at lade mig påvirke, for jeg skulle virkelig læse op på det her.

Nialls ene hånd begyndte at pille ved bunden af min trøje, inden han stak den ind under. Jeg gispede kort da hans kolde hud ramte min, og jeg kunne føle, hvordan han smilte ind mod min hals, da han fik den reaktion han ønskede. Hans hånd gled længere op og tog fat om mit bryst, mens han nærmest knurrede ind mod min hals. ”Niall for fucks sake, sagde jeg ikke, at du ikke måtte forstyrre mig,” sagde jeg luftigt, og min hensigt om at lyde vred mislykkedes.

”Jo, det sagde du,” mumlede Niall mod min hals, og bevægede sine kys længere op, indtil han nåede mit øre. Han bed forsigtigt i det øverste af mit øre. ”Men du ser så fucking sexet ud, når du koncentrerer dig.” knurrede han, hvilket fik mig til at holde vejret kort.

Hvorfor var det altid ham, som gjorde det her ved mig? Jeg var pigen, jeg skulle da gå rundt og forføre ham hele tiden, indtil han ikke kunne klare det længere! Det var da sådan, det plejede at være i forhold, var det ikke? Men måske var Niall bare generelt mere liderlig end mig, og derfor gjorde han hele tiden sådan noget her.

”Niall, vi kan ikke gøre det her,” hviskede jeg og lukkede øjnene i nydelse, mens Niall begyndte at kysse mig på halsen igen. Modvilligt vendte jeg mig om, så vi kunne se hinanden i øjnene, og jeg kiggede smilende på Niall. ”Det er lidt for risikabelt.” Niall lænede sig hen imod mig, så vores ansigter var helt tæt på hinanden. ”Er det hele ikke ret risikabelt?” spurgte han flirtende, og jeg skubbede ham blidt væk. Jeg skulle læse den lortebog, om jeg ville det eller ej!

Niall blev ved med at prøve at komme tæt på mig, og give mig små kys i ansigtet, men jeg blev ved med at puffe ham væk, mens jeg grinte. ”Fuck nu af, jeg skal koncentrere mig!” grinede jeg, og holdt min hånd på Nialls ansigt, mens jeg kiggede ned i min bog. Pludselig greb Nialls hænder fat rundt om mig, og kraftfuldt pressede han mig ned på ryggen, og satte sig oven på mig. Han hænder tog fat om mine håndled, og låste dem over mit hoved, mens han kiggede mig i øjnene med et hoverende ansigtsudtryk.

”Det er altså unfair, du er stærkere end mig!” grinede jeg. ”Jeg ved det godt,” sagde Niall, og lænede sig ned imod mig. ”Og jeg udnytter det også.” Han blinkede kort, og begyndte at køre sin ene hånd ind under min trøje, mens den anden stadig holdt fast om mine håndled.

Store hænder, I tell you. Og det ved vi jo alle, hvad betyder *blink blink*.

Det kildede en smule, da Nialls hånd kørte hen over min mave, og jeg begyndte derfor at grine en smule. Niall begravede sit hoved i min hals, og begyndte ivrigt at kysse mig der, hvilket fik mig til at smile. Jeg grinte endnu en gang, da det hele kildede en smule lige nu, og derfor trak jeg mig automatisk lidt sammen.

En pludselig banken henne fra min dør, fik mig til at fare op, og Niall fjernede sine hænder fra mig, mens han rettede sig op, idet sekund døren gik op, og min mor stod i døråbningen. Jeg støttede mig på mine albuer, og kunne ikke komme helt op at sidde, da Niall stadig sad ovenpå mig. ”Forstyrrer jeg?” spurgte min mor, og jeg kiggede rødmende op på Niall, som hurtigt og smilende rystede på hovedet.

”Jeg ville bare spørge dig Niall, om du havde tænkt dig at sove her, for klokken er efterhånden mange.” fortsatte min mor, og lænede sig ind mod døren. Det var utroligt så mor-agtig. hun var lige nu, det mindede mig virkelig om dengang, hvor jeg boede i Mullingar, der plejede hun også at stikke hovedet ind og spørge om sådan noget. Jeg skulle til at ryste på hovedet på Nialls vegne, men han kom mig i forkøbet. ”Ja, jeg bliver og sover her!” sagde han livligt. Jeg kiggede overrasket op på ham, og han smilede ned til mig. ”Okay så, I finder selv ud af det med sovepladser og dyner og den slags,” sagde min mor, og begyndte at lukke døren. ”Sov godt.” nåede hun at sige, inden døren lukkede, og jeg råbte højt et ’i lige måde’, inden jeg kiggede på Niall.

”Nå, så du bliver og sover?” konstaterede jeg misbilligende. Niall nikkede, og lænede sig ind over mig igen. ”Nu må vi se, hvor meget vi kommer til at sove.” mumlede han lystfuldt, og slog sine læber mod mine.

”Jeg gentager, vi kan altså ikke gøre det her, min familie er lige udenfor!” mumlede jeg mod hans læber. ”Åhr hold op, det har vi da gjort før.” sagde Niall, og kiggede mig i øjnene. ”Den sidste aften jeg var hjemme i Mullingar.” fortsatte han, da han kunne se, at jeg ville have en specifik situation. Han smilede drenget, inden han snakkede videre. ”Du ved, det var også den aften, hvor jeg næsten fik dig til at komme i samme rum som drengene.”

Oh my fucking God, behøvede han at nævne det!

”Hold din kæft,” mumlede jeg utilfredst, hvilket fik Niall til at grine. ”Jeg synes, det var sjovt.” sagde han, så jeg rullede med øjnene. ”Ja selvfølgelig synes du det, men hvordan ville du have det, hvis jeg havde siddet og givet dig et handjob, mens drengene var i samme rum?” spurgte jeg, og hævede et øjenbryn. Niall trak kort på skuldrende, og så lidt tænksom ud. ”Det kommer an på, hvor god du er til det,” sagde han, og sendte mig et skævt smil.

”Er du seriøs?!” spurgte jeg lidt irritabelt, og lukkede øjnene. ”Men jeg vil altså ikke prøve den oplevelse igen, så jeg gætter på, at du er dårlig med dine fingre.” Jeg åbnede det ene øje på klem, og Niall så lidt utilfreds ud. ”Og det undrer mig…” begyndte jeg, og tog fat i hans hånd. ”… for ikke nok med, at du har store hænder, spiller du så ikke stadig på guitar? Man skulle tro, at du var rigtig fingernem.” sagde jeg, og blinkede til ham.

”Du leger med ilden, Hun,” advarede han, og pressede mig lidt længere ned i madrassen. ”Åh ja? Og hvad kan der måske ske ved det?” spurgte jeg forførende, og kiggede Niall i øjnene. Han bevægede sit ansigt helt tæt på mit, så der kun var en millimeter imellem os. Han sendte mig et lystfuldt smil, inden han åbnede munden. ”Så kan man blive straffet.”

Jeg skød øjenbrynene i vejret. ”Hmm, hvor fristende det end lyder,” sagde jeg, og lukkede øjnene, mens Niall gav mig ivrige kys på halsen. ”Så står jeg fast. Ingen sex, når min familie er i huset.” Niall kiggede utilfredst på mig og sukkede, hvilket fik mig til at fnise. ”Undskyld. Men ved du, hvad jeg godt vil?” spurgte jeg, og aede ham på kinden, så jeg fik øjenkontakt med ham.

”Jeg vil gerne putte lidt, inden vi falder i søvn... har du lyst til det?” Niall smilte sødt til mig, og gav mig et kort kys på næsen. ”Med glæde.” svarede han, og lagde sig ned ved siden af mig. Jeg tog hurtigt mit tøj af, og tog den T-shirt, jeg plejede at sove i, på. Niall tog også sit tøj af, og kravlede ned under min dyne for at lægge armene om mig. Jeg kunne mærke hans hjerte banke mod mit bryst, hvilket fik en tryghed til at sprede sig i min krop. Jeg ville aldrig have dette øjeblik til at slutte.

”Hun?” sagde Niall blidt, og jeg kunne føle hans ånde ramme mit baghoved. ”Ja?” sagde jeg, og drejede hovedet, så jeg mødte hans øjne. De så bekymrede, næsten skræmte ud, hvilket gav mig bange anelser. ”Vil du love mig noget?” fik han fremstammet, og at dømme efter tonen i hans stemme, så var det noget alvorligt. ”Hvad?” spurgte jeg forsigtigt, hvilket fik Niall til at stramme grebet om mig og tage en dyb indånding.

”Lov mig, at du aldrig forlader mig.” bad han, og så mig dybt i øjnene.

Jeg kiggede seriøst på ham. Han så så nervøs ud, som om jeg ville sige nej. Men det kunne jeg jo aldrig drømme om. ”Hvorfor?” spurgte jeg. Det undrede mig, at han spurgte nu, helt ud af det blå. Niall rystede på hovedet, og hev mig så tæt på sig som muligt. ”Bare lov mig det. Lov mig det…” hviskede han, og puttede sit hoved ind til min hals.

”Det lover jeg,” skyndte jeg mig at sige. Der var ingen tvivl, og Niall skulle nødig tro, at jeg tøvede. ”Vil du også love mig det?” spurgte jeg spinkelt, og Niall løftede sit hoved. Hans øjne så lettede, næsten lykkelige ud. ”Det lover jeg. Det lover jeg.” mumlede han, og plantede et let kys på mine læber. Jeg vendte mig helt rundt, så Nialls bryst var presset mod mit. Jeg tog fat rundt om hans nakke, og pillede lidt ved han hår, mens vi kyssede, og Niall sørgede bare for at have sine arme rundt om mig, som var han bange for, at jeg ville stikke af, hvert øjeblik det skulle være. Og som om han ville beskytte mig fra alt.

”Jeg elsker dig,” mumlede vi nærmest synkront, hvilket fik os begge til at grine kort, inden jeg begyndte at mærke søvnen presse sig på.

 

***

 

”Jeg har sovet helt fantastisk, hvad med dig?” sagde Niall, og smilede over til mig. Jeg kiggede hen på ham, hvilket fik et smil til at brede sig på mine læber. Alt i går havde været perfekt. Jeg havde aldrig set Niall sådan, som i går aftes, men måske var det meningen. Han virkede en del mere sårbar, end normalt, og det tror jeg ikke, at han havde lyst til. ”Jeg har sovet mere end fantastisk!” sagde jeg tilbage, og kiggede i spejlet igen, så jeg ikke ramte forkert med eyelineren.

”Du ved,” begyndte Niall, og satte sig helt op i sengen. ”Du behøver altså ikke bruge makeup.” Jeg vendte mig om, og så utilfredst på ham. ”Nå.” svarede jeg, og lagde mit blik på spejlet igen. Jeg tog en dyb indånding, og lagde eyelineren på det lille bord under mit spejl. ”Niall, ved du, hvorfor jeg bruger makeup?” spurgte jeg monotont. ”Tro det eller lad være, men jeg kan faktisk godt blive usikker nogen gange.”

Damn, den havde I sikkert ikke set komme.

Eller jo, det har jeg snakket lidt om før. Jeg kan godt blive usikker. Jeg prøver hver dag at gejle mig selv op ved at give mig selv komplimenter, og tro mig, det virker, men det virker ikke nok til, at jeg vil tage min makeup af. Bum basta, sådan er livet.

”Men, Hun, du behøver da ikke at være usikker-” ”Men det er jeg!” råbte jeg, og afbrød dermed Niall, som straks så lidt forskrækket ud. Jeg kiggede ned og undgik øjenkontakt med mig selv i spejlet. ”Undskyld Niall, men det pisser mig af, når folk siger sådan noget! Jeg kan ikke gøre for, hvad jeg føler, og nogle gange går jeg altså op i, hvordan andre mennesker ser mig, og hvad de tænker om mig.”

”Jamen prøv at lade være med det-” Jeg vendte mig hurtigt mod Niall, og afbrød ham hurtigt. ”Du er ret dobbeltmoralsk, ved du godt det!” sagde jeg hurtigt og krydsede armene.

”Woah, hvad, hvorfor er jeg det?” spurgte Niall, og lød allerede som om, at han skulle være klar til at forsvare sig selv. Jeg kiggede over på ham, og hævede øjenbrynet. ”Tager du pis på mig? Hvis der er nogen, som tager sig af andre folks meninger, så er det dig!”

Jeg trippede lidt med fødderne. ”Jeg mener, dig og drengene har millioner af fans, og hvis du vil vove at påstå, at I ikke har ændret jer en del på grund af deres meninger, så er du åndssvag!”

”Hey, slap af!” sagde Niall hurtigt, og rejste sig fra sengen for at gå hen og lægge armene om mig. ”Jeg mente det ikke som noget dårligt Trish, jeg mente bare, at du er smuk, som du er.” mumlede han ned i mit hår. Jeg begyndte at slappe lidt af igen, og jeg lod et enormt suk forlade mine læber. ”… Tak.” hviskede jeg.

”Jeg forbød dig ikke at gå med makeup, jeg sagde bare, at jeg personligt, ikke synes du behøver noget.” sagde Niall, og trak mig lidt væk, så han kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede forstående. ”Men hey, kan vi lave en aftale?” spurgte han muntert. ”Kan du lade være med at have makeup på, når du kun er sammen med mig?”

Jeg smilte en smule forlegent, og kiggede ned. ”Ville det gøre dig meget glad?” spurgte jeg, og skævede op til ham. ”Meget glad,” sagde Niall, og kyssede mig på panden. Jeg grinte kort, og nikkede så. ”Fint så… det er en aftale. Så hvornår er jeg kun sammen med dig igen?” spurgte jeg ivrigt, og lagde mine hænder på hans bryst. Niall trak på skuldrene.

”Det ved jeg ikke helt, jeg havde nemlig tænkt mig at spørge, om du ville hen til mig på fredag, men der bliver det ikke kun os to.” sagde han. Jeg kiggede nysgerrigt på ham. ”Virkelig? Hvem er der ellers?” spurgte jeg.

”Jo, hvis du kommer, så er der dig, mig, de andre drenge, og deres piger.” Mine øjne lyste allerede af begejstring. Ikke nok med, at jeg skulle være sammen med Niall og drengene, som jeg ikke havde set i et stykke tid efterhånden. (bortset fra Harry, shh, det snakker vi ikke om)

”Hvor hyggeligt, det vil jeg gerne!” udbrød jeg. ”Hvad er anledningen?”

”Hvad mener du?” spurgte Niall, og hævede et øjenbryn. Jeg rullede kort med øjnene. ”Jeg mener, er der en speciel grund til, at vi alle sammen skal være sammen?” Jeg ved ikke med jer, men jeg syntes det virkede mistænkeligt.

”Hvad? Neeeeej, det er bare for hyggens skyld!” skyndte Niall at sige, men det overbeviste mig ikke den mindste smule, så jeg sendte ham et skeptisk blik. ”Jeg mener det!” fortsatte han, men jeg blev ved med at stirre på ham, indtil han overgav sig.

”Okay, vi har en overraskelse, drengene og jeg. Men jeg siger ikke hvad!” Han hævede bestemt sin pegefinger, og jeg nikkede tilfredst. ”Ellers ville det jo heller ikke være en overraskelse!” sagde jeg opmuntrende.

”Såå, hvornår har du fri fredag?” spurgte Niall. ”Jeg kan hente dig lige efter skole.” Jeg sukkede dybt, og lagde mit hoved ind mod hans krop. Skole. Jeg gad det ikke, jeg orkede det ikke. ”Trish?” sagde Niall spørgende, og jeg løftede hovedet en smule.

”Eh, nå ja, jeg har allerede fri klokken 14:30,” fortalte jeg, og smilede. Niall holdt mit ansigt med sine hænder, og løftede det, så han kunne give mig et langt kys på munden. ”Så er det en aftale,” mumlede han og afbrød kysset, blot for at genoptage det igen, og denne gang lidt mere voldsomt end før. Varmen spredte sig indeni mig, og mit hjerte bankede hårdt mod mit bryst.

En pludselig banken på døren, fik mig til at slå øjnene op, og afbryde kysset med Niall.

”Trish, kom ud og spis morgenmad.” lød det sukkende uden for døren, og det var nemt at høre, at det var Abby. ”Jeg kommer!” råbte jeg tilbage.

”Det sagde hun også i går,” mumlede Niall, da jeg trak mig helt fra ham. ”Nå nej, det var netop det, hun ikke sagde i går!” Hans stemme lød bebrejdende, men på en drillende måde. Jeg gav ham et kort dask på skulderen, da jeg gik forbi ham.

”Jeg skal nok gøre det godt igen på et tidspunkt.” forsikrede jeg ham om, og det fik Niall til at gribe fat i min arm, og snurre mig rundt, så vi stod ansigt til ansigt. ”Det glæder jeg mig til,” mumlede han ivrigt, og gav mig et langt kys på halsen, hvilket fik mig til at lukke øjnene i nydelse. 

”Du vover på at efterlade et mærke,” advarede jeg ham om, og han trak sig straks væk. ”Du er godt nok kedelig for tiden, synes jeg!” grinede han, og nussede kort sin næse mod min.

”Jeg er ikke kedelig, jeg tænker bare lidt forud i modsætning til dig. Hvordan havde du tænkt dig, at jeg skulle forklare folk, hvordan jeg havde fået et sugemærke på halsen?” spurgte jeg kærligt. Niall trak på skuldrene. ”Præcis,” mumlede jeg, og gav ham et kort kys på munden.

”Der er jo en af os, som må bruge hjernen en smule.”

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Well, der gik lidt lang tid, før jeg fik udgivet et nyt kapitel, jeg beklager. Til gengæld kan jeg trøste med, at det næste kapitel bliver dramatisk! Eller, jeg håber, det er en trøst<3

Hvad synes I om kapitlet? #Nish 5everrrr!!1! Ha. Og hvad tror I, der sker i næste kapitel? Let me knoooow<3

Der er 90 mennesker, som har denne movella på deres favoritliste, jeg sværger, hvis jeg når op på 100, så tuder jeg, jeg elsker jeg så meget! <3 tak fordi I læser med

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...