Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69763Visninger
AA

33. Pounded

Nialls synsvinkel

Kulden ramte min bare krop, og fik mig til at gyse. Jeg missede med øjnene, inden jeg slog dem op, og så op i det hvide loft. Forsigtigt vendte jeg hovedet, og så lige ned på Trish, der lå med sit hoved på mit bryst, og sov. Vi måtte være faldet i søvn i går, før vi fik nået at komme under en dyne eller noget. Jeg kiggede op i loftet igen, og kørte en hånd igennem mit hår.

Jeg havde ondt i hovedet. Der havde været al for meget information i går, som jeg skulle bearbejde. Jeg følte, at jeg var ved at sprænge. Det hele var bare et stort rod. Trish… og Harry. Jeg fik det skidt af at tænke på det. Og jeg blev også næsten vred ved tanken. Det var som om, at jeg nu ikke kunne holde tanken om Harry og Trish sammen ud. Bare da han rørte hende i går, var jeg ved at gå amok. Trish var min, ikke Harrys. Hun var min, og min alene. Der var ikke andre, der skulle røre hende, der var ikke andre der skulle se på hende, der var ikke andre der skulle se på hende, på den samme måde som jeg. Ikke andre end mig. Det virkede meget overbeskyttende, men det var sådan, jeg havde det lige nu.

Forsigtigt skubbede jeg Trish væk fra mit bryst, og hun mumlede utydeligt nogle ord, inden hun genvandt sin tunge vejrtrækning. Jeg kunne se gåsehuden på hendes arme, ben og ja, over resten af hendes krop. Derfor besluttede jeg at lægge min dyne over hende, og jeg puttede den godt rundt om hende. Hendes sovende ansigt fik mig til at smile lidt, og jeg lå og kiggede på hende i et stykke tid. Jeg havde lidt skyldfølelse over, at jeg havde råbt sådan af hende i går, og presset hende så meget, men jeg kunne ikke tænke helt rent. Det hele blev bare for meget.

For at være ærlig, da jeg pressede hende, så havde jeg ikke regnet med, at det faktisk var en af drengene, som hun havde været sammen med. Jeg tænkte, at det var alt for langt ude, og det ville Trish også synes, og hun ville få skyldfølelse over, at jeg bragte drengene i den situation, og så ville hun sige, hvem det virkelig var, hun havde været sammen med. Men så var det Harry. Og så gik min hjerne helt i sort.

Efter at have kigget længe nok på Trish, aede jeg hende blidt over håret, inden jeg rejste mig og tog noget tøj på. Jeg listede ud fra mit værelse, så jeg ikke ville vække Trish, og da jeg endelig var ude, åndede jeg lettet op. Jeg ville bare ikke vække hende, jeg tror, hun havde brug for søvn efter alt det her. Det hele var et stort rod, og hvor meget jeg end elskede Trish, så fik jeg det næsten skidt af at ligge sammen med hende, og det var kun fordi, jeg kom i tanke om, at hun havde været sammen med Harry. Hvis jeg ikke tænkte på det, var der ingen problemer, men så snart Harry dukkede op i mit hoved, så blev jeg bare… vred på en måde.

Jeg smed mig på sofaen med et støn. Jeg hadede mig selv for at være sur på Harry, jeg hadede det virkelig! Han var en af mine tætteste venner, han var som en bror for mig, ligesom de andre drenge! Og selvfølgelig havde jeg ret til at være sur på ham, men det var kommet til det punkt, hvor jeg egentlig bare havde lyst til at slå ham i ansigtet.

Bare én gang.

Bare sådan så jeg kunne… jeg ved ikke, komme ud med den vrede, der var blevet bygget op inden i mig. For helt ærligt, han havde været i seng med min kæreste. Det er jo heller ikke fordi, det var det mest normale blandt venner. Jeg var vred over det, det var jeg virkelig. Hvis der var noget, jeg ikke kunne holde ud, så var det tanken om, at min pige havde været sammen med andre. Kald mig den jaloux type, for det tror jeg, desværre at jeg er.

Jeg satte mig op, da jeg pludselig hørte mit navn. ”Niall?” lød det højt inde fra soveværelset, og jeg rejste mig straks, og gik derind. Trish sad op, i sengen, og så næsten helt lettet ud, da jeg trådte ind. Hun lød også nervøs, da hun kaldte. Var hun bange for, at jeg var stukket af fra min egen lejlighed, nu var hun da lige lovlig paranoid. ”Hey Hun,” mumlede jeg, og gik hen og satte mig på kanten af sengen, mens jeg lige så stille skubbede mine tanker om Harry ud af mit hoved. ”Hey,” mumlede Trish tilbage, og så ned.

”Var du bange for, at jeg havde efterladt dig?” spurgte jeg drilskt, og det fik hende til at dreje hovedet væk fra mig, og rødme en smule. ”N-nej, selvfølgelig ikke.” svarede hun flovt. Jeg smilede til hende. Hun kunne altid få et smil frem på mine læber, det var utroligt. ”Kig lige på mig,” bad jeg, og lænede mig hen imod Trish. Forsigtigt lod hun sine øjne møde mine, og det fik mit hjerte til at springe et slag over. Jeg tog min ene hånd op og aede hendes kind, hvilket fik den røde farve i hendes ansigt til at sprede sig.

”Smukke,” mumlede jeg, hvilket fik hende til at smile skævt. ”Cheesy.” sagde hun flabet, og ventede på min reaktion. Jeg rystede bare på hovedet, og tog min hånd til mig. ”Men du elsker det.” sagde jeg, og blinkede til hende, så hun grinte kort. Langsomt åbnede hun sin mund, og gabte, hvorefter hun strakte sig, så dynen omkring hende faldt ned og afslørede næsten hele nøgne hendes krop. Mine øjne gled hurtigt over den, og jeg bed blidt i min pegefingernegl. Mit blik landede nede omkring hendes liv, og jeg opdagede pludselig et slags mærke.

”Hvad er der Ni?” spurgte Trish lidt uroligt, da jeg kiggede undrende på mærket. Jeg prikkede forsigtigt til mærket, hvilket fik Trish til at skære en grimasse. ”Av, hvad fanden!” bandede hun, og kiggede ned af sig selv, hvilket fik hende til at gøre store øjne. ”Woah, er det er blåt mærke?!” spurgte hun chokeret, og hev lidt i sin hud for at se mærket bedre.

”Hvor kommer det mon fra?” fortsatte hun. Jeg hævede øjenbrynene, da jeg så, at der var et par flere, næsten lige ved siden af det, som Trish havde opdaget. Der var faktisk fem i alt. En tanke strøg gennem mit hoved, og jeg tog forsigtigt min hånd, og placerede mine fingre, så de dækkede de blå mærker helt perfekt.

”Det må være mig,” sagde jeg forundret, og kiggede på min hånd, der hvilede på mærkerne. Jeg rømmede mig kort. ”Det må være mig, der har lavet dem… i går?” Jeg var lidt forvirret, for i går havde været så intimt og ikke ligefrem voldsomt.

”Åh,” mumlede Trish kort. ”Du holdt lidt stramt om mig, men jeg troede ikke, det ville efterlade mærker.” Jeg kiggede hurtigt op på hende. ”Hvad?! Hvorfor sagde du ikke noget?!” spurgte jeg om med lidt skyldfølelse i stemmen.

”Øh, jamen, hvorfor skulle jeg sige noget?” spurgte Trish, hvilket fik mig til at sukke. ”Fordi jeg gjorde dig fortræd…” mumlede jeg, og kørte mine fingre over de blå mærker på hendes krop. At gøre hende fortræd var nok det sidste, der var meningen med i går. Trish lagde sine hænder om mit ansigt, og fik mig til at kigge på hende.

”Hør her, du gjorde mig ikke fortræd,” sagde hun alvorligt, og kiggede mig i øjnene. ”Du var så kærlig, og det var så intimt, det hele var perfekt. Du holdt bare stramt om mig, men det gør ingenting, for jeg kunne godt lide det, for så følte jeg, at du var endnu tættere på. Skide være med et par blå mærker! Ved du hvad? De er faktisk gode.”

Jeg rynkede panden. ”Hvordan er de gode?” spurgte jeg skeptisk. Trish sendte mig et sleskt lille smil. ”Tjah, det er jo ligesom dig, der har lavet dem… så hvis nogen ser dem, så ved de, at jeg er optaget. Get it?” Jeg smilede skævt. ”Yeah, nu gør jeg.” mumlede jeg. Det havde jeg faktisk intet problem med. Selvfølgelig måtte folk ikke vide, at Trish og jeg var sammen, men at vide, at jeg på en måde havde… sat mit mærke på hende, det føltes godt.

”Hey Niall?” sagde Trish, og hende øjne blev pludselig en del mere seriøse. ”Må jeg… må jeg godt kysse dig?” Jeg så forvirret på hende. ”Hvorfor skulle du ikke måtte det?” spurgte jeg tilbage. Trish sukkede, og kiggede ned. ”D-det ved jeg ikke, måske… er du stadig lidt sur, og har ikke lyst?” Hendes stemme knækkede over et par steder, som om hun var ved at græde, og det gjorde mig trist. Det var forfærdeligt at se Trish græde, det var ikke noget, hun tit gjorde… eller det plejede det ikke, men jeg syntes, at hun havde grædt meget lige siden vi begyndte på det her ’firends with benefits’-halløj. Det var min skyld, at hun havde grædt så meget, og jeg hadede det.

”Du ved, jeg ikke kan være alvorligt sur på dig i mere end 10 minutter af gangen.” sagde jeg, og løftede hendes hoved. ”Som da vi var mindre. Var det måske ikke mig, der altid ville være venner igen efter en halv time?” Trish grinte. ”Jo, du er en værre vatnisse.” sagde hun, og bevægede sit ansigt lidt tættere på mit. ”Jeg er bare ikke glad for skænderier,” mumlede jeg, hvorefter hendes læber strejfede mine. ”Og du er tydeligvis heller ikke glad for det.”

”Hvorfor siger du det?” spurgte Trish, og slikkede sig om læberne, og eftersom vores læber var så tæt på hinanden, kunne jeg mærke hendes tunge på mine egne læber.

Jeg lukkede kort øjnene i og tog en dyb indånding. ”Så ville du have sagt alt det om Harry noget før.” Det var et lidt farligt emne, men det var jo sandt. Hun havde ikke gidet snakke med mig om det, for hun vidste, at jeg ville blive sur. Trish holdt vejret et kort øjeblik, og lænede sig væk fra mig igen, mens hun kiggede på mig.

”Jeg,” begyndte hun, og ledte efter ordene. ”Det er jeg ked af… jeg ville bare ikke… ødelægge noget.”

”Nej det ved jeg, men jeg ville ønske, at I havde fortalt mig det, i stedet for at jeg fandt ud af det på den måde.” sagde jeg, og hentydede til aftenen før. Trish rystede kort, og jeg tog dynen, og lagde den rundt om hende. ”Det ville jeg også… eller-” begyndte hun, og kiggede ned. ”Jeg ville slet ikke have, at du fandt ud af det, hvis jeg skal være ærlig.”

Det var lidt mærkeligt, at Trish sad foran mig, og fortalte, at hun egentlig helst ville lyve for mig. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle føle omkring det. ”Men Harry ville gerne fortælle dig det, det er min skyld, at alt det her er sket.” mumlede Trish. Jeg kiggede på hende, men hun kiggede bare ned.

”Er du mere sur på Harry end mig, trods det?” spurgte hun, og skulede op til mig. Jeg sukkede, og så væk. Jeg kunne mærke, at hun næsten var sur på mig over, at jeg ikke var sur på hende men i stedet Harry. ”Niall, jeg synes bare ikke, at han fortjener det.” sagde Trish bedende. ”Jeg synes, I burde snakke om det.”

Typisk piger, tænkte jeg, de vil altid snakke om det hele. Jeg var ganske tilfreds med at ignorere hele denne situation, og lade som om, at den aldrig havde fundet sted. Alle ville glemme det her, og vi ville opføre os normalt, som om intet var hændt, det var min plan. Hvorfor sidde og have en akavet samtale med Harry om, at han havde knaldet Trish? Det var nok det sidste, jeg havde lyst til!

”Yeah okay,” mumlede jeg lidt koldt, inden Trish tog fat i min arm. Jeg vendte hovedet, og så ind i hendes øjne, der så dødalvorlige ud. ”Niall, jeg mener det. Hvis I ikke snakker om det, så vil jeres venskab ramle fra hinanden lige så stille,” sagde hun seriøst. ”Det vil jeg ikke være skyld i.”

Ah, nu gav det mening. Trish så en fordel for sig selv i, at jeg snakkede med Harry. Hun ville sikkert gerne have, at vi blev venner igen, for det var jo godt for mig og Harry og den slags, men hovedsaligt så ville hun have, at jeg skulle snakke med ham, fordi hun ikke ville være skyld i at have ødelagt et venskab. Hun synes både, at jeg skulle snakke med Harry for min egen skyld, men bestemt også for hendes egen.

Men jeg syntes, at hun overdrev en smule. Mit og Harrys venskab ville ikke blive ødelagt, det ville blive lidt anspændt i starten, men det ville ordne sig hen ad vejen! ”Trish, jeg bad dig om at blande dig udenom. Tro mig, jeg har styr på det.” forsikrede jeg hende om. Hun havde ret i, at jeg skulle snakke med Harry, men det behøvede jo ikke være en lang samtale. Jeg havde totalt styr på den samtale.

Trish sukkede, og slap min arm. ”Fint.” mukkede hun, og kiggede kort væk. Fedt, nu var hun fornærmet. Uden tøven lagde jeg min hånd på hendes kind, og vendte hendes ansigt mod mig, mens jeg lænede mig hen imod hende, og pressede mine læber mod hendes. Hendes øjne var pivåbne i starten, sikkert fordi hun blev overrasket, men der gik ikke lang tid, før hun lukkede dem i, og kyssede blidt tilbage.

”Alting ordner sig,” mumlede jeg mod Trishs læber, og nussede hendes kind med min tommelfinger. ”Det lover jeg.” Trish trak sig kort fra mig, og kiggede mig i øjnene. Jeg sendte hende et overbevisende blik, og før jeg vidste af det, kastede hun sig praktisk talt ind over mig, mens hendes læber var presset mod mine. Jeg faldt næsten bagover, men nåede at plante mine håndflader ned mod madrassen, så jeg kunne holde mig selv oppe. Trish lænede sig ind over mig, og kyssede grådigt mine læber. Jeg huskede pludseligt, at hun var nøgen, og det fik et lille smil til at poppe op på mine læber. Jeg lagde mig lige så stille ned, og Trish havnede ovenpå mig, så jeg lagde mine hænder på hendes hofte, og afbrød kysset, inden jeg smilede til hende.

”Jeg tror, vi kommer til at tilbringe det meste af dagen i sengen.” mumlede jeg, inden jeg fik vendt os om, så jeg lå ovenpå hende, hvorefter jeg efterlod utallige kys rundt omkring på hendes krop.

 

***

 

Jeg rakte Trish, som sad i sofaen, hendes te, og hun tog glædeligt imod den. ”Med to teskefulde sukker, som altid,” grinede jeg. ”Du siger det som om, det er skidt!” fnes Trish tilbage. Jeg trak på skuldrene. Jeg var sådan set bare overrasket over, at hun ikke syntes, det blev for sødt. ”Jeg er bare et sødt menneske.” sagde Trish smilende, og hævede et øjenbryn, mens hun kiggede på mig. ”Can’t argue with that,” sagde jeg, og fik tiltet hendes hoved lidt op med min pegefinger, så jeg kunne give hende et kort kys på munden.

Trish smilede, og sukkede kort, inden hun lænede sig op af mig. ”Vi har bare klattet dagen væk!” sukkede hun udmattet, og kiggede over mod vinduet. Det var mørkt udenfor, for klokken var efterhånden blevet mange. ”Vi kunne have brugt den på noget produktivt, som at gå en tur, men nej, vi har stort set ligget i sengen hele dagen.”

”Det har jeg nu ikke det store problem med,” mumlede jeg, og nussede Trishs hånd med mine fingre. ”Vi har trods alt fået dyrket en masse motion,” Jeg lagde mit hoved ned mod Trishs hals, og grinede ordene, mens jeg efterlod slappe kys på hendes hals. ”Desuden, så er det virkelig koldt udenfor,” mumlede jeg, og rettede mig op, inden jeg hev Trish hen, så hun sad imellem mine ben, og så mit bryst var presset mod hendes ryg. ”Jeg vil meget hellere være herinde i varmen.” mumlede jeg ned i hendes hår. Trish tog en dyb indånding, og nikkede.

Det her var rart. Vi opførte os, som vi plejede, vi opførte os normalt. Og vi var glade. Og det hele var udelukkende fordi, at vi ikke snakkede om det der problem, det, som vi lod som om, ikke eksisterede. Og virkede det? Ja! At lade som om, det i går aldrig var sket, virkede helt perfekt!

Trish stillede sin te fra sig, da hun var færdig, og sukkede tilfredst, mens hun puttede sig mere ind til mig. Jeg legede lidt med hendes hår, mens hun udmattet lukkede øjnene. ”Kan du huske, da du havde lyserødt hår?” fnes jeg, og så hende pludselig for mig, dengang hun lige havde fået det farvet. Hvor gamle var vi der, 14? Deromkring. Og jeg kan huske, hvordan hun spurtede hen til min skole efter at have været hos frisøren. Eller jeg regnede med, at hun spurtede, for da jeg kom ud foran min skole, så stod hun helt forpustet, og ventede på mig. På det tidspunkt havde hun sit hår gemt, og det var først, da jeg gik hen til hende, at hun afslørede hendes nye lyserøde hårfarve. Det bedste ved det var, at hun ikke havde fortalt mig det, så det kom i den grad som en overraskelse!

”Mmm,” nynnede Trish. ”Det var første gang, jeg farvede mit hår.” Hun tog godt fat om min ene hånd, altså den, der ikke kørte gennem hendes hår. ”Og så senere farvede jeg det blåt, lilla, blond og rødt.” Jeg nikkede. Det var alligevel mange farver, nu jeg tænkte over det. ”Jeg tror nu bedst, at jeg kan lide det sorte. Din naturlige hårfarve.” mumlede jeg, og snoede noget af hendes hår rundt om min finger.

”Jeg kunne godt lide det blonde, så matchede vi!” grinte Trish, og vendte hovedet, så hun kiggede op på mig. Jeg smilede. Lyset i stuen fik hendes grønne øjne til at skinne, og det fik mit hjerte til at banke hurtigere. Jeg tabte pusten af at se på hende.

Vi snakkede lidt frem og tilbage lidt tid, indtil Trish svar blev mere og mere og sløve, og pludselig var den eneste lyd fra hende hendes tunge vejrtrækning. Jeg smilte, og holdt hende tæt ind til mig, mens jeg indåndede hendes duft. Det her var bare perfekt, hun var perfekt. Jeg elskede hende virkelig, jeg kunne ikke få nok af hende. Det var utroligt, at det var blevet sådan. Hvis nogen havde spurgte mig for fem år siden, om jeg kunne se mig selv sidde med Trish i armene, og kæle, nusse og kysse med hende, så havde jeg helt klart sagt nej. Dengang var hun bare en ven for mig. Men nu? Nu var hun så meget mere. Og jeg havde egentlig ikke det store problem med det.

Et pludselig banken på hoveddøren fik mig til at slå mine halv-lukkede øjne op. Der var stille i et øjeblik, og jeg troede, at det måske var indbildning, indtil jeg hørte det banke på igen. Med lidt besvær fik jeg vredet mig væk fra Trish, og lagt hende blidt på sofaen, uden at hun vågnede, hvorefter jeg gik ud i gangen. Jeg kiggede kort på klokken, som allerede var over 23, og jeg undrede mig derfor over, hvem der mon stod ude foran døren. Hurtigt tog jeg fat i håndtaget, og rev døren op, og et lydløst gisp forlod min mund, da jeg så personen udenfor.

”Harry?! Hvad laver du her?” spurgte jeg med lidt irritation i stemmen. Jeg var sådan lidt: ’se, hvem der endnu en gang kommer og ødelægger harmonien mellem Trish og jeg!

Harry kløede sig lidt i håret. ”Kan vi ikke… kan vi ikke lige snakke?” nærmest bad han, og jeg havde det ikke godt med at sende ham væk igen, men det betød ikke, at jeg ikke skulle overveje situationen lidt. Jeg kiggede ind mod stuen, hvor Trish lå og sov på sofaen, og jeg besluttede, at hvis Harry skulle snakke med mig, så skulle det kun være med mig. Trish skulle ikke blandes ind i det.

”Jo, kom ind.” sagde jeg, og lod Harry komme indenfor. ”Men vær lige stille, og bliv, hvor du er.” Jeg gik ind i stuen, og bøjede mig ned mod Trish. ”Trish?” sagde jeg blidt, og ruskede forsigtigt i hende. Jeg så Harry komme til syne i døråbningen, og jeg rystede hurtigt på hovedet, og lagde en finger foran mine spidsede læber, mens jeg tyssede på ham, inden jeg gav Trish min opmærksomhed igen.

”Hey hun,” sagde jeg lidt højere, og det fik hende til at strække sig kort, dog uden at åbne øjnene helt. ”Hvad er der?” mumlede hun træt, og lagde sig rette igen, hvilket fik mig til at grine lidt. ”Kom lige hun, du skal ind i sengen og sove.” sagde jeg smilende, og hev hende op at sidde. Trish gned sig kort i øjnene. ”Jeg vil ikke,” brokkede hun sig, og hendes trætte og barnlige jeg var faktisk ret nuttet. ”Jeg er for træt.”

”Kom nu, det er en kort tur på ti skridt,” forsikrede jeg hende om, og prøvede at hive hende op fra sofaen, men hun rystede på hovedet. ”Jeg kan ikke gå ét skridt Niall, jeg er udmattet, mine lår, mine hofter og mine ben er helt ømme efter, at du har hamret ind i mig halvdelen af dagen.” Jeg kiggede lidt flovt over mod Harry, som begyndte at kigge ned gulvet, og at dømme efter den måde hans skuldre rystede på, så tror jeg, han prøvede at holde et grin inde.

Jeg smilede bare til Trish. ”Så kom, jeg bærer dig.” tilbød jeg, og med lidt hjælp fra hende, fik jeg løftet hende. Hun svang sine ben rundt om mit liv, og lagde sit hoved på min skulder, mens jeg holdt godt fast om hendes lår og røv, så jeg kunne bære hende. Hendes ene arm hang træt ned langs siden på hende, mens den anden lå rundt om halsen på mig. Jeg gik hen imod mit soveværelse, og fik blidt sparket døren åben, hvorefter jeg gik ind, og lagde Trish på sengen. Jeg tog den hættetrøje, hun havde på (som var min), af, og lod hende forblive i den tanktop (som sjovt nok også var min).

Inden jeg gik ud, lagde jeg dynen godt rundt om hende, og gav hende et kys på panden. ”Skal du ikke også sove?” mumlede hun, næsten helt uforståeligt, fordi hun var så træt. ”Jo, jeg kommer lige om lidt, jeg skal bare lige gøre mig klar og den slags.” beroligede jeg hende med, og strøg hende over håret. Hun nikkede kort, og allerede da jeg lukkede døren til soveværelset efter mig, kunne jeg høre, at hun var faldet i søvn igen. Det fik et smil til at spille om mine læber, og jeg gik derfor smilende ind i stuen, hvor Harry stod.

”Hun var meget træt.” mumlede jeg, og pegede mod døren, og Harry nikkede. En lidt akavet stemning lagde sig i rummet, og jeg kiggede lidt afventende på Harry, eftersom det var ham, som var kommet herhen for at snakke.

”Noget bestemt du vil snakke om?” spurgte jeg kort, hvilket fik Harry til at fnyse kort. ”Ja hvad mon?” svarede han igen. ”Er du ikke sur på mig?”

Jeg sank en klump, da han kiggede på mig. Jeg blev ikke decideret sur af at se på ham, jeg følte mig bare… tom. Som om jeg ikke havde nogen følelser tilovers for ham. Nej, der hvor jeg begyndte at blive vred indeni, det var når jeg tænkte på Harry og Trish. Ikke nødvendigvis i seng sammen. Bare sammen. I nærheden af hinanden. Hvis de skulle være sammen, så skulle de i hvert fald ikke være alene! Jeg skulle våge over dem 24/7! Det var sådan jeg havde det. Trish var min kæreste, ikke Harrys, og han skulle ikke have noget med hende at gøre.

”… Hvorfor skulle jeg være sur på dig?” spurgte jeg friskt, og kiggede på Harry, som så noget uforstående ud. ”Du har jo ikke gjort noget?”

”Niall jeg…” begyndte Harry, og så lidt fortvivlet ud. ”Jeg… jeg har været i seng med Trish.”

Jeg mærkede, hvordan mit blod begyndte at koge bare af den sætning, og hvis man så efter, kunne man sikkert se samtlige blodårer springe frem på min krop. Men jeg smilte bare. ”Nej du har ej Harry,” sagde jeg. ”Lad os glemme, at det nogensinde er sket. Du har ikke været i seng med Trish.”

”Niall, er du sikker på, at du bare kan glemme de-” ”Er du bange for, at du ikke kan glemme det?” afbrød jeg en smule hårdt, og ventede utålmodigt på svar. Harry sank højlydt. ”Jeg kan glemme det, hvis du kan.” sagde han, og kiggede ned.

”Storartet.” mumlede jeg, inden stilheden bredte sig i lokalet.

”Alt jeg vil have…” mumlede jeg, efter noget tid, og det fangede Harrys opmærksomhed. ”… er, at alt bliver, som det var før. Jeg vil virkelig bare glemme, at alt det her nogensinde er sket. Men det kan jeg kun, hvis du også hjælper.”

Harry kiggede interesseret på mig, inden jeg tog en dyb indånding. ”Du skal bare være Harry igen. Og vi skal kunne snakke, som vi plejede. Vil du ikke prøve?” spurgte jeg lidt skrøbeligt. Jeg var bange for, at han ville sige nej, bange for, at han ikke kunne komme videre så hurtigt. Men i stedet for at give mig et direkte svar, så smilede han bare skævt.

”… Så du har hamret ind i hende hele dagen?” spurgte han med et grin, og det fik et smil til at sprede sig på mine læber. Se, det var lige præcis dét jeg mente. Sådan noget snak, som vi plejede. Jeg rystede kort på hovedet. ”Måske ikke hele dagen, men det meste.” svarede jeg beskedent, og grinte lavt.

Det tegnede godt indtil videre. Harry snakkede allerede som om, at det i går slet ikke havde fundet sted. I stedet snakkede vi normalt til hinanden. Lige nu om en lidt mere privat samtale, hvis jeg selv skal sige det, men det gjorde ikke så meget. Så kunne Harry ligesom fatte, at Trish var min, og ikke hans.

Jeg mener, det var trods alt mig, der havde hamret ind i hende det meste af dagen, ikke sandt?

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hmhm. Hvad siger I til det? Tror I Nialls strategi holder i længden? Hjælper det virkelig bare at ignorere problemet? Og lykkes Trish, Harry og de andre at ignorere det, eller bliver problemet bragt op igen? Og hvordan tror I for resten, at turen til New York kommer til blive?

Jeg mangler 3 personer mere, og så er der 100 personer, der har sat denne her movella på deres favorit liste! Wooooow! Jeg kan slet ikke forstå det! Jeg elsker jeg for sygt, og jeres kommentarer til sidste kapitel varmede mit hjerte så meget, og når jeg nogle gange kigger alle kommentarerne igennem, så sidder jeg simpelthen, og er ved at tude, for jeg bliver simpelthen så rørt! 

Tak til jer alle! <3

(hvad angår opdateringer, så går der nok lidt tid, det gælder også på Good Enough, for jeg får meget travlt i de næste par uger, bare så I ved det<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...