Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69767Visninger
AA

7. Party and FUCKING Bullshit

Jeg vågnede næste morgen ved en banken på døren. "Trish! Dine, erhm, venner er her!" råbte min far. Hvornår var han kommet hjem? Erh det ved man aldrig. Jeg missede lidt med øjnene og kiggede på Niall, som jeg lå op af. Han gned sig træt i øjnene. "Venner?" spurgte jeg, og smilede til ham, mens jeg hævede det ene øjenbryn. "Gad vide, hvem det kan være." Niall nikkede. Efter ca. 5 sekunder kigger vi uroligt på hinanden. "Mener han-"

"Hallooooo, må vi snart komme ind?" råbte Zayn og bankede på igen. Jeg nærmest sparkede Niall ud af sengen og prøvede hurtigt at få noget tøj på "To sekunder!" råbte jeg og kiggede stresset på Niall. "Skynd dig din idiot!" Yeah, jeg havde ikke lyst til, at drengene skulle vide noget om Niall og jeg. Nah arh, det er privat! Niall havde endelig fået sit tøj på, og jeg nøjedes med bare at tage mit nattøj på. Jeg skyndte mig over mod døren og lukkede den op. "Hej drenge!" sagde jeg forpustet og inviterede dem indenfor.

"Niall!" sagde Louis vredt, men jeg er pænt sikker på, at han ikke mente det. "Så bliver du bare og sover her, hvad fanden er du for en!" Jeg lukkede døren efter dem og rettede lidt på mit hår, som lignede en stor høstak. "Undskyld, jeg ville komme tilbage, men jeg faldt i søvn her." forklarede Niall. Jeg besluttede at rede min seng hurtigt, mens de snakkede.

"Det er så typisk dig Niall," sagde Harry og satte sig på en stol "men jeg håber, at du idet mindste har sovet godt!" Niall kiggede kort på mig og smilte. "Jeg har sovet rigtig godt." sagde han kækt. Et varmt smil bredte sig på mine læber, og jeg mærkede også mine kinder blusse op en lille smule. Jeg afbrød deres samtale. "Kom i bare herhen for at hente Niall, eller var der noget andet?"

"Selvfølgelig ikke" grinte Liam og kiggede på mig. "Vi kom da også for at tjekke, om du var blevet rask!" Aaaw, jeg var smigret! "Jeg har det faktisk rigtig godt. Tror ikke længere, at jeg er syg!" Jeg gik hen ved mit skrivebord og tændte min bærbar.

"Skal du være asocial?" spurgte Harry og gik over og rodede mig i håret. Som om det ikke var uglet nok i forvejen! "Neeej, men jeg skal lige tjekke min mail!" Harry nikkede og vendte sig om mod de andre drenge. Min computer loggede ind, og jeg gik straks ind for at tjekke min mail. Jeg sukkede da jeg skimmede mine beskeder igennem. Det hele var lektier. Ja når man går på uni, så er man jo nødt til at lave sine ting. Så det meste var bare opgaver, og materiale til dem. "Drenge, jeg tror, at i er nødt til at gå." sagde jeg træt og vendte mig mod dem. "Jeg har fået sendt en ordentlig bunke opgaver, og jeg må hellere se at få dem lavet."

"Helt i orden. Skolen først!" sagde Niall og smilte til mig. Dit lille svin, du skal ikke gå i skole længere, og du har allerede penge nok til at leve resten af livet uden at arbejde. Berømtheder altså. "Så længe du kommer i morgen!" Jeg smilte til ham. "Helt klart!"

***

"Kom ind!" sagde jeg, da det bankede på døren. Jeg lå i min seng med min computer og skrev på livet løs. Abby stak hovedet ind. "Trish? Må jeg godt snakke med dig?"

"Helst ikke." mumlede jeg, da jeg var ret stresset. "Please, det er noget vigtigt." Jeg sukkede lidt og kiggede på hende. "Hvad er det?" spurgte jeg og klappede min computer i. "Det er noget med Niall"

"Ej Abby!" vrissede jeg og afbrød hende. Hun kiggede uskyldigt på mig. "Jeg troede, at det var vigtigt!"

"Det er vigtigt!" "Neeej, det er det ikke!" sagde jeg og rystede på hovedet. "Det eneste der er vigtigt for mig lige nu, er at blive færdig med det her inden i morgen aften, så medmindre du kan hjælpe mig med at redegøre for hvordan menneskehjernen fungerer, så kan du godt droppe det!" Hun bed tænderne sammen og tog fat i døren igen. "Fint! Du er selv udenom det!" hvæsede hun og smuttede ud. Suk, yeah whatever. Jeg orkede bare ikke at høre One Direction facts lige nu. Lige nu handlede det om den her lorte opgave.

***

Jeg trykkede på send, og BAM! Så havde jeg skrevet en stor opgave på lidt over en dag! Det betød så også, at jeg kun havde fået 4 timers søvn, men jeg skulle til fest, så jeg skulle nok blive frisk! Woop! Nu havde jeg ca. tre timer til at gøre mig klar til Nialls fest! Og alligevel endte jeg med at være under tidspres, kender i det? Ah well, det var det hele værd! Jeg havde en kort stropløs sort kjole på og så nogle sorte højhælede. Jeg havde selvfølgelig også en jakke, til når jeg skulle derover, men festen blev holdt hos Niall, så den skulle af, når jeg kom indenfor. Desuden havde jeg lagt et tykt lag eyeliner, noget mascara men ikke så meget læbestift. Jeg havde sat mit hår op med sådan en klemme, så det så rigtig fint ud. Eller, det synes jeg da! Jeg gik forsigtigt ned af trapperne for ikke at falde. Min far kiggede skeptisk på mig. "Du bliver syg!" mumlede han højt. "Jeg er ligeglad!" svarede jeg igen. "Pas nu godt på dig selv." sagde han. Jeg gav ham et hurtigt knus. "Selvfølgelig far! Du har ikke noget at være bekymret for!" Jeg gav slip og løb ud af døren.

***

Jeg rettede en smule på min kjole, da jeg stod ude foran hans dør, og så bankede jeg på. Jeg havde virkelig glædet mig til denne her fest, altså det var helt sindssygt! Døren gik op, og Niall stod og kiggede glad på mig. "Hey! Kom ind!" Jeg trådte indenfor og tog min jakke af, for derefter at hænge den på en knagerække. Efter hvad jeg kunne se, så var der heldigvis ikke helt proppet, men jeg ville tro, at der var omkring 70-80 mennesker? What do I care, jeg skulle bare feste! Og hvem ved, hvis jeg var heldig, så kunne jeg måske være sammen med Niall igen i nat? Man har vel lov at håbe. "Hvad har du så gjort af din far?" spurgte jeg og drejede rundt, så jeg kiggede Niall i øjnene. "Han skulle ud og rejse. Belejligt ikke?" Jeg nikkede, og kiggede mig lidt omkring. Okay, lidt proppet var her. Jeg lagde bare ikke mærke til det før nu. "Har du fået en bar herind?!" spurgte jeg og hævede øjenbrynene, da jeg så den. Rich kid.

"Man skal jo få drinksene et eller andet sted fra!" grinede han og trak mig over mod den. Harry sad ved den og smilede da han så mig. "Hey Trish!" sagde han. Jeg bestilte en drink sammen med Niall, og så sad vi og snakkede med Harry i sådan 10 minutter. "Jeg smutter lige hurtigt." sagde jeg og rejste mig. Drengene nikkede bare, og det var jeg glad for, for jeg orkede ikke at forklare dem, at jeg skulle pisse. Og det lyder så åndssvagt, når man siger, 'jeg skal bare lige ud og pudre næsen ihihihi' Sheesh altså. Jeg gik op på toilettet ovenpå, og gik så ned igen bagefter. Lige som jeg kom hen ved døren bankede det på, og Niall lukkede op. Han kiggede chokeret på den pige som stod i døråbningen. Jeg skulle lige til at spørge, hvem det var, da pigen pludselig overfaldt Niall med et stort kram og et langt kys. Jeg stod bare og kiggede på dem, imens jeg mærkede min krop gå fra hinanden. Hvad? Hvem? Hvordan? Hvorfor? Jeg gik hen til ham og prikkede ham på skulderen. "Hvem er det Niall?" spurgte jeg koldt. Jeg kunne se Nialls desperate ansigtsudtryk, og pigen med det lange gyldenbrune hår svarede. "Jeg er Katie. Nialls kæreste!"

Bitch say what?! Jeg stirrede på Niall og prøvede så at finde mit bedste smil frem. Facade facade facade. "Hyggeligt at møde dig." sagde jeg. "Jeg er Nialls gamle ven, Trish." Mit smil føltes så falskt, men det lod ikke til, at hun bemærkede det. Dumme gås. Jeg tog en dyb indånding. "Jeg går over og tager en drink, hyg jer!" Fuck jeg følte mig ydmyget! Jeg følte mig misbrugt! Gjort til grin! Jeg satte mig hårdt på stolen ved siden af Harry. "Harryyyyyy!" sagde jeg og smilede. "Vi to," begyndte jeg og pegede på hans øjne med mine fingre "vi skal lære hinanden at kende! For Niall skal åbenbart rende rundt med sin kæreste!" vrængede jeg og skulede over til hende. Bitch. Og jeg så også Niall. Fucking idiot. De stod og voldsnavede. Liderlige røvhuller.

"Er Katie her? Jeg troede, hun skulle arbejde." Det troede Niall sikkert også at dømme ud fra hans ansigtsudtryk. "Hvor længe har de været sammen?" spurgte jeg og tog en tår af en drink, mens jeg ivrigt prøvede at kontrollere min vrede. "Omkring halvanden måned vil jeg tro." Jeg spyttede min drink ud i glasset igen. Halvanden fucking måned! Åh Niall, du får SÅ meget røvfuld, når jeg får fat i dig! "Hvor sødt." mumlede jeg og kneb øjnene sammen.

***

Jeg havde siddet og snakket med Harry i en 40 minutters tid, da Niall pludselig stod foran mig. Ad gå væk, det kan være dumhed smitter. "Nå Niall, hygger du dig med Katie?" spurgte Harry. Niall smilede forpustet. "Det var noget af et chok, at hun kom hva?" fortsatte Harry. Niall nikkede og kiggede på mig. Jeg stirrede ligeglad ud i luften, bare for at undgå øjenkontakt. "Hvad synes du om hende Trish?" spurgte Harry. "Jeg har ikke rigtig snakket med hende." mumlede jeg. "Skulle vi så ikke tage at få hende herover?" Jeg kunne mærke, at både Niall og jeg tænkte det samme. 'Fuck nej, det gør det hele meget værre!' Men Harry havde allerede vinket til hende. Niall stillede sig tæt på mig. "Hun er ikke så slem, Trish. Giv hende en chance." hviskede han, og trangen til at slå ham i maven blev større. Det var jo ikke det, det handlede om din spasser! "Så længe du ikke snaver med hende foran mig, er jeg ligeglad!" hviskede jeg surt og vendte hovedet væk fra ham. Katie kom over og viklede sine arme rundt om Nialls hals. Jeg strammede hårdt grebet om mit glas, men smilede alligevel til hende. "Hej igen!" sagde hun glad. "Og hej Harry, får du scoret?" Hun blinkede til ham, så jeg fik lyst til at kaste op. Harry rystede grinende på hovedet. "Ikke medmindre jeg har scoret Trish!" Jeg hævede et øjenbryn og kiggede på ham. "Held og lykke med det." svarede jeg bitchet, og tog en slurk af min drink.

"Hvad med dig Trish? Du er sikkert blevet overfaldt af fyre hele aftenen!" Jeg fnøs. "Ih ja, jeg har siddet og snakket med Harry hele tiden, så alle kunne se, at jeg var optaget, men der er stadig kommet fyre hen hvert 5. minut for at lægge an på mig!" Føl sarkasmen venner. Niall kiggede surt på mig, men stoppede da Katies stemme lød ud over det hele. Irriterende. "Oh my god, jeg kender det godt! Det er SÅ irriterende. Jeg mener, hallo, kan du ikke se, at jeg er optaget?" Jeg kiggede på hende med store øjne. Du følte ikke sarkasmen. Lol du er en dum gås, ahaha! Godt scoret Niall, godt scoret! Jeg nikkede bare og smilte overlegent. "Heldigvis ved alle, at jeg er Nialls og omvendt. Jeg ville ikke kunne holde ud, hvis der var nogle piger, som lagde an på Niall." sagde hun kærligt, og jeg begyndte at smile lumskt. Haha, too late. Selvom. Det var nok mere Niall, som lagde an på mig. Og er det ikke ret idiotisk det der. Hvis hun er jaloux anlagt, så skal man sgu da ikke blive kærester med en kendt dreng, som piger stiller sig i kø for at knalde! Jeg rullede kort med øjnene. "Men det er okay, for jeg ved, at Niall aldrig kunne finde på at være mig utro." Åh, den var god! Jeg begyndte næsten at grine, men hun tog glæden fra mig, da hun ivrigt begyndte at kysse ham. Du havde ét job Niall! Et fucking job, og det var, at i ikke skulle dele spyt foran mig! Vreden indeni mig blev bygget op. Min krop blev varmere og varmere, og til sidst kunne jeg ikke tage det mere!

"Oh for crying out loud, Harry du er single ik' ogs'!?" spurgte jeg vredt. Før han kunne nå at svare, greb jeg fat om hans nakke, og hev ham til mig, så vores læber mødtes. Jeg lod min tunge glide med ind, og sad så og kyssede sådan med Harry i et godt stykke tid. Til sidst havde jeg brug for at få vejret, så jeg rev mig væk med et gisp. Niall kiggede både chokeret og vredt på os begge. Jeg tørrede mig diskret om munden og stirrede ud i luften. "Så faldt hun da vist for din charme alligevel!" grinede Katie. "Vil du med ud og danse skat?" Niall smilede kærligt til hende. "Selvfølgelig smukke." sagde han og kyssede hende sødt på munden, uden at afbryde øjenkontakten med mig, hvorefter han trak hende med ud for at danse. Jeg sad tilbage med Harry, og mærkede hvordan min krop kogte af raseri! Første gang var Katies skyld, men anden gang den var bare led Niall! Gå hen og snav et andet sted!

Vi blev hurtigt joinet af Zayn og en eller anden pige. "Hvad har i gang i?" spurgte han glad. "Jeg skulle bare lige se, hvordan det var at kysse med selveste Harry Styles." svarede jeg og holdt en lille tænkepause. "Ikke værst!" Zayn, Harry og hende pigen grinede. "Hvem er din pige der Zayn?" spurgte jeg højt for at overdøve musikken.

"Ehm, det er Perrie!" Han gav hende et hurtigt kys på munden og smilede. "Nå ja, du er Zayn kæreste! Tillykke med det! Jeg hedder Trish." Jeg gav hende hånden og hun smilede venligt til mig. Zayn puffede til Harry. "Kommer du lige med?" spurgte han. "Så kan pigerne også lære hinanden at kende." Harry og Zayn gik, og Perrie overtog derfor den tomme stol. "Nå, så har jeg mødt endnu en af deres kærester! Som oven i købet er en berømt sanger!" 

"Ja? Hvem har du mere mødt?" Jeg drak noget af min drink. "Katie." sagde jeg surt. Det var ikke meningen, men jeg var altså sur på hende. Perrie rullede med øjnene. Vent. Kunne hun heller ikke lide Katie?! "Nå ja, man gemmer jo det bedste til sidst! Du skal helt klart møde Danielle og Eleanor!" Omg, sagde hun lige det? Perrie, jeg elsker dig! Jeg grinte af hende, og det her var nok et mine første rigtige smil siden Katie kom ind i billedet.

***

Perrie havde fået Eleanor og Daniell herover, og de var alle sammen MEGA søde! Jeg ville elske at have dem som venner! "Er der egentlig nogle af jer, som ved, hvad hende Katie laver? Harry sagde, at han troede hun skulle arbejde, så hvad er hendes arbejde?" spurgte jeg, med lidt væmmelse i stemmen. Danielle stillede sin drink fra sig. "Hun er model." Model? Hende? Oh geez.

"Så vent lige! Du er danser! Perrie er sanger! Og Katie er model!" Jeg kiggede på Eleanor. "Så er vi vist de eneste 'normale' her!" grinte jeg og skålede med hende. "Du går også på universitet ikke?" Hun nikkede. "Jeg studerer politik og sociologi!" "Uf, det lyder som noget fancy noget!" sagde jeg imponeret.

"Hvad studerer du da?" "Psykologi." Perrie slog mig på skulderen. "Det er da også pænt fancyt!" Aaaaw, synes du? Det må betyde, at jeg er klog. Yay! Musikken stoppede pludselig, og folk samlede sig i en stor rundkreds. "Okay! Det er næsten midnat!" råbte Louis. Det var første gang, at jeg havde set ham her til aften. Men jeg havde da mødt hans kæreste! "Bring fødselsdagsbarnet herhen!" fortsatte Zayn. Nå det var dér han blev af! Niall blev slæbt ind i midten, og folk begyndte at tælle ned til midnat. Jeg kunne vel ligeså godt deltage. Pigerne og jeg hævede alle vores glas og talte ned med folk. "3...2...1... 0! Tillykke Niall!" råbte alle i kor, og Niall blev overhældt med vand eller sprut eller et eller andet. Jeg begyndte at grine. Det havde han fortjent, HA! Og lige som jeg var i godt humør, kom Katie ind i midten, og gav sig til at æde hans ansigt. Kannibalisme!

Okay, hun åd ham altså ikke bogstavligt! Eller jo måske, for hun gik virkelig til den!

Min mave slog knuder, og jeg orkede bare ikke at se på det. "Jeg smutter lige udenfor." mumlede jeg med et fjernt blik. "Vi kommer bare med!" Perrie satte sit glas fra sig, og vi gik alle fire ud i haven.

Jeg satte mig på verandaen og kiggede på stjernehimmelen. Det blæste, men jeg havde brug for noget luft. Jeg kunne slet ikke finde rundt i mig selv. Jeg vidste ikke, om jeg var rasende, eller bare ked af det. Niall var et svin. Oven i købet et utro svin. Men det var ikke mig, som han var utro. Det er mig, som han var utro med! Jeg kløede mig fortvivlet i håret. Det største spørgsmål kørte rundt i hovedet på mig.

Hvorfor Niall?

Han virkede slet ikke som typen, som er utro, tro mig, jeg kender ham! Eller jeg kendte ham da. Det kunne da ikke have ændret ham så meget at blive kendt. Nej. Jeg nægtede at tro det! Han måtte have en eller anden grund! Selvom der aldrig er nogen god grund til at være utro. Eleanor lagde en hånd på min skulder og satte sig ved siden af mig. "Er der noget galt?" spurgte hun venligt. Jeg måtte virkelig være en åben bog, siden nogle piger som jeg lige havde mødt, kunne regne ud, når jeg var nede. Jeg rystede bare på hovedet. "Nu jeg tænker mig om, så går jeg lige ind og tager en drink til, så kommer jeg herud igen." sagde jeg og rejste mig. De nikkede, og jeg gik indenfor og hen mod baren. Jeg så Liam sidde der.

"'Sup Liam, drikker du dine sorger væk?" spurgte jeg, eftersom han så lidt bekymret ud. Han smilede kort til mig.

"Nej, jeg kan bare ikke finde Danielle." Aaaw, en lille bekymret skat, det er, hvad du er! "Don't worry, hun sidder udenfor sammen med Perrie og Eleanor." Han åndede lettet op. "Men nu hvor du ved det, bliver du så ikke lige, mens jeg tager en drink? Jeg gider ikke sidde her alene!" Han hev en stol ud som svar, og jeg satte mig på den og bestilte en drink. Jeg sad ikke lang tid med Liam, men det var hyggeligt! Ja det var hyggeligt så længe, det varede, for en hvis person valgte at ødelægge det. Svin.

"Hey Trish, må jeg lige tale med dig?" spurgte Niall nervøst og kiggede på mig. Jeg smilede hoverende.

"Nej!" svarede jeg glad og vendte tilbage til min drink.

Han kiggede surt på mig, og det gjorde mig bare endnu mere tilfreds. "Hvis du har noget at sige, så sig det nu, jeg sidder lige og prøver at føre en samtale!" Jeg smilede drillende til ham igen, og det så ud til, at han hadede det. Jeg tror, at Liam kunne føle den ubehagelige aura mellem Niall og jeg, og han rykkede automatisk lidt bagud. "Jo Trish, det skal være nu!" Niall hev fat i mit håndled, og jeg nåede kun lige at få stillet min drink, før han trak mig med sig. Liam kiggede forvirret på os, da vi forsvandt, og jeg forstod ham ærlig talt godt. Niall hev mig op af trappen og ind i det første rum, han kunne finde. Badeværelset, fuck hvor genialt Niall. Du bliver bare klogere og klogere!

"Trish hold lige op med at være så kold!" befalede han. "Det er virkelig urimeligt!" Jeg kiggede ondt på ham.

"Du har ret. Jeg er den onde, og du er en engel! Og det er da totalt urimeligt, at jeg er sur over, at du gik i seng med mig uden at fortælle mig, at du havde en kæreste, for slet ikke at tale om, at du ikke har fortalt din kæreste om mig! Du har ret. Det er mig som er kold! Ikke dig, som skider på andres følelser!" Hans blik blev lidt mindre vredt. Han kunne idet mindste se, hvad han havde gjort! "Og hvis du vil have mig undskyldt, så vil jeg gå ned og snakke med nogle, som rent faktisk holder af mig!" Erh, hvis det da findes til denne fest. Jeg mener, jeg havde jo kun liiiige mødt de andre piger, det var svært at sige, om de holdt af mig. Jeg prøvede at mase mig forbi Niall, men han fik i stedet presset mig op af væggen.

"Lad mig nu få forklaret mig!" sagde han hårdt og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg lavede en grimasse med munden, men holdt min kæft. "Det har bare at være en god forklaring." mumlede jeg dog lavt. Han sukkede, som om han ledte efter ordene.
"Okay, Katie er min "kæreste"," Jeg mærkede allerede brækfornemmelsen snige sig frem. "men" begyndte han. Jeg lyttede interessant efter. "jeg kan ikke rigtig lide hende."

"Hvorfor er du så sammen med hende?" vrissede jeg og hævede et øjenbryn. Han rystede kort på hovedet. "Det er... kompliceret." Jeg himlede med øjnene. Nå nu var det for kompliceret til at lille mig kunne forstå det! Bare så du ved det Niall, så er jeg ret klog! Det sagde Perrie selv! Indirekte! Og jeg forstår derfor mange indirekte og mange komplicerede ting! Ved du, hvor komplicerede mennesker f.eks. er?! "Trish." sagde han og fik øjenkontakt med mig. "Jeg kan meget bedre lide dig." Der opstod en lille gnist indeni mig. Jeg vidste ikke, om jeg skulle være glad eller forblive vred. Han begyndte at køre sin hånd op ad mit lår. "Det er også derfor, jeg blev sur, da du kyssede med Harry." Jeg fnøs. "Det hjælper altså ikke på sagen, at du så prøver at gøre mig jaloux ved at kysse med Katie bagefter." påpegede jeg. "Det ved jeg. Undskyld. Lad mig gøre det godt igen." Hans hånd gled længere op, og kom ind under min kjole.

"Du har kæreste på." mindede jeg ham om, og forsøgte at få ham til at fjerne sin hånd. Uden held. I stedet gled hans hånd hen, og var ved at finde vej ned i mine trusser. Jeg trak dybt vejret og holdt det, imens han blidt hviskede i mit øre. "Det ved jeg." Han kyssede mig på halsen, og førte bagefter hans læber op til min mund. Lige som han skulle til føre sine fingre op, bankede det på døren. Han trak sig væk, og jeg åndede højt ud. Niall åbnede døren. En eller anden gut stod, og ville sikkert gerne bruge toilettet. Jeg stod stadig og prøvede at få min normale vejrtrækning tilbage, da Niall hev mig med ud. "Næste gang får jeg dig." hviskede han og gik så ned af trappen. Jeg stod et kort øjeblik og havde brug for at få styr på mig selv. Men det var nærmest umuligt. Jeg skyndte mig ned af trappen, og ud til de andre igen. Jeg så Liam sidde med armen rundt om Danielle, og kunne ikke andet end at smile. "Aaaw, hvor kært!" sagde jeg sukkersødt og satte mig ved siden af Liam. "Hvad snakkede dig og Niall om?" spurgte Danielle pludselig. Mit hjerte stoppede et kort øjeblik. ÅH NEJ, hun havde regnet det hele ud, havde hun ikke også?! Selvfølgelig, skylden stod malet i ansigtet på mig! Okay måske ikke skyld. Jeg følte mig ikke skyldig. Men jeg var skyldig! Og nu var jeg afsløret! "Liam sagde, at Niall ville snakke, så hvad var det?" Jeg sank en klump spyt.

 

"Han øh, ville bare høre om æh..." jeg kunne slet ikke komme på nogen udskylning. Og det var lidt noget lort, for de sad alle sammen og kiggede på mig! "Han ville bare høre, om jeg hyggede mig. I ved, vi har næsten ikke snakket, og jeg kender ikke så mange her, så han ville bare sikre sig, at jeg havde det godt!" Oh yeah, det gik måske. Liam rejste sig og hev Danielle med sig. De skulle åbenbart lige ind og danse lidt, hvilket jeg ikke havde noget imod. Ung kærlighed, og alt det der pis! Så længe jeg ikke skulle danse. Jeg hader det. Jeg eeeeelsker at feste, men hader at danse! Jeg er mere den type, som slår sig ned i baren, når man kommer ind. "Hvis i finder Louis, så sig, at han skylder mig en dans!" råbte Eleanor efter dem. "Han har været væk stort set hele aftenen, men lidt frihed skal han vel også have!" sagde hun. 

"Skal han nu også det?" drillede jeg, så både Eleanor og Perrie begyndte at grine. "Jeg tror, ikke at Katie synes, at Niall skal have frihed!" mumlede Perrie og kiggede ind mod festen. Katie stod og gnubbede sig op af ham hele tiden, og hendes latter skar gennem den stille nat. "Tydeligvis ikke." sagde Eleanor og rullede kort med øjnene. Okay, nu ville jeg altså vide det.

"Kan i ikke lide Katie?" spurgte jeg og smilede til dem. De kiggede begge på hinanden, og så på mig. "Det er ikke fordi, at vi ikke kan lide hende," begyndte Perrie "men hun er ligesom... ikke vores smag." Jeg kiggede undrende på hende. "Hvordan mener i?" spurgte jeg. Eleanor svang sit hår, så det lagde sig flot på hendes skulder.

"Jo, hun vil aldrig snakke med os. Hun har sådan et blik, som fortæller, at hun ser ned på os. Fordi hun er en kendt model. Hun gider godt snakke med Perrie og Danielle nogle gange, men overhovedet ikke mig! " forklarede hun. "Hun føler sig hævet over mig, fordi jeg ikke er berømt." Jeg rynkede panden. Der havde også været lidt i hendes smil, da hun så mig første gang. "Så vi snakker ikke rigtig med hende." tilføjede Perrie. "Én for alle, alle for én!" Jeg smilede til hende. "Men i vil da godt snakke med mig ikke? Også selvom, jeg ikke dater nogle fra One Direction!"

"Jeg ved ikke," sagde Perrie. "Du havde da lidt gang i Harry!" Hun blinkede til mig, og jeg tog mig flovt til hovedet. Det var så dumt gjort, det var! Og dog... Det havde virket på Niall. Ha. Jeg håbede bare, at Harry vidste, at jeg ikke var vild med ham eller noget.

"Men selvfølgelig vil vi det!" sagde Eleanor muntert. Det var lige det, jeg havde brug for at høre. Det kunne være, at det kunne gøre denne her frygtelige aften en hel del bedre. Døren gik op, og Zayn kom ud. "Puh, der er vildt varmt derinde!" sagde han og pegede over sin skulder. Han bukkede sig kort ned og gav Perrie et kys for derefter at læne sig op af huset. Han fandt en cigaret frem og fik ild i den. "Jeg vidste ikke, at du røg Zayn!" sagde jeg forundret og smilede skævt til ham. Han så ikke ligefrem stolt ud, men han smilede stadig tilbage. "Det er en dårlig vane." mumlede han. "Jeg ved det, jeg har røget i to/tre år." fortalte jeg og rejste mig op. "Men jeg stoppede endelig for et halvt år siden. Nu prøver jeg at få min lillesøster til at droppe det!" Eleanor kiggede på mig. "Hvor gammel er hun?" spurgte hun og rynkede panden. "Kun 14 år, så hvis ikke jeg får hende stoppet nu, så bliver det en vane resten af livet!"

Jeg sværger, det er et mindst fire måneder siden, at jeg sidst har smagt en cigaret. Det er virkelig vigtigt for mig ikke at falde i igen. De eneste gange hvor jeg har taget en, var hvis jeg var virkelig nede. F.eks. jeg havde en ven, som døde i en ulykke, og jeg var helt knust. Tidspunkter som dem, der tager jeg en cigaret. Når jeg er knust. Men ellers aldrig. "Hvad har i siddet og snakket om?" spurgte Zayn og pustede røgen ud. Jeg kiggede på pigerne. Vidste de andre drenge, at ingen kunne lide Katie? "Bare pigeting!" sagde Perrie og vendte hovedet. Zayn gik hen og satte sig på hug, mens han hvilede sin hage på hendes skulder. "Og hvad er det så for nogen pigeting?" spurgte han forførende og flirtede tydeligt med Perrie. Ikke at jeg bebrejder ham. Det er hans kæreste, og hun er hot, altså, hvordan kan man undgå at flirte med det? Alle deres kærester var faktisk utroligt flotte, søde, lækre, kloge og jeg kunne blive ved og ved! Bortset fra Katie. Ugh. Eller jo, hun var pæn. Det var hun. Og så vidste jeg ikke mere om hende. 

Eleanor og jeg begyndte at grine over, hvordan Zayn og Perrie sad og "diskuterede" med hinanden, fordi Perrie ikke ville sige, hvad vi snakkede om. Drengene vidste tydeligvis ikke, hvad pigerne syntes om Katie, og måske var det bedst at holde det hemmeligt. "Zayn, du vil ikke vide det." mumlede jeg og så Zayn kigge skuffet på mig. "Æv altså."

Igen blev det hyggelige øjeblik ødelagt, da jeg hørte larm indefra huset. Jeg vendte hovedet i den retning og så ind til festen gennem skydedøren af glas. Og på et splitsekund blev hele min aften ødelagt. Niall stod og dansede helt tæt med Katie, og ragede på hende over det hele, mens de havde deres tunger ned i hinandens halse. Der var næsten ikke mere vrede tilbage i min krop, men lidt formåede jeg dog at finde.

'Jeg kan meget bedre lide dig' Jeg hørte Nialls stemme igen og igen, som hvis nogen blev ved med at trykke på replay knappen i mit hoved. Hvis det var sandt, hvad du sagde Niall, hvorfor står du så og kysser hende? Hvorfor står du med dine hænder overalt på hendes krop? Hvorfor opfører du dig som om, i går slet ikke fandt sted? Hvorfor opfører du dig som om, at du er ligeglad med mig?

Det er ikke sådan man viser, at man kan lide folk. Det er sådan man sårer folk. Jeg kæmpede hårdt for ikke at lade de tårer som var opstået i mine øjne forlade dem. "Zayn, må jeg ikke få en smøg?" spurgte jeg monotont. Jeg kiggede ikke på ham, men holdt mit blik fast på Niall og Katie, men jeg kunne stadig høre, hvor forvirret hans stemme lød. "Jeg troede, du var holdt helt op?"

"Jear, men af og til så får jeg bare brug for en. Til specielle lejligheder."

Zayn gav mig en cigaret og tændte den for mig. Jeg sugede ind så røgen fyldte mine lunger, og straks havde jeg det lidt bedre. Faktisk så var jeg lykkelig nu! Okay lidt noget bullshit, for det var jeg langt fra. Jeg prøvede desperat at flytte mit blik, så det kiggede på noget andet, men det var næsten umuligt. For selv når jeg ikke kunne se det, så vidste jeg, at det skete. Netop nu. Jeg sukkede lydløst og lukkede øjnene. Men alt jeg kunne se, var det billede, som havde brændt sig fast på min nethinde. Jeg var færdig med cigaretten på det, som virkede som sekunder for mig, men som nok var flere minutter i virkeligheden. Jeg smed jeg den bare fra mig. De kiggede alle tre bekymrede på mig, sikkert fordi jeg pludselig var blevet så stille. Jeg prøvede at finde mit bedste smil frem. 

"Jeg har virkelig brug for en drink, nogen der vil joine?"

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

'Allooooooo!

Okay, hvad synes i om det? Vil virkelig gerne høre jeres mening!

Og skriv også gerne, hvad i synes om historien so far!

Btw, det her kapitel er på over 5300 ord, så jeg vil også gerne vide, om det måske blev for langt, eller om det er okay med nogle lange kapitler ind imellem!

Tak alle mine djlige læsere<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...