Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69394Visninger
AA

18. My tears speaks for me

Jeg vågnede op i næsten samme stilling, som jeg faldt i søvn i. Helt tæt op ad Niall, mens vores fingre stadig var flettet sammen. Et smil krøb hen over mine læber, da jeg lagde mærke til det. Jeg strakte min arm, så jeg kunne få fat i min mobil, og se hvad klokken var.

Fuck.

Klokken var 11:37, og hvis jeg skulle være ved London Eye klokken 12, så skulle jeg vidst have fart på!

Modvilligt sprang jeg ud af sengen, så Niall gjorde en pludselig bevægelse. ”Hvad fuck..?” mumlede han forvirret og træt, mens jeg gik forvirret rundt i værelset. Jeg ledte efter mine bukser, og da jeg endelig havde fundet dem, tog jeg dem hurtigt på. Bagefter løb jeg stresset ud i køkkenet, og hældte noget morgenmad op i en skål. Jeg tog en mælk ud af køleskabet, hældte det over min morgenmad, og fandt en ske, så jeg kunne proppe mig med mad.

Det var ikke et kønt syn det her. Mit hår var uglet og filtret, der var stadig meget få makeuprester fra i fredags i mit ansigt, og nu løb der mælk ned af min hage, fordi jeg ikke kunne finde ud af at ramme munden med skeen! Fuck alt… Idet mindste spildte jeg ikke på mit tøj, for selvom jeg stadig havde Nialls trøje på, så gad jeg ikke at have pletter på den.

Niall kom ud i køkkenet, idet sekund, jeg satte min skål fra mig. ”Trish, hvad fuck sker der?” spurgte han, og gned sig i øjnene. Jeg kiggede på ham, han havde stadig ikke taget tøj på, så jeg havde frit udsyn til… ja alt. Det var jo ikke fordi, hans underbukser ligefrem skjulte alt helt perfekt, man kunne stadig ’se’ ’lille Niall’.

Eller skulle jeg hellere sige ’store Niall’? Blink, blink, see what I did there?

Okay never mind.

Jeg lod kort mit blik glide op af ham, inden jeg tørrede mig om munden. ”Jeg skal bare være inde ved London Eye om et kvarter,” svarede jeg, og gik hen for at spejle mig i køleskabslågen. Gisp, mit hår var jo hæsligt. ”Jeg kan ikke gå ud sådan her!” hvinede jeg stresset.

”Hvad skal du derhenne?” spurgte Niall, og ignorerede min hårkrise. Jeg kiggede på ham. ”Møde Perrie. Men som sagt, så kan jeg ikke gå ud sådan her! Har du en børste?” Jeg kiggede håbefuldt på Niall. Han så lidt tænksom ud. Behøvede han virkelig at tænke sig om, for at huske om han havde en børste? Det tegnede vist ikke så godt.

”Det tror jeg ikke,” sagde han til sidst. ”Det tror du ikke?” gentog jeg. What da fuck, hvordan kan han ikke være sikker på, om han har en børste eller ej.

”Bare dæk håret med noget, hvis du synes, det er så slemt.” sagde Niall optimistisk. ”Med hvad?” spurgte jeg tilbage med et suk. Niall gik ud af køkkenet, og jeg fulgte nysgerrigt efter. Han tog fat i en hue, som hang på knagerækken ude i gangen, og så vendte han sig mod mig. ”Her,” sagde han, og trak huen ned over mit hoved. Jeg kneb øjnene sammen i ca. 3 sekunder, og mærkede så efter på mit hoved.

”Du kan låne min beanie,” sagde han venligt, og klappede mig på hovedet. Nå det var ikke bare en hue, det var en beanie… hvad fuck er forskellen? Mærkevaresnob.

”T-tak,” mumlede jeg en smule forfjamsket. Jeg smilede til ham, og kiggede mig selv i spejlet, som hang i entréen. Okay, okay, det så præsentabelt ud. Awesome. Jeg rettede ryggen, og tog mine sko og jakke på. ”Kan jeg nå ind til London Eye på 10 minutter?” spurgte jeg Niall, efter at have kigget på min mobil. ”Ja ja, det er vildt tæt på!” forsikrede han mig om. Jeg nikkede hurtigt, og åbnede døren. ”Tak for denne gang Niall,” sagde jeg glad. Niall smilte. ”Vi ringes ved.” Og med de ord trådte han et skridt tættere på, og gav mig et kort kys på kinden. Jeg boblede kort indeni, og nikkede, inden jeg løb ud af døren. Jeg bandede kort af mig selv. Jeg ’boblede’. Hvad fanden er det for noget at sige?! Jeg skal ikke ’boble’, når Niall gør noget! Fuck alt.

***

”Perrie!” sagde jeg begejstret, da jeg fik øje på hende i menneskemængden. Hun småløb hen imod mig, og slog armene om mig. ”Fuck, hvor er det godt at se dig i god behold!” mumlede hun, og slap mig så. Jeg smilte lidt akavet, og kiggede væk. ”Nå, men du ville snakke om noget?” sagde Perrie nysgerrigt. Jeg lod mine øjne møde hendes, og så nikkede jeg. ”Yeah lad os… lad os finde en café, så kan vi snakke dér.” sagde jeg.

 

Vi fandt hurtigt en Starbucks, og vi gik ind, bestilte noget, og så satte vi os ved et bord, som lå lidt isoleret, fordi det var placeret bagerst og i hjørnet. ”Hvordan har folk det?” spurgte jeg, og hentydede til de andre, som havde været med i byen den aften. Perrie trak på skuldrene. ”Jeg tror, at de alle sammen har været lidt bekymrede, men nu har de jo fundet ud af, at du har det fint så…” ”Vent, hvordan ved de, at jeg har det fint?” spurgte jeg undrende.

”Niall skrev til alle, at du havde det fint nok, lidt rystet, men du var okay.” sagde hun, og tog en tår af sin kaffe. Jeg spærrede kort øjnene op. Niall og jeg havde været sammen hele lørdag, men han havde stadig formået at få sendt den sms. Den snu ræv.

”Undskyld, at jeg sådan ødelagde jeres aften, og gjorde jer bekymrede.” mumlede jeg flovt. Perrie tog hurtigt sin kaffe væk fra sig. ”’Undskyld’?!” gentog hun utilfredst. ”Tag dig sammen! Du ødelagde ikke aftenen, og det er ikke din skyld, at vi alle sammen er sådanne nogle bekymrede typer!” sagde hun lidt hårdt, da hun sikkert gerne ville have det banket ind i hovedet på mig.

Og de kunne umuligt have været syge af bekymring alle sammen! Eller hvad? De var jo nogle søde mennesker, og jeg ville sikkert have været ude af mig selv af bekymring, hvis der var sket noget med nogle af de andre. Bortset fra Katie. Og jeg tør vædde med, at Katie heller ikke var bekymret. Overhovedet!

”Jo, hun var faktisk overraskende bekymret,” sagde Perrie langsomt. Jeg kneb øjnene lidt sammen. Havde Perrie lige læst mine tanker? Det kunne da ikke passe, det var umuligt. Hvis jeg kender mig ret, så havde jeg bare talt højt. Fandens mig. Men vent, hvad var det Perrie lige sagde?!

”Var hun det?!” spurgte jeg chokeret, og tog en tår af min egen kaffe. Perrie nikkede. ”Ja hun var helt… menneskelig.” sagde hun med en lidt ironisk klang i stemmen, mens et skævt smil bredte sig på hendes læber. Jeg grinte kort af hende, inden hun fortsatte. ”Ja hun stod i hvert fald med tårer i øjnene og den slags, og vi andre måtte trøste hende lidt, efter i var kørt.”

Jeg hævede overrasket øjenbrynene. Tænk engang, det havde jeg ikke regnet med. ”Hun gav også Niall lov til at tage med dig, og det var Niall i hvert fald ret glad for. Deres kys virkede i hvert fald meget følelsesladet.” Det gav et stik i mig. ”Det kan også bare være, at han er meget forelsket.” mumlede Perrie modvilligt, og drak af sin kaffe. Jeg knyttede næverne under bordet, og bed mig lidt i læben.

”Han er ikke en skid forelsket i hende, det hele er jo falskt!” sagde jeg højt, hvilket straks fik Perrie til at tysse på mig. Hun kiggede chokeret på mig. ”Hvor ved du det fra?” spurgte hun næsten skræmt. Jeg gjorde en hurtig bevægelse med hovedet. ”Niall fortalte mig det for en måneds tid siden.” svarede jeg hurtigt. ”Han kan ikke fordrage hende, det sagde han!”

”Jeg ved det,” sagde Perrie. ”Men jeg tror, at han er løsnet lidt op for hende.” Jeg rystede svagt på hovedet. Det kunne han da ikke. ”Men,” hviskede jeg vredt. ”Hvad vil der så ske med mig?” ”Hvad mener du?!” spurgte Perrie forvirret, og fik øjenkontakt med mig. Pis. Hvorfor sagde jeg det?! Var jeg komplet idiot?! Det tror jeg faktisk, at jeg er!

Mine øjne flakkede. ”Trish, hvad mener du med det?!” spurgte hun igen. Jeg slikkede mig nervøst om læberne. ”Øhm jamen… altså,” Jeg fumlede med ordene. Hvordan skulle jeg forklare mig ud af det her? Det kunne jeg ikke. Jeg sukkede højt. ”Okay… vil du vide det?” spurgte jeg, hvilket fik Perrie til at nikke ivrigt. ”Hell yeah,” mumlede hun, inden jeg tog en dyb indånding.

”Jeg går i seng med Niall,” hviskede jeg, og tog en tår af min kaffe. ”DU HVAD?!” råbte Perrie højt, så jeg næsten tabte min kop. ”For fucks sake, ti dog stille!” vrissede jeg, og tørrede den ene dråbe kaffe, som der var landet på bordet, væk. Perrie tog sig fortvivlet til hovedet. ”Men, men, men,” begyndte hun, mens hendes øjne udvidede sig. ”Jeg forstår ikke?”

Jeg nikkede, og tog endnu en dyb indånding. ”Okay, Niall var sur over, at han havde fået en fake kæreste, og så for at vise management, at han gjorde, hvad der passede ham, lavede vi ligesom en aftale.” ”Og det er, at I går i seng med hinanden?!” spurgte hun. Jeg kiggede kort væk, og nikkede. ”Hvad fuck…” mumlede hun bagefter, og kørte en hånd rundt i ansigtet.

”Problemet er…” begyndte jeg, og fik Perries opmærksomhed. ”Der er mange problemer,” indskød hun lavt, inden jeg fortsatte. ”Det er jo sådan noget, ’no strings attached’, altså der skal ikke blandes følelser ind i det… men,” Jeg kiggede ned. Hvor førte det her egentlig hen? Hvor ville jeg hen med det? ”Tror du, at du er ved at få følelser for Niall?” spurgte Perrie, og læste praktisk talt mine tanker. Denne her gang gjorde hun det altså, og det var stadig lige skræmmende.

Jeg åndede noget luft ind mellem tænderne. ”Jeg ved det ikke. Jeg bliver bare så… gal ved tanke om, at han kan lide Katie.” tilstod jeg. Perrie nikkede forstående. ”Men tror du ikke bare, at det er fordi, du ikke kan lide tanken om at blive ’kasseret’?” spurgte hun ligefremt. Jeg hævede tænksomt øjenbrynene. ”Tjoh, det kan godt være…” mumlede jeg. Det var da en mulighed? Jeg kunne virkelig ikke lide det faktum, at han ville vælge Katie over mig, og at det hele ville være slut. ”Jeg mener, hvis det er det eneste, som gør, at du tror, du har følelser for Niall, så er det nok ikke andet end lidt jalousi.” sagde Perrie og grinte kort. Jeg smilede. Jeg havde selvfølgelig følt lidt andet, men det var ikke alvorligt! Perrie havde ret! Jeg var bare lidt jaloux! Selvom jeg hader at indrømme det…

”Så…” sagde Perrie lumskt, og lænede sig ind over bordet. ”Hvordan er Niall i sengen?” Jeg grinte lavt, og lænede mig også lidt frem. ”Tjah, hvordan er Zayn?” spurgte jeg tilbage, hvilket fik hende til at grine lidt forlegent.

 

Zayns synsvinkel

Jeg lå hjemme på sofaen og stenede tv. Det var søndag, vi havde en fridag, og så var Perrie ikke hjemme, så der var ikke meget at lave. Mest fordi jeg ikke orkede at gå ud og være social.

Pludselig ringede min mobil, og nok kunne jeg lide at være asocial, men når nogen ringede til mig, så tog jeg den selvfølgelig. Det krævede heller ikke at jeg skulle bevæge mig, så det var fint nok. ”Hallo?” sagde jeg, da jeg tog imod opkaldet. ”Hey Zayn, det er Niall.” lød det i den anden ende. ”Hey Niall, hva så?” Der lød en kort stilhed i røret, inden han begyndte at snakke igen.

”… Jeg er helt væk, Zayn,” Jeg rynkede uforstående panden. ”Hvad mener du?” spurgte jeg, og satte mig op. ”Jeg kan ikke finde rundt i en skid!” Han lød forvirret, og muligvis en anelse fortvivlet, hvilket gjorde mig lidt bekymret. ”Hey, slap af, og forklar dig lidt nærmere,” sagde jeg roligt. Der hørtes et suk. ”Okay… sagen er, at… jeg tror, jeg er ved at falde for Katie?”

Jeg holdt et grin inde, da jeg hørte alvorligheden i hans stemme. ”Det mener du ikke, vel?” spurgte jeg. Han svarede ikke. ”Niall, du tager pis på mig!”

”Det ville jeg ønske, at jeg gjorde! Men… jeg er seriøs,”

Jeg kløede mig forvirret i håret. ”Nå men… tillykke med det, tror jeg,”

”Tillykke?! Hvad fuck er der at sige tillykke for?!” Hans stemme var helt op og køre.

”Jamen hvis du er faldet for Katie, så er det da skønt. Tænk dig nu bare lidt om, er du sikker på, at du er forelsket i hende?” Jeg var ærlig talt lidt bekymret. Hvis Niall var forelsket i Katie, så var det da godt for ham, men jeg var bange for, om Katie havde de samme følelser. Hun måtte på ingen måde såre Niall, det ville jeg ikke kunne holde ud af se på.

”Altså… ja. Det er jeg.” svarede han, hvilket fik mig til at hæve øjenbrynene. Kunne det virkelig passe? Hvordan kunne han hade hende den ene dag, og så være forelsket i hende den anden? ”Okay så, men hvad er så problemet?” spurgte jeg. Der måtte jo være en grund til, at Niall havde ringet.

”Øhm… det er ligesom fordi… der er også en anden pige, som jeg ret godt kan lide,”

Jeg klaskede min hånd op i panden på mig selv, og sukkede. ”Mener du virkelig det?!” spurgte jeg træt, da jeg godt kunne se, at det her ville blive indviklet. ”Hvem af dem, kan du bedst lide?” spurgte jeg roligt.

”… det ved jeg ikke,” svarede Niall. Jeg stønnede frustreret. Fuck. ”Årgh Niall, du gør det ikke ligefrem let!” sagde jeg efterfulgt af et grin. ”Hvor længe har det her stået på?”

”Jeg fandt først sådan rigtig ud af det her for et par dage siden.”

”Det var sent,”

”Jeg ved det…”

”Hvem er den anden pige? Kender jeg hende?” spurgte jeg nysgerrigt. Niall trak lidt på det.

”D-det er bare en pige, som jeg har haft noget med her for tiden,” sagde han lidt tøvende.

”Vent, hvordan har du ’haft noget’ med hende?!” spurgte jeg, og havde allerede en dårlig fornemmelse i maven. Ikke Niall, det kunne han da ikke finde på, uanset hvor meget, han hadede Katie. Niall sukkede skyldigt, og allerede dér vidste jeg, at det var sandt. ”Ja, jeg har haft sex med hende.”

Jeg sukkede en smule skuffet. ”… Du har været Katie utro?” konstaterede jeg efter lidt tids stilhed. Jeg kunne høre Nialls vejrtrækning i telefonen. ”… Ja, men-” ”Men?! Der er ikke noget ’men’ Niall! Det er virkelig dårlig stil!” vrissede jeg. Niall plejede da ikke at være sådan. Jeg havde aldrig forestillet mig ham være utro. Det var virkelig et chok.

”Jeg ved det! Men kan vi ikke lige se bort fra det faktum?! Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre!” Fortvivlelsen i hans stemme fik mig til at bløde op en smule. Det var jo Niall, vi talte om, hvordan kan man være vred på ham? Det kan man, men det er svært. ”Jeg ved heller ikke, hvad du skal gøre… måske skulle du så holde dig til Katie? Og så skal du stoppe med at være sammen med hende den anden, som jeg stadig gerne vil vide hvem er.” sagde jeg, og ventede tålmodigt.

”Beklager, jeg siger det ikke. Jeg synes ikke, det er fair overfor hende.” Okay, det kunne jeg så godt forstå. Men jeg var stadig nysgerrig. Jeg sad og tænkte lidt over, hvem det mon kunne være, men Niall forstyrrede mine tanker. ”Men mener du virkelig, at jeg så skal holde mig til Katie?” spurgte han. Jeg nikkede af ren refleks, selvom han ikke kunne se det. ”Det er da det nemmeste, og hvis du kan lide dem lige godt, så hold dig til Katie.”

”Du har nok ret… tak man, det hjalp virkelig.” sagde Niall, en smule flovt. Jeg begyndte at smile. ”Haha, det var så lidt, det bliver aldrig rigtig kedeligt at hjælpe dig med dine hjertesorger!” grinede jeg, og Niall grinte også lidt. ”Okay Zayn, jeg smutter nu, endnu en gang tak for hjælpen! Vi ses,”

”Ses,” sagde jeg, og lagde på, hvorefter jeg hørte en dør lukke i. ”Perrie?” spurgte jeg højt, og lidt efter genkendte jeg hende, da hun stak hovedet ind i stuen. ”Hej!” sagde hun med sin livlige stemme, som fik mig til at smile. Bag hende så jeg pludselig Trish, og det overraskede mig meget, men jeg var glad for at se hende, så var jeg sikker på, at hun havde det godt. ”Hej Zayn,” sagde hun venligt. ”Hej, har du fået det bedre?” spurgte jeg lidt forsigtigt. Hun nikkede, hvilket jeg tog som et tegn til ikke at snakke mere om det. Jeg rejste mig op, idet jeg så Perrie gå hen imod mig. Hun strakte halsen, og lod sine læber møde mine i et kort kys. Pludselig var der noget, som vibrerede i min lomme.

”Okay, er du meget glad for at se mig, eller er det din mobil?” spurgte Perrie sarkastisk. Jeg grinte kort, inden jeg tog min mobil op. ”Måske begge dele?” mumlede jeg, hvilket fik Perrie til at smile, som udviklede sig til et grin, da der var en bag os, som hostede. ”Jeg er her stadig.” sagde Trish høfligt. ”Så gem dine 20 cm til senere.” Jeg smilte kort, og kiggede så forvirret på hende. ”… 20 cm?” gentog jeg spørgende, hvorefter Perrie straks gik over mod Trish, og hviskede noget, hvilket ærlig talt gjorde mig lidt utryg. Åh nej, hvad havde de talt om?

Jeg havde glemt alt om min telefon, indtil den pludselig holdt op med at ringe. Jeg kiggede ned på den. ”Hm, hemmeligt nummer,” mumlede jeg. Så kunne jeg ikke ringe tilbage. ”Jeg troede lige, at det var Niall igen.” sukkede jeg, og lagde min mobil ned i min lomme igen. Perrie løftede nysgerrigt øjenbrynene. ”Hvad skal det suk til for?” spurgte hun. Jeg rystede halvt på hovedet. ”Han ringede her før, og var helt ude af den, fordi han muligvis er forelsket.”

”Forelsket?! I hvem?!” spurgte Trish hurtigt. Jeg kunne jo sagtens sige det, både Trish og Perrie kendte sandheden om Katie. ”I Katie,” sagde jeg roligt, og kiggede ned. ”Og så også en anden-” Jeg kiggede op, og så på Trish, der stod med tårer i øjnene. Jeg så forvirret på hende, mens Perrie lagde en hånd på hendes skulder. Hvad skete der?

Trish nikkede nærmest forstående, og smilte, inden der trillede en tåre ned af hendes ansigt. ”G-godt for ham,” hviskede hun grådkvalt, og vendte brat om. ”Trish!” sagde Perrie højt, og tog fat i hendes arm, hvorefter hun hev hende ind i Perries og mit soveværelse. Jeg stod tilbage i stuen, helt fortumlet og intetanende. Hvad var der lige sket? Pludselig kunne jeg høre høje hulk indefra værelset, og så traf eg beslutningen, at jeg ville gå derind. Jeg ville vide, hvad der foregik.

Jeg gik med bestemte skridt hen imod døren, og åbnede den lidt på klem. Jeg kunne høre pigerne snakke. ”Hvem prøver jeg at narre,” græd Trish. ”Selvfølgelig var det bare sex for ham, han er jo en dreng, men jeg? Jeg troede virkelig, at jeg kunne lade være at få følelser for ham, men det kan jeg ikke! Jeg troede, at det bare var helt normal jalousi, det var ikke noget seriøst, men…” Hun tog en dyb indånding. ”Tanken om, at Niall er med en anden pige, tager livet af mig, Perrie! Den knuser mit hjerte! Og det værste er, at han bare har brugt mig! I den sidste måneds tid, så har han bare brugt mig! Og nu, hvor han er forelsket i Katie, så kan han bare smide mig væk!”

Perrie tyssede på Trish adskillelige gange, men det hjalp ikke. Jeg ved heller ikke, hvorfor hun skulle tysses på. Var det, så jeg ikke skulle høre det? For det var i hvert fald for sent. Jeg havde hørt det hele, og jeg var chokeret. Isæt fordi… Trish havde åbenbart følelser for Niall. Og ikke sådan venskabelige følelser, men mere end det.  Jeg følte mig forpligtet til at gøre et eller andet, eftersom jeg var den eneste, som vidste, hvordan alle parter havde det i det her trekantsdrama. Eller… jeg vidste ikke, hvad Katie gik og tænkte, men det kunne være, at jeg skulle se at finde ud af det.

Jeg gik et par skridt væk fra døren, og fandt min mobil frem, hvorefter jeg ringede Katie op. ”Zayn?” sagde hun forundret, da hun tog telefonen. Jeg tog en dyb indånding. ”Ja, det er mig,” sagde jeg. ”Vi skal snakke sammen, så hurtigst som muligt.”

”Jeg har travlt de næste par dage, men hvis det er virkelig vigtigt, så kan vi mødes på onsdag?” foreslog Katie, og selvom jeg syntes, at der var lige lovlig lang tid til, så gik jeg med til det. ”Jeg skriver, hvor og hvornår vi mødes. Farvel.” sagde jeg, og lagde på, før hun kunne nå at protestere. Det her var virkelig forvirrende. Hvad fanden havde Niall rodet sig ud i?!

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej med jer alle sammen! Nyt kapitel, yay<3 Hvad synes I om det? Og hvad tror I, at der sker nu? Let me know in the comments below<3

Okay, men tak fordi I læser med, elsker jer alle sammen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...