Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69555Visninger
AA

38. Lost

Jeg havde så ondt indeni. Mit bryst gjorde fysisk ondt. Som om nogen blev ved med at hamre en knytnæve ind mod min brystkasse. Jeg blev ved med at se billederne fra artiklen i mit hoved. Det fik mig til at føle mig så dum. Jeg var så dum. Alting var blevet afsløret. Eller ikke alting, for folk kendte langt fra hele historien bag det her. Men de vidste, at Niall var utro. Det ville ændre folks syn på ham. Drengene ville miste fans, og folk ville vende sig mod Niall. Så mange ville være så skuffede, og det hele var min skyld, fordi jeg havde overtalt ham til at være sammen med mig i smug. Men nu hvor vi var blevet opdaget, så var det slut. Drengene skulle betale en fandens masse penge til Katies modelbureau, på grund af den latterlige kontrakt, og det frydede sikkert bare den lille kælling. Hun sad sikkert og grinte for sig selv lige nu.

Zayn hev vredt sin mobil ud af Nialls hånd, men det fik ikke Niall til at ændre ansigtsudtryk. Han stod som lammet og stirrede ud i ingenting. Langsomt vendte han sig mod mig, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere, da hans øjne kiggede på mig. Jeg stod bare og bed lidt i min finger af ren nervøsitet. Jeg var så blank, hvad fuck skulle vi gøre ved det her?

Luften i rummet var så anspændt, at det næsten skar i min hals, når jeg trak vejret. Forsigtigt kiggede jeg op på Niall. ”… Undskyld,” sagde jeg oprigtigt, selvom jeg godt vidste, at det ikke ville hjælpe den mindste smule. Mine fødder bragte mig tættere på Niall, og langsomt lagde jeg mit hoved ind mod hans hals, mens hans arme lagde sig rundt om mig. ”Jeg har ødelagt alting igen… undskyld.”

Først ødelagde jeg det hele, da jeg gik i seng med Harry, og denne gang ødelagde jeg det ved at gå i seng med Niall og blive fanget i det. Hvis jeg dog bare kunne tænke mig lidt om.

”Hey, nej, du har ikke ødelagt alt,” skyndte Niall sig at sige, mens han aede mig på ryggen. Han skulle til at snakke videre, da en høj ringetone afbrød ham. Jeg løftede hovedet og kiggede på Liam, der tog sin mobil frem, og han kiggede kun kort på den, inden han sukkede og svarede.

”Det’ Liam,” sagde han kort og begyndte at gå rundt i rummet. Jeg kunne svagt høre nogen råbe i telefonen, og det gjorde mig ikke ligefrem tryg. ”Hvordan kunne I være så skødesløse?!” vrissede Zayn, og det fik Niall til at stramme grebet om mig. ”Jeg vidste, at det var en dårlig idé, at I tog i byen, I tænker jer aldrig ordentligt om!”

Mit blik fandt hurtigt gulvet. Jeg følte mig som et lille barn, der blev skældt ud af sin far. Hvilket minder mig om, hvis min far fandt ud af, at det var mig på de billeder, så ville han myrde mig. Åh gud, og så tænk på Nialls familie, de kunne jo se, at det var ham, gad vide, hvordan de havde det med det.

”Zayn, slap af,” bad Niall og holdt mig tættere ind til sig. Jeg fik denne her følelse af, at han prøvede at beskytte mig fra de onde ord, som blandt andet Zayn lukkede ud. Men jeg kunne vel ligeså godt vænne mig til det, for fra nu af ville der ikke blive smidt andet end onde anklager i hovedet på mig og Niall.

”Jeg vil ikke slappe af!” svarede Zayn hårdt og slog ud i luften. ”Ved I, hvor alvorligt det her er?! Vi har koncert om to fucking dage, og så vælger I at lave det her mediestunt!”

”Vi gjorde det jo ikke med vilje!” forsvarede Niall sig med, men hans argumentation var for svag. Ja, det var et uheld, det var ikke meningen, at de billeder skulle havne i offentligheden, men det var vores egen skyld, for vi skulle have været mere forsigtige.

”Ja… ja- okay!” sagde Liam fortvivlet ovre i den anden ende af rummet, og jeg kiggede nysgerrigt over mod ham. Han tog kort telefonen væk fra øret og holdt en hånd over den. ”Management er rasende!” hviskede han så højt som muligt, inden han snakkede videre.

Pis også. Det kunne umuligt være godt. Jeg så allerede for mig, hvordan mig og Niall nærmest skulle splittes fra hinanden. Og det knuste mit hjerte.

”Selvfølgelig… ja… farvel.” Liam lagde på og kiggede over på os andre. ”Vi skal til akut møde med management, inden vi skal til lydprøve,” sagde han, og det fik mig til at spænde i hele kroppen. ”Så Niall, se at få noget tøj på.” Modvilligt trak Niall sig fra mig, og han gik ind på værelset for at klæde sig på. Jeg var ikke meget for at være alene sammen med drengene lige nu, så jeg fulgte hurtigt efter Niall.

Han var allerede næsten påklædt, da jeg trådte ind i værelset, han havde tydeligvis skyndt sig. Og det skulle jeg også, hvis jeg skulle nå at komme med. Jeg gik hurtigt hen til min kuffert, som jeg stadig ikke havde pakket ud, og fandt et par bukser, som jeg begyndte at tage på.

”Hvad laver du?” spurgte Niall pludseligt bag mig, men jeg vendte mig ikke om for at svare. ”Tager tøj på,” mumlede jeg kun hurtigt, inden jeg tog en sweater uden over min nattrøje. ”Hvorfor?” spurgte Niall, selvom jeg tror, at han godt kendte svaret. Jeg rettede lidt på min sweater og vendte mig mod ham. ”Jeg tager med,” svarede jeg og gik ud af værelset, mens Niall råbte noget efter mig.

”Nej, det gør du ikke!” lød det fra ham, men jeg var ligeglad. Jeg havde været med til at starte det her lort, det var kun fair, at jeg tog med dem hen til mødet. Jeg var kun lige kommet ind i stuen, da Niall hev fat i mine skuldre og vendte mig om. ”Trish! Du tager ikke med derhen!” sagde han alvorligt og kiggede mig i øjnene.

”Men je-” ”Nej!” afbrød Niall hurtigt. Hans stemme lød højt i mine ører, hvilket skræmte mig en lille smule, for det var sjældent, at Niall råbte sådan her af mig. ”Bliv her,” bad Niall, og hans stemme var pludselig blevet en del blødere. Han strøg forsigtigt noget af mit hår væk fra mit ansigt. ”Bliv her, babe, bare bliv her. Det er bedst sådan.”

Jeg havde ikke lyst til at blive, det var ikke min natur at blive tilbage, mens andre fiksede noget rod, jeg havde lavet. ”Hvorfor må jeg ikke komme med?” spurgte jeg svagt, ”Jeg forstår det ikke Niall, hvorfor må jeg ikke komme med og prøve at fikse det her! Jeg er jo en del af det!” Min stemme hævede sig en smule, for alt det her blev for meget for mig. Jeg var frustreret og angst over alt det her, og jeg ville bare løse det så hurtigt som muligt.

”Trish, gør nu for én gangs skyld bare, hvad jeg beder dig om!” råbte Niall ind i hovedet på mig, og jeg skulle til at svare igen, da Harry afbrød os. ”Vi har ikke tid til det her, Niall du kommer med, og Trish du bliver her!” sagde han bestemt, og vinkede Niall til sig. Drengene begyndte lige så stille at gå hen imod døren, mens jeg stod tilbage. Alene… det skulle blive løgn, skulle det.

”Nej glem det, jeg tager med!” råbte jeg og gik hen mod dem, da Zayn vendte sig om og kiggede vredt på mig. ”Synes du ikke, du har gjort nok skade!”

Hans ord fik mig til at stoppe brat op midt i det hele. Det var ikke fair, det kunne han ikke være bekendt. Det var ikke med vilje, at jeg havde skabt problemer, det var ikke min intention. Hvorfor gjorde han mig til skurken?

Uden yderligere ord skubbede drengene Niall med ud og smækkede døren efter dem, hvilket efterlod mig alene. Helt alene. Jeg begyndte at blive svimmel, som om det hele ramlede sammen for øjnene af mig, og det var for meget. Kvalmen steg indeni mig, og jeg løb ud på badeværelset for at kaste op. Jeg havde helt klart drukket for meget i går, så med tømmermænd og denne her nervøsitet, var det nærmest en selvfølge, at jeg ville kaste op.

Jeg krummede mig sammen på badeværelsesgulvet efter at have kastet op i toilettet. Jeg følte mig så svag indeni lige nu. Og magtesløs. Der var absolut intet, jeg kunne gøre.

 

Nialls synsvinkel

”Zayn, du kan ikke sige sådan noget til hende!” råbte jeg, da drengene trak mig med ned af gangen og hen imod elevatoren. Jeg havde prøvet at vride mig fri fra dem efter Zayns kommentar, for jeg kunne nærmest se Trishs knuste ansigtsudtryk for mig, og det var noget af det sidste, jeg nogensinde ville se.

”Nå, men det var jeg nødt til,” sagde Zayn koldt, hvilket ærlig talt gjorde mig rasende. ”Det var ligesom det eneste, der fik hende til at blive.” Han slap min arm, da elevatordøren lukkede, hvorefter han krydsede armene og kiggede surt ind i væggen. Hvad var han så skide sur over?

Den korte tur i elevatoren var rigtig anspændt. Ingen sagde noget, alle var vrede, og der var generelt bare dårlig stemning. Jeg brød mig ikke om det, mig og drengene plejede aldrig at være uvenner på denne her måde. Det gjorde mig utryg.

Vi steg sammen ud af elevatoren og begyndte at gå hen til udgangen af hotellet, da det værst tænkelige syn var for øjnene af os. Der var paparazzier overalt udenfor. ”Ah shit!” bandede Louis frustreret. Jeg var enig, det her var noget lort, det sidste jeg orkede var at svømme gennem havet af fotografer og nysgerrige journalister.

”Drenge, kom, vi skal af sted!” lød det fra Paul, der stod henne ved døren. Jeg sank en klump, inden jeg gik over til ham og gjorde mig klar til at blive hjulpet ud til bilen. Et par af vores andre bodyguards var allerede ved at lave en sti til os, så vi næsten kunne løbe direkte ud til bilen, hvilket ville gøre det hele en del lettere, men det var svært at få lavet den sti.

Paul åbnede døren og sendte os ud en efter en, og af en eller anden grund skulle jeg åbenbart ud til sidst, hvilket nok var det dummeste træk nogensinde. Det var jo mig, de var ude efter. Folk råbte og skreg af os, idet sekund vi kom ud, og det sprængte næsten mine trommehinder.

Utallige spørgsmål blev smidt i hovedet på mig, hvilket gjorde mig ør. Min hjerne kunne ikke følge med, jeg kunne knapt høre, hvad der blev spurgt om, fordi alle råbte i munden på hinanden. Men et bestemt spørgsmål blev ved med at gå igen; så mange gange, at jeg fik hørt det tydeligt.

”Hvem er pigen, Niall?!”

Og det måtte jeg ikke svare på. Så ville management da først slå mig ihjel. Det lykkedes mig at forblive nogenlunde rolig trods de mange provokerende spørgsmål, der blev stillet, og efter hvad der føltes som evigheder, blev jeg endelig skubbet ind i bilen sammen med de andre drenge.

”Det var intenst,” mumlede Liam, og jeg nikkede enigt. Men udover det, så sagde vi ikke noget på hele turen hen til management. Bilen kørte hen til bygningen, hvor management var, og der var heldigvis ikke lige så mange mennesker uden for den bygning, som vores hotel. Derfor blev vi forholdsvis hurtigt eskorteret ind i bygningen og dernæst op til mødelokalet.

Min mave gjorde mere og mere ondt for hvert skridt, jeg tog. Det var som at gå i skole igen, og jeg var blevet sendt ned til rektor, fordi jeg havde lavet problemer. Det værste ved det, var, at jeg havde fået hevet drengene med ind i det her, og hvad end konsekvensen af alt det her ville blive, så ville det gå ud over os alle.

Vi stod ude foran døren, og jeg havde ikke lyst til at gå ind. Og der var ingen af drengene, der prøvede at give mig styrken til det. Zayn kiggede bare surt og utilfredst på mig, hvis han da kiggede på mig, og Harry og Louis prøvede at undgå at kigge på mig. Liam var den eneste, som bare prøvede at virke lidt støttende, og han nåede også at give mig et enkelt klap på ryggen, inden vi gik ind til mødet.

Der var ikke mange derinde, kun omkring 6 mennesker udover mig og drengene. Men to af de 6 mennesker var Katie og hendes manager. ”Heeej verdens bedste kæreste!” sang Katie ironisk for at provokere mig, og allerede der opstod en enorm knude i min mave. Jeg skulle virkelig prøve at beherske mig.

”Hmm, jeg må hellere kigge i et spejl, mens jeg siger det, så taler jeg trods alt til den rigtige person,” fortsatte hun, og hvis det ikke var fordi, at Liam hev mig med hen og sidde, så var jeg gået amok på hende allerede.

Der var stilhed i et stykke tid, efter vi havde sat os. Marco, vores manager sad med foldede hænder og tog nogle dybe indåndinger, inden han kiggede over på mig. ”Hvad tror du helt præcist, du har gang i?” spurgte han roligt, men med en vred undertone. Jeg stirrede lidt ud i ingenting.

Hvad skulle jeg svare?

”Han er utro, er det ikke ret ligetil?” sagde Katie og kørte en hånd igennem sit hår, mens hun smilede ondt. ”Jeg er sikker på, at der er en anden forklaring på det, Katie,” sagde Marco og kiggede så forventningsfuldt på mig. Jeg bed mig lidt i en af mine fingernegle. Der havde efterhånden været så mange løgne, måske var det på tide at sige sandheden?

Problemet var, at jeg ville blive slagtet levende, hvis jeg faktisk indrømmede at have været utro. Både af management og medierne. Det kunne jeg ikke risikere.

”Hør her, der er billeder, der beviser det, jeg tvivler på, at han blev voldtaget!” vrissede Katie og pegede på mig, mens hun snakkede til Marco. Jeg sukkede lidt og lænede mig tilbage i min stol. Det var næsten umuligt at prøve at forsvare mig selv, som Katie sagde, der var billeder af det hele. Jeg var færdig.

”Vel Niall, du blev ikke voldtaget af tøsen, gjorde du?” spurgte Katie og lænede sig ind over bordet og hen imod mig. Jeg rynkede kort på næsen. ”Nej, selvfølgelig gjorde jeg ikke det!” vrissede jeg vredt tilbage.

Katie satte sig tilbage i sin stol og krydsede roligt armene. ”Kan vi ikke afslutte mødet nu, alle her ved jo, at Niall har været utro,” mukkede hun.

”Nå, ved vi alle det?” spurgte Zayn pludseligt, hvilket på en eller anden måde skabte et lille gnist af håb inde i mig. ”Jeg ved ikke noget om, at Niall har været utro,” fortsatte han, hvilket fik Katies øjne til at lyne mod ham.

”Bare drop det Zayn,” hvæsede hun.

”Hvad skal jeg droppe? Du kommer med den påstand, at vi alle kender til Niall såkaldte utroskab, men jeg tror, at du er den eneste,” sagde Zayn roligt, og jeg kunne godt se, hvor han ville hen med det her. Han ville benægte alt, og han ville have de andre med.

Katie bed tænderne sammen. Det var let at spotte, hvornår hun var vred, og det var hun i den grad lige nu. ”Hvorfor diskuterer vi overhovedet det her, der er billeder af Niall o-” ”Hvem siger, det er Niall?” spurgte Louis og deltog dermed i samtalen. ”De billeder er ikke fantastisk kvalitet, det kunne også bare være en, der lignede.”

”Årh hold dog op!” sukkede Katie højlydt. ”Det kan I da ikke mene! Sidder I virkelig og tror, at I kan komme af sted med den forklaring?!”

”Vores forklaring er lige så god, som dine såkaldte beviser,” sagde Liam alvorligt, og det fik Katies øjne til at udvide sig drastisk. Jeg begyndte at kunne se pulsårerne dukke op på hendes hals, så hun var nok tæt på at eksplodere. Hun rejste sig hurtigt op fra sin stol og knyttede næverne, inden hun slog hænderne ned i bordet.

”Hør her, måske tror I, at I kan komme af sted med den løgn herinde, men tro mig, der er ingen i den virkelige verden, der køber den! I alle mediernes og fansenes øjne er Niall det utro kryb, som han er! Han er en løgner og en bedrager, præcis ligesom jer andre!” råbte hun højt, så hun blev helt rød i hovedet. Jeg sad lidt overvældet og iagttog, hvordan hendes blik skiftede mellem os alle. Og hendes blik så ikke bare vredt ud; det så også såret ud på en eller anden måde.

”Hvis det er sådan her, at mødet skal fungere, så vil jeg ikke deltage! I stedet vil jeg gå min vej og vente på, at I betaler de £10 millioner,” sagde hun og forlod lokalet kort efter.

Åh nej. Pengene. Den fandens kontrakt, som jeg ikke havde kigget igennem, ødelagde alting. Hvis jeg kunne flå den i småstykker, så ville jeg, men desværre var det Katie, der rendte rundt med den, eftersom hun havde været med til at forhandle en smule. Måske… kunne jeg prøve at overtale hende til at rive den i stykker?

Det var forsøget værd.

”… Katie!” råbte jeg efter hende og rejste mig fra min stol. Drengene kiggede forvirret på mig, præcis ligesom alle andre i lokalet, men jeg var ligeglad. Det var ikke mødet med management, der var det vigtigste lige nu, det var mødet med Katie.

Jeg løb ud af lokalet og fulgte lyden af Katies højhælede sko, der ramte gulvet. Hun var gået hurtigt, men jeg indhentede hende hurtigt efter at have løbet efter hende. ”Katie!” sagde jeg, da jeg så hende stå og vente på elevatoren, der åbnede lige efter, og da hun så mig komme imod hende, skyndte hun sig ind i elevatoren og trykkede på samtlige knapper for at få dørene til at lukke.

”Vent!” råbte jeg og nåede lige ind i elevatoren, før dørene lukkede, hvilket fik Katie til at knurre ad mig. ”Gå ad helvede til Niall!” vrissede hun og undgik al form for kontakt med mig. ”Tror du virkelig, at jeg gider høre på dine sølle forklaringer?! Jeg har forstået det vigtigste, og det er, at du har været mig utro, og var ikke god nok til at skjule det!”

”Hey! Hvordan ville du have det, hvis du blev tvunget til at være sammen med en-” begyndte jeg og prøvede at forsvare mig selv, men Katie ville ikke lade mig tale ud. ”Tvunget til at være sammen med en, som du ikke kunne lide, jo tak, det har jeg fattet! Jeg har fattet, at du ikke kan lide mig, og jeg kan godt sætte mig ind i den situation, for jeg er ligesom den anden part, er jeg ikke?!” råbte Katie uden så meget som at kigge på mig.

”Forskellen er, at du ikke fandt en anden, som du blev forelsket i,” sagde jeg roligt og satte hænderne i siderne. Hendes underlæbe begyndte at bævre en smule, og hvis hun begyndte at græde, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre.

”… Du elsker Trish?” spurgte hun skrøbeligt og kiggede ned. Jeg kiggede alvorligt på hende i et stykke tid, inden jeg sukkede lavt. ”Ja, jeg elsker hende. Jeg elsker hende meget,” svarede jeg roligt.

”Så meget, at du var villig til at såre mig for at være sammen med hende?” spurgte Katie igen, og spørgsmålet kom lidt bag på mig. Pludselig løftede hun hovedet og kiggede direkte på mig. ”Hader du mig virkelig så meget, at du ville ydmyge mig på denne her måde?!” skreg hun.

”Det var ikke meningen, at vi skulle ydmyge dig, jeg gad bare ikke finde mig i den åndssvage kontrakt, som vi er bundet til!” forsvarede jeg mig med. ”Og kan du for resten ikke se, at det er lidt sygt, at jeg skal betale £10 millioner, bare fordi jeg er sammen med pigen, jeg elsker?!”

Katie klemte øjnene lidt sammen og så koldt på mig. ”Du har ret, det er sygt,” begyndte hun, og et kort øjeblik var jeg så naiv at tro, at hun måske havde overgivet sig. ”Du kan nøjes med at betale £5 millioner!”

Og bang, der blev håbet om, at hun faktisk var en god person, skudt ned.

”Prøv dog for helvede at sætte dig ind i, hvordan jeg har det!” vrissede jeg højt, hvilket fik Katie til at spærre øjnene op.

”Hvad med at du gør det samme! Du har ydmyget mig på det groveste, Niall! Og du tror måske, at du har vundet det her spil, men det har du i den grad ikke!” hvæsede hun.

Jeg spærrede uforstående øjnene op. ”Hvad for et spil?!” spurgte jeg skingert. Hendes tankegang var jo absurd. ”Katie, det her er langt fra et spil-” ”Åh det er i den grad et spil! Det er som… skak! Og jeg ved det, for jeg har faktisk haft en taktik!” afbrød hun, og jeg skulle til at råbe tilbage, indtil hendes ord trængte ind i mit hoved. ”Hvad mener du?” spurgte jeg med bange anelser.

”Som jeg har sagt før, så vidste jeg, at dig og Trish havde noget kørende, jeg vidste bare ikke hvad. Men det indrømmede du heldigvis til det sidste møde, vi var til, og så vidste jeg præcis, hvordan jeg skulle tackle det,” startede Katie ud med og gav mig et lumskt smil. ”Alt jeg gjorde, var at forbyde jer at være kæresteagtige i offentligheden, for jeg vidste, at I så ville være sammen i al hemmelighed. I er ret forudsigelige begge to. Det eneste jeg så skulle vente på, var, at I dummede jer ved at blive fanget af paparazzierne. Og endnu en gang, I er ret forudsigelige, så jeg vidste, at det ville ske før eller siden. Og i går skete det endelig.”

Jeg kiggede forarget på hende. ”Du er jo syg,” mumlede jeg, hvilket fik hende til at se fornærmet på mig. ”Nej Niall, jeg er bare ikke typen, der kan lide at tabe! Og det har jeg heller ikke tænkt mig!” bed hun tilbage. Jeg rystede på hovedet af hende. Hvordan kunne man være så konkurrencesyg?

”Nå men…” sagde jeg og gned mine tindinger en smule. ”Joke’s on you, for det er ikke alle, der tror på denne her historie med, at jeg er utro. Mine fans vil bakke mig op, og så længe ingen ved, at pigen er Trish, så er der intet problem. Du har måske snuppet et par af mine bønder, men du har endnu ikke taget min dronning.” Jeg smilede hoverende til hende, men hun gengældte det blot.

”Det ser måske godt ud for dig nu Niall, men hvis man spiller sine brikker rigtigt, så kan jeg let tage din dronning,” truede hun og kiggede mig i øjnene. Vi stod sådan i et lille stykke tid, inden hun fnøs. ”Jeg må indrømme Niall, jeg troede virkelig, at du ville have nosserne til at indrømme det her.”

”Hvad hentyder du til?” spurgte jeg koldt og klemte øjnene lidt sammen.

”Jeg hentyder til det, der skete oppe i mødelokalet! Tænk, at du bare lod dine bandmedlemmer dække over dig på den måde, fordi du ikke turde indrømme, at du har haft sex med Trish!” spyttede hun tilbage, og jeg var efterhånden blevet rigtig træt af alt det her. Træt og vred.

”Jeg kan godt indrømme det, det var ikke min idé at lyve,” hvæsede jeg vredt.

”Virkelig? For jeg har stadig ikke hørt dig indrømme det helt.” sagde Katie og stak hænderne lommerne.

Jeg knyttede næverne. ”Hvad vil du have mig til at sige?! At jeg har været i seng med Trish bag din ryg?! At jeg har været utro med Trish?! Fint! Jeg siger det! Jeg har været utro med Trish, og vi har haft sex flere gange, end du formegentlig har haft i hele dit liv!”

Katie kiggede pludselig knust på mig, og jeg troede, at jeg måske var gået en smule over grænsen, indtil jeg opdagede den virkelige grund.

Hun skulle spille såret over for alle de fotografer og journalister, som stod ude foran elevatoren. Jeg havde været så optaget af Katie, at jeg ikke havde lagt mærke til, at elevatordørene var gået fra hinanden. Og nu havde jeg afsløret mig selv helt, for alle journalisterne havde helt sikkert hørt det.

”Hvordan kan du sige sådan noget?!” hvinede Katie, mens tårerne hobede sig op i hendes øjne. ”Er dit hjerte lavet af sten?!” Hun råbte så højt, at hun lige netop overdøvede de mange råb fra menneskerne rundt om os. Jeg nåede knapt at sige noget, inden Katie slog sin hånd mod min kind i en hurtig bevægelse, hvorefter hun gik et skridt bagud. Jeg tog mig hurtigt til kinden og kiggede chokeret over mod hende. Hun vendte hovedet og smilede lumskt til mig.

”Sig farvel til din dronning, Niall,” hviskede hun, inden hun begyndte at ’græde’ igen, og jeg kunne ikke styre mig selv længere. Hun havde lokket mig i utallige fælder, hun havde altid bragt mig i problemer, hun havde narret mig, nu havde hun også ydmyget mig ved at stikke mig en lussing foran alle de her paparazzier, og nu ville hun lange ud efter Trish også?! Min vrede var kommet op på et level så højt, at jeg ikke kunne kontrollere mine egne handlinger længere.

”Din lille møgluder!” råbte jeg så højt, at det rungede i hele lokalet, og jeg begyndte straks at jagte Katie. Jeg tog mig næsten ikke af alle de nysgerrige spørgsmål, der blev smidt i hovedet på mig, lige nu kunne jeg kun fokusere på Katie.

”Hvis der er nogen, der er fej, så er det dig!” råbte jeg efter hende, og det fangede hendes opmærksomhed, for hun vendte hovedet og så vredt på mig. ”Hvis du virkelig går så meget ind for indrømmelser, hvorfor indrømmer du så ikke det hele?! Sandheden om vores ’forhold’!”

Katies øjne udvidede sig af skræk, hvilket gav mig en god fornemmelse. Jeg kæmpede mig igennem de mange folk for at prøve at komme hen til hende, inden hun nåede helt ud af bygningen. Og jeg tænkte ikke noget igennem over hovedet. Jeg var ved at afsløre alt. Alt om mig og Katie. Indtil nogen greb fat i min arm.

”Er du rigtig klog?!” vrissede Harry, der havde fat i mig, og hans øjne lynede. Jeg blev lidt klarere i hovedet og indså, hvor dumt jeg lige havde opført mig. Og pludselig blev den gode fornemmelse fra før erstattet af en rigtig dårlig en i stedet.

Jeg nåede ikke at sige noget, før Harry og jeg blev hjulpet af en af vores bodyguards, der hjalp os udenfor og ind i vores bil, hvor de andre drenge også sad. De råbte alle sammen af mig. Utallige ord gik ind gennem mit ene øre og ud af det andet. Jeg begravede mit ansigt i mine hænder, mens drengene fortsat skældte mig ud.

Det her var virkelig noget lort. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre nu! Hvad ville Trish ikke sige, når hun fandt ud af, at jeg havde afsløret det hele?! Jeg havde sat et angreb imod hende i gang. Der var så mange mennesker, der ville svine hende til nu. og selvom Trish var stærk, så var jeg i tvivl, om hun var så stærk.

Jeg havde virkelig ødelagt alting, og nu var jeg bare helt fortabt.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Oh snap! Det var ikke så godt! Niall og Trish tænker sig bare ikke rigtig om her for tiden, gør de?

Hvordan skal de slippe ud af det her? Kan alt det her løses, eller er alt tabt? Jep, gad vide, hvem der sætter den anden skakmat ;)

Tak til alle mine dejlige læsere, der er efterhånden en del af jer, og det er helt vildt! I love you guys<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...