Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

147Likes
288Kommentarer
71599Visninger
AA

15. Let's play truth or dare- I dare you (part 1)

Trishs synsvinkel

Jeg åbnede lige så stille øjnene, og så direkte ind i Nialls sovende ansigt. Han havde armene om mig, og vi lå helt tæt. Jeg smilede til ham, selvom han ikke kunne se det, men han var simpelthen så sød, at jeg ikke kunne lade være. Mmm, jeg havde sovet rigtig godt. Bare ærgerligt, at min mobil skulle ødelægge det. Jeg satte mig op i sengen, da alarmen på min mobil blev højere og højere. "Ih altså," mumlede jeg vredt, da jeg ikke kunne få øje på den. Jeg vred mig ufrivilligt ud af Niall greb, og trådte ud af sengen, da jeg så noget lyse henne i en tøjbunke. Mine bukser lå der, og min mobil lå i en af lommerne. Hurtigt slukkede jeg for alarmen.

Pis også, jeg skulle jo i skole. "Trish?" sagde en træt stemme. Jeg kiggede over mod Niall, som søvnigt gned sig i øjnene, og kiggede lidt forvirret rundt, fordi jeg ikke lå ved siden af ham. "Bare sov videre Niall." sagde jeg mildt. Niall satte sig halvt op i sengen, og støttede sig kun på sine albuer. Dynen gled ned, og afslørede hans overkrop.

"Hvad skal du?" spurgte han. "Jeg skal i skole," svarede jeg, og lagde min mobil tilbage i lommen på mine bukser. "Og jeg havde egentlig tænk mig at gå, uden at du opdagede det. Så jeg ikke forstyrrede din søvn." Niall gabte kort. "Aha? Og du ville ikke bare hævne dig på mig, fra dengang jeg gik uden at vække dig?" spurgte han, og smilede.

Jeg grinte kort. "Nej, jeg er ikke et svin ligesom dig." svarede jeg. "Det havde ellers været en god idé!" Niall fnøs, og gav mig elevatorblikket. Jeg stod stadig i den T-shirt, som jeg havde lånt, og den dækkede knap nok mine lår, så der var masser at kigge på. Niall smilede skævt. "Kom lige herover," sagde han forførende, og gjorde et nik med hovedet. Jeg rystede på hovedet. "Jeg skal i skole Niall." 

"Kom nu bare herover kort!" insisterede han, og jeg overgav mig. Jeg smed mine bukser på gulvet igen, og gik hen til sengen, hvorefter jeg kravlede hen, og satte mig på Nialls mave. Jeg bøjede mig forover, og kyssede ham intenst på munden. "Hvad synes du om i går?" spurgte Niall. Jeg rettede mig op, og så forvirret på ham. "Hvad mener du?" spurgte jeg.

"I går. Da drengene var gået." fortsatte Niall, og lagde en hånd på mit lår. Jeg stirrede lidt ud i luften.

I går? Skete der noget i går? Lavede vi noget? Det kunne jeg slet ikke huske! Nej hvor pinligt! Hvorfor kunne jeg ingenting huske?! Måske var det virkelig kedeligt? Nej, nej det kan det ikke være. Jeg har jo været i seng med ham før, jeg ved, hvordan han er i sengen. Men... alle kan jo have en dårlig dag...? 

"Nåeh..." sagde jeg tøvende. "Det var... godt." Jeg kiggede Niall i øjnene. Han nikkede. "Ja? Sjovt, at du synes det, for vi lavede ikke noget i går. Du faldt i søvn." sagde han, og kiggede seriøst på mig. Mit ansigt begyndte at skifte farve til ildrød, og det fik ham til at grine. "Jeg skulle bare drille dig Trish." grinte han. Jeg tog hænderne op foran mit ansigt. Hvor var han irriterende! Sådan at sidde, og nærmest give mig dårlig samvittighed, og så er det bare en stor joke.

"Du er, og bliver, et svin!" sagde jeg, og kiggede ham i øjnene. "Hey, du faldt i søvn i går, det er dig, som er ond!" grinede han. Jeg lagde hovedet på skrå. "Hvad insinuerer du?" spurgte jeg, og smilede svagt til ham. Niall åbnede munden. "At da jeg virkelig havde brug for dig-" "Brug for mig? Du var bare liderlig!" afbrød jeg, og lagde mine hænder på hans bryst. Han himlede med øjnene. "Så siger vi det! Pointen er, at du skylder mig Trish." sagde han lavt og forførende.

"Ah, nu kan jeg se, hvor du vil hen med det her." sagde jeg, og lod mine hænder glide op og tage fat om hans hals, mens jeg lænede mig endnu mere ind over ham. "Morgensex." mumlede jeg, og så smilet brede sig på hans læber. Hans hænder bevægede sig fra mine lår og længere op, så han havde fat om min røv. Jeg pressede vores læber sammen i et hedt kys.

"Men desværre," mumlede jeg og afbrød kysset. "Så skal jeg være i skole om en time." Skuffelsen stod malet i Nialls ansigt, og jeg kæmpede hårdt for ikke at grine. "Din skole er så tæt på," sagde han bestemt, og trak mig ned, så jeg lå helt tæt ovenpå ham. "Og ellers så giver jeg dig et lift. Selvom det næsten ikke kan betale sig." Jeg fnes en smule. "Jeg ved ikke Niall. Jeg har test i dag, det er ret vigtigt, at jeg kommer til tiden."

"Nu tager det jo heller ikke en time at have sex, vel?" Jeg grinte højt, og tog mig til ansigtet. "Nej, men jeg skal jo også gøre mig klar! Få tøj på, spise morgenmad!" sagde jeg, og kiggede på Niall, som om det var indlysende, hvilket det også var.

"Tager det en time for dig?! Du må være et umådelig langsomt kvindemenneske." mumlede Niall, og gav mig et misbilligende blik. Jeg kneb øjnene sammen. "Med en attitude som den, så får du i hvert fald ikke noget af det her!" sagde jeg, og gjorde en bevægelse med min hånd, som indikerede, at 'det her' var mig. Niall sukkede højt, og kastede sit hoved bagover. Jeg rystede svagt på hovedet.

"Okay så!" grinede jeg, og han løftede straks hovedet igen. "Men kun på en betingelse! Du skal følge mig i skole bagefter... Og intet forspil!" Niall fnøs. "Deal!"

***

"Niall, kom nu, hurtigere!" råbte jeg, mens jeg begyndte at miste pusten. Jeg stønnede kraftigt, og Niall satte tempoet op en smule. "Jeg kommer!" råbte han igen, og stønnede også selv. "Du er ikke hurtig nok!" prustede jeg irriteret. "Skynd dig, ellers kommer jeg for sent!" Jeg vendte hovedet, og endelig kom Niall op på siden af mig.

"Hvem skulle have troet, at jeg kunne løbe hurtigere end dig?" grinede jeg, mens vi løb mod min skole, side om side. Niall rynkede på næsen. "Det er du ikke, jeg havde bare lidt forhindringer på vejen!" sagde han, og løb langsommere, da vi var ved min skole nu. "Men ved du, hvad der virkelig overrasker mig?" spurgte han, og åndede kraftigt ud. Jeg rystede på hovedet, og prøvede at finde pusten igen. "At vi begge er i så dårlig form, at vi mister pusten efter en 5 minutters løbetur!"

Jeg grinte højt, og holdt mig for munden. "Nå ja, vi havde også lige spist morgenmad, man kan ikke bebrejde os! Desuden," begyndte jeg, og stoppede op foran trapperne til den velkendte bygning. "Så fik vi vidst også motioneret nok i morges." mumlede jeg, og blinkede til ham. Niall smilede, og trak mig ind til et kram. "Vi ses på fredag!" mumlede han ind i mit hår. Jeg nikkede, og trak mig væk. "Held og lykke med testen!" sagde Niall, og begyndte at gå lidt bagud. "Tak!" råbte jeg, da jeg begyndte at gå op af trapperne, og afstanden mellem os derfor blev større.

Jeg vendte mig om, og småløb op af trapperne, og hen til mit klasselokale. "Trish!" råbte Josh. Jeg fik hurtigt øje på ham, og han sad og pegede på en plads ved siden af ham, som var spærret til mig. Jeg pustede noget af mit hår foran øjnene væk, og slog mig ned ved siden af ham. "Jeg var lige bange for, at jeg var kommet for sent!" grinte jeg, og kiggede på Josh. "Er du nervøs?" Han rystede på hovedet. "Nah, jeg har en god fornemmelse. Desuden, så er det vidst en ret let test!" svarede han. Jeg nikkede forstående. "Det håber jeg!"

***

Let, min bare røv!

Okay okay, testen var ikke decideret svær, men den var i hvert fald heller ikke nem! "Hvis jeg er heldig, så får jeg 7!" sagde jeg, og kløede mig i håret. "Det siger du hver gang!" sagde Nicole. Jeg trak på skuldrene, mens jeg gik ud af klasselokalet. "Jeg skal forresten spørge jer om noget!" sagde jeg, da vi var kommet ud.

"Hvad er det?" spurgte Trent, og stoppede op ved sit skab. "Skal i noget på fredag?" spurgte jeg. Trent kiggede på Nicole. "Ja, jeg skal hjem og besøge min familie, og de vil gerne have, at jeg tager Nicole med." svarede han. Nicole rødmede kort. Ja hvis i skulle være i tvivl, så er Trent og Nicole sammen. Som i kærester. Og de er noget af det sødeste! Anyways... "Ah ærgerligt," sagde jeg skuffet. "Hvorfor?" spurgte Nicole.

"Jo, mig og Josh havde snakket om at tage i byen på fredag, og i går blev jeg også inviteret i byen af nogle venner fra min 'Irlands-tur'..."

"Åh nej! Du brænder mig ikke af!" sagde Josh og afbrød mig med en hævet pegefinger. "Slap af!" vrængede jeg, og slog hans hånd væk. "Jeg ville spørge, om i ville tage med i byen sammen med dem! Nu er det jo så kun Josh, som jeg skal spørge..." Nicole lagde hovedet på skrå. "Hvilke venner er det?" spurgte hun mistænksomt. Jeg holdt vejret kort, og smilede så. "Berømte venner." svarede jeg, og så hendes mund forme sig som et 'o'.

"Fra din Irlands-tur?! Jamen mener du, at du er blevet venner med hele One Direction?!" spurgte hun forbavset. "Ja, det vil jeg godt tage mig den frihed at sige, at jeg er! Og de er virkelig fantastiske okay! Så please, vil i ikke sige ja!" bad jeg, og lavede hundeøjne til Josh. "I kommer til at feste med One Direction og deres kærester for den sags skyld!"

"Josh, du er nødt til at sige ja! Det er jo mega nice!" sagde Nicole, og bakkede mig op. Hun var sikkert selv lidt skuffet over ikke at skulle med alligevel. Josh trak lidt på det, men lyste op i et smil alligevel. "Hvorfor ikke, jeg skal jo være sikker på, at har været i gode hænder i Irland!" svarede han. Jeg rullede med øjnene. "Du er åndssvag! Men tak tak tak!" hvinede jeg.

Ord kunne ikke beskrive, hvor lettet jeg faktisk blev. Josh er bare sådan lidt overbeskyttende, og han har altid godt kunne lide at have rollen som bedsteven, så han er sikkert bange for, om drengene skal overtage den. Men hovedsagen er, at han tager med, og det er fantastisk!

***

Fredag. Klokken var halv syv. Om aftenen selvfølgelig. Jeg havde netop lagt min makeup, og var derfor klar til at tage af sted, da det ringede på døren. "Jeg smutter!" råbte jeg, mens jeg gik ud af mit værelse, og hen mod hoveddøren. Jeg tog en jakke over mig, og proppede mine nøgler ned i en af lommerne, før jeg gik ud. Jeg havde valgt ikke at tage en kjole på, men i stedet nogle stramme jeans, en top, og så nogle højhælede sko.

Jeg gik så hurtigt jeg kunne ned af trapperne i opgangen, og så Josh stå udenfor. "Skal vi smutte?" sagde jeg begejstret, og begyndte at gå. Harry havde skrevet til mig, hvor og hvornår vi skulle mødes, og han skrev, at han ville vente ude foran den klub, vi skulle hen på. På den måde kunne han være sikker på, at vi kom ind!

Efter en 10 minutters gang eller deromkring, ankom vi til klubben. Der var proppet udenfor, og jeg begyndte at blive nervøs for, om der var plads. "Wow, det er en eksklusiv klub hva?" mumlede Josh, og kiggede mod indgangen. "Er du sikker på, at vi kan komme ind?" Jeg nikkede ved lyden af hendes spørgsmål, og fandt min mobil i min bukselomme. "Jeg ringer bare til Harry!" mumlede jeg, og tog mobilen op til øret, efter at have tastet nummeret ind. Harry var hurtig til at svare.

"Hey Trish, hvor er du?" råbte Harry for at overdøve larmen af mennesker. "Jeg er udenfor, men jeg er ikke sikker på, at vi kan komme ind, medmindre du kommer og hjælper os!" svarede jeg, og spejdede i køen af mennesker efter Harry. Pludselig kunne jeg genkende hans brune semikrøllede hår, og lidt dårlige holdning. Jeg vinkede ivrigt, og til mit held, så fik han øje på mig. Han løb hurtigt hen, og lagde en arm om mig for at kramme mig halvt.

"Hej Trish!" sagde han begejstret, og trak sig fra mig. "Og du er Trishs ven, regner jeg med?" fortsatte han, og kiggede på Josh. Harry fik præsenteret sig selv for Josh, og omvendt. "Skal vi?" spurgte jeg, og hentydede til, om vi ikke snart kunne gå ind, for jeg frøs fucking meget. Harry nikkede, og gjorde tegn til, at vi skulle følge med.

Larmen var ikke til at holde ud, og den blev bare højere og højere jo længere vi kom hen til klubben. Da vi endelig havde maset os succesfuldt gennem menneskemængden, og Harry havde fortalt dørmanden, at vi var med ham, så var vi inde! Og selvmon musikken var utrolig høj, og folk larmede abnormt meget, så var jeg allerede helt op og køre!

"Kom, lad os finde de andre!" råbte Harry for at overdøve larmen, og tog fat i min hånd. Jeg sørgede for, at Josh også fulgte med, mens Harry trak mig af sted. Og midt i menneskemængden så kunne jeg genkende nogen. Det var Perrie, og er du gal, hvor havde jeg savnet hende! Jeg slap Harrys hånd.

"Perrie!" hvinede jeg, så hun vendte sig om, og smilede stort. "Trish! Jeg har sådan savnet dig, hvor er det fedt, at du kunne komme!" sagde hun begejstret, og lagde armene om mig. Perrie fik øje på Josh bag ved mig, og trak sig fra mig. "Hvem er din fyr?" spurgte hun mistænksomt. Jeg kiggede på Josh, og rystede på hovedet. "Nå det er Josh, det er min ven!" svarede jeg. 

"Nå? Jamen godt at møde dig," sagde Perrie venligt, og rakte en hånd frem mod Josh, som tog imod den. "I lige måde... Perrie?" sagde han tøvende. Perrie smilede stort og nikkede. "Skal i ikke hen og hilse på de andre?" spurgte Perrie. "Jo vi var ved det, da jeg så dig og nu..." begyndte jeg, og vendte hovedet for at se, om jeg kunne få øje på Harry. "... nu er Harry væk."

Perrie stillede sit glas, da vi åbenbart var oppe ved baren. "Kom, jeg ved, hvor de er!" Perrie guidede os gennem folkene, og endelig ankom vi til et bord i hjørnet, hvor hele 'slænget' var. "Se, hvem jeg fandt!" sagde Perrie, og viste os nærmest frem. Harry, som før stod med ryggen til, vendte sig, og kiggede lettet på os. "Puha, pludselig så var i bare væk! Jeg troede, i var blevet kidnappet eller noget."

Jeg kiggede bag Harry, hvor de andre drenge sad, og så faldt mit blik på Eleanor, som selvfølgelig også skulle hilses på. Jeg lænede mig ind over bordet, og tog hendes hånd, mens jeg hilste lige så begejstret som med Perrie. De eneste som jeg ikke kunne finde, var Niall og... og Katie. Hun kom jo også, det havde jeg glemt.

Josh blev præsenteret for de andre, og vi satte os begge ned. "Hvor er Niall?" spurgte jeg og kiggede rundt omkring. "Åh, og Katie." tilføjede jeg, for at det skulle virke naturligt. "Tror de gik op i baren," forklarede Eleanor og førte et glas op til sine læber.

Jeg vendte mig mod Josh. "Jeg har aldrig fortalt jer det, men Niall er faktisk en af mine gamle venner. Vi var venner i sådan 10 år, men så flyttede jeg til London, og han blev kendt, så så røg kontakten... Derfor kan du godt forstå, hvor glad jeg var, da jeg så ham i Irland igen ik?" spurgte jeg. Josh nikkede overrasket.

"Hvor kender i hinanden fra?" spurgte Harry pludselig, og satte sig på en stol overfor mig og Josh.  Jeg vendte hovedet mod Josh, og da de andre også begyndte at kigge på os, rømmede han sig kort.

"Det var da Trish flyttede til London," begyndte han. "Og så startede hun på min skole, men ikke med en særlig god start. Hun havde en ret dårlig attitude, og der var ikke rigtig nogen, som var vant til, at en pige svarede igen på den måde. Alle pigerne i klassen plejede at gøre, hvad man bad dem om og den slags. Der gik en uge, og Trish skubbe ligesom alle væk, og var flabet og led, så der var nogle af drengene der en dag efter skole..." Josh tog en dyb indånding, mens jeg smilede stramt.

"De prøvede at voldtage mig." forklarede jeg stille, og kiggede væk, men jeg kunne godt mærke de andres blikke på mig. "Du tager pis på mig!" sagde Zayn forarget. Josh rystede på hovedet. "Vi havde meget sent fri, så der var ikke mange tilbage, så de fik hende ned i kælderen og overfaldt hende. Og så var det, at jeg tilfældigvis kom forbi," sagde han, og jeg kunne mærke hans hånd om min nede under bordet, hvorefter han fortsatte.

"De var kun tre drenge, og jeg var stærkere end dem, hvilket de også godt vidste, så efter jeg hævede stemmen lidt, og var lidt truende, så stak de af. Og så var Trish og jeg venner siden da." Jeg smilede taknemmeligt til Josh. Jeg takker ham stadig hele tiden for dengang. Og det er også derfor, at Josh er så overbeskyttende. Han vil bare ikke have, at der sker mig noget igen. Han er også altid med mig i byen. Hvis der er nogle fyre, som kommer lidt for tæt på, så er Josh altid på pletten. Bedste ven forever! Og selvom Josh har gjort alt det, så har mit særlige bånd med Niall gjort, at han altså er på en delt førsteplads med Niall.

"Hvor sygt," mumlede Harry i væmmelse. "Hvad er sygt?" spurgte en stemme bag ham, som jeg let kunne kende på accenten. Niall dukkede op bagved Harry, med en drink i den ene hånd, og en dulle i den anden. Jeg mener, han holdt Katie i den anden hånd. Geez.

"Ikke noget," svarede jeg, da jeg ikke orkede at høre den deprimerende historie igen. Nialls øjne mødte mine, og han kiggede venligt, men en smule undskyldende på mig. "Hey Trish, hvornår er du kommet?" spurgte han. "For et kvarter siden? Hvilket minder mig om, at jeg godt kunne bruge en drink nu." svarede jeg.

"Skal jeg gå med op?" spurgte Niall, og slap Katies hånd, hvilket fik hende til at se lidt fornærmet. "Ja tak, så farer jeg heller ikke vild på vejen!" sagde jeg, og vendte mig mod Josh. "Skal jeg tage noget med til dig?" spurgte jeg. "Ja ja, bare et eller andet,"

Jeg nikkede, og gik med Niall op til baren, hvor jeg bestilte to (lidt stærke) øl. "Endelig kom nu!" grinede Niall. "Ja? Havde du savnet mig? Eller er du bare træt af Katie?" spurgte jeg tilbage, og lagde hovedet på skrå, mens jeg smilede frækt til ham. "Begge dele!" sagde han, og gik et skridt væk fra baren. Jeg tog de to øl i mine hænder, og fulgte efter Niall ud i menneskehavet.

"Jeg siger med det samme," råbte jeg for, at Niall skulle kunne høre det, da vi var kommet tilbage. Jeg stak Josh hans øl, mens jeg fortsatte. "Jeg skal ikke danse i aften! Jeg hader at danse." 

"Hvad har du så tænkt dig at lave i aften?" spurgte Louis misbilligende, og tog en tår af sin drink. Jeg trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke. Drikke, snakke, sådan noget i den dur. Vi kunne også altid spille et pil, hvis der er nogen, som er friske?" foreslog jeg, og satte mig ned.

"Ja? Som hvad?" spurgte Liam. Jeg kiggede op. "Hmm, ej jeeg ved ikke, sådan noget som Sandhed Eller Konsekvens." sagde jeg, og hørte et fnys fra min venstre side. Jeg kiggede over på Katie, som sad i sin blomstrede kjole, med hendes gyldenbrune hår lagt om på hendes ene skulder. "Er du seriøs?" spurgte hun. "Undskyld, jeg tænkte bare, er det hele ikke lidt barnligt?"

Jeg kneb øjnene sammen, og stirrede på hende. "Hvis du hentyder til, at jeg er barnlig, så fint, men sid ikke der og spil hellig, for der er ikke meget modent over en kjole med kæmpe blomster og hjerter på." sagde jeg, og tog en tår af min øl. Josh kiggede lidt overrasket på mig, men ellers fik jeg ikke andre blikke, udover Katie, som så yderst fornærmet ud. "Undskyld mig?" sagde hun skingert.

"Du er undskyldt, mens du er væk, så tag nogle shots med tilbage," sagde jeg og smilede falskt til hende, mens jeg skubbede hende op af hendes stol. Hun så over på Niall, som om hun kunne få støtte der, men der var intet at hente, da han bare trak på skuldrene. Utilfreds gik hun op mod baren.

"Hvis en af jer har en Iphone... dumt spørgsmål, så kan vi bruge sådan en app til det!" forklarede jeg. Liam tog sin telefon frem, og gav mig den, mens jeg fandt appen, og lagde telefonen på bordet. "Jeg har skrevet, hvor mange der er med, og så vælger appen, hvem der skal gøre hvad, og hvornår, alt efter, om personen vælger Sandhed eller Konsekvens! Er i med?"

"Ja, Trish, det er ikke atomfysik, vi fatter det godt." svarede Harry. Jeg rynkede på næsen. "Nå ja, nu droppede over halvdelen jo ud af skolen for at blive superstjerner, jeg er nødt til at være sikker på, at i forstår, når i nu ikke har fået den samme brugbare viden, som vi andre." De grinede alle sammen en smule, hvilket jo var fedt, for altså det er nice, når alle griner af ens joke.

"Så lad os begynde!" sagde jeg, og trykkede på telefonen, så den valgte et navn. "Zayn!" sagde jeg højt. "Sandhed eller konsekvens?" spurgte jeg drillende. Zayn trak på skuldrene, og kiggede på Perrie, som om hun skulle have en idé. "Konsekvens?" sagde han til sidst. Jeg trykkede på konsekvens, og blev kort kvalt i mit eget grin. "Åh nej, hvad står der?" spurgte Zayn uroligt. Jeg rystede lidt grinende på hovedet.

"Vis nogen din pik!" grinede jeg, og var ved at dø over Zayns ansigtsudtryk, som så næsten skræmt ud. De andre begyndte også at grine, mens Zayn sad og så totalt lammet ud. "Hvad?!" spurgte han højt. Jeg viste ham skriften på skærmen, og der gik lidt tid, hvor vi andre grinede.

"... må det være til hvem jeg vil?" spurgte han langsomt. Jeg kiggede forvirret på ham. "Ja?" svarede jeg, og kiggede på de andre, som nikkede. Zayn rejste sig op og sukkede. "Argh, kom Perrie," mumlede han, og tog Perrie i hånden. Jeg var nær faldet ned af stolen, da Perrie blev hevet med, med et totalt forvirret ansigtsudtryk. "Oh my god," mumlede Niall svagt. "Ja, det var godt, at du ikke fik den." hviskede jeg til ham. Han kiggede 'irriteret' på mig.

Vi sad og ventede lidt, før Zayn og Perrie kom tilbage. Zayn så irriteret, men alligevel lettet ud. Perrie havde en hånd på sin kind, mens Zayn holdt den anden. "Done!" sagde han nærmest flovt, og hev telefonen ud af hånden på mig. "Min tur til at 'spinne'!"

Zayn trykkede på skærmen, og kiggede bagefter lumskt på mig. "Trish!" sagde han glad. "Uh Trish, så er man i problemer hva?" sagde Liam, og kiggede på skærmen. "Nah jeg har styr på det, jeg vælger sandhed!" sagde jeg bestemt. "Kedelig," mumlede en stemme bag mig, og jeg så Katie komme tilbage, overraskende nok med shots. 'Kedelig'? Hvad bildte hun sig egentlig ind? Jeg var 30 000 gange sjovere end hende! Tys!

"Okay her står..." begyndte Zayn, og fik min opmærksomhed igen. Han sukkede. "Hvor er det unfair! Beskriv dit første kys!" sagde han skuffet og vredt. Jeg begyndte at grine lidt igen. "Nu jeg tænker over det, så tror jeg faktisk aldrig, at jeg har hørt den historie!" sagde Josh nysgerrigt. "Aw, det er ellers sådan en sød historie!" jublede Niall, og kiggede på mig. Jeg kiggede lidt flovt ned af mig selv.

"Jae... ser du Niall. Den historie jeg har fortalt dig, er muligvis ikke helt rigtig." Niall rynkede forvirret panden. "Hvad mener du?" spurgte han. Jeg bed mig i læben. "Ja Niall, der er nok noget, som jeg ikke rigtig har fortalt dig..."

 

Flashback

Oktober 2008, Trishs synsvinkel

Jeg var så nervøs. Sådan virkelig virkelig nervøs! Min drømmefyr, og jeg mener DRØMMEFYR, havde inviteret mig på date. Endelig var mine drømme gået i opfyldelse. Jeg kunne ikke vente, til jeg skulle tilbringe en aften sammen med Luke, og hvem ved, måske kunne det føre til noget mere. Jeg ville virkelig gerne være kærester med Luke. Virkelig gerne, han var så sød, romantisk, stærk, flot og mere til! Åh, hvad ville jeg dog ikke gøre for at få et kys af ham Der var bare et problem. Et problem, som jeg fandt ret væsentligt.

Jeg havde aldrig prøvet at kysse før.

Jeg ved ikke, jeg havde vel altid ventet på den rette, da jeg ikke synes det der med at finde en tilfældig og snave, var særlig fedt. Men nu hvor jeg kunne få muligheden for at få mit første kys med den rette, så blev jeg nervøs! Mit første kys med Luke skulle gerne være et godt et, og så nyttede det ikke, hvis jeg ikke havde prøvet det før! Jeg måtte bare... øve mig på en eller anden måde! Hvilket var grunden til, at jeg netop stod og gjorde lidt mere ud af mig selv end sædvanligt.

Jeg skulle hen til Niall, selvfølgelig. Der var jeg jo næsten altid. Jeg havde sagt til ham, at jeg gerne ville have råd til, hvad jeg skulle gøre på min date i morgen, og han sagde, at selvom han sikkert ikke havde nogle gode idéer, så ville han da gerne hjælpe! Typisk Niall.

Jeg kiggede mig i spejlet, hvorefter jeg rettede på mit lyse hår. Det var gået overraskende godt med at få det afbleget, hvilket er lidt af et mirakel, når man tænker på, hvor mørkt det var. Men Niall hjalp mig. Jaa, det var en hyggelig dag. Jeg gik ud fra mit værelse, og ned af trapperne.

"Hvor skal du hen skat?" spurgte min mor, da jeg tog fat i hoveddøren. "Bare over til Niall," svarede jeg træt, da jeg ikke gad snakke med hende lige nu. "Nå, men det er skoledag i morgen, så du er hjemme senest klokken 23." bestemte min mor, hvilket fik mig til at sukke. "Fint så," mumlede jeg, og gik ud af hoveddøren.

Jeg slæbte mine fødder hen af jorden på vejen hen til Niall. På en måde, så ville jeg have det her overstået, og på en måde, så var jeg så nervøs, at jeg slet ikke ville.

Jeg trådte ind af døren hos Niall. Den var aldrig låst, og jeg var blevet vant til, at jeg bare skulle gå ind. Hurtigt løb jeg op af trapperne og ind på Nialls værelse. Han lå i sin seng med sit klassiske outfit på. En skjorte og nogle store jeans. Hans halvblonde hår var pjusket, og han lå afslappet og spillede playstation, men rejste sig hurtigt op, da han så mig. "Der har vi jo prinsessen!" sagde han. Det var noget, han var begyndt at kalde mig, da jeg altid lod vente på mig, og gjorde for meget ud af mig selv ifølge ham. Desuden, så nu hvor jeg havde en date, så tænkte han, at jeg var en prinsesse, når nu Luke var min drømmeprins.

"Godt, hvor skal vi starte?" spurgte Niall engageret. Han klappede en enkelt gang i hænderne. "Nu ved jeg det! Vi kan prøve at lave en list over ting, som virkelig er no-go hos Luke, og så kan vi-" "Niall!" afbrød jeg hurtigt. "Hvad er der?" spurgte han forvirret.

Jeg stirrede ned i gulvet. "Jeg... jeg har ligesom et punkt, som vi skal gennemgå..." mumlede jeg nervøst. "Ja? Hvad er det?"

Jeg tog en dyb indånding. "Du ved... jeg ville blive meget glad, hvis jeg kunne få et kys i morgen aften, men... jeg er nervøs."

"Hvad mener du, du har da prøvet at kysse før." sagde Niall. Nå ja, det var da det, som jeg havde sagt til ham. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde behov for at lyve overfor ham, men sådan var det altså! Jeg følte bare, at da Niall var sådan 11 år, da han fik sit første kys (den lille skank) så ville jeg også have mit! Jeg var trods alt ældre end Niall, det var meningen, at jeg skulle være mere moden! Også selvom det kun var med et par måneder! Men jeg fik aldrig det skide kys, så en dag stak jeg ham en løgn, og sagde, at det havde jeg. Og så fandt jeg på en historie med, at det var, da jeg var ovre og besøge nogle af mine forældres venner og bla bla!

"Ja ja selvfølgelig... men... men ikke særlig meget, og jeg vil gerne have, at det er specielt med Luke, så det skal være perfekt..." svarede jeg, og sank en klump. "Hvor vil du hen med det der Trish?" spurgte han forvirret. Jeg tog en dyb indånding. "Jeg vil gerne... øve mig!" Det krævede meget at få ordene frem, men da det endelig var gjort, havde jeg det lidt bedre.

"Åh... hvor-hvordan skal vi få det arrangeret inden i morgen aften?" spurgte Niall undrende. Jeg bed mig i indersiden af min kind. "Lov mig, at du ikke griner." mumlede jeg, og holdt øjenkontakt med gulvet. "Okay, det lover jeg." svarede Niall.

Mit hjerte begyndte at banke hårdt mod mit bryst, og mine ben skælvede næsten, så jeg måtte koncentrere mig meget for at holde dem i ro. "Jeg... jeg vil gerne øve mig med dig!" sagde jeg hurtigt og næsten utydeligt, hvorefter jeg kneb øjnene sammen. Selvom mine øjne var lukkede, kunne jeg se Nialls ansigtsudtryk foran mig. Et lettere forvirret, overrasket og fortabt ansigtsudtryk.

"M-med mig?" gentog han spørgende. Der gik lidt tid, før jeg nikkede, og skævede op mod ham. Han kørte fortvivlet sine hænder gennem hans hår. "Er du seriøs?" spurgte han lidt efter, hvilket var virkelig ydmygende. Jeg stirrede vredt på ham, som et svar.

"Niall, bare sig om du vil eller ej. Ja eller nej, det er alt, jeg beder om." mumlede jeg.

Der gik alt for lang tid. Han svarede ikke, og det drev mig til vanvid. Hvad tænkte jeg også på?! Var jeg helt sindssyg?! Niall var min bedste ven, jeg kunne ikke bare bruge ham til at øve mig i at kysse! Selvfølgelig ville han ikke, det var jo tydeligt. Hvorfor var jeg så dum nogle gange!

"Okay."

Se, hvad sagde jeg, og jeg kunne ligeså godt spare mig selv for mere ydmygelse og gå min vej! ... nej vent, hvad sagde han?! Jeg kiggede hurtigt op på ham med store øjne. Han nikkede. "Okay... jeg føler mig jo næsten smigret over, at du kommer til mig." sagde han og grinte lidt akavet. Jeg smilede svagt tilbage, mens Niall satte sig på sin seng. Der var stille...

Okay hvad nu? Jeg satte mig hen ved siden af Niall, og undgik af en eller anden grund øjenkontakt med ham. Det var så malplaceret på en måde. Det var forkert, vi var jo bedste venner. Men jeg følte bare, at jeg var nødt til at gøre det.

Pludselig mærkede jeg en hånd rundt om min. Jeg kiggede ned på den, og opdagede, at Niall havde viklet sin hånd ind i min, og flettet vores fingre. Jeg begyndte at rødme, og smilede til ham, men han kiggede bare ligeud. Hans kinder var også helt røde, og det var noget af det kæreste, som jeg nogensinde har set.

Jeg rykkede automatisk en lille smule tættere på Niall, som det gav et lille sæt i, da jeg begyndte at nusse hans kind med min næse. Noget måtte jeg jo finde på, hvis han skulle vende hovedet. Jeg plantede små, svage kys på hans kind, og lukkede øjnene halvt i. Forsigtigt drejede han sit hoved, så jeg kunne se ham i øjnene. Vores næser stødte blidt mod hinanden, og jeg kunne se lige ind i Nialls smukke blå øjne. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, og det forvirrede mig selv en smule, men jeg valgte at ignorere det.

Jeg kunne mærke Nialls ånde, og høre hans tunge åndedrag fra hans mund. Jeg lagde mit hoved meget lidt på skrå, og det samme gjorde Niall, mens vores øjne lukkede i, og lidt efter kunne jeg mærke Nialls læber mod mine.

Det var... det var fantastisk. Det hele. Det at have en person så tæt på dig, at kunne føle personen, og dens følelser bare ved kontakt ved læberne, det var utroligt. Og det var selvfølgelig mit første kys, men det virkede også som om, at Niall kyssede okay.

Hans ene hånd var stadig flettet med min, så han tog sin frie hånd op, og lagde ved min kæbelinje, mens hans tommelfinger blidt strøg over min kind. Vores læber smeltede næsten sammen, og instiktivt åbnede jeg munden en smule, hvilket Niall også gjorde. Hans tunge sneg sig ind, og legede med min. Jeg lagde min frie hånd på hans bryst, og kunne mærke hans hjerte slå hårdt mod det.

Jeg prøvede at trække vejret ind gennem næsen, men jeg have snart ikke mere luft, og det var irriterende, for jeg ville ikke stoppe kysset! Det endte også med, at det blev Niall, som trak sig tilbage for at få luft. Han kiggede seriøst på mig, mens han trak vejret uroligt. Min vejrtrækning var også lidt ude af kontrol.

"Du kysser fint, jeg... jeg tror ikke, at vi behøver mere øvelse." sagde han langsomt, og rejste sig op, for at gå ud af sit værelse. Jeg sad tilbage, og prøvede at indtage, hvad jeg egentlig lige havde gjort. Jeg havde kysset med min bedste ven... og jeg kunne godt lide det. Faktisk rigtig meget. Jeg tog mig til hjertet, som galopperede derudaf. Det var mystisk det her. Frustreret lagde jeg mig tilbage i sengen og sukkede højlydt.

 

Flashback slut

 

"Du tager pis på mig!" sagde Niall, da jeg havde fortalt færdigt. Jeg rystede lidt flovt på hovedet. "Niks! Du var mit første kys Niall!" svarede jeg. Niall kiggede fuldstændigt chokeret på mig. "Woah," mumlede han.

"Det var lidt af en nyhed!" tilføjede Louis, og begyndte at grine.

"Nå nå, du svarede jo på det..." mumlede Zayn, før Liam tog telefonen ud af hånden på ham. "Hvis vi nu havde trykket en ekstra gang," begyndte han, og trykkede sin finger mod skærmen. "Så havde du i stedet fået: Hvor gammel var du, da du mistede din mødom, og til hvem mistede du den!"

"Det kunne have været meget sjovere! Svar lige!" sagde Harry og kiggede på mig. Jeg tog en dyb indånding. "Ja Niall, der er nok noget, som jeg ikke rigtig har fortalt di-" "Ha ha! Meget morsomt!" vrængede Niall tilbage, før jeg fik afsluttet min sætning. Jeg begyndte at grine af hans reaktion, hvilket de andre også gjorde.

"Ej men seriøst, så var jeg 16, 16½ da jeg mistede min mødom... og det var til Luke, som gik hen og blev min kæreste." sagde jeg og smilede. Selvom det ikke endte vellykket, så var han nu en god kæreste.

"Aaw!" sagde Eleanor, og smilede til mig. "Nå, ny person!" hvinede hun bagefter. Liam trykkede på skærmen. "Okay... Harry!" sagde han. "Sandhed eller konsekvens?" Harry så lidt tænksom ud, men endte med at svare. "Konsekvens!" sagde han bestemt.

Liam kiggede ned på skærmen. "Okay så... åh! Den var sjov," sagde han med et lumskt smil. Louis rykkede hen for at læse den, og et smil bredte sig på hans læber. Harry så lidt bekymret ud, og kiggede afventende på dem. Louis kiggede tilbage på ham.

"Harry, find læberne frem, nu skal der kysses piger!"

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej alle sammen! Kapitlet her, blev lige lovlig langt, så jeg delte det op i to dele. Del to skulle meget gerne kunne komme ud i morgen (søndag) :)

Men hvad synes i om det her kapitel? Er lidt nysgerrig ;*

Og så tak fordi i læser, det er vildt fedt! <3

(ps. kapitlet her er ikke rettet igennem, for jeg blev færdig med det klokken 3:22, så jeg orkede det ikke<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...