Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69389Visninger
AA

35. Jealousy on an extreme level

Trishs synsvinkel

Woop! New York baby!

Jeg glædede mig, så meget. Selvom jeg ikke så frem til den lange fly tur. Jeg var i forvejen ikke så glad for at flyve, men jeg skulle nok klare mig. Jeg kunne jo altid sove i flyet. Jeg var i hvert fald møgtræt, for gæt hvem, der ikke kunne sove i nat?

Moi.

Ugh, jeg var et vrag.

Men jeg havde tænkt meget, da jeg skulle sove i går. Jeg havde nemlig tænkt på, om det ville blive akavet at se de andre igen. Jeg havde ikke set dem i over en uge, bortset fra Louis og Harry der kom på besøg. Jeg havde haft travlt med min skole, for selvom de havde godkendt min anmodning om ’ferie’, så var det med den betingelse, at jeg stadig skulle lave mine ting. Så jeg ville nå så meget som muligt, før jeg skulle af sted. Så som I kan se, så havde jeg været bombarderet med lektier for ikke at nævne tanker.

Suk.

Men dagen var endelig kommet, og jeg håbede, at denne her tur til New York ville virke lidt afslappende for mig. Jeg så virkelig frem til en hyggelig tur, hvor jeg egentlig bare var med som moralsk støtte til drengene.

Men vi skulle feste. Vi skulle feste sooooooo bad. Måske ville drengene ikke feste før deres koncert var ovre, men jeg skulle altså opleve lidt af nattelivet i New York. Selvfølgelig ikke alene, det turde jeg slet ikke. Ha, jeg lyder så sølle.

”Hey Niall?” sagde jeg, og lagde armene om mig selv, da jeg frøs ret meget. Det var begyndt at blive tissekoldt, og jeg hadede det. Jeg havde aldrig brudt mig om vinteren. Den var alt for kold. Nej, jeg var en sommerpige. Jeg elskede, når man kunne gå rundt i T-shirt og shorts eller små sommerkjoler, og man kunne tage på stranden, og flirte med drenge og få dem til at smøre en ind i solcreme den slags. Det sidste skal selvfølgelig stryges nu. Men jeg glædede mig til sommeren, så jeg kunne gøre nogle af de ting med Niall og måske mine andre venner. Ej men, hvor ville jeg gerne få Niall til at smøre mig ind i solcreme. Både så jeg kunne mærke hans hænder på min krop, og så fordi at den dreng ikke kan styre sig, så han ville sikkert blive tændt af det. Og så ville aaaaaalle kunne se det. Og det ville være så sjovt!

Misforstå mig ikke, det er ikke fordi, jeg nyder at ydmyge Niall, jeg kan bare godt lide at drille ham. Og at gøre mig lækker for ham. Hvilket jeg havde svært ved, når jeg skulle have alt det her vintertøj på! Fordi, hvis man vil se superlækker ud, mens man har vintertøj på, så vil det sige, at man ikke har nok tøj på. Enten fryser man og ser godt ud, eller også så er man varm og ligner en idiot. Og fordi, jeg har kuldskær, så havde jeg meget tøj på og lignede virkelig en idiot.

”Når vi nu flyver til New York ik? Rejser vi så ikke nærmest tilbage i tiden?”

Og jeg lød også som en.

Jeg kiggede med store øjne op på Niall, der rynkede panden. ”Det… tror jeg ikke?” sagde Niall lidt tøvende, og kiggede op i luften. ”Jeg tror ikke, det er sådan det fungerer.” Jeg sukkede lidt skuffet. ”Er du sikker?”

”Gu er jeg ej sikker; jeg har ingen anelse!” grinte Niall, og jeg skulle til at snakke videre, men blev distraheret, da Niall kiggede over mig, og begyndte at vinke. Jeg vendte rundt, og så Zayn komme gående med en kuffert i den ene hånd. Zayn vinkede tilbage til Niall med sin frie hånd.

”Hej venner!” sagde Zayn muntert, og gav mig kort et elevatorblik. ”Skal du til Alaska, siden du er så varmt klædt på?” spurgte han, og før jeg nåede at sige noget, pegede Niall hoverende på mig. ”Se selv, det var det, jeg sagde! Du har alt for meget tøj på!” sagde han, og prikkede kort til mig.

”Hold nu kæft, jeg fryser let!” forsvarede jeg mig med, og kiggede væk, hvor jeg så fik øje på Liam. Ivrigt vinkede jeg, og Liam kom over til os kort efter. ”Er I klar til New York?” spurgte han livligt og stillede sig til rette. Niall og Zayn kiggede kort på hinanden og smilede, inden de nikkede. ”Ih, jeg glæder mig sådan til at se jer optræde!” hvinede jeg og foldede spændt hænderne. Jeg havde aldrig hørt drengene synge rigtigt, hvilket egentlig var en kæmpe fejltagelse ifølge mig! Jeg var deres ven, det var næsten et must, at jeg skulle have hørt dem live!

”Aw yeah, det bliver fedt!” sagde Niall spændt, og hans øjne lyste op som julelys, hvilket varmede mit hjerte.

”Der kommer Louis vist,” sagde Zayn og kneb øjnene lidt sammen for at sikre sig, at det var Louis. Jeg fik først øje på ham, da jeg kunne høre hans stemme, så jeg kunne vende mig i retning af den. ”Hey drenge,” sagde han kort og kiggede på mig. ”Og den afskylige snemand er her også?”

De andre drenge grinede, mens jeg kiggede utilfredst på Louis. ”Ha ha ha, meget morsomt,” svarede jeg sarkastisk. ”Den næste der gør grin med min påklædning får et knæ i skridtet.”

”Nå, ligesom Niall fik forleden?” grinede Zayn og lagde en arm om Niall, som straks så lidt flov ud. ”Det var klasse, Trish!” fortsatte Louis grinende. Jeg smilede stort, inden Niall deltog i samtalen. ”Hun er voldelig.”

”Det var et uheld!” sagde jeg til mit forsvar, og Niall lænede sig lidt frem og klappede mig drilsk på kinden.

Det varede ikke længe, før Harry også kom, og vi skulle finde vores vej hen til flyet. Jeg havde undret mig over, hvorfor pigerne ikke var med, men de kunne åbenbart først komme senere, så jeg måtte bare nøjes med drengene for nu. Og det var også helt fint, jeg havde intet problem med det.

Da vi endelig kom op i flyet, følte jeg mig ret smadret, og jeg havde egentlig mest lyst til at læne mig op af Niall, så han kunne nusse mig i håret, men der var jo andre på flyet, og der måtte helst ikke komme billeder af os op på nettet. Det virkede i forvejen som om, at deres management ikke var helt tilfredse med, at jeg var med. Sure røvhuller.

Men flyveturen var ikke så god, som den kunne have været. Ganske vist, så sad vi på første klasse, hvilket jeg aldrig havde prøvet før, woop, men det var mange timer, hvor jeg ikke måtte røre for kærligt ved Niall, og omvendt. Jeg havde virkelig lyst til at kysse ham, men det var et kæmpe no-go, og jeg hadede det.

”Undskyld mig?” sagde jeg, da en mandlig steward (stewardesse? Er det ikke det, pigerne hedder?) gik forbi mig. ”Må jeg spørge, hvornår vi lander?” spurgte jeg, eftersom jeg ikke havde tal på, hvor lang tid, vi havde været oppe og flyve, og det var der heller ingen af de andre, der havde.

”Om cirka 40 minutter,” sagde manden og smilede venligt, inden han pegede op på et ur lidt foran mig. ”En anden gang, så kan du se på uret dér, det viser, hvor lang tid, der er tilbage.” Jeg kiggede flovt på uret. Hvorfor havde jeg ikke opdaget det? Hvor pinligt.

Jeg slog mig blidt i panden. ”Åh, selvfølgelig, hvor er jeg dum. Mange tak.” grinte jeg flovt, og han grinede venligt. ”Ingen årsag. Nu hvor jeg er her, er der så andet, du har brug for?” spurgte han meget venligt og smilede skævt til mig. Han så egentlig meget godt ud, ung og flot, og alt det der. Jeg nåede knap at åbne munden, før Niall, der sad ved siden af mig, stak hovedet helt hen til mig. ”Ja, en flaske vand, mange tak.” sagde han koldt. ”Og skynd dig, det er trods alt dit job, smut-smut.” fortsatte han og sendte stewarden væk.

Jeg kiggede forarget på Niall. ”Hvad skulle det til for?” spurgte jeg forvirret, og Niall knurrede utilfredst. ”Så du ikke, hvordan den klamme stodder stod og flirtede med dig?” spurgte Niall surt tilbage. Jeg spærrede øjnene op. Den havde jeg slet ikke fanget.

”Neeej da, han var bare venlig, Niall.” forsikrede jeg ham om.

”For venlig.” sagde Niall muggent, og vendte hovedet væk igen. Jeg rullede med øjnene, og flettede min hånd ind i hans, uden at nogen opdagede det. ”Niall, slap nu af,” sagde jeg roligt. ”Selv hvis han flirtede, så er det lige meget. Jeg ville jo aldrig vælge en eller anden random fyr over dig! Nu er du fjollet!”

Niall vendte hovedet, og tog sig endelig sammen til at se ind i mine øjne. Jeg sendte ham et beroligende blik, og hans usikre øjne blødte lidt op. Hans mund buede op i et forsigtigt smil, inden han kiggede forlegent ned af sig selv.

 ”Du er virkelig jaloux anlagt, du er.” konstaterede jeg, hvilket fik Niall til at kigge på mig. Han lavede en lille grimasse, som om han ikke var helt tilfreds med det, jeg sagde, og det fik mig til at grine lidt indeni.

Den lille nar.

 

***

 

Okay, nu skal I høre:

Jeg har været ude og flyve før.

Jeg har prøvet at stige af et fly før.

Jeg har prøvet at gå igennem lufthavnen for at tage en taxi til mit hotel eller hjem.

Men jeg har aldrig, aldrig, prøvet at træde ind i lufthavnen til 2000 skrigende piger, der er fuldstændig sindssyge! Det var fucking skræmmende! Jeg sværger, da jeg så dem alle, blev jeg helt bange indeni, for shit, jeg vidste, hvad de tøser var i stand til! Derfor var jeg også ret glad for, at der var security til at få os igennem havet af teenagepiger. Det eneste dårlige var, at jeg ikke måtte holde Niall i hånden, og det havde jeg virkelig brug for lige nu.

”Hold dig tæt på mig,” mumlede Niall lavt ind i mit øre, lige før der kom en mand hen og begyndte at føre os alle hen imod udgangen. Den tur var ikke rar. Jeg prøvede at gå lige bag Niall hele tiden, men man blev skubbet og puffet rundt omkring, og alt jeg ville var at gribe fat i Nialls hånd, og knuge den i min, for jeg var ved at blive skrækslagen nu. Men det var som om, at hver gang jeg prøvede at holde fast i Niall på nogen måde, så fik jeg et strengt blik fra ham bodyguarden, og det fik mig til at slippe Niall hver gang.

En pludselig smerte gik gennem mig, da jeg pludselig følte, at jeg blev hevet bagud, og det gjorde jeg også, for der var en eller anden bitch, der havde hevet mig i håret! Jeg udstød et lille skrig og kneb øjnene sammen, inden jeg prøvede at hive mit hår til mig, og jeg kunne mærke et andet par hænder, der hjalp mig. Da jeg åbnede øjnene, viste det sig, at det havde været Harry, der havde hjulpet, men jeg nåede ikke at takke ham, før jeg vendte mig mod pigen, der havde haft fat i mig.

”Hvad fanden er der i vejen med dig?!” råbte jeg og prøvede at overdøve larmen. Jeg havde lyst til at slå hende i ansigtet og råbe og skrige af hende, men Harry hev mig med sig og lagde en hånd over min mund, før jeg fik noget at råbe mere af hende. ”Trish, du kan ikke tale sådan til dem,” mumlede han, og jeg fik fjernet hans hånd.

”Undskyld mig?! Så du, hvordan hun angreb mit hår?! Det gjorde skideondt!” hvinede jeg, og pludselig føltes det som om, jeg kunne græde på stedet. Harry prøvede at få mig til at køle lidt ned, mens vi blev guidet gennem menneskemængden, men det var ret nyttesløst af ham, for jeg havde kun lyst til, at det var Niall, der skulle trøste mig. Jeg ville have ham til at ae mig over håret og give mig et blidt kys på panden, inden han trak mig ind til sig og fortalte mig, at jeg overreagerede, og det nok skulle gå.

Jeg snøftede kort, inden jeg opdagede, at vi endelig nærmede os udgangen, og jeg åndede lettet op indeni. Jeg kunne se Niall og de andre drenge et par metre foran mig og Harry, og Niall så lige så utilpas ud som jeg lige nu. Han kiggede sig bekymret omkring, indtil han fik øje på mig og Harry. Det lignede, at Niall prøvede at mase sig tilbage i menneskemængden, og hen imod Harry og jeg, men security skubbede ham fremad, og det gjorde mig lidt irriteret. Men samtidig, så skulle vi ud herfra så hurtigt som muligt!

Da vi endelig kom ud, holdt der to biler, som vi vel skulle fordeles i. ”Liam, Zayn, Louis og Niall, I går ind i den der bil,” sagde en af bodyguardsene og pegede på den ene bil, hvorefter han kiggede på mig og Harry, mens han pegede på den anden bil. ”Harry og Trish, I går ind i den anden.”

Nialls øjne udvidede sig drastisk. ”Nej, nej jeg tager den anden!” sagde han hurtigt og prøvede at gå hen imod mig, men en fra security begyndte at skubbe ham bagud og sagde, at der ikke var noget at diskutere, selvom Niall ellers virkelig prøvede. Samtidig blev jeg skubbet ind i en bil med Harry, og jeg kunne se Niall kigge desperat på mig imens.

Der var noget, der forvirrede mig. Hvorfor reagerede Niall så voldsomt? Det var en 10 minutters lang køretur, hvor vi ikke skulle sidde sammen. Jeg var selv muggen over det, men jeg kom hurtigt over det, hvorimod Niall teede sig som en sindssyg. Det var ret underligt.

Jeg holdt op med at kigge ud af vinduet, da Niall endelig overgav sig og satte sig ind i den ene bil. ”Hm,” mumlede jeg for mig selv og satte mig til rette i sædet. Og først nu opdagede jeg, at jeg var alene med Harry. Det var akavet. Jeg havde ikke været alene med ham siden… siden evigheder siden. Jeg havde det underligt omkring Harry efter den aften. Så at være helt alene med ham, det var bare ikke noget, jeg havde set frem til. Jeg ville ikke starte en akavet samtale op, jeg ville ikke have øjenkontakt med ham, jeg tror egentlig bare, at jeg ville sidde og stirre ud af vinduet, indtil vi var ved hotellet.

”Trish for helvede, kig nu på mig.” sagde Harry pludseligt, og det gav et sæt i mig. Jeg vendte mit hoved og kiggede på Harry, dog uden at skabe øjenkontakt. ”Hvad… mener du?” spurgte jeg spinkelt og flyttede mit blik fra ham.

”Lige siden dig og Nialls skænderi, så har du opført dig mærkeligt omkring mig,” sagde Harry og så lidt trist på mig. ”Du snakker ikke, som du plejer, og du tør knapt kigge på mig. Hvorfor?”

Jeg sukkede tungt, inden jeg endelig tog mod til mig og kiggede direkte på Harry. Jeg prøvede at finde ordene, men det var som om, de sad fast i min hals og bare ikke ville op.

”Er det fordi, du fandt ud af, at jeg har haft følelser for dig?” spurgte Harry pludseligt, og det var som om, han lige beskrev det hele perfekt. Jeg kunne ikke affinde mig med, at Harry havde kunnet lide mig. Især fordi, jeg kun havde øjne for Niall. Jeg flirtede godt nok lidt med Harry i starten, men det havde altid været Niall, det ved jeg nu.

”Undskyld,” mumlede jeg og kiggede ned af mig selv. Harry løftede hurtigt mit hoved. ”Heyy, du skal ikke undskylde! Hvis du skal have lidt tid til at vænne dig til tanken, så er det okay. Jeg ville bare gerne vide, om det var derfor, du prøvede at undgå mig, eller om du bare hadede mig, efter jeg fortalte Niall om os to.” sagde han og kiggede mig i øjnene, og denne gang formåede jeg at holde øjenkontakt med ham i et stykke tid.

”Du er en fantastisk pige, Trish, Niall er super heldig,” sagde han og smilede skævt, inden han fortsatte. ”Men vi andre føler os også heldige over at have dig som ven. Så du må ikke lukke mig ude på denne her måde uden at forklare mig hvorfor.”

Jeg nikkede forstående. Det gav god mening, når Harry sagde det. Jeg smilede taknemmeligt til ham, og undskyldte endnu en gang, inden jeg gav ham et kram, og lidt efter stoppede bilen.

”Jeg tror, vi er her,” mumlede Harry, og jeg kiggede ud af vinduet, blot for at se en masse mennesker. Jeg rystede fast på hovedet. ”Jeg går ikke ud i det der kaos igen!” sagde jeg bestemt og rykkede lidt bagud. Harry kiggede beroligende på mig. ”Bare slap af, og hold dig til mig!”

Jeg rystede fortsat på hovedet. ”Nej Harry, du forstår ikke,” mumlede jeg for mig selv. Jeg ville ikke ud i det der igen. Jeg brød mig ikke om, at der var så mange mennesker rundt omkring mig, og især ikke når de rørte ved mig. Efter jeg næsten blev voldtaget, da jeg var 17 (remember), så havde jeg haft lidt problemer med hensyn til nærkontakt til mennesker, jeg ikke kendte. Så at skulle gå ud der og blive begramset af hundredvis af mennesker, det var meget grænseoverskridende for mig. Men jeg kunne ikke fortælle alt det til Harry, det var noget, jeg helst ville holde hemmeligt. De eneste som vidste det, var Josh og Niall. Og jeg ville have, at Niall skulle hjælpe mig ind til hotellet. Selvom det nok næppe blev muligt.

”Jeg… jeg bliver meget let klaustrofobisk, så jeg vil gerne hurtigt igennem det her,” sagde jeg og tog Harrys hånd. ”Lov mig, at du passer på mig.” Jeg sendte Harry et bedende blik, og han nikkede lidt forvirret. Selvom jeg helst ville have, at Niall skulle få mig igennem det her, så var det vigtigste, at det var en, jeg havde det godt med, og Harry var trods alt blevet en af mine bedste venner, så det kunne godt gå med ham.

Harry klemte min hånd og åbnede bildøren, hvorefter en masse piger begyndte at skrige. Han steg forsigtigt ud af bilen og hev mig med, og da jeg kiggede mig omkring, så jeg, at de andre drenge allerede var dykket ud i menneskehavet, med lidt security omkring dem. Niall vendte hovedet og fik øje på mig og at dømme efter hans blik, så kunne han godt regne ud, at jeg ikke havde det alt for godt med det her pis. Harry og jeg begyndte at blive guidet ind mod hotellet, og jeg klemte hårdt Harrys hånd, mens mine øjne lå på Niall. Jeg sank nervøst en klump, da jeg mærkede nogle hænder omkring mine skuldre og min mave. Det gjorde mig dårlig, men jeg kunne godt komme igennem det.

Endelig var mig og Harry foran den store glasdør og det sekund vi kom ind, åndede jeg lettet op. Begge mine hænder lå trygt om Harrys ene hånd, indtil Niall skilte dem fra hinanden og selv tog min hånd. ”Er du okay?” hviskede han og kiggede mig i øjnene. Jeg lukkede øjnene og sank højlydt, inden jeg nikkede.

”Kom, vi finder vores værelse,” sagde Niall og begyndte at trække mig med, mens drengene fulgte efter. ”Hvad skete der, Trish?” spurgte Louis og tog fat i sin kuffert, da vi stod foran vores bagage, der var blevet placeret i lobbyen. Jeg kiggede kort på ham og rystede på hovedet.

”Jeg havde bare ikke regnet med, at der var så mange mennesker… jeg bliver let klaustrofobisk, så det var bare lidt uhyggeligt.” svarede jeg og fandt min bagage med et smil. Niall nussede min håndryg med sin tommelfinger og sendte dermed rolige vibrationer gennem mig. Drengene og jeg havde alle sammen værelse på samme etage, så vi tog elevatoren op, og fandt bagefter ud af, at vi havde værelser lige ved siden af hinanden.

”Okay, hvis vi har værelse 508,” sagde Niall og kiggede på mig, inden han kiggede på nøglen i sin hånd. ”Så skal vi ind her, hvor har I andre værelser?” Niall stoppede op foran vores dør og kiggede afventende på de andre drenge.

”Mig og Harry har 512, så Zayn og Louis må have 510?” sagde Liam kort og kiggede på Louis, der straks så utilfreds ud. ”Argh Zayn, vi har trukket nitten, vi har værelse ved siden af turtelduerne dér!” sagde Louis utilfredst og pegede på mig og Niall. Zayn fnøs. ”Turtelduer? Prøv med kaniner.” sagde han flabet, og det fik Niall til at stå med et smørret grin på læberne, mens jeg også fnes lidt indeni.

”Vær idet mindste stille når I gør det, tak.” sagde Louis og kiggede næsten bedende på os.

”Vi skal prøve,” grinede Niall og låste døren op. ”Skal vi mødes nede i restauranten om en time?” Han kiggede spørgende på drengene, der hurtigt blev enige i den plan og derefter gik ind på deres værelser. Jeg lukkede døren efter mig og Niall, da vi var kommet ind, hvorefter jeg kiggede rundt i den flotte suite, vi havde fået.

”Hmm, her er da pænt,” sagde jeg roligt. Niall svarede ikke, men stod i stedet lidt i stilhed, inden han arrigt smed sin kuffert fra sig.

”Niall, hvad sker der?” spurgte jeg forvirret og gik hen til ham. Niall rystede irriteret på hovedet. ”Jeg… er bare sur!” vrissede han og gik væk fra mig, da jeg prøvede at lægge min hånd på hans skulder. Jeg stod lidt forbavset tilbage.

”Okay… hvorfor?” spurgte jeg forsigtigt og gik hen imod ham igen. Jeg tog langsomt fat i hans hånd og fik ham til at se på mig. Han så virkelig smadret og på samme tid virkelig trist ud. ”Niall.” sagde jeg bestemt, da han kiggede væk igen. Jeg ville have ham til at fortælle, hvad der skete for ham lige nu, det virkede helt vildt underligt. Jeg hev ham blidt med hen på sofaen, så vi kunne sidde ned, og da vi gjorde det, fandt Nialls øjne straks gulvet. ”… hvem er du sur på?” forsøgte jeg mig, og Niall sukkede dybt.

”Alle.” sagde han kort. ”På management, på Harry, på mig selv-”

”Woah, hvorfor Harry? Og hvorfor dig selv?!” afbrød jeg forvirret. Jeg kunne forstå, at han var sur på management, det var jeg også, det var jo på grund af dem, at mig og Niall ikke måtte holde sammen under alt det her kaos.

Niall kiggede endelig op. ”Jeg kunne godt se, at du ikke brød dig om det her. Og der var ikke noget, jeg hellere ville, end at holde om dig og berolige dig. Men jeg måtte ikke,” begyndte han og knugede mine hænder i sine. ”Så i stedet blev det Harrys job.” Jeg kunne tydeligt høre irritationen i hans stemme. Og selvom jeg var begyndt at forstå, hvad det hele handlede om, så var jeg ikke sikker.

”Måtte han ikke det?” spurgte jeg langsomt og kiggede alvorligt på Niall. Han bed kort tænderne sammen. ”Nej.” sagde han bestemt, og jeg nikkede kort, inden jeg lod det næste spørgsmål forlade min mund.

”Og hvorfor så ikke det?”

Niall kiggede kort væk, inden han så på mig igen. ”… Fordi du er min kæreste, ikke Harrys.” sagde han seriøst. ”Det er mig, der skal være der for dig, når sådan noget her sker, ikke nogen andre. Og specielt ikke Harry.”

Mit hjerte stoppede kort, da jeg hørte hans sidste sætning. ”Jeg troede, I havde ordnet alt. Jeg troede ikke, I var uvenner mere.” sagde jeg lidt ophidset. ”Vi er venner, jeg vil bare ikke have, at dig og Harry er alene sammen.” slyngede Niall ud, og jeg spærrede øjnene op.

”Niall, what the fuck?! Hvorfor ikke? Stoler du ikke på os, eller hvad?” spurgte jeg mere eller mindre irriteret.

”Jo jeg gør! Det gør jeg! Jeg ved, at Harry ikke har følelser for dig, jeg ved, at vi to elsker hinanden, men alligevel…” Niall kiggede skamfuldt ned. ”Jeg ved ikke, det er bare fordi, at hvis I er alene sammen, så forestiller jeg mig bare... jer to. Sammen.” Han begravede sit ansigt i sine hænder. ”Jeg kan stadig ikke vænne mig til tanken om, at I… har været i seng sammen.”

Jeg kiggede trist på Niall, og det lille bitte pift af vrede, som jeg havde haft i mig, det var forsvundet nu. Varsomt lagde jeg mine arme rundt om Niall og begyndte at nusse mit hoved mod hans. ”Du skal bare lade være med at tænke på det Niall… jeg ved godt, det er svært.” begyndte jeg og tog en dyb indånding.

”Og så skal du altså snakke ordentligt med Harry. For det har I tydeligvis ikke gjort.”

”Trish, hold nu op, vi har snakket ordentligt,” sagde Niall henkastet og prøvede at vikle sig ud af mine arme, men jeg holdt fast. ”Nej Niall, det har I altså ikke! Jeg ved ikke, hvad der er med jer drenge og konfrontationer, men det her skal altså løses ordentligt!” beordrede jeg skrapt og fik ham til at se mig i øjnene. ”Du gik amok over, at mig og Harry skulle sidde i den samme bil, så er der altså noget, som ikke er helt fikset, det kan ses på kilometers afstand!”

Niall kiggede på mig i lang tid. Han sagde intet, han kiggede bare alvorligt på mig. Den eneste lyd i rummet var hans tunge vejrtrækning.

”… okay.” sagde Niall pludseligt, og mine øjne blev en del større. Jeg havde troet, at det ville kræve en del mere at overtale ham, men åbenbart ikke?

”Jeg taler med ham. Det er nok det bedste.” mumlede han og kiggede væk, så han ikke så mit taknemmelige smil. Så i stedet gav jeg ham et kys på kinden. ”Det går jo ikke, at han knapt nok må røre mig, før dit blod begynder at koge.” fnes jeg, hvilket fik Niall til at smile skævt til mig.

”Det må jeg lige forberede dig på, at det kommer til at ske uanset hvad. Om det er Harry, en af de andre drenge eller en random fyr, så vil det være uacceptabelt, og jeg vil for alt i verdenen prøve at fjerne deres hænder fra dig.” sagde han seriøst uden at bryde øjenkontakten. Jeg så lidt overrasket på ham. Det virkede meget overbeskyttende, men det gjorde ikke så meget. Det betød vel bare, at han virkelig holdt af mig, I guess?

”Må andre drenge så heller ikke trøste mig, hvis jeg er ked af det?” spurgte jeg med et smil og lagde hovedet på skrå. Niall rystede på hovedet. ”Det er der ingen udover mig, der må. Heller ikke piger. Du skal altid komme til mig, hvis du har brug for trøst eller omsorg eller… nogen til at beskytte dig.” svarede han og kiggede lidt genert væk.

”Hvad så hvis du ikke er i nærheden?” spurgte jeg og pillede lidt ved hans hår.

”Så ring til mig. Uanset om det er tidligt om morgenen, sent på aftenen eller om natten, så skal du altid kontakte mig.” Niall smilte sødt til mig, mens han snakkede, og det gjorde mig så glad, når jeg kunne se forelskelsen lyse ud af ham. For det var på grund af mig. Og det var til mig. Det gjorde mig virkelig lykkelig indeni.

”Okay, sidste spørgsmål!” sagde jeg energisk og satte mig til rette. ”Hvad nu, hvis vi to er uvenner, og jeg har brug for at blive trøstet? Så kan jeg næppe gå til dig med det, vel?”

Niall stirrede lidt tænksomt på mig, inden han svarede. ”Selvfølgelig kan du det. Men hvis vi er virkelig uvenner, hvilket jeg ikke håber nogensinde sker, så går jeg ud fra, at du har ’tilladelse’ til at ringe til en veninde.” sagde Niall kækt, mens han lukkede øjnene, og det  var først da jeg slog ham blidt, at han åbnede dem og smilte kærligt til mig.

”Du er også nødt til at indrømme, at du altid ville gå til mig først, hvis du kunne.” sagde Niall roligt og kiggede på mig med sine blå øjne. ”Jeg er trods alt, vildt god til at give kram!”

Jeg grinede kort og faldt ind i hans arme, som han straks slyngede om mig. ”Det må jeg indrømme,” mumlede jeg ind mod hans bryst. ”Desuden, så kan din sangstemme altid berolige mig.” hviskede jeg bagefter. Jeg tog en dyb indånding. ”Syng lidt for mig, Niall.” bad jeg træt, og jeg kunne mærke, hvordan hele Nialls krop bare blev tusinde gange mere kærlig.

”Hvad skal jeg synge?” spurgte han mildt, og jeg trak på skuldrene. ”Bare en rolig sang.” sagde jeg, og Niall tog en kort indånding, inden hans stemme fyldte mine ører.

Settle down with me, Cover me up, Cuddle me in,” Jeg lukkede øjnene helt i for at nyde det hele noget mere. Jeg elskede, når han sang. Det havde altid virket så beroligende på mig.

Lie down with me, And hold me in your arms,” Selvom jeg blev rolig af hans sang, så begyndte mit hjerte samtidig også at banke hurtigere. Det var en underlig, men behagelig følelse.

And your heart's against my chest,” Forsigtigt strammede Niall sit greb om mig, og bragte os dermed endnu tættere sammen.

Your lips pressed to my neck,” Mit hoved lå allerede ind mod Nialls hals, og jeg plantede forsigtigt et kys, mens han sang. Og så slappede jeg ellers af, og nød hans rolige stemme trænge ind i mit hjerte.

I'm falling for your eyes, but they don't know me yet, And with a feeling I'll forget, I'm in love now,
Kiss me like you wanna be loved, You wanna be loved, You wanna be loved,
This feels like falling in love, Falling in love, We're falling in love”

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Whazzap everybody! Undskyld ventetiden, men I ved, eksamener og shit, ugh. Kedeliiiiigt. Men jeg tog mig sammen og skrev endnu et kapitel til jer! Jeg håber I kan lide det! Jeg har jo noget at leve op til, nu hvor jeg har 110 læsere!!1! Det er crazay! Ej men virkelig, det er fantastisk, jeg elsker jer alle<3

Okay, men hvad tror I, der sker nu? Hvordan kommer denne her tur til at gå? Stille og roligt, eller sker der noget ’voldsomt’? Jeg afslører ikke noget, men jeg glæder mig til at skrive de næste par kapitler! :)

Håber I har det godt, tak fordi I læser<3

(btw, jeg har matematik eksamen i morgen, ønsk mig held og lykke, for jeg tror, jeg er ved at dø, omfg)

Kapitlet er ikke rette igennem, couldn’t be arsed, sorry<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...