Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

147Likes
288Kommentarer
71595Visninger
AA

12. I'm hungry... after you!

Trishs synsvinkel

Jeg sad og trippede lidt i sofaen, mens regnen styrtede ned udenfor. Jeg var nervøs. Hvorfor ved jeg ikke helt, men det var jeg. Det at min far selv havde foreslået, at de skulle komme til middag, gjorde mig mistænksom. Han måtte have skjulte bagtanker. Jeg ved ikke, hvad det skulle være, men der måtte da være et eller andet! Abby kom ind i stuen. "Ser du noget?" spurgte hun. Jeg kiggede over mod fjernsynet som kørte i baggrunden, og rystede så på hovedet. "Nej." sagde jeg og slukkede, hvorefter jeg kiggede over på Abby, som sad i en lang hættetrøje og nogle natbukser. "Du har været aktiv i dag, kan jeg se!" grinte jeg. Hun rakte tunge af mig. "Jeg har lavet lektier hele dagen! Er du klar over, hvor meget der var?!" "Nej, men sikkert meget, eftersom jeg ikke har set dig hele dagen."

Jeg trak mine ben op under mig, fordi jeg frøs en anelse. "Men skal du ikke snart have tøj på?" spurgte jeg og kiggede på mit ur. Drengene kunne komme hvert øjeblik, det skulle være. "Nøh, hvorfor det?" spurgte hun tilbage. Dørklokken afbrød vores samtale, og jeg rejste mig langsomt op. "Får vi gæster?" råbte Abby før jeg gik ud. Jeg nikkede. "Ja, drengene kommer over," sagde jeg, og hun stivnede næsten. "Hvad?! Og de er her nu?! Hvorfor han du ikke sagt det, jeg, åh du godeste, jeg må se at gøre mig klar!" råbte hun helt panikslagen, og løb op af trapperne. Jeg rystede opgivende på hovedet af hende. Gøre sig klar og gøre sig klar. Nu var jeg ikke meget bedre selv, men jeg var ældre, så jeg synes godt, at jeg må gå lidt mere op i mit udseende! Ja! "Jeg åbner far!" sagde jeg højt, da jeg gik forbi køkkenet.

Jeg gik ud i gangen og tog en dyb indånding, før jeg åbnede døren. "Hej!" sagde jeg og trådte et skridt til siden, som tegn til at drengene bare kunne komme ind. "Skynd jer ind, det er jo møgvejr!" sagde jeg. De skyndte sig alle sammen ind, og prøvede at børste regndråberne af dem. "Ja det tør siges!" sagde Zayn. "Vi blev drivvåde på en tur på fem minutter!" Jeg grinte kort. "Hvorfor tog i så ikke en paraply, når i så hvor dårligt vejret var?" spurgte jeg og lukkede døren efter dem. 

Harry kiggede flovt ned. "Jamen, der var kun én og... vi kunne ikke blive enige om, hvem der skulle være under den." Jeg skulle til at bryde ud i latter, men Harry fortsatte. "Så ja... Louis ødelagde den, så vi holdt op med at skændes." Og så kom latteren frem!

"Åh, jeg kommer til at savne jer, når i tager hjem i morgen! Historier som den gør min dag god!" grinte jeg. "Det var ikke sjovt!" sagde Niall, med et smil. "Jeg skylder min far en paraply nu..."

"Nå ja, det er heller ikke fordi du svømmer i penge vel? Men jeg har en idé! I kunne splejse om en paraply drenge! Så kan i måske lige få råd!" Niall puffede til mig og smilte. Et varmt, kærligt, fantastisk, flot, perfekt.... vent, hvor kom jeg fra? Nå ja!

Min far kom ud i gangen, og så på os alle sammen. Niall vendte sig, så jeg ikke kunne se hans ansigt længere, og det var da også den eneste grund til, at mine øjne landede et andet sted end hans læber. "Der er mad." sagde han venligt. Jeg nikkede og gned mine læber mod hinanden, mens jeg gik forbi drengene. "Bare hæng jeres jakker der." sagde jeg, og pegede på knagerækken på væggen, inden jeg gik ud i køkkenet. "Skal jeg dække bord?" spurgte jeg hjælpsomt. Min far rakte mig et fad kartofler, og jeg fandt så min vej ind i stuen. Som også er vores spisestue okay?

På vejen stødte jeg på drengene, som stadig stod i gangen. "Drenge kom nu med ind!" fniste jeg, og gik videre. De fulgte alle efter mig, som små hundehvalpe, og jeg fandt det mildest talt skide sjovt. Jeg stillede fadet på en bordskåner, og kiggede på Louis, som stod lige ved siden af mig. 

"I kan bare sætte jer, jeg kommer om lidt!" sagde jeg. "Abby! Der er mad, kom så ned!" skreg jeg, for at hun skulle kunne høre mig. Jeg blev ved med at gå ind og ud af køkkenet, med mad, og hver gang, jeg kom forbi trappen, råbte jeg højere, at Abby skulle se at komme ned. Og endelig. Da jeg havde fået stillet kyllingen på bordet, så løb Abby ned af trappen. Hun så egentlig ikke meget anderledes ud end før. Natbukserne var blevet skiftet ud med nylonstrømper, og hendes hår sad lidt pænere. Hun så næsten pænere ud end mig. Øv. Jeg havde heller ikke gjort meget ud af mig selv denne her gang.

Jeg havde taget en gennemsigtig skjorte ude over en sort top, og så havde jeg en stram (måske lidt kort, upsi!) nederdel på. Mit sorte hår var bundet i en fletning, og jeg havde for en gangs skyld kun mascara på. High five til mig! Jeg plejede ikke at have så lidt makeup på. Simpelthen fordi jeg følte mig nøgen uden det, eller hvad man nu skal sige. Og jeg ved godt, at jeg sagde, at jeg selv synes jeg er lækker, men lad os indse det. Jeg er ikke perfekt. Og der er masser af fejl ved mig, som jeg gerne ville ændre. Ikke så meget med hensyn til krop, mere mit ansigt. Jeg var ikke så vild med mit ansigt. Og derfor gemte jeg det også bag makeup. Ja! Der indrømmede jeg det! men jeg syntes, at jeg så pænere ud med meget makeup, og sådan er det! Men jeg ved ikke helt, hvad der gjorde mig modig nok til ikke at tage for meget på i dag. Måske var det fordi de alle sammen havde set mig uden makeup, da jeg var syg? Det var sikkert det! Desuden! De havde også set mig om morgenen efter festen, og der sad min makeup heller ikke godt! Så ja, det var bare det. Det måtte det være. Ha ha...

"Nå endelig!" sagde jeg, da Abby stod i stuen. Min far havde også sat sig, og han var straks efter mig. "Slap af Trish, vi har jo først lige fået maden på bordet." Abby smilede triumferende til mig, fordi hun havde vundet en ikkeeksisterende diskussion... idiot

Abby tøvede lidt, men satte sig så ved siden af Harry. "Må vi så godt begynde at spise nu?" spurgte jeg sultent, og kiggede bedende på min far. "Ja ja, selvfølgelig!" Jeg mumlede et yes, og begyndte straks at hælde mad op på min tallerken. Og det samme gjorde de andre. Og ja, jeg kunne godt fortælle, hvordan vi sad og rakte de forskellige skåle, fade og kander til hinanden, men jeg vil ikke kede jer yderligere!

"Så," sagde min far, og prøvede at bryde den akavede tavshed, men i virkeligheden gjorde han den meget værre. "I er et boyband! Hvordan er det?" Mentalt slog jeg mig selv i hovedet med min tallerken, men i virkeligheden sad jeg bare og stirrede på min far, som sad med foldede hænder. Liam rømmede sig en enkelt gang. "Jo tak, det er ret fedt! Altså vi får jo lov til at gøre det vi holder allermest af!" svarede han. "Altså synge, optræde, gøre vores fans glade," "Kigge på piger." tilføjede Harry lavt, men højt nok, så min far hørte det. Jeg gav Harry dræberblikket, Hvad. Fuck. Var det. For noget at sige! Når min far var her! Jeg myrder Harry!

"... Hvad?" spurgte min far koldt og så over på Harry, som straks lignede en skræmt hundehvalp. "Øhm, jeg... altså... det jeg mente var, at... altså ikke noget dårligt! Vi kan ikke lide at objektivere kvinder, men man kan jo ikke lade være med at kigge en gang i mellem, eller jo! Men-" "Harry bare stop." sagde Louis og spiste videre, så vi andre begyndte at grine. Især fordi Harry sad med et ildrødt ansigt. Jeg ville lade være med at myrde ham. Han var blevet straffet nok. Søde Harry.

"Nå ja, du er en ung mand, jeg forstår." sagde min far. Jeg kiggede undrende på ham. Hvis han begyndte at fortælle, om da han var ung og jagtede piger, så ville jeg skyde mig selv! "Og jeg går ud fra, at du er single?" fortsatte han og kiggede strengt på Harry, som straks nikkede. "Hvad med jer andre?" Igen kiggede jeg undrende på min far. Hvorfor ville han vide det? Det virkede da en smule anmassende, gjorde det ikke? Hmm...

"Jeg har en kæreste." sagde Louis med et stort smil, og jeg syntes, at det var lidt sødt. Det virkede virkelig som om, at de elskede hinanden, nurh.

"Ja øh, det har jeg også." sagde Niall og kløede sig på kinden, og spiste så videre, som om han var ligeglad. Ja, hvilket han egentlig også var, ha ha.

Min fars øjne lyste kort op, og hans blik bevægede sig fra Niall, forbi mig og hen til Zayn. "Jeg har også en skøn kæreste!" sagde han glad. Min far kiggede på Liam, og en ubehagelig stemning bredte sig ved bordet. Liam svarede ikke rigtigt, og kiggede lidt ned i bordet. "Ja øhm... min kæreste og jeg har lige slået op, så..." sagde han trist, og stilheden blev brudt af Abby, som tabte sit bestik ned på tallerkenen, så det sagde en høj lyd. "Men!" sagde hun rystet.

"Men... Payzer?!" Jeg tog mig pinligt til hovedet på hendes vegne. Liam trak kort på skuldrene. "Ja, jeg ved det, men... sådan er det." De andre drenge sad og kiggede lidt ned i deres mad, bare for at undgå den pinlige tavshed, men det var uundgåeligt. "Abby?" spurgte Liam så. Abby kiggede på ham med store blanke øjne. Var hun ved at græde?! Oh geez...

"Lov mig lige, at du ikke snakker med nogen om det her. Folk finder ud af det på et tidspunkt, men lad os vente til den tid kommer." Han smilte varmt til hende, og hun nikkede forstående. Wow denne her middag var bare ikke total akavet, næh nej. ...Fuck it...

"Glæder i jer til at komme hjem til London drenge?" spurgte jeg, for at få drejet samtalen hen på noget andet. "Nå ja, det er jo ikke rigtig 'hjem' for mig, men jeg glæder mig til at komme tilbage alligevel!" sagde Niall og smilede. "Jeg glæder mig også lidt, men det har været dejligt med en ferie!" tilføjede Zayn. Der udviklede sig (endelig!) en lille samtale, som var ganske hyggelig.

***

Jeg stillede tallerknerne i vasken, og vendte mig hurtigt om, så jeg næsten stødte ind i Harry, som gik med fadet, hvor der før var kylling i. Jeg undveg ham lige, og begyndte at grine, mens han stillede fadet på køkkenbordet. "Tak fordi i gider hjælpe med at tage ud af bordet." sagde jeg, da Zayn kom gående med nogle glas. "Det var da det mindste vi kunne gøre!" sagde Zayn. "Sikke nogle gentlemen i er!" svarede jeg med et smil og gik ud af køkkenet.

"Tager i så hjem nu drenge?" spurgte jeg. "Det tror jeg. Med mindre vi må blive her lidt længere?" sagde Liam og kiggede bedende på mig. "Det må i vel godt!" grinede jeg og kiggede på min far, som nikkede. "Vi kan jo altid se en film eller sådan noget."

"Så må i se den på dit værelse Trish, jeg skal se noget!" afbrød min far. "Hvad?! Hvad skal du se?!" spurgte jeg. Min fars øjne lyste op."En spændende dokumentar om-" "Ja tak, det er fint." sagde jeg og holdt en hånd op. "Men mit fjernsyn er så småt far!"

"Så småt er det heller ikke, du skal bare være glad for, at du har et."

Jeg sukkede, men det måtte jeg jo bare affinde mig med. Jeg kiggede over på Abby som stadig sad ved bordet med hovedet ned i sin telefon. "Hvad så Abby, vil du være med til at se film?" Jeg tænkte, at jeg ikke rigtig kunne udelukke hende, og hvis drengene brokkede sig, så var det bare ærgerligt, for jeg ville bestemme om min lillesøster kunne være med eller ej!

Hun rystede trist på hovedet. "Jeg har en Skype-aftale med Rose og Ginger, så desværre." Hun gav mig et lille smil, som viste, at det ikke skulle få mig til at smide dem ud. "Så jeg vil gå op og tænde min computer!" Hun rejste sig, og løb forbi mig og op af trappen. Jeg trak kort på skuldrene, og kiggede på Louis, som stod ved siden af mig.

"Nå drenge, hvad for en film skal vi se?"

***

I tager pis på mig. Gyserfilm. Ved i, hvor bange jeg er for gyserfilm? Jeg hader dem. Jeg lever mig for meget ind i dem, og det er virkelig spooky! Men drengene morede sig tydeligvis! Små svin.

Jeg sad i min seng og rystede en smule og var tæt på at græde, da Harry pludselig begyndte at grine af mig. "Det er ikke sjovt!" råbte jeg en smule skingert, og holdt tårerne inde. "Jeg hader gyserfilm!" "Undskyld," sagde Harry venligt. "men hvorfor gik du så med til at se filmen?" Jeg rynkede på næsen. "Fordi!.... jeg havde glemt, hvor bange jeg var." sagde jeg flovt.

Jeg fik kuldegysninger, og rystede mere, indtil jeg mærkede min dyne om mig. Jeg kiggede ved siden af mig, og så Niall sidde og smile beroligende. "Du fryser, behold dynen på." sagde han, da jeg ville tage den af mig. Jeg sukkede "Fint!" svarede jeg og lænede mig tilbage. Det her gjorde det ikke bedre. Filmen var stadig uhyggelig. "Skal jeg holde dig i hånden eller hvad?" spurgte Niall for sjov. Hans smil falmede en smule, da jeg nikkede, og han lagde sig hurtigt hen ved mig. Jeg lagde dynen over ham og så, hvordan drengene kiggede underligt på os. "Jeg fryser okay!? Det er jeres dumme films skyld!" vrissede jeg, og de begyndte bare at grine.

Det virkede lidt mere beroligende at have Niall liggende ved siden af mig, og et kort øjeblik, var jeg ved at falde i søvn.

Pludselig mærkede jeg noget varmt på mit lår. Jeg kiggede ned under dynen, og så en hånd, og kiggede så over på Niall, som kiggede ligeud, men smilede lumskt. Han gav mit lår et klem, og hviskede så så lavt, at ingen kunne høre det: "Bare lad som ingenting." Jeg vendte hovedet igen, så jeg ikke så på ham, og straks efter mærkede jeg hans hånd glide op under min nederdel. "Hvad har du gang i?!" hviskede jeg, og blev heldigvis overdøvet af de andres samtale og filmens lydeffekter. Han drejede hovedet mod mig og hviskede forførende: "Giver dig en afskedsgave." Jeg gispede lavt, og kiggede på ham. Vores øjne mødtes kort, men så vendte han hovedet igen, og jeg gjorde det samme. Hans hånd bevægede sig længere op, og langsomt gled hans fingre ned i mine trusser.

Jeg begyndte at svede. På grund af mange ting. Nialls berøringer, som var herlige, og fik mig oppe og køre, og så det faktum, at jeg måtte sidde og styre mig selv. Helt ærligt, de andre drenge var her, og det stoppede ikke Niall! Så jeg var nok nervøs.

Jeg kneb kort øjnene sammen, da jeg mærkede Nialls fingre oppe i mig. "Trish åbn nu øjnene, så uhyggelig er den heller ikke!" sagde Zayn og begyndte at grine. Jeg åbnede dem og åndede hårdt ud. Jeg prøvede at kontrollere mine vejrtrækninger, men det var svært, og de blev hurtigere og hurtigere jo længere tid, Niall kørte sine fingre rundt inde i mig. En skrigende kvinde kom pludselig frem på skærmen, og jeg benyttede mig lejligheden til at gispe højt, som om jeg blev bange. Hvilket jeg nok også var blevet normalt, men det kunne jeg slet ikke koncentrere mig om nu!

Niall satte farten op, og det fik mig lyst til at slå ham ihjel! Altså, jeg elskede det, men jeg har altid haft svært ved at styre mig, så min krop blev endnu varmere. Hver gang der skete noget uhyggeligt gispede jeg, og drengene fattede overhovedet ikke mistanke. Eller ikke så vidt jeg ved. Jeg lagde mit hoved ind mod Niall, da jeg næsten ikke kunne holde det ud længere.

"Er det for uhyggeligt Trish?" spurgte Louis og smilede svagt til mig. Jeg sank en klump, og nikkede uden at flytte hovedet. Jeg ville ikke åbne munden nu. Så ville de opdage det! Jeg kiggede kort op på Niall med et vredt blik, men det svin var ligeglad, og blev bare ved. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere, og jeg hev mig brat væk fra Niall. "Jeg går lige på toilettet!" sagde jeg forpustet. Jeg gik ud af døren, og nåede lige at se Niall sidde med sit glade smil. Damn you!

 

Jeg kom tilbage efter at have siddet ude på toilettet, og fået lidt styr på mig selv. Jeg sad vel i 10 minutter for at prøve at få vejret, og da jeg kom ind igen, var filmen ved at slutte. Gudskelov. Jeg skulede over mod Niall, og hele min krop gik amok, bare jeg så på ham. Mit blik landede på hans hånd, som lå på ham, og pludselig fik jeg åndenød igen. Bare at tænke på det... 

Der gik ikke lang tid, før filmen sluttede, og drengene fulgtes med mig ned af trappen. "Hvornår skal i af sted i morgen?" spurgte jeg. "Vi skal være i lufthavnen klokken 13." sagde Liam. Jeg nikkede, og smilte. "Så ved jeg ikke, om jeg når at se jer i morgen tidlig... det var rart at møde jer drenge!" Jeg startede med at give Liam et kram, og så Zayn, Harry, Louis og.... og Niall. Jeg tog en dyb indånding og trak ham til mig, hvorefter jeg hviskede i hans øre, så lavt som muligt. "Du kommer herover igen lige med det samme!"

Jeg afsluttede krammet, og han så overrasket med tilfredst på mig. For fanden, han havde gjort mig liderlig, selvfølgelig ville jeg have ham nu! Jeg vinkede til drengene, mens de gik, og så skyndte jeg mig op på mit værelse.

Nialls synsvinkel

Lige da vi var kommet ind af døren, og op på værelset ville drengene sove. Jeg var også ret træt, men jeg havde lidt "bedre" ting at tage mig til. "Fuck, jeg tror, at jeg har glemt min telefon ovre hos Trish!" udbrød jeg. Harry stønnede træt. "Virkelig? Men jeg vil sove!"

"Jeg sagde heller ikke, at du skulle med," svarede jeg venligt. Nej, jeg ville helst ikke have Harry med for så.... forkerte billeder blev lige dannet i mit hoved, vi fortsætter straks! "jeg går bare selv derover! I kan bare lægge jer til at sove." forklarede jeg. Louis kiggede lidt skeptisk på mig, men lagde sig så ned på sin madras, og sagde ikke mere. Fint for mig!

Jeg gik langsomt ud af huset, men løb så snart jeg var udenfor. Hurtigt var jeg foran Trishs hus, og jeg klatrede op af den specielle vej, som jeg altid plejede at tage. Og så endte jeg ude på hendes altan. Jeg bankede på glasdøren ind til hendes værelse, og hun åbnede den hurtigt. Trish hev mig ind af døren, og lukkede den bag sig, hvorefter hun trak gardinerne for. "Endelig!" stønnede hun, og det fik mig til at spærre øjnene op. "Endelig?! Det tog mig knap 10 minutter alt det her!"

"Ja ja, lige meget, kom nu!" afbrød hun hungrende. Jeg himlede med øjnene af hende. "Er døren-" "Jep, døren er låst! Både til altanen og til gangen, smid bukserne!" Et grin forlod mine læber, mens jeg smilede skævt til hende. "Hvor romantisk." sagde jeg og overfaldt hende med et kys. Hun tog hårdt fat i mine nakkehår, og stønnede svagt mod mine læber. Hun trådte lidt bagud, hvilket fik mig til at skubbe hende hen mod sengen, som vi begge faldt ned på. Trish hev utålmodigt min trøje af og lod sine hænder køre hen over min overkrop. Jeg bevægede mine kys fra hendes læber ned af hendes hals, og begyndte at knappe hendes trøje op. Jeg fik den hurtigt af, og hev også hurtigt hendes top af.

Trish stønnede blidt, mens mine kys vandrede ned af hendes krop, og forsigtigt hev jeg hendes nederdel af, og smed den ud til siden. Jeg kyssede hende på munden igen, og lod hendes tunge lege med min. Hun greb ivrigt fat i kanten på mine bukser og prøvede at knappe dem op. Mine hænder fandt hendes og hjalp hende, hvorefter hun hurtigt hev dem af. Jeg bevægede mine hænder om bag hendes ryg, og klipsede hendes bh op, og smed også den væk. Forsigtig bevægede jeg mig ned ved hendes trusser, og kyssede hende blidt på inderlårene, så hun stønnede irriteret. Et smil gled hen over mit ansigt, og jeg rettede mig op for at kigge på hende. "Lad nu være med at drille mig mere." bad hun og lod sine fingre strejfe min mave. Jeg tog fat om hendes hofter og hev ned i hendes trusser, mens jeg kyssede hende. "Så skidt da." mumlede jeg mod hendes læber.

Hun hev ud i mine underbukser, og fik dem hurtigt af. Trish lagde sine arme om min hals og hev mig tæt ind til hende, hvilket fik mig til at trænge op i hende. Hun afbrød vores kys med et gisp, men genoptog det hurtigt igen. Der gik ikke lang tid, før Trish skubbede mig til siden, og satte sig ovenpå mig. Hendes lyse grønne øjne borede sig ind i mine. "Du gav mig en 'gave' tidligere... jeg synes, du skal have lidt til gengæld." hviskede hun i mit øre, og kyssede voldsomt mine læber.

Jeg ville savne Trish her i den tid, hvor vi ikke kunne se hinanden hver dag. Og det ville blive sværere at se hinanden, når vi begge skulle tilbage til vores "normale" liv. Især, når jeg havde Katie på slæb. Og det skulle helst ikke komme ud i sladderbladene, at jeg var "utro". Det var højst Katie og management, som skulle finde ud af det, sådan at jeg kunne vise, at de ikke bestemte over mig.

Og så kunne jeg gå tilbage til at have mit herlige singleliv!

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Okay, undskyld for den lange ventetid, har haft maaaange lektier for, og den slags.

Hvad synes i om kapitlet? Er personligt ikke så vild med det, men jeg syntes bare ikke, at i skulle vente længere :/

Jeg vil også gerne høre forslag til, hvad i tror der sker, eller hvad i synes, der skal ske! :) Det ville faktisk hjælpe mig meget!

Okay, det var det<3   

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...