Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69604Visninger
AA

10. I don't see the problem

"Til Tyskland?!" råbte min far, da jeg fortalte ham om Nialls tilbud. Efter et par dage, så havde jeg endelig taget mig sammen til at spørge ham, og som jeg regnede med, var han imod det. "Under ingen omstændigheder!" Geez overbeskyttende far, hvornår stopper du? "Far kom nu!" Han rystede endnu engang på hovedet, og jeg lagde armene over kors. "Du kan faktisk ikke bestemme det! Jeg er 19, jeg er selvstændig!" sagde jeg og kiggede surt på ham. "Jamen hvis du er så selvstændig, skal du så ikke snart flytte hjemmefra? Eller bo på hotel, når du er her?" Jeg sank en klump. "Så længe du bor under mit tag, så er det mine regler der gælder." tilføjede han, og vendte rundt ind mod stuen. Jeg fulgte desperat med. "Kom nu far! Niall er en sød fyr, det ved... det burde du vide! Og de andre drenge er også fantastiske, og de er mine eneste venner her så pleeeeease!?" Han kiggede overvejende på mig og sukkede. "Så skidt da. Men du passer på dig selv ikke?" Jeg fnøs og begyndte at grine. "Far, hvad skulle der kunne ske? Tror du deres fans vil overfalde os?"

***

Hvem kunne vide, at det faktisk ville ske? Deres fans var jo sindssyge! Jeg går ikke i detaljer, men jeg var nærmest blevet gennemblødt af tårer på 20 minutter, og var muligvis blevet døv. Og vi var ikke engang fremme endnu! Eller jo, vi var i Tyskland, men vi var ikke ankommet til signeringen. Jeg løb ind i bilen sammen med de andre. "Jesus christ, hvad har i gjort ved dem drenge?!" sagde jeg højt, da bilen begyndte at køre. De grinede kort, mens Perrie (ja hun var her også!) lagde en hånd på min. "De er virkelig søde de fleste af dem." Hun sendte mig et varmt smil. Hvad vidste hun om det?

***

Tyskland er faktisk et smukt sted. Jeg havde været her en gang før. Men det var som om, det blev mindre smukt, når der var ti tusinde piger, som skreg højere en noget andet, jeg nogensinde har hørt! Jeg sad ude bagved sammen med Perrie, mens drengene opfyldte de søde pigers drømme om at møde deres idoler. "Wow..." mumlede jeg og holdt mig kort for ørerne. Perrie grinede lidt af mig. "Er dine fans også sådan?" spurgte jeg. Hun rystede på hovedet. "Ikke helt!" grinede hun. Jeg sukkede. "Det må være den mest sindssyge fanbase nogensinde!" Jeg rejste mig op og børstede støv af mine bukser. "Hvor skal du hen?" spurgte Perrie. "Jeg prøver lige at finde et toilet eller noget!" Jeg gik ud fra det rum, vi sad i, og kiggede mig lidt omkring.

Tisse, tisse, tisseeeeee.

Okay jeg skulle virkelig tisse! Og det eneste toilet, var et ude blandt havet af fans. Nej. Directioners. Det var egentlig ret meningsløst med et toilet her, for de stod jo alle i kø, og no way om de ville ud af køen for at gå på toilettet, det var de for besatte til. Haha.

Jeg gik ind på toilettet, som var lige ved siden af køen, men der var et hegn imellem fansene og jeg, så det var okay. Bortset fra larmen. Åh LARMEN! Anyway, da jeg kom ud igen, begyndte en pige pludselig at råbe efter mig. Og det mærkelige var, at hun kunne mit navn. Jeg gik hen til hende. "Åh gud, det er dig!" råbte hun. Jeg nikkede venligt. "Tænk, at du også er her! Var det Harry, som inviterede dig?!" Jeg sukkede indeni mig selv. De der rygter mellem Harry og mig, var ikke rigtig blevet afværget, og det var lidt træls. Selvom jeg havde skrevet på min twitter, at der ikke rigtig foregik noget, så var det som om, at folk ikke troede på mig! Og jeg ved ikke hvordan, men der blev ved med at blive uploadet billeder af Harry og jeg! Ikke hvor vi kyssede eller noget, bare hvor vi var sammen, og grinede og den slags. Jeg kløede mig i håret. "Ehm nej, nej de-" "Er det sandt, at i mødte hinanden igennem Niall?!" Åh gud, jeg kunne ikke lide at være "berømt"... "Hør her." sagde jeg så venligt, som overhovedet muligt. "Ja. Niall introducerede os, men vi er ikke kærester. Niall er en gammel ven, som jeg endelig har fået kontakten med, og selvfølgelig skulle jeg møde hans band. Og det var også Niall, som inviterede mig med her." Pigen havde kigget meget forstående, men den sidste sætning fik hende til at rynke panden.

"Hvorfor inviterede han dig og ikke Katie?"

Åh søde lille skat. Jeg er da meget sejere end Katie... men. Hun havde ret. Hvorfor var jeg kommet med, i stedet for hans kæreste? Jeg trådte et skridt tilbage. "Det... det ved jeg ikke!" sagde jeg nervøst og vendte om. Ikke den mindste smule mistænkeligt, nej nej.

Bare så i ved det, der havde ikke været noget som helst mellem Niall og jeg siden hans fødselsdag! Der var også kun gået en uge, men alligevel var der sket en masse. Drengenes single var for eksempel blevet leaked! What da fuuuuuck?! Men anyways, så var der ikke så meget. Okay, jeg havde måske givet ham et kys en enkelt gang. Eller to. Og han havde måske givet mig et kys en enkelt gang. Eller fem. Upsiii. Ej det var faktisk ikke godt. Jeg ville jo ikke have, at han skulle være sin kæreste utro. Og det var jo lidt fjollet, for jeg følte ikke det store for Niall. Ja, det var rart med et kys i ny og næ, og sådan er nogle venskaber jo, men måske er det ikke det bedste venskab at have, når vennen har kæreste.

Jeg havde stadig ikke konfronteret ham med Katie. Det virkede underligt. Og så kom jeg i tanke om det Niall havde sagt til sin fest, da jeg spurgte om, hvorfor han var sammen med Katie.

'Jeg kan ikke rigtig lide hende'

Hvorfor havde jeg ikke tænkt på det noget før? Det var da sygt underligt! Kærester skal da kunne lide hinanden! Jeg kom endelig hen til Perrie, og satte mig ned ved siden af hende på gulvet. "Det tog lidt tid." sagde hun, da jeg satte mig. Jeg rystede let på hovedet. "Ja jeg... kunne ikke helt finde det." Jeg pillede lidt ved mine negle. "Perrie, føler du ikke også, at der er noget galt med Niall og Katies forhold?" Jeg havde forestillet mig, at Perrie ville nikke ivrigt, ligesom Eleanor gjorde, men underligt nok, stivnede hendes ansigtsudtryk bare. Vidste hun noget, som de andre ikke vidste? "Niall sagde engang til mig, at han ikke kunne lide hende. Hvorfor er de så sammen?"

Perrie fumlede med spidserne af sit hår. "Altså..." mumlede hun og kiggede sig omkring. "Det lyder dumt, men jeg må faktisk ikke sige noget om det." hviskede hun og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg rynkede panden. "Hvad mener du?" spurgte jeg. "Jeg synes, at du skal snakke med Niall om det." Jeg rykkede forvirret bagud. Hun måtte ikke sige noget om det? Om hvad? Niall og Katies forhold? Lige som jeg skulle til at spørge mere ind til det, lød der en masse larm udenfor, og lidt efter kom drengene ind til os. "Yup, så er det klaret!" sagde Louis, mens Zayn hjalp Perrie op fra gulvet. Jeg rejste mig selv op uden problemer, og kiggede indtrængende på Niall. Han lagde ikke mærke til det, men det gjorde ingen forskel. Jeg måtte holde op med at være en kylling, og udspørge ham om Katie. For der var noget her, som ikke rigtig fungerede. Alene det, at han inviterede mig med i stedet for hende undrede mig lidt nu. Og andre måtte da også undre sig over det. Men de troede jo bare, at jeg var Harrys flirt. Indtil... jeg benægtede det over for hende der pigen. ... ups? Ej, det gør vel ikke noget. Så vidste alle deres fans det! Det var der vel intet problem i, at jeg havde sagt.

***

Vi var endelig kommet hjem. Sådan da. Vi var i London. Home sweet home. Og så alligevel ikke, for egentlig så var Irland jo mit hjem. Ej men Perrie skulle af her, og Liam og Louis ville også lige besøge deres piger, og Harry skulle noget hjemme hos sig selv, som han godt lige ville tjekke. Så vi kom først hjem i morgen, for det kunne ikke betale sig at flyve hjem nu. Klokken var jo efterhånden blevet mange. Så Niall hev mig med hjem til ham. Faktisk havde jeg foreslået det, for der kunne jeg tale alene med ham. Så vi tog hjem til ham. And I must say. Wow!

Fed lejlighed! Rich kid siger jeg igen. Jeg tog min jakke af og smed den på hans sofa. "Du bor godt nok rart her!" sagde jeg. Jeg satte mig ned og klappede på den tomme plads ved siden af mig, som tegn til at han skulle sætte sig. "Sit!" sagde jeg, da han ikke fattede tegnet. Idiot.

"Vuf." bjæffede han med et kærligt smil, som jeg ikke kunne andet end at gengælde. Han tog hurtigt sin overtrøje af, smed den over en stol, og satte sig ved siden af mig. Jeg fjernede noget af mit hår fra mit ansigt, og kiggede på ham. Nervøsiteten rodede rundt inde i kroppen på mig, da jeg så ham i øjnene.

"Niall, jeg skal spørge dig om noget." sagde jeg og rynkede næsen. Han nikkede. Jeg tog en dyb indånding og holdt vejret lidt. "Hvad er der mellem dig og Katie?" pustede jeg nærmest, og kunne godt se, at det var et underligt spørgsmål. "Vi... er kærester." sagde han lidt åbenlyst. Jeg rullede kort med øjnene. "Det ved jeg, men... du sagde, at du ikke kunne lide hende. Så hvorfor er du sammen med hende?" Jeg borede mit blik gennem hans, og han kiggede straks væk. "Og du kan lige vove på at sige 'det er kompliceret', for det sagde du også sidst, og jeg godtager ikke det svar!" snærrede jeg og klaskede min en enkelt gang på låret. Han sukkede dybt. 

"Niall." sagde jeg alvorligt. "Du kan fortælle mig alt, det ved du godt ikke?" Han nikkede.

"Men jeg ikke fortælle dig noget." hviskede han. Der var det igen. Det samme sagde Perrie! "Hvorfor ikke?!" spurgte jeg irriteret og slog i sofaen. Han tog sig forvirret til hovedet. Jeg var mere vred end nervøs nu. Han ligefrem ikke sige det?! Hvem kan overhovedet bestemme det? Jeg rejste mig arrigt op. "Ved du hvad, hvis du ikke vil sige det, så er det fint! ...men du er stadig et røvhul!" råbte jeg og gik hen mod hoveddøren. Straks som jeg tog fat i døren, mærkede jeg hans hånd på min skulder. "Trish, hør lige! Du må tro på mig." Hans stemme virkede ærlig, og han så trist på mig. Pludselig fik jeg dårlig samvittighed. Jeg havde råbt af ham uden grund, og bare overreageret.

"Men Niall... vil du ikke godt fortælle mig det alligevel?" Han skulle til at ryste på hovedet, men stoppede, da jeg fortsatte. "Perrie ved det, så hvorfor må jeg ikke?" Hans rynkede panden, og så pludselig vred ud. "Ved Perrie det?!" spurgte han hårdt.

Ups, måtte jeg ikke sige det? Jeg nikkede, og Niall trådte surt et skridt tilbage. "Årh jeg myrder Zayn!" råbte han og gav væggen en lussing. Hvilket også resulterede i, at han diskret tog sin hånd til sig og ømmede sig. Aw Niall. Jeg ved godt at du ikke er så tougheditough tough, som du prøver at bilde mig ind. Du behøver ikke skjule din idioti.

Han stod med ryggen til mig, og var vist vred, så jeg bevægede mig hen bag ved ham, og strakte mig, så jeg kunne hvile mit hoved på hans skulder. "Så Zayn ved det også? Og resten af drengene går jeg ud fra?" sagde jeg roligt. Han drejede hovedet, så vores næser strejfede hinanden, og smilede svagt. "Ja..." Jeg sukkede lidt, men lyste så op i et smil, da jeg hørte Nialls stemme. "Og jeg synes også, at du skal vide det hele." Han vendte sig, så han kiggede mig i øjnene. Han tog fat om min hofte og kiggede mig dybt i øjnene. "Kom," sagde han venligt, og trak mig med hen på sofaen. 

"Hvor skal jeg begynde?" spurgte han sig selv. "Katies og mit forhold er falskt." Jeg gjorde store øjne. "Hvordan det?!" spurgte jeg forbavset. "Okay, jeg havde været single i lang tid. Faktisk havde jeg ikke haft nogen kæreste, siden jeg kom med i bandet." Han lukkede øjnene kort. "Og så fik management den her idé..."

Jeg kiggede seriøst på ham. "Gav de dig en falsk kæreste?!" udbrød jeg, og gispede idet han nikkede. Tænk, at man kunne finde på det! "Så de 'hyrede' Katie til at være min kæreste." "Men," begyndte jeg. "Hvorfor ventede de ikke bare? Du skulle da nok finde en kæreste på et tidspunkt!"

"Ja, men de syntes, at der var gået for lang tid, og at vores fans ville sikkert begynde at tænke, at jeg var en hjerteløs idiot, som ikke forelskede sig." Et grin undslap mine læber. "Kender management overhovedet til jeres fans? De ville da ikke tænke sådan!" Niall rystede på hovedet. "Nej overhovedet ikke, og ved at sætte mig sammen med en model, så er vores fans blevet skuffede i stedet."

Jeg havde godt hørt om det fra Abby. At Niall aldrig ville date modeller. Det var en af grundene til, at hun elskede ham. "Kunne du ikke bare sige fra Niall?" spurgte jeg. "Nej, jeg havde ikke noget valg. Og vi skal være sammen i lang tid, før jeg må gøre det forbi." Han skjulte sit ansigt bag sine hænder, og så virkelig fortvivlet ud. Jeg var rasende på Nialls vegne lige nu! Man kunne ikke bare bestemme over et menneske på den måde. Og det påvirkede ham tydeligvis! Argh, jeg fik bare lyst til at bitchslappe alle omkring mig!

"Det er bare så træls, at de skal bestemme over mig!" sagde han vredt og fjernede sine hænder. "Hvad nu hvis jeg fandt en pige, som jeg faktisk godt kunne lide!" Han kiggede på mig, men jeg fokuserede på hans hånd, som jeg blidt tog fat i. "Hvis du kunne lide en pige, så ville hun være den heldigste pige i verdenen, og så skulle management ikke holde dig fra hende. Hun ville sikkert heller ikke kunne holde sig fra dig." Han kiggede ned på vores hænder. "Det tror jeg nu ikke." mumlede han. "For jeg er tydeligvis ikke god nok. Det er jo derfor, jeg bare blev sat sammen med Katie. Uanset hvad jeg gør, så er det bare aldrig godt nok." En tåre sneg sig frem i øjenkrogen på mig. At se Niall sidde her, og svine sig selv til, gjorde ondt. Han virkede så selvsikker, men der var han tydeligvis ikke. Tværtimod virkede han ekstremt usikker lige nu.

"Niall stop med at sige det." beordrede jeg. "I dag stod der jo tusindvis af piger i kø, bare for at møde dig og resten af drengene. De føler næsten, at alt hvad du gør, er perfekt. De ville dø, bare for at møde dig kort!" Jeg skævede op til ham.

"Jeg mener, prøv at se på dig! Du er flot, du er sød, du er sjov, du er... du er perfekt Niall." Jeg kiggede op og mødte hans varme blik, som fik mig til at smile. "Du må aldrig tro noget andet." Med et hev han mig ind til et kram, som jeg selvfølgelig gengældte. Han snusede til mit hår, og indåndede derfor min duft. Jeg trak mig væk.

"Niall, hvis der er en anden, som du kan lide, så skal du gå efter hende, og være ligeglad med management!" "Hvor er du sød." mumlede han og gav mig et hurtigt kys på munden. "Det er sådan jeg er!" svarede jeg og gengældte med endnu et kys, som varede lidt længere. Niall hev mig helt tæt til sig, så jeg endte med at sidde på hans skød.

"Niall, du kan ikke bare lade management bestemme over dig på den måde!" sagde jeg og kiggede ham i øjnene. Han trak mig tættere på ham. "Hvad vil du have, jeg skal gøre?" mumlede han ud for mit øre, så der gik et sus igennem min krop.

"Det ved jeg ikke, find en anden pige eller noget. Du har vel haft one night stands før ikke?" Jeg tog blidt fat i hans trøje, mens han lagde sine hænder på min hofte. "Jo, men jeg er ikke så glad for det." Jeg rodede ham lidt i håret. "Aw, lille følsomme Niall!" Han grinte kort, og så mig i øjnene. "Du vil hellere have én pige, som du er utro med, end flere tusinde eller hvad?" spurgte jeg. Han lavede en kort grimasse.

"Du får det til at lyde, som om det er en dårlig ting!" Niall, det er en dårlig ting, din lille idiot! At være utro er aldrig godt, heller ikke selvom Katie måske er hæslig!

"Det er det også, men jeg vil gerne hjælpe dig med at sige fra. Jeg kunne eventuelt finde dig en pige." mumlede jeg. "Jeg kunne være din wingwoman!" Mine øjne lyste af begejstring, og han kiggede underligt på mig, mens jeg sagde det, men brød så ud i et sødt grin. "Du kan også hjælpe mig på en anden måde." sagde han forførende.

"Hvordan det?"

"Du kunne være min pige." hviskede han og pressede sine læber mod mine. Udenpå virkede jeg cool nok, men indeni var jeg ret forvirret. Skulle jeg virkelig hjælpe Niall med at være utro? Det lå vist i en moralsk gråzone, gjorde det ikke?

Han kørte sine hænder ind under min trøje uden at afbryde kysset. Jeg havde vist ikke så meget tid til at beslutte mig. For hvis jeg gik i seng med Niall nu, så ville det være, som at sige ja. Og hvis jeg sagde nej til at gå i seng med ham, ville jeg dermed afslå hans tilbud helt. Det ville være det rigtige at gøre.

Jeg tog fat om hans nakke, mens han udviklede kysset.

'Nej.'

Én enkelt lille stavelse!

Det ville være så let at sige! Men hvis det var så let, hvorfor sagde jeg det så ikke? Hver gang jeg skulle til at takke nej, så rørte Niall ved mig på en eller anden måde, som fik min krop til at gå amok. Hver enkelt berøring påvirkede mig, og fik mit hoved til at slå fra.

Niall sagde ligeud til mig, at han ville bruge mig til at gøre oprør mod management. Burde man ikke sige nej til det? Ingen gider jo blive brugt. Men lad os lige se på factsene, skal vi?

Management har været nedern overfor Niall. Det er grund nok til at gå imod dem. Og jeg elsker at gøre oprør på en eller anden måde. Og Katie. Hun virkede irriterende, så det ville være fint at tage røven på hende!

Niall hev min trøje over mit hoved, og begyndte at kysse mig på halsen, mens jeg lagde mit hoved bagover. Hans varme læber mod min hals, og hans hænder på min krop, gjorde mig sikker. Jeg ville ikke have noget imod at være Nialls "pige". Jeg tog fat i hans trøje og hev den over hans hoved, så vi begge sad i bar overkrop. Bortset fra, at jeg havde en bh på. Mine hænder vandrede hen af hans mave, og op til hans bryst, hvor jeg lagde dem. Med ét tog Niall godt fat om mig, og rejste sig op, mens han bar mig. "Hvad laver du?" fnes jeg og kyssede ham på munden.

"Jeg vil bare hellere ind i sengen." mumlede han med sine læber presset mod mine. Han åbnede døren til sit soveværelse, og lagde mig på sengen. Et støn forlod mine læber, da han kørte sin hånd hen over mit bryst.

Det her var perfekt. Det var længe siden, at jeg havde haft lidt "spænding" i mit liv, så jeg ville med glæde gøre det her. Altså røvrende management. Og hey, jeg fik sex ud af det. En win-win situation, hvis jeg selv skal sige det. Jeg kan ikke se problemet i at gøre en ven en tjeneste.

__________________________________________________________________

Hejsa allesammen!

Okay, hvad synes i? Vil virkelig gerne høre jeres meninger!

Og jeg vil også gerne have et råd fra jer. Jeg overvejer lidt a publisere en ny historie, men jeg er bange for, at jeg vil få for mange på én gang :o

Så jeg ville høre, om i ville give mig et råd til, hvad jeg skulle gøre :)

OG i må også meget gerne komme med idéer til denne her historie, eller skrive hvad i tror, der sker!

Tak fordi i læser med, wooooop<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...