Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

147Likes
288Kommentarer
69950Visninger
AA

27. Hidden love

Trishs synsvinkel

Wow… wow wow wow!

Var det lige sket?! Havde jeg lige overtalt Niall til at forblive ”utro” og være sammen med mig?! Det tror jeg da vist nok lige, at jeg havde!

Er jeg et hæsligt menneske?

… det synes jeg faktisk ikke. Jeg mener, Niall er ulykkelig med Katie, og hey, hvis han bliver lykkelig af at være sammen med mig, så er det da det, han skal! Han betyder alt for mig, jeg ville være knust, hvis han var nede. Derfor gør det mig også bare mere glad, at han vil være sammen med mig, for selvfølgelig vil jeg også være sammen med ham! Jeg elsker ham for God’s sake!

Ej, det er helt underligt at sige.

Jeg elsker ham. Jeg elsker ham. Jeg elllllssskerr ham. Det ligger godt i munden. Og ved I, hvad der også ligger godt i munden?

*blink blink*

Ej jeg laver bare skæg! Haha, nej det er ordene ”Nialls kæreste”. Har I lige overvejet det? Jeg er Nialls kæreste. Og han er min! Selvfølgelig kun officielt, når alt det her shit er overstået. Det ville egentlig blive ret hårdt. Men som sagt, vi havde gjort det før, vi kunne gøre det igen! Vi kunne lave lige, hvad vi ville inde bag lukkede døre, men så snart vi kom ud i offentligheden, så skulle vi opføre os helt neutralt, højst som om vi var gode venner! Det var vigtigt, at vi modstod hinanden, for ellers så ville det gå grueligt galt!

Uh, det lyder så dramatisk! Men to be fair, intet af det her havde ligefrem været uden drama. Det virkede efterhånden som en dårlig sæbeopera med alt det drama, som der havde været! Derfor havde jeg også brug for at slappe en smule af nu! Og det var derfor, at jeg var blevet inviteret med hjem til Zayn. Altså sammen med de andre drenge, kan I nok forstå. Og det ville jeg rigtig gerne af flere grunde! Jeg havde for det første fået at vide, at drengene nu skulle til at ’arbejde’ rigtig meget i de kommende uger, så jeg ville da udnytte al den tid, jeg havde med Niall!

For det andet, så ville jeg gerne bare sidde og hygge med dem igen. Jeg havde jo savnet dem så meget! Det ville blive dejligt endelig at sidde og hygge med dem igen.

Og for det tredje, så havde jeg mulighed for at se Perrie igen! Jeg havde det så skidt over, at jeg bare havde droppet hende sammen med drengene, og jeg ville bare sige undskyld, og alt muligt. Zayn sagde godt nok, at hun ikke var hjemme, men det kunne være, hun kom senere. Og altså, jeg ville have det for fedt, hvis jeg kunne nå at se hende! Hvilket mindede mig om, at jeg også savnede Eleanor. Og Danielle, hende havde jeg ikke set i evigheder! Men det var jo fordi, at hende og Liam havde slået op, og alt muligt, og eftersom jeg kun havde mødt hende én gang, så vidste jeg ikke rigtig, hvordan jeg skulle holde kontakten med hende…

Anyways, efter at være blevet overfaldet af millioner af fans på vejen hjem til Zayn, så havnede vi der endelig. Idet mindste var de søde overfor deres fans, ellers havde de godt nok fået et spark bagi! De piger ruinerede dem selv for at komme til drengenes koncerter, købe deres musik, og al deres dumme merchandise, så hvis de ikke fik en autograf eller et billede, når de så dem, så ville det være ret unfair!

Jeg holdt mig lidt i baggrunden, og ville helst ikke have, at nogen tog billeder af mig. Der var heller ikke nogen, som ville have billeder med mig, hallo, hvorfor skulle de gide det? Pfft. Men der kom en pige hen og spurgte, om jeg ikke var Trish, og jeg nikkede, og svarede venligt ’jo’. Det var lidt sjovt, at de sådan kendte mig.

Zayn åbnede døren til sit hus, og jeg stormede ind. Jeg havde jo godt været her en gang, hvor jeg ikke havde en så god oplevelse, men altså… jeg kunne godt nogenlunde huske huset. ”Du kan ikke bare brase ind i andres hjem!” råbte Zayn efter mig. ”Hvorfor? Du åbnede jo døren!” råbte jeg tilbage, og tog mine sko af, hvorefter jeg smed dem, og kastede mig tilbage i sofaen. Zayn kom ind i stuen, hvor jeg sad. ”Du kunne idet mindste stille dine sko ordentligt?” forlangte han. ”Ordenlighed er ikke lige min stil.” svarede jeg tilbage. Zayn kiggede misbilligende på mig, og utilfredst mukkede jeg lidt, og samlede mine sko sammen.

”Fint så… men kun fordi, det er dit hjem, og du er ældre end mig!” sagde jeg alvorligt, og løb ud i gangen, hvor de andre drenge stadig stod. Jeg stillede mine sko, og tog min jakke af, og hang den på knagerækken. ”Skildpadder,” mumlede jeg til drengene, og vendte om, men blev straks overfaldet af et par arme om min hals. ”Skildpadder, siger du?” grinte Niall, og holdt fast på mig. ”Jeg synes nu ellers lige, at det var mig, som var hurtig, og dig der var langsom!”

Jeg vred mig rundt, så jeg stod ansigt til ansigt med ham. ”Er du ude på at kvæle mig?!” spurgte jeg, og grinte halvt. ”Næh, hvorfor ville jeg dog gøre det?” spurgte Niall tilbage, og smilede. ”Det ved jeg ikke, måske er du syg i hovedet.” sagde jeg, og prikkede ham på brystet. ”Aah, det forklarer, hvorfor jeg kan lide dig!” sagde Niall, og smilede hoverende. Jeg rynkede på næsen af ham. ”Well played.” mumlede jeg bare tilbage, inden jeg vred mig helt ud af hans greb, og gik tilbage ind i stuen.

”Dit hjem er så hyggelig, Zayn!” sagde jeg, og kiggede lidt rundt i rummet. Mine øjne spottede sådan en nice rund stol, så jeg luntede hurtigt hen og satte mig i den. ”Awesome,” mumlede jeg, og satte mig ordentligt til rette i den. Endelig kom de andre drenge ind i stuen, og slog sig ned på sofaen, og en anden lænestol. ”Jeg er så glad for at være sammen med jer igen!” sagde jeg lettet, og lagde hovedet bagud, mens jeg lukkede øjnene.

”Vi er også glade for at være sammen med dig igen, Trish.” sagde Louis, og få sekunder mærkede jeg et par bløde læber mod min pande. Jeg åbnede øjnene, og så Niall stå foran mig. Han smilede. ”Rigtig glade.” rettede han det til. Han skulle til at rette sig op, men jeg hev fat om hans hals, og trak ham ned til endnu et kys, bare på læberne denne gang. Niall snublede nærmest ned i stolen, og landede derfor ovenpå mig. Jeg grinte lidt, mens vi kyssede, og hele min krop boblede af lykke.

”Årh, gider I lige!” grinede Liam henne fra sofaen. Nialls læber slap mine, og vi kiggede begge over på Liam. Jeg rakte tunge af ham, som jeg altid gjorde, når jeg var ligeglad med folks meninger. Åhåhå, jeg er så moden nogen gange. Jeg rykkede lidt i stolen, så Niall kunne sidde ved siden af mig. Vi sad lidt klemt, men det gjorde ingenting. Niall tog fat i min hånd, og flettede vores fingre sammen, hvilket fik mine kinder til at blusse en smule op. Jeg kiggede over på de andre drenge, som bare sad og kiggede. Zayn rullede ærmerne på sin trøje op, og afslørede en arm med masser af tatoveringer!

”Wow, du har mange tatoveringer!” udbrød jeg, og lænede mig lidt frem i stolen, så jeg kom tættere på Zayns arm. ”Må jeg røre ved dem?” spurgte jeg nysgerrigt, og kiggede afventende på Zayn. ”Øh, ja?” svarede han lidt undrende, og rakte sin arm hen mod mig. Jeg lod mine fingre glide hen over blækket på hans hud. Det føltes ikke anderledes end almindelig hud, det havde jeg faktisk troet.

”Undskyld, jeg ville bare se, om huden føltes anderledes med tatoveringer.” indrømmede jeg, og rettede mig op. Zayn tog sin arm til sig, og smilede. ”Du har aldrig rørt ved en tatovering eller hvad?” spurgte han. Jeg rystede på hovedet. ”Det var da overraskende, når man tænker på, hvor meget tid, du har brugt sammen med os.” mumlede Niall. Jeg kiggede undrende på ham. ”Hvad mener du?” Hurtigt vendte jeg hovedet mod de andre. ”Har I også tatoveringer?!”

Både Liam, Harry og Louis rullede deres ærmer op, og afslørede dermed små kruseduller, tegninger, eller bogstaver. ”Hvorfor har jeg aldrig lagt mærke til det?!” spurgte jeg mig selv, og lænede mig hen imod dem, så jeg bedre kunne se deres tatoveringer. Jeg var helt fascineret over, hvor mange de havde, og hvad de mon betød for dem alle, for jeg kunne i hvert fald ikke finde hoved eller hale i dem! ”Wow,” mumlede jeg overvældet.

”Du kan godt lide tatoveringer?” spurgte Niall lidt spinkelt, og jeg kunne næsten se nervøsiteten i hans øjne. ”Ikke specielt,” sagde jeg, og smilede beroligende til ham, inden jeg kiggede på de andre drenge. ”Altså de er fine nok, men det er ikke fordi, de gør folk mere attraktive. Der må jeg indrømme, at jeg tænder mere på en helt naturlig krop!” Jeg kunne føle Nialls smil bag mig, og han klemte min hånd lidt mere. ”Så det er fint, at I har masser af tatoveringer drenge, for hvis vi nu siger, at hvert medlem af bandet skal have 10 tatoveringer, så kompenserer I for, at Niall ingen har, og det er jeg helt tilfreds med!” forklarede jeg, og kiggede på Niall, som ganske rigtigt, sad med et lille smil. Det så så nuttet ud. Forsigtig lænede jeg mig ned imod ham igen, og plantede et kys på hans læber. Det udviklede sig hurtigt, da Niall langsomt sneg sin tunge ind i min mund. Jeg pillede lidt ved hans hår omme i nakken, og det fik ham til at stønne meget svagt mod mine læber.

”Get a room, you guys!” brokkede Harry sig, og kiggede på os, med et lidt dømmende blik. Jeg kiggede tilbage på ham. ”Det tror jeg ikke, du har lyst til, at vi får.” sagde jeg, og blinkede til Harry, som begyndte at grine, hvorefter han rystede opgivende på hovedet. Niall ved siden af mig grinte lavt, hvilket sendte vibrationer gennem min krop, da vi var så tæt på hinanden.

Zayn klukkede kort, inden han lænede sig frem, og tog fat i fjernbetjeningen på sofabordet, og tændte for fjernsynet. Det startede på en musikkanal, og jeg blev hurtigt opstemt. ”Yay! Musik, du må ikke skifte!” beordrede jeg. Han nikkede over mod fjernsynet. ”Trish, der er reklamer.” konstaterede han. Jeg rullede med øjnene. ”Så kommer der musik om lidt, lad os nu lige se lidt!” insisterede jeg, og Zayn overgav sig til sidst, og lænede sig tilbage i sofaen. Efter et minut mere med reklamer kørte en musikvideo hen over skærmen, og jeg sprang op fra mit sæde, da jeg så Liam på skærmen, efterfulgt af de andre drenge.

”Hey!” udbrød jeg, og pegede på skærmen. ”Det er jer!” ”Du er skarp,” lød det fra Niall. En rolig melodi kom inde fra tv’et, mens videoen rullede over skærmen. ”Jamen, hvad er det?” spurgte jeg forvirret. ”Vores nyeste single, den hedde-” begyndte Liam, men jeg afbrød ham. ”Little Things.” sagde jeg, da der poppede en tekst op på tv’et, hvor der stod information om sangen. ”Okay, men så SHH! Den har jeg ikke hørt før!” sagde jeg, og viftede med hænderne, mens jeg satte mig foran tv’et, i samme øjeblik, som Zayn begyndte at synge.

Jeg lyttede godt efter, og blev helt opslugt af sangen. Teksten var rigtig sød. Og videoen var også hyggelig. Nu havde Zayn, Liam og Louis sunget noget af et vers, og Harrys stemme lød nu, kort efterfulgt af et omkvæd, som bestod af ham og Niall. Jeg smilede lidt for mig selv, da jeg kunne høre Nialls stemme i baggrunden. Men kort tid efter var det kun Nialls stemme, som jeg kunne høre. Hans øjne borede sig ind i mine, og selvom videoen var i sort-hvid, så kunne jeg føle varmen fra hans blå øjne. Hans små smil, og hans stemme fik mit hjerte til at springe et eller flere slag over. Teksten han sang, gav mig kuldegysninger, især fordi det var Niall, som sang det. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik næsten lyst til at græde, når jeg hørte den sang. Jeg havde haft det sådan gennem hele sangen, men Nialls del fik det til at flyde over. Jeg mærkede pludselig et par arme rundt omkring mig, og Niall satte sig ved siden af mig, og trak mig helt tæt på ham, hvorefter han begyndte at hviske resten af sangteksten ind i mit øre.

” If I let you kno-o-ow I'm here for you, maybe you'll love yourself like I, love you, oh.” Jeg snøftede kort, ved hans stille sang, og forsigtigt tørrede jeg mit ene øje, mens jeg holdt fokus på skærmen. Sangen sluttede kort efter, og Niall havde stadig sine arme rundt om mig. ”Wow,” snøftede jeg tårevædet, og gned mine øjne. ”Fuck jer.”

”Hvad?!” spurgte Harry forvirret, og jeg vendte mig om mod ham, og de andre drenge. ”I kan da ikke bare sidde og synge om alle de usikkerheder, man går rundt med som pige! Ved I ikke, hvad det gør ved os?!” snøftede jeg, og grinte halvt. Jeg hadede, når jeg opførte mig som sådan en tøs, det virkede så åndssvagt. ”Aaaw Hun,” sagde Niall, og gav et varmt kram. ”Jeg har ingen anelse om, hvad der foregår inde i pigers hoveder!” sagde han livligt, og smilte uskyldigt.

”Så skal det her da nok blive sjovt,” lo jeg lavt. ”Hvad mener du?” spurgte Niall. Jeg gav ham et dumt blik. ”Jeg er en pige Niall, jeg har konstante humørsvingninger! Og hvis du ingenting ved om piger, så glæder jeg mig til at se, hvordan du vil tackle mine humørsvingninger.”

Nialls blik så pludselig en del mere bekymret ud, og jeg strøg ham derfor blidt over kinden. ”Don’t worry. Det skal du nok finde ud af.” hviskede jeg med et smil, og snøftede bagefter. ”Åh de satans tårer!” Irriteret tørrede jeg mine øjne igen, og valgte at ignorere drengenes grin. ”Er vores sang så sørgelig?” spurgte Louis med et smil. Jeg kiggede op på ham. ”Jeg vil vædde med, at halvdelen af jeres fans ligger druknet i deres egne tårer!”

 

***

 

Som sagt, så var det dejligt endelig at se drengene igen, og jeg ville ønske, at jeg kunne være blevet længere, så jeg også kunne have sagt hej til Perrie igen, men jeg skulle jo hjem på et tidspunkt! Niall havde foreslået, at han kunne følge mig hjem, men jeg sagde, at det nok ikke var en så god idé. Vi ville sikkert se alt for forelskede ud, og så ville Katie komme efter drengene, og måske mig? Jeg var blevet en smule utryg af hendes trussel. Jeg var faktisk utryg omkring en hel del ting, men jeg valgte at se det positive. Jeg havde en skøn fyr som Niall, og vi elskede hinanden, og drengene støttede os, og selvom vi skulle holde det hemmeligt, så gjorde det egentlig ikke så meget, det hele blev bare lidt mere spændende! Det husker jeg bestemt, at Niall også havde sagt, dengang hvor vi bare fjollede lidt rundt.

Jeg var stadig ret overrasket over, at jeg var blevet forelsket i Niall, min bedste ven. Det virkede så mærkeligt, for altså jeg kunne stadig huske alt det lort, vi havde lavet som ’små’. Derfor virkede det mærkeligt, at vi var gået fra at være fjollede, åndssvage og dumme venner, til pludselig at være så kærlige overfor hinanden. Eller, vi var stadig fjollede, åndssvage og dumme, men som sagt, så var vi også helt kærlighedsagtige over for hinanden. Det eneste, som jeg kunne fokusere på lige nu, det var, at jeg følte mig som den heldigste person i hele verdenen.

Jeg stak min ene hånd ned i min lomme, og fiskede mine nøgler op, så jeg kunne låse døren til min opgang op. Jeg låste op, gik ind, og begyndte at gå op af trapperne, op til 2. etage, hvorefter jeg så låste min hoveddør op. ”Trish? Er det dig?” hørte jeg Abby råbe gennem lejligheden. Jeg tog min jakke af, og hang den i den lille entré, vi havde. ”Jep!” svarede jeg, og gik ud i køkkenet, hvor jeg kunne høre, at Abby havde været, da hun råbte. Jeg så hende smække fryseren i, og begyndte derefter at pille papiret af en ispind.

”Det må have været en god date?” sagde hun, og bed kort i isen. Jeg hævede det ene øjenbryn. Date? ”Hvad mener du?” spurgte jeg. Abby kiggede lidt åbenlyst på mig. ”Din date med Connor. Den må have været god, siden du var væk hele natten, og halvdelen af i dag.” Jeg gjorde store øjne.

Fuck. Connor. Ham havde jeg glemt alt om! Eller, jeg kunne godt huske, at jeg brændte ham af dagen før, men så havde jeg heller ikke tænkt mere på ham. Jeg skyldte ham måske en form for forklaring, og i hvert fald en undskyldning!

”Shit!” bandede jeg, og tog mig til hovedet. ”Hvad mener du med shit?! Var du ikke sammen med ham i går?!” spurgte Abby forskrækket. Jeg kiggede på hende, og trak langsomt på skuldrene. ”Ikke sådan… rigtig.”

”Hvorfor ikke?!” spurgte hun undrende. Jeg sukkede. ”Jeg havde bare ikke lyst okay? Så i stedet… i stedet for tog jeg hen til Niall.” ”Hvad? Nu er jeg helt lost,” sagde Abby. Jeg sukkede frustreret. ”Jeg gad bare ikke på date, så jeg flygtede hen til Niall, og blev sammen med ham! Der er ikke så meget andet at sige.” mumlede jeg, og drejede rundt. Ingen udover drengene, ikke engang min familie, måtte vide, at jeg var sammen med Niall. Det skulle holdes hemmeligt, og det skulle holdes hemmeligt godt! Så jeg måtte passe på med, hvad jeg sagde. Alene det, at jeg lige havde fortalt, at jeg havde dumpet Connor for at være sammen med Niall, havde været lidt dumt. Men Abby troede jo bare, at vi var venner… eller. Hun ved jo teknisk set, at vi har haft sex, men hun tror sikkert bare, at det var en engangsting! Det skal nok gå alt sammen!

”Det er dig, der laver mad i aften, ikke også?” spurgte jeg Abby, mens jeg gik ud af køkkenet. Abby humpede efter, så vi havnede ude i gangen. ”Jep, men på grund af min ankel, så har mor været så sød at købe ind for mig! Vi skal have sushi!” svarede hun med et smil. Jeg kiggede ned på hendes fod, som havde en forbinding rundt om anklen. Nå ja, Abby dyrkede skøjteløb, og det skete jo, at hun faldt, og denne gang havde hun altså forstuvet sin ankel, den tåbe.

”Og på grund af din ankel, så har du så ondt af dig selv, at du stjæler is fra fryseren?” spurgte jeg, mens Abby åbnede døren til sit værelse. Hun kiggede kort på mig. ”Lægen sagde, at jeg havde brug for is.” mumlede hun, og gik ind på sit værelse, og jeg gik med. Som altid blev jeg lidt overvældet over de mange plakater af One Direction, men jeg valgte ikke at kommentere det. ”Hun sagde, at du skulle have is på din fod, ikke spise is!” grinede jeg, og kom til at træde på nogle papirer.

”Kæft du roder!” udbrød jeg, da jeg så en masse papirer spredt ud over hele gulvet, bortset fra i en lille cirkel, hvor Abby satte sig. ”Det er lektier, jeg skal lave en fremlæggelse om evolutionsteorien.” stønnede hun, og viste en tegning, af noget som skulle forestille en celle. ”Åh, jeg savner ikke folkeskolen!” grinede jeg, og kastede et blik på hendes bærbar bag hende. Det tog mig meget kort tid at se, at hun var på Youtube, og jeg kunne hurtigt se, at hun lyttede til Little Things.

”Nå, hvad siger du deres nye sang?” spurgte jeg, og gjorde et nik over mod computeren. Abby kiggede kort på den, og smilede så trist, før hun kiggede på mig igen. ”Den er perfekt!” udbrød hun. Jeg nikkede enigt. ”Ja, jeg elsker den også.” mumlede jeg. ”Den er meget smuk.”

 

***

 

Jeg lå i min seng sent om aftenen, og tegnede en smule. Det gjorde jeg tit, når jeg kedede mig, og ikke for at prale, men jeg var også okay god til det. Oh, who am I kidding, jeg styrer! Haha. Ej, jeg syntes selv, at jeg var ret god til det i hvert fald. Jeg havde tegnet siden, jeg var 6 år, så jeg nød det meget. Det var befriende.

Pludselig larmede min mobil ved siden af mig, og jeg gjorde et hurtigt spjæt af ren forskrækkelse. Jeg sørgede for at genvinde min vejrtrækning, inden jeg tog min telefon i hånden. Jeg smilte bredt, da Nialls navn lyste op på skærmen. Uden tøven svarede jeg. ”Well, hello there,” sang jeg nærmest, og satte mig til rette i min seng. ”Hello, hello,” svarede Niall. Jeg smilte, og rejste mig for at lægge mine tegneting væk. ”Hvad vil du?” spurgte jeg venligt, mens jeg samlede mine papirer sammen.

”Jeg ville bare lige snakke lidt med dig.” sagde Niall, men det lød som om, at han havde et bestemt formål med telefonopkaldet. ”Mm?” nynnede jeg spørgende. ”Og hvad vil du rigtigt?”

”Må jeg nu ikke engang ringe for at høre din stemme, uden at du bliver mistænksom?” spurgte Niall forarget. ”Aaah, så du ville høre min stemme!” pointerede jeg, og lagde mine tegneting på mit skrivebord. Der var lidt stilhed i telefonen fra Nialls side. ”Åh, busted.” Jeg grinte af ham, fordi han var så åndssvag. ”Det er okay Niall, jeg ville også gerne høre din stemme.” sagde jeg lidt stille, så jeg ikke vækkede de andre i huset. ”Aww,” kvidrede Niall, og holdt en kort pause.

”Faktisk ville jeg også spørge, om du måske… sådan… ville på sådan en slags… jeg ved ikke, en date?”

Jeg blev overrasket over hans spørgsmål. Vi havde faktisk aldrig haft en rigtig date, hvor det bare var os to alene, og det var nuttet, at han lod lidt nervøs, da han spurgte, men samtidig så kunne vi da ikke bare rende rundt ude i offentligheden og tage på date!

”Altså jeg mener, du kunne komme hjem her, og så kunne vi lave noget sammen? Vi kan jo ligesom ikke tage ud og spise, hvis vi skal holde det her hemmeligt!” grinede han. Jeg smilede smigret, og skulle til at nikke, velvidende om at Niall ikke ville kunne se det. ”Det vil jeg rigtig gerne, Niall! Hvornår har du tid?” spurgte jeg utålmodigt. Jeg havde lyst til at være sammen med ham nu, men det vidste jeg godt, ikke kunne lade sig gøre.

”Først om en uge, altså på lørdag… er det okay med dig?” spurgte han håbefuldt.

”Det er helt fint med mig, jeg glæder mig! Skal vi så ikke også se film eller sådan noget?” spurgte jeg tilbage, og lagde mig på ryggen på min seng.

”Jo, det kunne vi godt! Men hvad skal vi så se?” Jeg tænkte mig lidt om, men så slog det mig hurtigt.

”Lad os se Grease! Den så altid, da vi var ’mindre’!”

”Nå ja, det kan jeg godt huske!” sagde Niall begejstret. ”Men jeg kunne aldrig høre halvdelen af filmen, fordi du skulle snakke om, hvor fantastisk John Travolta var…”

”*er, Niall. Han er fantastisk!” rettede jeg.

”Det må du altså ikke sige, hvis vi skal se den sammen igen, det bliver mærkeligt.” mumlede Niall, og det fik mig til at grine en smule. ”Hvorfor, bliver du jaloux, eller sådan noget?”

”Tjah, tjoh, måske…”

”Ej, tag dig sammen! Du kan ikke forbyde mig at have celebrity crushes!”

”Jeg driller Trish, selvfølgelig må du have celbrity crushes. Jeg har jo også mine!” sagde Niall.

Jeg fnøs. ”Yeah, det ved jeg… nå, men er det så en aftale?” spurgte jeg.

”Yep! Det er en aftale! Jeg glæder mig til vores… ehm... filmdate, eller hvad fanden man nu siger!” ”Sååå romantisk, du er,” nynnede jeg, og pillede lidt ved mine negle.

”Shut it, jeg kan være meget romantisk!” protesterede Niall. Jeg hævede mistroisk et øjenbryn. ”Åh ja?” sagde jeg spørgende.

”Åh ja.” svarede Niall igen.

”Det skal jeg se, før jeg tror det!”

”Jamen så glæd dig til på lørdag, så kan du rigtig se, hvor romantisk, jeg kan være!” Jeg grinte lidt over, at han virkede så overgearet. ”Det glæder jeg mig til, men gør det nu ikke for plat!” ”Javel prinsesse,” mukkede Niall sødt tilbage. Jeg smilte beæret, og der opstod en kort stilhed mellem os.

”Såe,” begyndte jeg. ”Hvad laver du?” Og således begyndte en laaaang nat med en laaaang telefonsamtale.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jaja jaja. Der skete jo ikke sådan MEGA MEGET DRAMA i det her kapitel, men der skal jo også være plads til de lidt mere hyggelige nogle en gang i mellem<3 Hvad synes I om kapitlet? Og hvad tror/ synes I, at der skal ske nu? :)

(Btw, sangen, som jeg tænkte på i sidste kapitel, det var They Don’t Know About Us, så godt gået til Nadja Horan, for at have gættet det rigtig ;D hehe, i følgende kapitler har jeg ikke tænkt sange ind, så bare læg gætteriet på hylden foreløbig xD)

Og for resten, så synes jeg, at det er helt vildt, at der næsten er 80 mennesker, som læser med på denne historie! Tusind mange tak, det er jeres skyld, at jeg gider skrive mere! Tak, I er simpelthen fantastiske!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...