Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

147Likes
288Kommentarer
70133Visninger
AA

13. Fun

(Dette kapitel er ikke rettet igennem!)

Trishs synsvinkel

"Jeg skal altså skynde mig tilbage." sagde Niall efter, jeg havde ligget i hans favn i et lille stykke tid. "Hmm?" nynnede jeg ligeglad og tegnede med min pegefinger små cirkler på hans bryst. Han begyndte at grine lidt, så hans bryst hoppede. "Trish jeg mener det! Ellers så vil drengene undre sig."

"Hvad for en undskyldning brugte du?" spurgte jeg og kiggede ham i øjnene. "At jeg havde glemt min mobil herovre." svarede han og smilede til mig. "Så bare sig, at vi ikke kunne finde den!" Jeg strakte min hals så mine læber kunne møde hans. "Trish jeg skal også tidligt op i morgen, jeg er nødt til at gå." mumlede han mod min læber. Jeg trak mig fra ham og rystede på hovedet. "Fint! Så smut." sagde jeg og lod Niall rejse sig op. Jeg begravede mit ansigt i min hovedpude, men så ud af øjenkrogen, Niall klæde sig på. Et lille smil bredte sig på mine læber. Dirty thoughts, very dirty.

"Hey Niall?" sagde jeg, da han næsten var fuldt påklædt. "Hvornår tager i af sted i morgen?" "Ved 11 tiden, vi skal jo være i lufthavnen klokken 13." Jeg nikkede til hans svar, og satte mig ordentligt op, så jeg kunne se ham i øjnene. "Hvis jeg er vågen til den tid, så vil jeg stå ude foran dit hus klokken 11, for at sige farvel! Men hvis jeg ikke står der, vil du så ikke ringe til mig? Så jeg kan nå at sige farvel til jer alle igen." Niall smilede, og gik hen og satte sig på sengen. "Det skal jeg nok." sagde han, og lænede sig frem for at kysse mig. Jeg lagde to fingre på hans læber, og stoppede ham. "Lover du det?!" spurgte jeg usikkert. Han tog fat om mine hånd og fjernede den lige så stille.

"Ja, det lover jeg!" sagde han, og pressede sine bløde læber mod mine.

***

Det svin. Det kunne han bare ikke være bekendt! Jeg vågnede for lidt siden, og så, at klokken var 13! Alene det faktum at jeg kunne sove så længe, irriterer mig... Men hvad der irriterer mig endnu mere er, at Niall ikke har ringet! Jeg tjekkede min mobil med det samme, da jeg vågnede. Ingen mistede opkald!

Jeg vred mig i sengen af frustration. Jeg havde lyst til at skrige en lille smule, bare fordi det her var noget lort! Jeg ved godt, at jeg sagde farvel til dem i går, men jeg ville sige farvel igen! En smerte skød igennem min mave, og først nu lagde jeg mærke til den blodplet på mit lagen. Åh nej. Menstruation.

Jeg havde glemt alt om den, og nu var jeg blødt ud. Fuck it, fuck it, fuck it! Jeg gik ophidset ud af min seng, og fandt min vej ud på badeværelset. Fuck it!

 

Efter et mindre raserianfald derude (ak ja, det er hormonernes skyld) gik jeg ind på mit værelse igen og smed mig i sengen. Min krop blev varm, og jeg var tæt på at eksplodere! Der ville for helvede gå to uger, før jeg ville se dem igen, jeg ville sgu da sige ordentlig farvel! Nu var jeg jo blevet ret gode venner med dem. Jeg sukkede højlydt, og krammede min pude hårdt.

Min reaktion skræmte mig en smule, jeg blev nemlig ikke vred så let, men det her var pisseirriterende! Jeg følte mig ligegyldig! Som om Niall ikke gad bruge et opkald på mig! Han lovede det! Jeg kan citere ham, hvis det er! Der var også en anelse bekymring i min stemme i går, fordi jeg ikke var sikker på, om han gad, men han fucking lovede det! Jeg havde det lidt, som et one night stand lige nu. Han havde sex med mig, smuttede om natten, lovede at ringe, men gjorde det ikke. Super mr. Horan, helt fantastisk.

Det her ville Niall komme til at høre for, han ville! En tanke strøg gennem mit hoved, og jeg greb ud efter min mobil, og tastede arrigt Nialls nummer ind. Bare fordi Niall var en nar, og ikke ringede, betød det jo ikke, at jeg ikke kunne ringe til ham!

De få sekunder, hvor min mobil ringede op, føltes som en evighed, men endelig lød der en stemme i mit øre. "Det er Niall," sagde han roligt. Jeg bed mig i læben. "Du er et røvhul." sagde jeg arrigt.

Nialls synsvinkel

"Du er et røvhul."

Jeg stod et øjeblik og skulle lige opfatte, hvem der havde ringet. "... Trish? Er det dig?" spurgte jeg, men fortrød det straks, da jeg kunne høre hende tage en dyb indånding. "Ja gu' er det mig!" råbte hun surt, så jeg tog telefonen lidt væk fra øret. "Først glemmer du at ringe, og så glemmer du min stemme?!" Jeg kløede mig lidt i håret, og gik lidt væk fra drengene, som sad på en bænk. "Undskyld jeg ikke ringede Trish, det var bare fordi-" "Fordi hvad?! Der er da ingen god grund til, at jeg ikke måtte komme og sige ordentligt farvel til jer!" Jeg sukkede kort.

"Trish det var bare fordi..." hviskede jeg, og gik længere væk fra de andre. "Jeg tænkte bare, at vi fik sagt meget godt farvel i går!" "Det var jo ikke kun dig som jeg ville sige farvel til, jeg ville også sige ordentligt farvel til de andre! Ved du hvad Niall, det hele handler ikke om dig!"

Jeg sank en klump ved de ord, da jeg godt kunne se hendes pointe, men samtidig syntes jeg, at hun overreagerede en smule. "Det ved jeg godt Trish, slap nu af." stønnede jeg. "Slappe af?! Niall, der går to uger, hvor jeg hverken ser dig eller de andre, hvordan tror du, det føles?! To uger er fucking lang tid!"

Jeg blev udmattet af at høre på hendes flip. Og hvis der var noget, som jeg kunne huske ved Trish, fra dengang vi var venner, så var det, at hun kun opførte sig sådan her når hun... ew havde menstruation. Åh gud, det er så underligt. Jeg hader, når piger har det. De bliver sådan en stor omvandrende hormonbombe, og det som irriterer mig mest, er når de bruger det som en undskyldning for at være urimelige. De mister vel ikke evnen til at tænke, når de får det, gør de vel? Ja, det ved jeg jo ikke så meget om, for at være ærlig, men jeg regner da ikke med, at hjernen bare slår fra.

"Hey Trish, har du menstruation?" røg det ud af munden på mig.

"Undskyld mig?! Hvor ved du- hvad har det med noget at gøre?!" Ah, jeg havde ret, men hvordan jeg skulle svare på hendes spørgsmål vidste jeg ikke. Det havde ikke rigtig noget med noget at gøre så egentlig... var det bare ret klamt af mig at spørge.

"Og nu svarer du mig ikke engang, tak for det! Ved du hvad, hvis du er ligeglad med mig, så er jeg da også bare ligeglad med dig! Farvel!" skreg hun og lagde straks på. Jeg kiggede ned på min telefon og rullede så irritabelt med øjnene, hvorefter jeg gik hen mod de andre drenge igen, mens jeg rystede på hovedet. "Aw Nialler, har du pigeproblemer?" spurgte Liam for sjov. Jeg trak lidt på det. "Nah," svarede jeg og holdt en kort pause. "Trish-problemer."

Harry slog en mindre latter op. "Er Trish ikke også en slags pige?" spurgte han og hævede det ene øjenbryn, mens et smil var plantet på hans læber. "Jo. 'En slags'!" svarede jeg muntert. "Ha ha, hvad er der med hende?" spurgte Louis. Jeg kiggede på ham. "Hun er sur over, at jeg glemte at ringe til hende, før vi forlod byen, for hun ville gerne sige farvel til os." forklarede jeg.

"Nå jah, det er da meget forståeligt." sagde Liam. "Ja men, hun ringede op og bestilte ikke andet end at råbe ad mig pga. det." "Hmm, Trish virker ellers ikke som en så nærtagende type." sagde Harry og bladrede i et magasin. "Nej jeg tror, det er fordi hun..." begyndte jeg, men stoppede mig selv, da Trish måske ikke ville have det så fedt, med at jeg fortalte dem alle, at hun havde menstruation. Jeg ved ikke, det plejer ikke at være noget, piger gider have at andre ved noget om. Ikke så vidt jeg ved da...

"Hun hvad?" spurgte Harry og kiggede op fra sit magasin. "I-ikke noget." svarede jeg og tog fat i min kuffert. "Skal vi ikke bare se, at komme hen mod vores fly?"

***

Vi sad og ventede på, at vi kunne komme til at boarde, men der var stadig i hvert fald en halv time til. Jeg havde prøvet at ringe til Trish, men hun havde ikke taget den. Jo, en gang havde hun svaret, sagt 'fuck af' og så lagt på igen. Jaaaaaa...

Jeg valgte at tjekke twitter en enkelt gang, bare for at slå tiden ihjel. Det havde også været længe siden at jeg tweetede, og jeg plejede at gøre det tit, så jeg måtte hellere sikre mig, at vores fans ikke blev 'bekymrede'. Jeg skimmede nogle tweets igennem, og kiggede så op fra min telefon. "Hey drenge, skal vi ikke fejre vores hjemkomst med noget til fansene?" Zayn kiggede interesseret på mig. "Hvad mener du?" Jeg trak lidt på skuldrene. "Det ved jeg ikke, lave et twitcam eller noget i aften."

"Hm, lyder okay, jeg er på!" sagde Zayn og rakte sin hånd i vejret. "Sorry guys, jeg har lovet at være sammen med Eleanor." sagde Louis og smilede. Pfft, selvfølgelig. Nå ja, det er vel det man kalder kærlighed. Harry og Liam kiggede på hinanden. "Ja, vi havde nu tænkt os at gå ud i aften." sagde Liam. Harry nikkede. "Jep, lille single Liam skal ud og vises frem!" sagde han og borede sin ene næve ned i Liams hoved. "Lad være!" peb han og grinede en smule.

Jeg kiggede på Zayn. "Så bliver det vist kun os to? Med mindre du også er i party humør?" Jeg smilede skævt til ham. Han rystede på hovedet. "Nej ikke i aften, jeg orker det ikke efter, vi har været oppe og flyve." sagde han og kiggede ud af vinduet. Jeg nikkede bekræftende, og vendte så mit blik mod min telefon igen.

"Hi guys on our way home, was a good trip, lovin ireland so much!zayn and  might do a twitcam tnight, stay tuned!" Skrev jeg og trykkede på 'send tweet'. Jeg skyndte mig at gå ud fra twitter, før det brød helt sammen, hvilket det havde det med at gøre, når det omhandlede mig og et twitcam!

"Du har ikke fået fat i Trish vel?" spurgte Louis. Jeg rystede på hovedet. "Nah, hun vil ikke svare." "Hun opfører sig da lidt skørt, gør hun ikke?" spurgte Harry. Jeg kiggede væk. "Tjah, det gør hun vel." sagde jeg og hvilede mit hoved på min hånd, så den dækkede for min mund. Hun havde vel sine grunde til at opføre sig åndssvagt. Selvom jeg aldrig synes, der er sådan en rigtig god grund til det.

"Jeg tror godt, at vi kan boarde nu drenge." sagde Liam og tog fat i sin kuffert. "Allerede?" spurgte jeg og rettede mig op i mit sæde. 

***

Vi sad i flyet nu. Jeg sad ved siden af Liam, og Harry, Louis og Zayn sad sammen. Jeg gabte en smule. "Træt?" spurgte Liam. Jeg nikkede, og tørrede mine øjne. "Ja, jeg kunne ikke sove i går." sagde jeg og lagde hovedet tilbage med lukkede øjne. "Du kom også sent hjem fra Trish." mumlede Liam. Mine øjne fløj op, og jeg kiggede hurtigt på Liam, som smilede lidt drilskt. "Nå." svarede jeg, og slappede lidt af. "Ja, du var sådan en time om at hente din mobil." sagde Liam. Jeg holdt vejret kort.Var jeg derhenne længe?! Og jeg, der ville skynde mig hjem, så de ikke undrede sig.

"Jeg... kunne ikke finde den først, og så faldt vi bare i snak." løj jeg. "Hmm?" nynnede Liam og kiggede på mig med et blik, som sagde, at han ikke var overbevist. "Drop det Liam, der er ikke noget." sagde jeg med et smil og kiggede ligeud. "Jeg har heller ikke sagt noget." svarede han. "Men det er da tydeligt, at du var glad for at se hende igen." Jeg nikkede. Jeg var sygt glad for at se Trish igen, det lagde jeg ikke skjul på. Jeg måtte til gengæld hellere se at lægge en dæmper på, hvor glad jeg var. 

Pludselig kunne jeg føle noget vibrere i min bukselomme. Jeg stak hånden ned i lommen og hev min mobil op. "Du må hellere slukke den Niall, vi letter snart." sagde Liam og kiggede på min mobil. Jeg nikkede, men stivnede da jeg så navnet på displayet lyse op. "Det er Trish." sagde jeg roligt, og kiggede på Liam. Han hævede dømmende et øjenbryn, men jeg endte med at tage mobilen op til øret. "Trish." sagde jeg. "Nar-ll." sagde hun. Jeg tog mig til hovedet. "Ville du andet end at ringe mig op og kalde mig øgenavne?" spurgte jeg irriteret.

"Nej ikke rigtig." svarede hun. "Du er åndssvag." sagde jeg. "Er jeg åndssvag?! Må jeg lige minde dig om, at-" Jeg magtede ikke den samme historie igen og igen, så jeg afbrød hende.

"Trish, jeg ved godt, at du vil synes, jeg er dum, men der var en grund til, at jeg ikke vækkede dig, og nu skal du høre efter!" sagde jeg hårdt. Efter lidt stilhed, regnede jeg med, at hun var faldet en smule til ro. "Jeg ringede ikke fordi... du virkede så træt i går, da jeg gik og... jeg ville ikke have, at du skulle få for lidt søvn."

"....... Du tager pis på mig, gør du ikke?" spurgte hun seriøst. Jeg tænkte det nok. "Niall er du seriøs? For hvis du er, så er det nok den lammeste undskyldning, jeg nogensinde har hørt!" "Det tænkte jeg nok, men det var altså derfor og... så gad jeg bare ikke den helt store afskedsscene."

"Hvad mener du?" Jeg sukkede dybt. "Jeg mener... det var ubehageligt nok at sige farvel i går, da jeg gik fra dig, jeg havde ikke lyst til at sige farvel igen." sagde jeg og holdt vejret lidt, indtil hun sagde noget igen. "Undskyld."

Jeg var chokeret. Trish havde lige sagt undskyld! Det plejede hun ikke! Eller ikke, hvor hun mente det. Det var bare ikke Trishs stil. Det var ikke fordi, hun var en hjerteløs person, det var mere fordi, hun var så stædig, og hadede at indrømme, når hun måske havde taget fejl.

"Hvad sagde du lige?" spurgte jeg overrasket. "Undskyld. Jeg sagde undskyld. Jeg..." Hun holdt en pause. "Jeg overreagerede måske en smule, jeg har været lidt... nærtagende her til morgen." "Ja?" sagde jeg i en spørgende tone. "Du vil ikke vide det." sagde hun træt. "Så kan jeg godt regne det ud!" grinede jeg. "Åh." sagde hun lidt flovt. "Du er ret nem at regne ud Trish." mumlede jeg kærligt og smilede, selvom hun ikke kunne se det-

"Så... er jeg tilgivet?" spurgte jeg drilskt. Hun sukkede dybt. "Ja du er tilgivet! Men kun hvis jeg får lov at snakke med de andre drenge!" sagde hun. Jeg kiggede ned gennem flygangen, og så, at stewardessen kiggede strengt på mig. "Så må jeg vente med at blive tilgivet, vi skal til at lette nu! Men jeg ringer fra lufthavnen! Så kan du snakke med de andre der! Jeg lover det okay?"

"Hmm, jeg har efterhånden lidt tillidsproblemer med hensyn til dine løfter!" sagde hun, og grinte kort. "Jeg lover det! Lover, lover, lover det! Tror du mig?" grinte jeg selv. Jeg kunne næsten se Trish for mig. Jeg tør vædde på, at hun stadig sad i sit nattøj, så doven som hun er, og med benene i skrædderstilling. Sådan sidder hun altid, når hun taler i telefon. Og jeg kunne næsten se hendes smil brede sig ud over hendes ansigt, og se hendes øjne lyse op, mens hendes blege hud fik en anelse farve. Det var klassisk Trish.

"Okay. Jeg stoler på dig!" lød det glad fra hende. Den ubehagelige følelse, som jeg havde haft hele dagen, blev ertattet med en varm fornemmelse. Det føltes som om, jeg havde gået rundt med en klump bly i maven, og nu var den endelig forsvundet. "Så snakkes vi ved senere!"

"Ja det gør vi," sagde jeg. "Vi ses babe." Og med de ord lagde jeg på, og spændte mit sikkerhedsbælte. Liam kiggede mistroisk på mig. "Hvad er der?" spurgte jeg fjoget og kunne ikke fjerne mit smil. "'Babe'" sagde han. Mit blik blev en tand forvirret. "Du kaldte hende for 'babe'!" fortsatte han og begyndte at grine. Den varme følelse i maven begyndte at stige op til mine kinder.

"Hold op!" beordrede jeg, og slog ham på armen for at få ham til at holde op med at grine. "Det kan man godt kalde sine venner, man kan så!" Liam holdt op med at grine. "Det ved jeg godt Niall, men du flirter en smule med hende. Mit råd er bare, at du måske skulle holde dig til én pige af gangen?" Jeg spærrede øjnene op, og var overrasket over, hvor seriøs han pludselig var blevet.

"Det gør jeg også," sagde jeg lavt. "Der er ikke noget med Trish og jeg, vi er bare meget gode venner okay? Jeg skal nok blive sammen med Katie. Desværre." Liam aede mig lidt i håret. "Det skal nok gå Nialler," forsikrede han mig om. "Det varer sikkert kun et par måneder endnu." Jeg sukkede. "Det håber jeg..." sagde jeg og kiggede væk.

"Du skal ikke se så tungt på det, bare få noget sjov ud af denne her situation på en eller anden måde." foreslog Liam. Jeg vendte mig mod ham og smilede lumskt. "Det skal jeg nok Liam. Jeg er god til at finde de lyse sider, og få vendt tingene til noget godt. Du skal ikke være bekymret for, at jeg ikke morer mig."

Lige som jeg sagde det, begyndte flyet at køre, og lidt efter var vi i luften. Der gik godt nok to uger, før jeg så Trish igen, men når hun kom tilbage til London, så kunne morskaben rigtigt begynde!

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej folkens! Jeg undskylder for den lange ventetid, men kender i det, hvor man pludselig får alt for meget at lave? Det skete for mig. Og derfor er jeg heller ikke rigtig tilfreds med kapitlet, det blev ikke som jeg ønskede, og ja jeg beklager, jeg vil prøve, at gøre det næste bedre!

Men! Jeg har fundet ud af noget sjovt! Der er 3 sange på Take Me Home, som kan passe inde under denne historie! Det er måske ikke tydeligt endnu, men det kommer de i hvert fald til! Jeg synes, at det kunne være sjovt, hvis i prøvede at gætte, hvilke 3 sange det er! I behøver ikke, men jeg synes, det kunne være sejt.

Anyway, undskyld for kapitlet, jeg skal nok tage mig sammen! Tak fordi i stadig gider at læse den! Love you all<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...