Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv.

(anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69770Visninger
AA

28. Dreams

”Er der nogen bestemt grund til, at du har ignoreret os hele weekenden?” spurgte Josh, da jeg så ham og de andre mandag morgen. Iiiih, jeg havde ligesom håbet på, at de ikke ville spørge om det. For ja, jeg havde stort set ignoreret dem denne her weekend, og det var af to grunde.

For det første, så vidste jeg, at de ville grille mig, om min date, eller rettere sagt om, hvorfor jeg ikke tog på date. For lad os indse det, jeg var lidt af et svin, bare sådan at brænde Connor af, men jeg fandt ud af, at Niall elskede mig, så jeg kunne simpelthen ikke overskue at tage på date! Og jeg vidste, at mine venner sikkert ville blive sure, når jeg fortalte, at jeg tog hen til Niall, som i deres øjne var fyren, der havde såret mig. Og ved i hvad, da jeg fortalte min mor, at jeg ikke tog på date, så blev hun også sur! Eller i hvert fald bebrejdende, og hun syntes vist, at jeg var lidt ond. Og det var præcis det, jeg var bange for, at de andre også ville sige, så jeg ville forklare dem alle det på en ordentlig måde, og på samme tid!

Den anden grund til, at jeg havde ignoreret deres beskeder/opkald, var, at jeg havde snakket med Niall det meste af tiden. Enten havde vi talt i telefon sammen, eller også havde vi skrevet sammen. Jeg følte mig dybt åndssvag, fordi jeg nød hans selskab så meget, og fordi jeg hele tiden ville være i kontakt med ham. Men jeg var nyforelsket, man kan ikke bebrejde mig. Min pointe var, at jeg havde været så optaget af Niall, at jeg ikke havde haft tid til andre.

”Jeg har haft lidt travlt,” mumlede jeg, og satte mig ved siden af Josh. Han hævede et øjenbryn. ”Ja, med at brænde dates af! Hvad skulle det til for?” sagde han bebrejdende. Jeg sukkede indvendigt. ”Jeg fik bare noget viden, som gjorde, at jeg ikke kunne tage på date med Connor, okay?” forklarede jeg kort.

”Hvad for noget viden?” spurgte Trent, som sad på den anden side af mig. Jeg bed mig lidt i læben, og pillede ved spidserne af mit hår. ”Tjah…” mumlede jeg nervøst. Hvordan skulle jeg forklare dem det? Som sagt, så ville de sikkert bebrejde mig rigtig meget. ”Okay altså, ham som jeg godt kunne lide, havde lige fortalt mig, at han elskede mig, og jeg fik dårlig samvittighed ved tanken om, at jeg så bare tog på date.” slyngede jeg ud.

”Hvad?! Så hvad gjorde du så?” spurgte Josh. Jeg stønnede udmattet. ”Jeg… havde bare brug for noget tid alene! Så jeg gik en laaang tur, og så tog jeg hjem.” løj jeg. ”Og så ringede jeg senere, og… afviste ham. Han havde trods alt knust mit hjerte, så jeg føler ikke det samme for ham længere. Og nu vil jeg ikke snakke om det mere.” Min stemme var en smule anspændt. Jeg kunne enten være fantastisk til at lyve, og ellers så var jeg dårlig. Det kom an på, hvem jeg skulle lyve for. Mine forældre? Intet problem! Mine venner? Flere problemer. Meget upraktisk.

 

***

 

Ved I egentlig, hvad mit yndlingsfag er? Frokost!

Okay, okay, det tæller måske ikke som et fag, men jeg elsker pauser, og jeg elsker mad, så yeah, frokostpausen var det bedste.

Bortset fra i dag. Jeg havde det som om, folk stirrede på mig. Og det var ekstremt ubehageligt. Især fordi jeg ikke anede, hvorfor de stirrede. Det var jo ikke fordi, jeg var kæreste med Niall Horan eller noget… Åh vent, det er jeg jo! Damn… men det vidste min skole jo ikke, så jeg undrede mig stadigvæk. Eller, det var indtil, der pludselig var en, der prikkede mig på skulderen. Jeg vendte hovedet, og så Connor. Jeg kiggede lidt nervøst på ham, men han så ikke vred ud eller noget. Heldigvis.

”Hey, kan vi lige snakke sammen?” spurgte han alvorligt. Jeg nikkede hurtigt, og rejste mig fra min stol. Jeg skyldte ham en forklaring, det gjorde jeg virkelig. Hurtigt fulgte jeg efter Connor, og vi havnede ude på gangen, hvor der næsten ingen mennesker var. Connor lænede sig op af væggen, og kiggede på mig. ”Så, har du tænkt dig at undskylde, eller i hvert fald fortælle, hvorfor du brændte mig af?” spurgte han koldt. Jeg sank en klump, og sukkede lavt.

”Selvfølgelig, jeg… det må du virkelig undskylde, Connor, men… jeg fandt bare ud af, at jeg ikke var kommet over den fyr, som jeg kunne lide, og så kunne jeg simpelthen ikke tage på date. Undskyld.” endte jeg med at sige, hvorefter jeg kiggede undskyldende på ham. Hans blik blødte lidt op, og så oven i købet lidt overrasket ud. ”Så… det var ikke noget med mig, vel?” spurgte han, og jeg rystede straks overdrevent på hovedet.

”Overhovedet ikke! Connor, du er en vildt sød fyr, jeg er faktisk overrasket over, at du overhovedet gad have mig med på date!” sagde jeg, selvom det var lidt ude af kontekst det sidste. Han gav mig et lille smil. ”Så… jeg er nødt til at spørge dig. Er du stadig ved at komme over den der fyr?” Mit hjerte hoppede kort ved hans spørgsmål. Hvad skulle jeg svare?! Jeg kunne jo ikke rigtig sige, at jeg faktisk var kæreste med Niall. Derfor endte jeg med at lyve. ”Ja.” Connor så lidt tænksom ud.

”Når du endelig er kommet over ham… tror du så, at jeg har en chance?” spurgte han. Jeg spærrede øjnene op. Var Connor vild med mig, siden han gad vente på, at jeg var kommet over en fyr? Jeg følte mig næsten smigret, men jeg kunne ikke lade ham vente på noget, som aldrig kom til at ske. Derfor smilede jeg undskyldende til ham, og blinkede langsomt med øjnene.

”Nej.” svarede jeg bestemt. Connor nikkede forstående, og kiggede ned. ”Nå, men så ved jeg det!” sagde han livligt. Jeg var så overrasket over, hvor pænt han tog det! Jeg stod og afviste ham, og han smilede bare. Han virkede simpelthen som en super person, nu forstod jeg, hvorfor alle elskede ham! ”Du er virkelig fantastisk,” mumlede jeg, og smilede lidt forvirret til ham. ”Yeah, det er dit tab!” grinede han tilbage.

Jeg smilede til ham, og kiggede på et ur bag ham, hvor jeg kunne se, at frokostpausen næsten var slut. ”Jeg smutter ind og spiser færdigt, okay?” sagde jeg, og gik lidt væk fra Connor, og han nikkede venligt, inden jeg løb ind til mine venner igen.

”Blev du grillet?” spurgte Josh nysgerrigt. Jeg rystede grinende på hovedet. ”Slet ikke! Connor er meget forstående. Og ret sød.” mumlede jeg. Nicole gav mig blidt en albue i siden. ”Og du er helt sikker på, at du ikke vil gå efter ham?” spurgte hun opmuntrende. ”Hvis det var mig, der blev jagtet af en sød singlefyr, så ville jeg takke ja tak!”

Trent hostede falsk, så Nicole kiggede på ham. ”Hvis jeg var single selvfølgelig! Hvilket jeg ikke har planer om foreløbigt!” sagde hun beroligende, og tog hans hånd. De smilede begge forelsket til hinanden, og det fik mig til at længes efter Niall. Jeg lagde mit ansigt i mine hænder, og borede mine albuer ned i bordet, vi sad ved, mens jeg observerede Nicole og Trent. ”I er så søde. Jeg elsker kærestepar!” hvinede jeg sukkersødt, og kiggede beundrende på dem begge. De havde været sammen i lang tid efterhånden, og jeg elskede dem sammen.

”Og det er derfor, at du selv skal skaffe en kæreste!” påpegede Nicole. Jeg rullede med øjnene. Det er fint Nicole, men jeg har ikke brug for det, tænkte jeg om og om igen, mens hun blev ved med at plapre om, hvordan jeg faktisk havde brug for en kæreste.

”Måske skulle vi tage i byen, så du kunne finde en fyr! Det er efterhånden længe siden, du har fået lidt action er det ikke?” spurgte Nicole mistroisk. Jeg hævede et øjenbryn, og lænede mig tilbage i min stol. ”Puh-lease,” mumlede jeg, og lukkede øjnene. Jeg havde fået masser af action, damn, jeg havde fået al den action, jeg havde brug for. ”Jo kom nu Trish!” sagde Josh, og jeg kunne føle hans blik på mig. Jeg åbnede det ene øje på klem, og kiggede på ham.

”På lørdag, så tager vi i byen!” insisterede han, og mine øjne fløj straks op. ”Jeg kan ikke på lørdag!” udbrød jeg, og så bagefter, at vi skulle til time nu. Jeg sagde det hurtigt til de andre, og de rejste sig derfor op sammen med mig, og vi begyndte at gå hen imod vores næste time. ”Hvad skal du på lørdag?” spurgte Trent, mens vi gik. Jeg sank nervøst en klump. Hvad fuck skulle jeg svare? Jeg kunne jo næppe sige, at jeg havde en filmdate med Niall, vel?

”Ehm…” mumlede jeg, og åbnede døren til klasselokalet. ”Jeg skal sove henne hos en ven.”

Efter at jeg havde sagt det, så håbede jeg bare inderligt, at de ikke ville spørge mere ind til det, men det gjorde de selvfølgelig. ”Hvad for en ven?” spurgte Nicole. Pis, pis, pis. Selvfølgelig havde jeg mere end tre venner, men der var ikke rigtig nogen, som jeg var så tætte på, at jeg ville overnatte hos dem, uden at have været i kontakt til dem i lang tid. Jeg var dårlig til at holde kontakten med folk, okay? Jeg kunne bedst lide bare at have de venner, som jeg var tættest på.

”Det er faktisk flere venner, det er en slags pigeaften.” slyngede jeg ud. ”Okay, og hvem er det?” fortsatte Josh. Jeg rystede på hovedet. ”Jamen, I kender dem ikke.” mumlede jeg, og satte mig ned på en stol bagerst i lokalet. ”Sig nu bare, hvad de hedder!” sagde Nicole, og satte sig ved siden af mig. Jeg sukkede højlydt. ”Perrie, Eleanor og Danielle! Er I så tilfredse?!” endte jeg med at sige.

”Hmm, det lyder bekendt, hvor kender du dem fra?” spurgte Josh, og jeg håbede inderligt, at han ikke huskede, at han havde mødt Perrie og Eleanor, den aften hvor han tog med mig og drengene i byen. ”Jeg mødte dem til Nialls fødselsdag i Irland.” mumlede jeg, og kiggede ned i bordet, hvorefter jeg prøvede at kradse lidt smuds på det af. ”De er nogle skønne piger.”

Det slog mig, hvor meget jeg egentlig havde lyst til sådan en pigeaften med dem! Det kunne være så hyggeligt! Jeg måtte helt klart prøve at kontakte Perrie, så hun kunne kontakte de andre piger! Men ikke denne lørdag. For der havde jeg jo trods alt lidt andre planer.

 

***

 

Og boy! Havde jeg glædet mig eller hvad! En keeeedelig, keeeedelig uge var endelig forbi, og lørdagen havde meldt sin ankomst! Jeg var så spændt! Jeg havde virkelig glædet mig hele ugen. Og jeg var meget spændt på, hvad Niall havde fundet på af romantiske ting. Haha, jeg begyndte næsten at grine ved tanken. Undskyld, jeg kunne bare ikke forestille mig Niall som meget romantisk! Det var umuligt for mig, jeg havde kendt ham i så lang tid, og jeg havde aldrig set ham være sådan rigtig romantisk. Åh vent, jeg havde faktisk oplevet ham lidt romantisk, tilbage fra da vi var yngre.

Ja ikke overfor mig, men han havde en kæreste på et tidspunkt, som han godt kunne lide at forkæle og den slags. Og jeg snakkede lidt med hende nogle gange, og hun sagde, at Niall kunne være meget romantisk, hvilket allerede dengang fik mig til næsten at blive kvalt i mine egne grin.

Mørket var ved at falde på, da jeg gik hen imod Nialls lejlighed. Derfor ville det snart blive koldere, når solen jo var væk, så jeg satte tempoet op, så jeg hurtigt ville være henne hos Niall. Det var jeg så også, og jeg gik ind i den slags forhal, der var i bygningen, hvorefter jeg gik hen til elevatoren. Hell no, om jeg skulle tage trapperne hele vejen op til 10. etage!

Jeg faldt lidt i staver inde i elevatoren, men da der lød et ’pling’, regnede jeg ud, at jeg var, hvor jeg skulle være, så jeg gik ud af elevatoren, hen ad gangen, og bankede på Nialls dør. Den blev hurtigt åbnet, og foran mig stod Niall nu. Han smilede stort, og jeg gik straks indenfor. ”Lang tid siden,” mumlede jeg, og gav ham et kort kys på kinden, inden jeg tog mine sko og min jakke af. Jeg mærkede kort efter to arme om mig, og Nialls ansigt nussede blidt mit. ”For lang tid.” mumlede han tilbage.

Jeg åndede dybt ind, og Nialls duft trængte ind gennem mine næsebor. Jeg nærmest sukkede, da jeg åndede ud igen, og så vendte jeg mig mod Niall, så vi stod ansigt til ansigt. ”Vi er lidt ynkelige, er vi ikke?” spurgte jeg, og hævede et øjenbryn. Niall rystede bestemt på hovedet. ”En uge er lang tid at undvære en, man holder af.”

”Det har du vel ret i,” sagde jeg, inden jeg blidt pressede mine læber mod Nialls. ”Såe,” mumlede jeg. ”Må jeg så se, hvor romantisk, du kan være!” Niall grinede kort til mig, og trak mig så med ind i stuen. ”Bliv der,” sagde han venligt, og satte mig ned på sofaen. Jeg kiggede undrende på ham, da han begyndte at gå baglæns. ”Hvor skal du hen?” spurgte jeg. Niall blinkede kort til mig, og gik hen imod køkkenet. ”Det er en overraskelse! Så bliv nu dér!” sagde han, og forsvandt ud i køkkenet. Nysgerrigheden steg indeni mig. Hvad havde Niall tænkt sig? Efter at have siddet i små fem minutter, blev jeg for utålmodig, og det at jeg kunne høre Niall pusle rundt ude i køkkenet, hjalp ikke på min nysgerrighed. Derfor tog jeg en hurtig beslutning om, at jeg ville gå ud og se, hvad han lavede.

Jeg rejste mig fra sofaen, og listede hen imod køkkenet. Forsigtigt kiggede jeg ind af indgangen, og så Niall stå bøjet over et komfur, hvor der stod en gryde på et af blussene. Jeg begyndte at smile, og kunne ikke dy mig, så jeg gik direkte ind i køkkenet. ”Du laver mad!” sagde jeg begejstret! Niall fik et chok af min pludselige tilstedeværelse, og kiggede forskrækket på mig, hvorefter han sukkede. ”Hey! Jeg sagde, du skulle blive inde i stuen!” sagde han, mens jeg gik tættere på ham. ”Hvorfor?” spurgte jeg, og lænede mig op af køkkendisken. ”Fordi det jo skulle være en overraskelse, din tåbe.” svarede han, og gav mig et smølfespark i panden. Jeg slog hurtigt hans hånd væk.

”Undskyld,” mumlede jeg så. ”Men må jeg så se dig lave mad?” spurgte jeg håbefuldt. Niall lyste op i et smil. ”Selvfølgelig, nu kan jeg ikke se nogen grund til, hvorfor du ikke måtte,” sagde han lidt bebrejdende. Jeg kiggede kort ned, men hoppede så op på køkkendisken, så jeg kunne observere Niall lave mad.

”Såååå,” kvidrede jeg. ”Hvad er der på menuen?” Niall nikkede ned mod de to gryder, som stod på komfuret. ”Gæt.” beordrede han. Jeg kiggede i dem begge, og der var spaghetti, som var ved at blive kogt, i den ene gryde, og begyndelsen på en tomatsovs i den anden gryde. ”Spaghetti med kødsovs?” gættede jeg. Niall nikkede. ”Eller, det er spaghetti, tomatsovs, og kødboller!” forklarede han. Jeg slikkede mig sultent om læberne. ”Så må jeg bedømme, hvor gode dine madlavningsevner er.” sagde jeg, og smilede til Niall, som kort smilede tilbage, inden han tog en ske, og rørte lidt rundt i tomatsovsen. Kort efter tog han skeen op, og smagte let på sovsen. Han så lidt tænkende ud, og rakte så skeen hen imod mig. ”Hvad synes du?” spurgte han afventende. Jeg kiggede lidt forbavset på skeen, inden jeg forstod hans hint. Forsigtigt pustede jeg på den varme sovs, og lod så Niall føre skeen ind i min mund, så jeg kunne smage på maden. Jeg sørgede for at lade den blive på tungen lidt, så jeg rigtig kunne smage den.

”Den er god,” sagde jeg kort. ”Men måske mangler den lidt salt?” Niall nikkede, og tog en lille krukke med salt ned fra en hylde, hvorefter han dryssede en lille smule salt ned i sovsen. Han rørte kort rundt, og dyppede så skeen i sovsen igen, hvorefter han rakte den over mod mig igen. Jeg bed mig kort i læben. ”Jeg vil ikke smage den sådan der,” mumlede jeg bestemt. Niall hævede et øjenbryn, og jeg tog skeen ud af hånden på ham. ”Åbn munden Ni,” insisterede jeg, og pustede kort på skeen for ham. Han kiggede lidt skeptisk på mig, men åbnede så munden. Med et kæmpe smil, over hvor nuttet han så ud, førte jeg skeen ind i hans mund. ”Ikke sluge, lad det sidde på tungen!” skyndte jeg mig at sige, så Niall ikke skulle nå at sluge maden. Jeg lagde skeen fra mig, og lænede mig lidt frem mod Niall, samtidig med at jeg hev ham hen imod mig. Mine øjne lukkede sig i, da jeg lod mine læber møde hans, og bevægede min tunge ind i hans mund, hvor den slikkede rundt om hans, så jeg kunne smage både ham og sovsen, han havde i munden.

Jeg smilede, da Niall pressede sig tættere op af mig. Han stod mellem mine ben, som jeg forsigtig svang rundt om livet på ham, mens jeg fortsat kyssede ham ivrigt. Niall kørte den ene tot hår, som ikke var kommet med op i min hestehale, om bag mit øre, mens han stønnede blidt mod mine læber, hvilket fik mig til at længes endnu mere efter ham. Da jeg til sidst havde brug for luft, trak jeg mig brat fra ham, og kiggede ham i øjnene. ”Jep, nu smager den perfekt.” sagde jeg forpustet, og slikkede mig om læberne.

 

***

 

”Se så! Besku den fantastiske mad af den vaskeægte Niall Horan!” sagde Niall stolt, og stillede en stor portion af maden på spisebordet. Jeg knyttede spændt næverne, da jeg virkelig glædede mig til maden. ”Det ser fantastisk ud!” komplimenterede jeg. Niall lagde noget bestik foran mig, og også foran hans plads, og han skulle lige til at sætte sig ned, da han fór op igen. ”Oh, vent med at spise!” sagde han bestemt, og løb ind i stuen. Jeg blev siddende i det her slags rum mellem stuen og køkkenet, som Niall altså havde valgt at bruge som spisestue. Her var hyggeligt. Der var et kæmpe vindue lige ved siden af bordet, så jeg kunne se ud over London (kun noget af London selvfølgelig) fra min stol. Stjernerne på himlen funklede, og lignede næsten lysene i byen.

Pludselig kom Niall ind igen, men to lysestager med lys i. Han stillede dem hurtigt på bordet, og fik dem tændt med en lighter, hvorefter han stillede en fin lille vase med en enkelt rose i på bordet. ”Hvor fornemt,” fnes jeg, mens Niall satte sig ned. ”Vi mangler bare noget vin, og lidt violinspil, så har vi vist den idéelle middag!” Niall fnøs. ”Jeg er ikke en stor fan af vin,” indrømmede han. ”Heller ikke mig,” sagde jeg, og kiggede lidt diffust på bordet. Der stod kun en kæmpe tallerken med al maden på.

”Hvordan har du tænkt dig, at vi skal spise det her?” spurgte jeg skeptisk. Niall smilede kort, og tog fat i sin gaffel. ”Vi deler!” sagde han livligt. ”Er du seriøs?!” spurgte jeg højt. Niall nikkede, og begyndte straks at spise. Jeg grinte lidt, da jeg så, hvor meget besvær han havde med at få spaghettien ind i munden, men det gik ikke meget bedre for mig, da jeg endelig besluttede at spise. Det gik mildt sagt af helvedes til, og hvis det på en eller anden måde lykkedes mig og Niall at få fat i nogle af de samme spaghettier, og blev jeg bare ved med at hive min gaffel til mig, indtil al maden røg af den, og Niall ’vandt’.

”Lille luder,” vrissede jeg, da jeg for femte gang i træk havde tabt min interne kamp med Niall. Han spærrede chokeret øjnene op. ”Wow, hvor kom den fra?” spurgte han useriøst, og kvalte et grin. Jeg sukkede af mig selv. ”Jeg kan ikke finde ud af det her pis,” mumlede jeg utilfredst. Niall stak sin gaffel ned, og fiskede en enkelt spaghetti op, hvorefter han slyngede den ene ende hen mod mig. ”Kom nu, det er hyggeligt! Saml den op.” sagde han energisk. Jeg elskede, at Niall altid var så positiv. Uanset om jeg var skidesur, så ville han altid bare smile og prøve at gøre mig glad igen med hans livlige personlighed. Han var som en omvandrende solstråle.

Jeg smilede halvt til ham, og samlede spaghettien op, og proppede den i munden, og det samme gjorde Niall. Jeg kunne godt se, hvor det her ville føre hen. Derfor begyndte jeg også at smile lidt, jo tættere vores ansigter kom på hinanden. Vi var begge nødt til at rejse os op og læne os hen imod hinanden, jo mere afstanden forsvandt imellem os. Til sidst var vi helt tæt på hinanden, og Nialls læber mødte mine. Jeg smilede, men trak mig hurtigt fra ham igen, da jeg havde mad i munden.

”Totalt som i ’Lady og Vagabonden’,” mumlede jeg, og smilte til Niall. Han nikkede. ”Jeg ved det, jeg har altid haft lyst til at prøve det.” grinte han.

 

Vi fik hurtigt spist færdigt, og jeg hjalp Niall med at rydde lidt op, og sætte den lille opvask i opvaskemaskinen, hvorefter jeg gik ind i stuen. Niall satte sig på sofaen, og jeg lagde mig på den, så jeg lå med mit hoved i hans skød. Jeg fandt min mobil frem, og ville lige tjekke min facebook eller twitter eller sådan noget, men det lorte 3G gad ikke virke.

”Hey Niall, hvad for et internet er dit?” spurgte jeg, da jeg kiggede listen med mulige wi-fi’s igennem. Niall kiggede på min mobil. ”Nialls iPhone ville jeg tro?” svarede han usikkert. Jeg trak på skuldrene. ”Jamen, der er ikke nogen, som hedder det!”  Niall kiggede skeptisk på min mobil, og tog den så fra mig. Han kiggede lidt på listen, og endte så med at trykke på en af dem, hvorefter han gav mig min mobil igen. ”Tak,” sagde jeg, da jeg kunne se, at internettet virkede. ”Hvad var det så for en?” spurgte jeg. ”Jamen, den gad ikke vise hele navnet, så der stod bare ’Ni’.” forklarede han, og så lidt forvirret ud. ”Hmm, det er fint nok, så længe jeg har Ni-fi,” sagde jeg, og opdagede først bagefter, at jeg havde lavet en underlig talefejl.

”Ni-fi?” gentog Niall, og selvom jeg ikke så på ham, kunne jeg mærke, at han grinede. ”Lad være med at grine, det var en fejl,” mukkede jeg, men kunne ikke skjule mit smil. ”Jeg syntes bare, at det var sødt!” forsvarede Niall sig med. Jeg kiggede op på ham. ”Ja? Jamen så vil jeg kalde dig det fra nu af.”

”Hvad?” spurgte han hurtigt. Jeg smilede. ”Ni-fi. Det bliver dit nye kælenavn.” lo jeg. Niall kiggede lidende ned på mig. ”Ej vel?” mumlede han. Jeg nikkede, og lagde min mobil fra mig igen. ”Du sagde selv, at det var sødt, jeg synes det er sødt.” Han spidsede utilfredst munden af mine ord. ”Desuden, så er jeg fast besluttet på, at jeg skal have givet dig et eller andet dumt kælenavn, inden jeg dør.” fortsatte jeg. ”Okay, det forstod jeg ikke.” erkendte Niall. Jeg kiggede med runde øjne op på ham.

”Jo ser ud, jeg har denne her liste i mit eget hoved, om ting jeg helst vil gøre, inden jeg dør!” forklarede jeg. ”Og ’at give min kæreste et åndssvagt kælenavn, som kun han forstår’ er på listen!” Niall nikkede forstående. ”Hvad står der mere på den liste?” spurgte han nysgerrigt. Jeg bed mig kort i læben. ”Hmm… åh jeg kunne godt tænke mig at få en tatovering. Eller en piercing!” sagde jeg med begejstring i stemmen. Niall kiggede overrasket på mig. ”Virkelig?!” Jeg nikkede. ”Ikke nogen kæmpe tatovering, for det vil jeg fortryde, når jeg bliver gammel, men en lille en på armen eller sådan noget, det kunne være sejt.” sagde jeg drømmende.

”Piercinger er heldigvis ikke permanente på samme måde… det kommer lidt an på, hvor man har dem. En ting er sikkert, jeg gider ikke rende rundt, når jeg er en mor, og så have tatoveringer og piercinger over det hele!” Jeg har altid hadet de der mødre, som prøvede at ligne nogen på 17 år eller lavere. Det irriterede mig. De havde et ansvar, hele ens liv bliver forandret som mor, man må også tænke på barnet, og ja, det er jo ikke hæslig, hvis man har en piercing, men jeg synes bare ikke, at det virker mor-agtigt. Sådan har jeg det bare.

”Når du bliver mor?” sagde Niall spørgende. ”Er det noget, som du er helt sikker på, at du skal være?” Hans ene hånd legede blidt med spidserne af mit hår, mens han lyttede på mig. Det var virkelig afslappende det hele. Jeg smilte lidt genert. ”Ja. Jeg skal være en mor på et eller andet tidspunkt. Det er sådan en slags drøm for mig.” fortalte jeg. ”Hvor sødt,” sagde Niall, og virkede helt fascineret af mine drømme. Jeg kiggede op på ham, og prøvede at få øjenkontakt, men han sad bare og kiggede på hans fingre, som strøg gennem mit hår.

”Hvad med dig Niall? Har du nogen drømme?” spurgte jeg nysgerrigt. Niall kiggede endelig ned på mig. ”De er ret meget gået i opfyldelse allerede.” svarede han. ”Hentyder du nu til One Direction?” spurgte jeg, og strakte halsen. Niall smilede svagt. ”Ja altså… det har altid været min drøm at kunne… optræde foran folk. Og det er mit job nu. Og jeg gør millioner af mennesker, hovedsaligt piger, glade hver dag, så ja det… det er ret utroligt.” sagde han meget taknemmeligt. Jeg smilte til ham. Det var sødt at se, hvor taknemmelig han var for sit job, og hvor meget han elskede det.

”Og nu har jeg også dig, så jeg føler ikke rigtig, at jeg kan bede om mere.” fnes han, og kiggede lidt væk. Indeni grinede jeg af ham, da jeg så den rødlige farve brede sig i hans ansigt, men udenpå kunne jeg ikke andet end at betragte, hvor perfekt han var. Jeg satte mig hurtigt op. ”Skal vi ikke se film nu!” foreslog jeg begejstret. Niall smilede bredt. ”Det kan vi godt!” svarede han. ”Du kan bare sætte filmen på, den ligger henne ved fjernsynet.”

Jeg nikkede, og gik hen og satte filmen i dvd’en, hvorefter jeg tændte for fjernsynet. Efter at have trykket på ’play’, luntede jeg hen og satte mig til rette ved siden af Niall. Jeg blev helt nostalgisk, da filmen begyndte, for minderne fra år tilbage kørte gennem mit hoved. ”Den film er så åndssvag, jeg elsker den!” grinede jeg. Jeg følte min mobil vibrere i samme øjeblik, og tog den undrende op af min lomme. Jeg låste min mobil op, men der var ingenting, så det var åbenbart falsk alarm. Niall kiggede mig over skulderen. ”Fint billede,” mumlede han, og hentydede til mig baggrund, som bestod af… ham. Det var bare et, jeg havde fundet på nettet, for jeg havde ikke nogen selv, men jeg havde bare lyst til at have ham som baggrund!

”Synes du ikke, at det burde være min replik?” spurgte jeg flabet, og kiggede på ham. Han fnøs kort, inden jeg aktiverede mit kamera på min mobil. ”Ej, lad være,” brokkede han sig, da jeg prøvede at tage et billede af ham. ”Jo kom nu! Jeg vil have et ’rigtigt’ billede af dig, ikke bare et fra nettet!” sagde jeg bedende, og lavede hundeøjne til ham. Det lod ikke til, at han ville give sig, så jeg tog bare min mobil op. ”Smil!” sagde jeg entusiastisk, men Niall kiggede bare væk. ”Trish stop, jeg kan ikke finde ud af at smile på billeder, det ser bare falskt ud.” mukkede han. Jeg rullede med øjnene.

”Fint så, jeg dropper det,” sagde jeg, og sænkede min mobil, mens Niall vendte hovedet igen. ”Men må jeg lige have lov at påpege, at selv dit falske smil er fantastisk?” Han kiggede mig i øjnene, og ventede vist på, at jeg fortsatte. ”Du har et perfekt smil Niall, uanset hvad.” fortsatte jeg smilende, og kiggede glad på ham. Niall kiggede kort ned, og smilede lidt forlegent, og jeg kunne ane en rød farve i hans kinder. Hver gang man gav Niall komplimenter, så blev han altid forvandlet til et jordbær i ansigtet, det var nuttet.

Forsigtigt hævede jeg min mobil igen, og tog et billede af ham, hvilket han hurtigt opdagede. ”Trish!” sagde han højt og forarget, hvorefter han prøvede at tage mobilen ud af hånden på mig. ”Det blev et godt billede!” grinede jeg, og strakte min arm væk fra ham, så han ikke kunne tage min mobil og slette billedet. Ihærdigt kastede han sig over mig, og pressede mig ned på sofaen, mens jeg forsøgte at gøre billedet til min baggrund. Det lykkede endelig, også selvom det var meget problematisk med Niall, der prøvede at vride min mobil fra mig.

”Så!” sagde jeg tilfredst, da mit nye billede af Niall dukkede op som min baggrund. Niall stoppede med at kæmpe med mig, og så lidt utilfredst på mig. Jeg smilede. ”Se nu på det, det blev rigtig godt,” sagde jeg overbevisende, og viste ham billedet ordentligt. Han kiggede lidt overvejende på det, og gav det så et godkendt blik til sidst. ”Seee, det er et godt billede!” hoverede jeg, hvilket fik Niall til at kigge ned på mig. Han kom med et lumskt smil, inden han lagde sin hånd på min mave.

”Det kan godt være, at det var et godt billede, men du tog det uden min tilladelse,” begyndte han roligt. ”Hvad har du tænkt dig?” spurgte jeg skeptisk, og kneb øjnene lidt sammen. ”Det kaldes forbrydelse og straf.” sagde Niall, og med ét var det som om, at hans hænder var overalt på min krop på en gang. Og ikke på nogen sensuel måde. Den lille motherfucker kildede mig! Jeg skreg op, mest fordi jeg er helt utroligt kilden. Og det vidste Niall også godt, og han vidste præcis, hvor jeg var ekstra kilden!

”Stop! Det kilder!” skreg jeg, og vred mig under ham, men som altid var han stærkere end mig, og jeg blev også svagere, når han kildede mig. ”Det er meningen!” grinede han hovereden, og blev ved med at kilde mig, så jeg slog ud med armene og benene af ren refleks. ”Niall! Stop det, d-det-” Jeg prøvede at sige, at det ville ende galt, og jeg prøvede at lyde seriøs, men jeg blev afbrudt af mine egne grin. Jeg sparkede ved et uheld med mit ben, og pludselig krummede Niall sig sammen, ovenover mig, mens han udstødte en smertefuld lyd. Jeg satte mig hurtigt op, og kiggede bekymret på ham. ”Fuck, hvad sker der?!” spurgte jeg nervøst, og prøvede at løfte Nialls hoved.

”… du sparkede mig i skridtet.” mumlede han anspændt.

Jeg tog straks mine hænder op foran min mund, både fordi jeg var chokeret, og fordi jeg prøvede at lade være med at grine. Niall holdt beskyttende sine hænder foran sit skridt, mens han fik kæmpet sig op at sidde. ”Shit!” stønnede han smertefuldt, og jeg tog mine hænder væk fra min mund, og prøvede at gemme det kæmpe smil på mine læber væk. Niall kiggede halvt vredt på mig. ”Synes du, det er sjovt?!” spurgte han med smerte i stemmen, sikkert stadig øm over mit spark.

”Undskyld! Undskyld, undskyld!” grinede jeg, og smilede undskyldende til ham. ”Skal jeg hente et eller andet? En ispose?” Niall kiggede surt på mig et kort øjeblik, inden han formåede at smile, og nikke. ”Meget gerne.” klynkede han med en lys stemme, som næsten gjorde det for meget for mig. Jeg løb hurtigt ud i køkkenet, og åbnede fryseren for at lede efter en ispose eller lignende. Det var der heldigvis, så jeg spurtede ind med den til Niall. ”Her,” sagde jeg undskyldende, og rakte ham posen, som han straks tog på sig. Jeg kvalte endnu et grin, mens Niall lukkede øjnene, og vist prøvede at slappe lidt af.

Og så fik jeg en idé- en ond idé. Jeg sneg endnu en gang min mobil frem, og uden at Niall opdagede, tog jeg et billede af ham i den lidende situation. Jeg elsker at tage billeder af ting, som jeg laver med mine venner, det er altid sjovt. Jeg er bare så dårlig til at få det gjort!

Jeg satte mig ved siden af Niall. ”Undskyld,” sagde jeg igen, og aede hans kind, så han åbnede øjnene. Han smilede halvt. ”Det’ okay, jeg klarer mig lige…” mumlede han, og lagde hovedet tilbage. ”Gør det virkelig så ondt?” spurgte jeg nysgerrigt.

Som I nok ved, så er jeg jo ikke en dreng, jeg har ikke nogen penis, hvordan skulle jeg vide, hvordan det føles at blive sparket i skridtet? Jeg var bare overrasket over, at det kunne være smertefuldt!

Niall nikkede. ”Det gør nas,” sagde han lidende, og tog en dyb indånding, så jeg næsten fik dårlig samvittighed. ”Stakkel… hvad med, at vi starter filmen forfra, og så bare koncentrerer os om den og slapper af?” foreslog jeg, da jeg opdagede, at filmen bare havde kørt i baggrunden, mens alt det her var sket. Niall nikkede, og jeg spolede tilbage, hvorefter jeg lagde mig lidt op af Niall. Et varmt smil bredte sig på mine læber, og i det øjeblik var det som om, at alt ville gå perfekt.

Boy, was I wrong.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ellooo. I får et kapitel nu, både fordi det var ved at være lang tid siden, og fordi jeg er syg, så jeg har intet andet at lave. Derfor undskylder jeg også hvis kapitlet er dårligt :(

Og endnu en gang, så skete der måske ikke så meget i det her kapitel, men det gør der næste gang! Så bare hold ud<3

Okay, jeg har også lige en ting at sige, jeg har netop fundet ud af, at jeg har 30 fans, og det forstår jeg slet ikke! Og så er der 82, som læser denne her historie?! Tusind mange tak, jeg elsker jer alle sammen! Det er surrealistisk for mig! Jeres kommentarer gør mine dage gode! <3 I love you all<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...