Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69389Visninger
AA

40. Don't wanna lose you now

”Hvad mener I med, at jeg ikke må være sammen med Trish længere?!”

 

Trishs synsvinkel

En kold følelse gik gennem mig, inden jeg nøs. Man siger, at når man nyser, så er det fordi, at der er nogen, et eller andet sted, som taler om en. Det undrede mig egentlig ikke, jeg var trods alt i søgelyset lige nu og et stort samtaleemne, men den kolde fornemmelse indeni mig gjorde mig lidt mere urolig, så jeg lagde armene om mig selv, inden jeg kiggede op på pigerne.

”Nå? Hvad synes I så?” spurgte jeg afventende.

Jeg havde forklaret pigerne om min ’plan’ og indtil nu, havde de ikke sagt så meget, hvilket gjorde mig lidt urolig. ”Er jeg sindssyg, eller tror I, det er en god idé?” spurgte jeg fortsat, og det fik Perrie til at lægge sin hånd på min skulder. ”Jeg synes, det er en god idé,” startede hun ud med, hvilket fik et smil til at brede sig på mine sprukne læber, men det falmede hurtigt, da hun fortsatte.

”Men også risikabel,”

Jeg rynkede panden en smule. ”Hvordan risikabel?” spurgte jeg en lille smule uroligt. ”Management har efterhånden måtte finde sig i en del fra dig og Niall, tror du ikke, at du tirrer dem endnu mere med din idé her? Jeg er bare bange for, at Modest! siger stop og ikke vil have noget med drengene at gøre længere,” forklarede hun, og det fik min mave til at krølle sig sammen. Åh nej. Jeg ville ikke have, at drengenes karriere skulle være i fare på grund af mig. Men lige nu virkede det som de eneste mulighed.

Det ville være dumt af Modest! at droppe drengene, de tjente jo godt, og de ville hurtigt få et nyt management, hvis det skulle være, så jeg var villig til at løbe risikoen. Spørgsmålet var bare: var drengene det?

 

***

 

”Det kan ikke blive ved sådan her, Trish!” Lukes stemme gjorde ondt at høre på, både fordi han talte højt med et undskyldende toneleje, og så fordi jeg ikke gad høre på den. Jeg sad bare og stirrede ned på min mobil og ventede på en sms fra Niall. Jeg skulle være sikker på, at han havde set min besked om, at jeg ville tage hen til ham nu.

”Hører du efter?!” fortsatte Luke, og jeg sukkede irriteret og kiggede op på ham. ”Ja, ja! Jeg hører efter, jeg forstår bare ikke problemet,” svarede jeg træt og rejste mig, da beskeden fra Niall lyste op på min skærm. ”Hør, jeg er nødt til at gå, Niall venter på mig o-”

Det er problemet Trish,” sagde Luke, hvilket fik mig til at rynke panden.

”Hvad mener du?” spurgte jeg, og det fik ham til at sukke. ”Niall. Han er problemet,” svarede han. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører. ”Han er altid førsteprioritet. Hvorfor kommer jeg i anden række, er jeg ikke din kæreste?”

Mine læber føltes tørre og dermed tomme for ord. Var han seriøs? Var han jaloux på Niall? ”Luke, Niall er min allerbedste ven siden børnehaven, han har en vigtig plads i mit hjerte,” forklarede jeg og håbede, at det ville trænge ind, men det gjorde det tydeligvis ikke.

”Og det har jeg ikke?” spurgte Luke, og jeg stønnede irriteret af ham. ”Det var ikke det jeg sagde, og det ved du godt. Jeg er nødt til at gå, hvad skal jeg gøre for, at du ikke er sur længere?” spurgte jeg. Jeg hadede at skændes med Luke, og jeg hadede især at gå fra ham, når vi var uvenner.

”Du skal blive,” sagde han bestemt, og jeg rystede på hovedet. ”Det kan jeg ikke, jeg har en aftale med-” ”Så aflys den!” afbrød Luke med en høj stemme, og jeg gispede kort af forskrækkelse. ”Trish, hvis jeg skal være din kæreste, så vil jeg tilbringe tid sammen med dig! Den tid stjæler Niall! Det er mig eller ham! Hvem vil du have?” sagde han, og det fik en klump til at danne sig i min mave. Jeg ville ikke vælge imellem dem, jeg holdt så meget af Luke, men jeg holdt også meget af Niall, bare på en anden måde. Luke sukkede, da jeg ikke havde svaret ham efter et par minutter. ”Der har jeg vist mit svar,” sukkede han såret og rystede på hovedet. ”Jeg gider ikke være anden prioritet hos min kæreste. Jeg gider ikke længere.”

”Slår du op med mig?” spurgte jeg, da det først var nu, det trængte ind, og i samme øjeblik blev mit blik vandet. Luke kiggede på mig og nikkede langsomt. ”Ja. Det er forbi Trish,” svarede han, og min hals snørede sig sammen, så jeg næsten ikke kunne sige noget. ”M-men jeg…” begyndte jeg, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle afslutte sætningen. Mit hoved gjorde ondt, og tårerne begyndte lige så stille at forlade mine øjne.

”Vi kan stadig være venner, jeg har ikke noget imod at være nummer 2 som venner,” sagde Luke, og det gjorde mig mildest talt rasende. Jeg stod og græd foran ham, og så sagde han sådan noget pis! ”Du kan aldrig komme op på andenpladsen igen, din nar!” råbte jeg og gik et skridt bagud. ”Du skal aldrig tale til mig igen! Røvhul!” Luke prøvede at gribe ud efter mig, men jeg løb hurtigt ud af hans værelse og smækkede døren efter mig. Jeg havde ikke tid til at stå og samle mig eller fortryde, at jeg overreagerede, jeg skulle bare væk, før Luke prøvede at undskylde.

Så jeg spurtede ud af hans hus og løb direkte hen imod Nialls. Hoveddøren var låst, så jeg bankede voldsomt på, ligeglad med om jeg måske vækkede hans familie, da klokken efterhånden var mange. Døren blev åbnet, og Niall tyssede hurtigt på mig. ”Shh Trish, min far sover! … hvad er der sket?” spurgte han, da han så mit tårevædede ansigt, og jeg kastede mig grædende ind i hans arme, som et lille barn. Mine tårer efterlod pletter på hans T-shirt, men jeg var ligeglad. Niall trak mig helt ind til sig, inden han førte mig op på sit værelse og satte mig på hans seng. Han sad stadig med armene rundt om mig og tvang mig til at kigge på ham.

”Hvad er der sket?” spurgte han igen, og jeg sank en klump tør spyt. ”L… Luke har slået op med mig,” græd jeg stille og prøvede at tørre nogle af mine tårer væk. Niall så trist på mig og krammede mig så helt igen, hvilket fik nogle af mine tårer til at stoppe deres vej ned af mine kinder.

”… det er jeg ked af,” mumlede han, sikkert lidt i tvivl om, hvordan han skulle reagere på det. ”Hvorfor?”

Det stak i brystet, da han spurgte, og selvom det ville være let at svare, at Luke syntes, jeg var for meget sammen med Niall, så kunne jeg ikke. ”D-det var noget med, at han bare ikke syntes, at der var kemi længere og den slags,” sagde jeg og knyttede næverne af nervøsitet for, at Niall ville gennemskue min løgn.

”Idiot,” mumlede han blot, og det fik mig til at ånde lettet op. ”Må jeg godt kalde ham en idiot?” spurgte Niall for at sikre sig, at det var okay. Det kunne jo være, at jeg stadig kunne lide ham, men jeg havde ikke rigtig nogle følelser tilbage over for Luke. Jeg nikkede og smilede kort. ”Gerne.”

”Han har ikke fortjent dig, han ved ikke, hvad han går glip af,” sagde Niall trøstende, og et smalt smil krøb frem på mine læber. ”Er det okay, hvis jeg bliver og sover her i nat?” spurgte jeg pludseligt og ude af kontekst, men jeg var så træt. Mine øjne var blevet helt røde og opsvulmede på grund af mine tårer, og de gjorde ondt, så jeg havde bare lyst til at lukke dem helt i og sove.

”Selvfølgelig smukke,” mumlede Niall ned i mit hår, inden jeg trak mig fra ham og kravlede hen over hans seng. Jeg vidste ikke med ham, men jeg orkede ikke at hente en ekstra madras, så jeg tog mine bukser af og beholdt min lange top på, hvorefter jeg krøb ned under dynen. Den var så kold, og jeg rystede kort, indtil jeg kunne mærke en andens kropsvarme, hvilket straks gjorde mig tryg. Niall mumlede, at jeg skulle falde i søvn, mens han aede mig ned langs ryggen, og jeg faldt lidt mere til ro.

Hvorfor havde jeg ikke fortalt ham sandheden? Var det fordi, jeg ikke ville have, at han skulle føle sig skyldig over mig og Lukes breakup? … nej. Der var noget andet. Noget indeni mig. Men jeg forstod ikke rigtig hvad. Jeg ville bare ikke fortælle Niall, at grunden til, at Luke og jeg slog op, var fordi Niall var min førsteprioritet. Måske var jeg bange for, at han ikke havde det på samme måde. Eller også ville jeg ikke sige det, fordi jeg ikke ville indrømme over for hverken ham eller mig selv, at han var det vigtigste menneske i mit liv. Det skræmte mig.

Nialls blide stemme lød, og da hans sang trængte ind i mine ører, kunne jeg mærke, hvordan hele min krop slappede af. ” Beauty queen of only eighteen, She had some trouble with herself,” Altid den sang… Altid Niall, der sang den… Altid Niall… Niall… altid…

 

***

 

Jeg vågnede med et sæt og satte mig op, ved lyden af nogle stemmer inde i stuen. Jeg tog mig forvirret til hovedet. Den drøm… det var noget, der var sket. Det var vist for i hvert fald 3-4 år siden. Jeg huskede hele situationen nu. Jep, det var sket i virkeligheden. Men hvorfor drømte jeg om det nu? Det gav mig en mærkelig følelse indeni. Jeg havde ellers troet, at en lur ville kvikke mig en smule op, og rense mit hoved, men det havde den helt modsatte effekt indtil videre.

Jeg viklede mig ud af dynen og lod mine fødder ramme gulvet under mig, inden jeg rejste mig helt op og gik over mod døren. Forsigtigt åbnede jeg den og kiggede ud gennem sprækken mellem døren og væggen, men det var ikke meget, jeg kunne se. Normalt ville jeg også bare være gået ud, men det lød som om, der foregik en alvorlig samtale i stuen.

”Hvordan i al verdenen har I tænkt jer at forklare hende det?” spurgte Danielle uroligt. ”I kan ikke fortælle hende det! Hun vil blive knust!” sagde Perrie hurtigt.

”Men vi er nødt til at fortælle hende det,” sagde Zayn pludselig, og jeg knyttede skræmt næverne. Var det mig de talte om? Hvad var det, som de skulle fortælle? Jeg kunne ikke lide det her, jeg kunne slet ikke lide det.

”Eller, vi er ikke,” tilføjede Louis, og jeg kunne ud ad sprækken se ham bevæge sig. ”Men Niall er.” Mit hjerte stoppede kort ved lyden af Nialls navn. Jeg ville ikke høre hans navn i sådan en samtale, jeg ville ikke høre det i det bekymrede og urolige toneleje, som Louis sagde det i. Jeg klemte øjnene helt sammen, mens stilheden bredte sig i stuen. Indtil den blev brudt af et suk.

”… jeg kan ikke sige det til hende,” mumlede Niall skrøbeligt, og jeg kunne ikke holde mig fra at slå døren op og løbe ud i stuen. De var der alle sammen. Eleanor, Danielle, Perrie, Zayn, Louis, Liam, Harry og… og Niall. Han sad i sofaen og gnubbede frustreret sin nakke. Mine voldsomme bevægelser fik ham til at se op på mig, og idet sekund jeg så hans triste øjne, løb jeg over og slog armene om ham. Jeg vidste ikke, hvad der var sket, eller hvad der ville ske, og måske havde jeg heller ikke lyst til at vide det. For det var tydeligvis ikke noget godt, siden Niall så sådan her ud. Han måtte ikke se sådan her ud. Aldrig. Aldrig nogensinde.

Nialls arme slyngede sig langsomt rundt om mit liv og trak mig dermed lidt tættere ind til sig. Jeg knugede ham hårdt ind mod mig, og mærkede hurtigt den ubehagelige stemning i lokalet. Ingen sagde noget i et godt stykke tid, og jeg tænkte, at jeg måske skulle sige noget til Niall, men jeg var tabt for ord. Jeg ville ikke andet end at holde om ham. Men jeg var nødt til at sige et eller andet.

”Jeg ved ikke, hvad der foregår, eller hvad det er, du skal fortælle mig,” begyndte jeg lavt og tog en dyb indånding, ”Men jeg ved, at det nok skal gå… eller det tror jeg i hvert fald.” Mod min egen vilje trak jeg mig lidt væk, så jeg kunne kigge Niall i øjnene. Jeg smilte beroligende til ham. ”Jeg har i hvert fald en idé til, hvordan vi kan løse det her rod. Jeg er ikke helt 100 % sikker omkring den, men-”

”Trish, management har forbudt mig at være sammen med dig.”

Mine øjne udvidede sig drastisk, da Niall færdiggjorde sin sætning. Han kiggede undskyldende på mig, og et kort øjeblik ændrede alt omkring mig sig. Det var som om, jeg stod midt ude i ingeting. Helt alene. Mens en kold vind gav mig kuldegysninger. Jeg kunne se Niall foran mig snakke, men det var som om, han ikke eksisterede. Som om jeg allerede havde mistet ham. Det eneste jeg kunne høre, var vinden, der susede i mine ører.

”Jeg er så ked af det,” kunne jeg høre Niall hviske, da lydeden omkring mig vendte tilbage.

Jeg rejste mig langsomt op og bakkede væk fra Niall. Jeg kunne ikke tro det, han sad og sagde. ”Hvad-” begyndte jeg, men kunne ikke fuldføre sætningen.

”De sagde, at du har haft en ’negativ virkning’ på ham, og at det er gået for vidt,” forklarede Liam, og rynken i min pande blev dybere og dybere. Jeg må have set gal ud. Niall rejste sig op fra sofaen, og mine øjne fløj hen på ham. ”Og hvad- hvad har du… har du tænkt dig at gøre, som de siger?!” spurgte jeg hysterisk og skræmt på samme tid.

Niall tog en dyb indånding. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre,” svarede han, og det føltes som om mit hjerte blev revet midt over. Jeg bakkede længere væk fra ham, mens mine hænder lagde sig på mine kinder. Niall gik et skridt tættere på mig. ”Babe, je-” ”NEJ!” skreg jeg og afbrød ham. Jeg begyndte at kradse mig selv i ansigtet af bar frustration. Jeg hadede alting. Og min hjerne blev så omtåget, så jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle gøre.

Jeg blev ved med at gå bagud, indtil jeg stødte ind i Harry, hvilket også fik mig til at skrige op, og jeg prøvede hurtigt at komme væk fra ham, hvilket fik ham til at se forskrækket på mig. ”NEJ!” skreg jeg igen og kiggede ned, men jeg kunne godt opfange den urolige stemning, der var faldet i lokalet. ”Trish! Trish, slap af!” skyndte Niall sig at sige, og han tog hurtigt fat i mine hænder, så jeg ikke rev mig selv med mine negle. Jeg kneb øjnene sammen og sørgede dermed for at spærre mine tårer inde, mens jeg rystede på hovedet.

”Du må ikke gøre det her, Niall!” hvinede jeg. ”Du må ikke forlade mig!” Jeg åbnede øjnene og så på ham. ”Du lovede mig, at du aldrig ville forlade mig!” skreg jeg med tårer siddende i øjnene. Jeg havde brug for ham. Jeg kunne ikke klare at miste ham igen. Jeg havde mistet ham før, og jeg ville aldrig have, at det skulle ske igen. Han var det vigtigste menneske i mit liv. Jeg indså det bare altid først, når jeg var ved at miste ham. Og hvad skulle jeg gøre nu.

”Jeg har da heller ikke tænkt mig at forlade dig!” råbte Niall tilbage og prøvede at trænge igennem til mig. Han forstod det ikke. Hvis han adlød management, ville han forlade mig. Og siden han var i tvivl om, hvad han skulle gøre, så overvejede han dermed at forlade mig.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare ham det, jeg kunne ikke. Jeg fortsatte bare med mine voldsomme bevægelser, og selvom Niall prøvede at holde styr på mig, så endte det alligevel på en eller anden måde med, at jeg slog mit hoved ind i væggen bag mig, hvilket fik mine hænder til at flyve om for at tage mig til baghovedet. Og lige det slag fik tårerne til at trille ned af mine kinder, og kun få sekunder efter knækkede mine ben sammen under mig.

Jeg lukkede alle stemmer omkring mig ude, og mit blik blev så sløret, at jeg ikke engang kunne finde ud af, hvem der var hvem, men jeg var også ligeglad, for alt virkede lige meget i det øjeblik. Der var en eller anden, der tog fat i min ene hånd, hjalp mig på benene, og ind i sengen i soveværelset igen. Og måske var det meget godt, for mine øjne gjorde ondt, og jeg slappede altid mere af, når jeg lå ned og fik lov til at lukke mine øjne. Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan det lykkedes, men på mirakuløst vis faldt jeg i søvn.

 

Jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg sov, men det føltes som flere timer, for der gik lang tid, før jeg reagerede på omverdenen. ”Hun, vågn op,” sagde en blid stemme, og jeg gned mig i mine øjne, som var helt ømme. Da jeg langsomt slog øjnene op, så jeg Niall sidde foran mig med et roligt smil på læberne. Jeg satte mig hurtigt op, hvilket fik Niall til at tage fat om mine arme. ”Slap af,” sagde han, da han hurtigt opfattede mit hysteriske humør.

”J-jeg-” stammede jeg og prøvede at finde de rigtige ord at sige. Jeg havde teet mig åndssvagt tidligere, men jeg var bare blevet slået helt ud af Nialls ord, om at vi ikke måtte være sammen mere. Jeg burde sige undskyld men… det var bare ikke noget, jeg brød mig om.

”… er du faldet lidt ned?” spurgte Niall, og jeg kiggede ind i hans øjne, som for første gang i dag så helt rolige og ubekymrede ud. Jeg nikkede. ”Ja jeg… jeg blev bare så rystet tidligere, det var derfor jeg reagerede lidt… voldsomt,” mumlede jeg og kiggede ned. Niall smilte kærligt til mig og aede min kind. Hans rolige opførsel gjorde mig forvirret.

”Det’ okay, hun, det hele er okay,” sagde han og pressede blidt sine læber mod mine. Jeg lukkede mine øjne og hev fat i Nialls T-shirt, så jeg kunne trække hans krop tættere på min. Hvem ved, måske var det sidste gang, jeg kunne have ham så tæt på mig?

Nialls læber slap mine, så et smalt suk forlod mine læber. Langsomt åbnede jeg øjnene igen. ”Kom, vi skal forberede os,” sagde Niall og rejste sig fra sengen, mens hans hænder lå rundt om mine, så de trak mig med op. ”Forberede os? På hvad?” spurgte jeg forvirret, mens jeg kom op og stå.

”Management har indkaldt til pressekonference i morgen, så jeg kan forklare alt, hvad der er sket,” forklarede Niall, og det føltes som om en klump bly samlede sig i min mave. ”Skal du forklare, hvad de gerne vil have, du forklarer?” spurgte jeg nervøst. ”… Skal du lyve?”

”Det er meningen, ja,” sagde Niall, og jeg knugede hans hånd. ”Behøver jeg at høre på det, så?” spurgte jeg. Jeg havde ikke lyst til at sidde og se Niall lyve om mig. Om os. Det havde jeg virkelig ikke. Det ville gøre ondt.

”Jeg vil rigtig gerne have dig med,” sagde Niall og lagde begge sine hænder om mit ansigt. ”Det hele skal nok gå, Trish. Du ved, at jeg under ingen omstændigheder vil forlade dig.” Hans pande lå mod min, og jeg kiggede forvirret på ham. ”Men hvad har du så tænkt di-” mumlede jeg, men stoppede mig selv, da jeg fik en mistanke.

 

***

 

Der var mange mennesker. Det gjorde mig lidt nervøs. Men Niall klemte min hånd og forsikrede mig om, at det hele nok skulle gå. Modest! var ikke blevet glade, da de så mig, men Niall fik dem overtalt til, at jeg måtte være med til pressekonferencen. Jeg var trods alt blandet ind i det her.

Vi, jeg, pigerne og drengene, stod bagved den ’scene’, som drengene og jeg snart skulle ud på. Det handlede ganske vist mest om mig og Niall, men det handlede også om One Direction, og derfor skulle vi alle sammen ud og ’forklare’ os.

”De bliver sure, hvis du trækker mig med ud Niall, jeg er 100 % sikker,” hviskede jeg vredt til ham, nervøs omkring hans fremgangsmåde. ”Siden hvornår er du begyndt at bekymre dig om, om du gør folk sure?” spurgte han med et skævt smil, hvilket fik mig til at fnyse.

”Måske er det frygten for at miste dig, der styrer mig,” mumlede jeg og hævede et øjenbryn, mens jeg kiggede på Niall. Han så roligt på mig. ”Så glem den et kort øjeblik, det ved jeg du kan,” sagde han og lænede sig ind mod mig for at hviske i mit øre. ”Normalt ville du intet problem have med at bryde reglerne en lille smule. Bare opfør dig som du plejer, hun.”

Og lige som han havde færdiggjort den sætning kom en assistent løbende og kaldte drengene ud. Niall tog godt fat om min hånd og hev mig med ud sammen med ham og de andre. Jeg kiggede kort tilbage, hvor Danielle, Perrie og Eleanor alle sammen mumlede et held og lykke eller sendte mig en ’thumbs up’. Og jeg nåede lige at mumle et ”Tak,” inden et skarpt lys faldt på mig.

Scenen vi var på var kraftigt oplyst, og det eneste man kunne se ud over den, var de tre forreste rækker og ellers var resten blitzer fra kameraer. Niall slap desværre min hånd, men dirigerede mig i stedet hen til det lange bord, der stod midt i det hele. Drengene satte sig først, hvilket efterlod mig med en ståplads, siden der ikke var flere stole. Liam bad en fra personalet om at hente en ekstra stol, men i mellemtiden fik jeg lov dele stol med Harry og sidde halvt på ham, trods Nialls lidt uenige blik.

Der ophørte en underlig stilhed i lokalet, så snart vi sad ned, og den blev ved i et stykke tid, da drengene lige skulle samle sig en smule. Pludselig rømmede Liam sig og hev den lille mikrofon foran sig hen til sig. ”Godt, vi har indkaldt til pressekonference, da vi gerne vil forklare de seneste hændelser, der er sket. Jeg er sikker på, at I alle kender til dem, og gerne vil have nogle klare svar på, hvad der er sket,” startede han ud med og nikkede derefter til Zayn, som sad ved siden af ham.

”Dette omhandler mest Niall og også Trish, som sidder her,” sagde han og pegede kort på mig, hvilket fik mig til at krumme mig lidt sammen. Jeg elskede opmærksomhed, men det her var måske lige i overkanten. ”Men da vi er et band, holder vi sammen og støtter hinanden, og derfor deltager jeg og de andre drenge også.”

Niall tog en dyb indånding og kiggede op. ”Godt så… øhm… som I alle nok har set, er det blevet hævdet, at jeg har været Katie, min… kæreste, utro med ingen ringere end Trish,” begyndte Niall, og straks følte jeg mig utilpas.

Du sætter os i dårligt lys man, var det eneste, der gik gennem mit hoved.

”Ehm, og… det er en ret lang historie det her, hvor skal jeg starte,” smågrinte Niall og kiggede lidt nervøst omkring sig. Han kludrede lidt i en sætning, indtil der blev anbragt en stol mellem Harry og Nialls, og jeg satte mig hurtigt på den, hvilket fik Niall til at ånde lettet op.

”Thank God, okay så!” mumlede han, og pludselig virkede han meget mere bevidst og ubekymret. ”Jeg vil starte med at sige at… ja. Jeg har været sammen med Trish, bag Katies ryg.”

Utallige klik på forskellige kameraer i lokalet kunne høres, og det gjorde mig næsten ør i hovedet. Niall derimod virkede helt uberørt af det. ”Når det er sagt, vil jeg sige to ting. Det første er, at jeg godt ved, at det er forkert at være utro, det er ikke noget jeg selv støtter. Men jeg synes personligt, at jeg havde en rimelig grund til at være sammen med Trish,” forklarede han og kiggede kort på mig. Jeg sendte et blik, som viste at jeg bakkede ham op et-hundrede procent.

”Forholdet mellem Katie, Katie Hewitt, og mig… er falskt. Og har altid været det,” sagde han, hvilket skabte lidt uro i lokalet. Jeg kunne nærmest forestille mig drengenes managere stå backstage og være helt paralyseret, mens de mumlede noget vredt i stil med: Niall, det var ikke planen! Tanken fik mig til at smile. Tanken om, at de mistede kontrollen totalt, gjorde mig tilfreds. ”Det var en aftale mellem hendes og vores management. De seneste par måneder har jeg været tvunget til at være sammen med Katie.”

”Hvor kommer Trish ind i billedet?” lød det fra en journalist lidt fremme. Niall foldede sine hænder og hævede et øjenbryn. ”Hvor hun kommer ind i billedet?” gentog han spørgende. ”Jeg… forelskede mig i hende.” Han kiggede kort på mig og jeg sendte ham et lille smil. ”Men jeg kunne ikke være sammen med hende officielt, da jeg teknisk set stadig var Katies ’kæreste’, så jeg var sammen med Trish bag Katies ryg. Det må være lidt mere forståeligt nu, da det er klart, at jeg hellere vil være sammen med en jeg kan lide, i stedet for en jeg ikke kan lide.”

”Så du kan ikke lide Katie?” spurgte en anden journalist, som jeg ikke kunne få øje på. Niall spændte arrigt i sine hænder og så sur ud et kort øjeblik, inden han smilte halvt. ”Vi kan ikke lide hinanden. Overhovedet,” svarede han, og jeg sparkede blidt til ham under bordet. Han skulle holde sig til emnet, ikke snakke om hvorvidt han og Katie hadede hinanden. Vi havde nøje planlagt, hvordan vi skulle sige alt det her. Mens jeg sov i går, havde pigerne fortalt Niall og de andre om min idé, og de diskuterede lidt frem og tilbage og blev åbenbart enige om, at det næsten var vores sidste mulighed, hvis vi ville redde os selv. Så da Niall vækkede mig, så skulle vi forberede os på i dag. Hvad vi skulle sige, og hvordan det skulle siges. Og det hele skulle siges forholdsvis neutralt, i hvert fald når vi talte om management… men med Katie aftalte vi, at vi godt måtte snakke lidt dårligt om hende, hvis vi ville. Det virker måske ondt, men mig og Niall kunne virkelig ikke fordrage hende længere.

”Anyways,” sagde Niall og kiggede kort ned for at prøve at huske, hvad han skulle sige. ”Det var egentlig meningen, at jeg skulle være sammen med Katie i omkring 3 måneder endnu, men… ja det gik ikke helt efter planen, og det er jeg egentlig meget glad for lige nu, for jeg ville ikke kunne holde det ud.” Han smilte bredt og kiggede over på mig, så jeg ikke kunne andet end at smile tilbage, hvilket vel egentlig var lidt upassende lige nu. Vi var midt i noget vigtigt, vi kunne ikke sidde og flirte nu!

”Øhm… jeg tror, ikke der er mere at sige,” mumlede Niall og fjernede sit blik fra mig. ”Trish er min kæreste. Det var alt.” Han nikkede og begyndte at rejse sig op, da utallige spørgsmål blev smidt i hovedet på os, og Niall bøjede sig kort ned til mikrofon igen.

”Ingen spørgsmål, vi skal hjem og slappe af inden Madison Square Garden i morgen!” sagde han muntert, som om han ikke rigtig kunne tro sin egen sætning. De andre drenge rejste sig også op, og jeg gættede på, at jeg nok også hellere måtte gøre det. Denne gang tog Niall godt fat om min hånd og hev mig med bagud, hvor jeg troede, vi ville blive overfaldet at management, men det var en helt anden person, som stod og tog imod os. Ved at stikke Niall en lussing.

”Hvor vover du?!” råbte Katie vredt, mens Niall tog sig til kinden, og hun skulle til at rive fat i ham, da jeg puffede hende væk. Måske ikke det klogeste, jeg kunne gøre, men hun skulle ikke røre Niall. Hvis hun nogensinde rørte ham igen, så ville jeg ikke tøve med at slå hende i gulvet. ”Og dig!” sagde Katie tøvende og kiggede på mig, men jeg stirrede bare fjendtligt tilbage på hende.

”Ved I hvad, fint! Vær lykkelige sammen, juhuuu!” sagde Katie sarkastisk, mens hun gik et skridt tilbage. ”Men husk på, at jeres behov for at være ærlige og lykkelige har lige kostet One Direction en masse penge og deres karriere!”

En sten landede i min mave. Ja, drengene skulle betale penge, men det ville ikke ødelægge deres karriere. Det eneste, der ville ødelægge deres karriere, var hvis Katie ødelagde den med vilje. ”Katie, du kan starte lige så mange rygter du vil, vores fans bakker os op og tror på os,” sagde Louis, som stod bag mig. ”Du kan manipulere medierne så meget du lyster, det får ikke vores fans til at forlade os. De er klogere, end du tror. For ikke at nævne støttende.”

Katie bed tænderne sammen. ”Ja, jeg er sikker på, at de vil bakke jer op, når I er nødt til at sætte priserne på jeres merchandise og koncertbilletter op, fordi I skal have indhentet jeres mistede penge,” vrissede hun og gik et skridt bagud, så hun støttede ind i Perrie og de andre piger. Katie kiggede på dem og modtog nogle fjendtlige blikke, inden hun gik sin vej med hastige skridt. Mit hjerte bankede hårdt, og jeg nåede ikke at få styr på det, inden en af drengenes managere kom løbende.

”Det var ikke aftalen, drenge!” vrissede han, og da de alle prøvede at forklare ham, hvorfor de havde gjort, som de gjorde, afbrød deres manager dem bare. ”Jeg er ligeglad! Så længe den kontrakt vi har med Elle Magazine stadig eksisterer, så skal vi betale de penge!”

”Hvor er den kontrakt, jeg vil gerne se den!” sagde Niall, og det fik deres manager til at sukke. ”Katie har den,” sagde han, hvilket straks fik Niall til at brokke sig, og hans manager prøvede vist at forklare, hvorfor Katie havde den, men jeg hørte ikke efter længere. For endnu en idé poppede op i hovedet på mig.

Jeg skulle bare have fat i den kontrakt og ødelægge den, så ville alt det her blive løst!

”Katie vent!” råbte jeg og maste mig forbi de andre, som virkede lidt overraskede. Men jeg skulle efter Katie. Jeg tænkte ikke så meget lige nu, jeg skulle bare have fat i hende.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Woah woah woah, det lader til at gå meget godt lige nu? Eller hvad? Idek, lol jk, ofc I do, ha. Ej men seriøst, jeg er tilbage med et nyt kapitel, og jeg håber jeg får skrevet det næste hurtigt :)

Hvad synes I om kapitlet? Og hvad tror I, der vil ske i det næste?

Jeres støtte er dejlig, jeg elsker jer alle<3

Btw, jeg har lige oprettet en ny movella (som hedder Love Booking- for dummies) og jeg ville blive rigtig glad, hvis I gad tjekke den ud :) jeg glæder mig nemlig til at skrive på den, selvom jeg også er lidt nervøs, lol. Men hvis I lige ville tage et kig på den (og gerne like den og sætte den på jeres favoritliste, lol) så ville det bare være FABULOUS! <3<3<3<3

Ily all<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...