Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69389Visninger
AA

26. Complicated love

Nialls synsvinkel

Jeg glippede med øjnene, inden jeg åbnede dem helt. Det eneste jeg så, var loftet, indtil jeg vendte hovedet. Et kæmpe smil bredte sig på mine læber, og mit hjerte begyndte straks at banke hurtigere.

Trish.

Hun lå ved siden af mig med et forholdsvis roligt ansigtsudtryk. Og det overraskede mig, for Trish plejede at se dum ud, når hun sov. Det havde jeg lagt mærke til, og det var da meget sødt. Ikke særlig kønt, men meget sødt. Selvom jeg syntes efterhånden, at uanset hvad Trish gjorde, så var hun køn.

Jeg kom til at tænke i går, og det fik mig til at klukke lidt indeni. Det havde været lidt komisk, for lige da jeg skulle til at fjerne resten af hendes tøj, så afbrød hendes mave mig. Ja, hun var åbenbart ret sulten, så den begyndte at rumle, og det fik mig til at grine ret meget. Trish syntes også, at det var lidt sjovt, men muligvis også pinligt. Men det gjorde jo ingenting, jeg var også selv ret sulten, så vi gik ud i køkkenet og lavede noget mad. Dog uden at tage tøj på. Hehe, det var hyggeligt… 

Nå okay, men vi fik afsluttet det, vi havde begyndt på, senere på aftenen, og så lå vi i en time eller to og ja… holdt om hinanden. Det hele havde været så kærligt og intimt. Selv sexen, jeg… jeg havde aldrig prøvet det, hvor der var så mange stærke følelser indblandet. Og hvis man skal blive rigtig cheesy, så kan man vel sige, at vi ikke havde sex, men at vi elskede. Det lyder fimset, men det var rigtigt. Der var flere følelser indblandet, fordi vi netop havde indrømmet vores følelser for hinanden. Jeg kunne ikke bare lide Trish. Jeg elskede hende. Det var måske tidligt at sige, men sådan som tingene så ud nu, så var hun den rigtige. Hun var min drømmepige, min prinsesse, min… min Trish. Der var ingen som hende.

Jeg aede hende blidt på kinden med min ene tommelfinger, mens jeg smilte. Det hele var gået op. Det hele havde løst sig! Jeg kunne næsten ikke fatte det. Jeg var bare så lykkelig over det. Især fordi jeg nu havde den mest fantastiske pige liggende her ved siden af mig. Jeg observerede hendes vejrtrækninger i et lille stykke tid, inden jeg blev lidt for utålmodig. Jeg ville bare snakke med hende med det samme, eller i hvert fald høre hendes stemme! Selvom hun lå lige ved siden af mig, så længtes jeg efter hende på en eller anden måde.

Forsigtigt lænede jeg mig halvt ind over hende, og placerede blidt mine læber mod hendes. Jeg mærkede, hvordan hun trak hele sit ansigt sammen, og lidt efter begyndte at strække sig lidt. Langsomt åbnede hun øjenlågene, så jeg kunne se hendes lyse grønne øjne. Hun så forbavset ud i starten, men begyndte så at smile. Hendes glade smil fik sommerfuglene i min mave til at blafre.

Fuck, jeg lyder som en tøs. Det er så længe siden, jeg har været rigtig forelsket, bær over med mig!

”Hey,” mumlede Trish lavt. Jeg smilte kærligt til hende. ”Hey… sovet godt?” spurgte jeg hende, mens jeg strøg lidt af hendes hår væk fra hendes ansigt. Hun spidsede kort læberne, hvilket jeg tog som et tegn til at kysse hende. Jeg trak mine læber fra hende bagefter, og hun kiggede mig direkte i øjnene. ”Jeg har sovet fantastisk! Intet andet ville være muligt efter i går!” fnes hun, og legede lidt med mit hår. Det elskede jeg, når hun gjorde.

Jeg tog mine arme om hende, og fik os vendt, så hun lå ovenpå mig. Hun grinede kort, og kiggede så på mig. ”Dine øjne er så blå, Niall.” sagde hun forundret. Jeg smilede forlegent. ”Ja? Det har jeg hørt.” svarede jeg. ”Ej men det er helt vildt, så blå de er! De er som… som…” begyndte Trish, og så lidt tænksom ud. Hun slog sine fingre mod hinanden, og gjorde vidst et forsøg på at knipse. ”Som himlen på en skyfri dag! Det er så blå de er!” sagde hun begejstret.

”Du har ret grønne øjne,” sagde jeg kærligt tilbage. Hun rystede halvt på hovedet. ”Nah, de er ikke så grønne endda.” sagde hun henkastet. ”Jo de er! De er som… æh,” mumlede jeg, og gik lidt i panik. Som hvad?! Til sidst endte jeg med at sige, det første, som faldt mig ind. ”Som de grønne juveler i Bejeweled!” slyngede jeg ud, og tænkte lidt over, hvad jeg lige havde sagt.

”… sammenlignede du lige mine øjne med et spil?!” spurgte Trish forarget. ”Jeg sammenlignede dine øjne med fucking himmelen, som er smuk og bla bla, og du sammenligner mine øjne med virtuelle juveler?!” Det var tydeligt, at hun fandt det sjovt, for hendes stemme knækkede lidt over i små grin, mens hun snakkede. ”Man kan vidst tydeligt se, hvem der er den romantiske i det her forhold!” Jeg holdt vejret efter Trishs sætning. Vi var et par nu. Vi var kærester, så at sige. Det havde hun da i hvert fald lige sagt. Det gjorde mig lidt overrasket, men samtidig også glad. For der var intet jeg hellere ville end at have Trish som min kæreste.

Jeg grinte af hende, og mumlede et ’undskyld’, som hun hurtigt godtog. Vi kiggede på hinanden i stilhed i et lille stykke tid. ”Jeg elsker dig, ved du godt det?” sagde jeg, og kørte min ene hånd ned af hendes ryg. Hun smilede skævt. ”Du har nævnt det en gang eller to,” drillede hun og kyssede mig. ”Så lov mig, at du aldrig glemmer det, eller tvivler på det.” hviskede jeg. Trish kiggede alvorligt på mig, og nikkede så. ”Det kunne jeg aldrig finde på.” mumlede hun, og gav mig endnu et kys, mens hun nussede mit bryst med sin ene hånd. Hun pressede sig selv endnu tættere mod mig, så jeg kunne mærke hendes bare hud, og det fik mit blod til at pumpe ud i min krop.

Og jeg mener alle dele af min krop. Jeg tror også, at Trish kunne mærke det, for hun begyndte at smile skævt, mens vi kyssede. ”Burde have forudset det,” mumlede hun drillende, og bed mig blidt i læben. Jeg grinede kort. ”Hvad skal jeg sige? Kan ikke gøre for det.” mumlede jeg. Jeg lagde min ene hånd på hendes hals, og trak hendes ansigt tættere på mig igen, så jeg kunne sno min tunge om hendes. Hun stønnede blidt, hvilket bare tændte mig endnu mere.

En pludselig lyd henne fra døren herind, fik os begge til at stoppe, hvad vi lavede, og i stedet kigge mod døren. Den stod åben, og Louis og Zayn stod i åbningen. Det eneste, der kørte gennem mit hoved var: ’shit’. Jeg var ikke sikker på, at det her var en god ting.

Jeg rettede mig lidt op, og Trish hoppede væk fra mit bryst. Alt blodet i mig begyndte lige så stille at finde vej op til mit hoved, og jeg kunne godt ane, at jeg nok havde en smule farve i kinderne. Trish havde hevet dynen op over sig, så hun kunne dække sin krop, og hende og jeg sad bare og stirrede på Louis og Zayn. Der gik et godt stykke tid, før nogen af os sagde noget.

”Sig mig, låser du aldrig din hoveddør?” spurgte Trish lavt, og var dermed den første til at sige noget, dog hurtigt efterfulgt af Zayn. ”… I tager pis på mig, ik’ ogs’?!” råbte han bebrejdende, og slap dørhåndtaget, som han havde haft fat i. Jeg kiggede alvorligt på Trish, og rystede hovedet, inden jeg vendte min opmærksomhed mod Louis og Zayn. Zayn så ærlig talt rasende ud, og det gjorde mig lidt mere nervøs. Louis derimod lænede sig bare op af dørkammen, og sukkede dybt og udmattet.

”Det mener I bare ikke!” sagde Zayn, endnu en gang med en bebrejdende klang i stemmen. Jeg sukkede kort, og hev dynen af mig, hvorefter jeg hurtigt tog mine boxers på. ”Okay hør her,” sagde jeg roligt, og gik hen imod dem, men før jeg nåede at sige mere, afbrød Zayn mig. ”Vil I gerne såres igen?! For så er det da en perfekt idé at ligge og knalde, det er bare genialt i to!” vrissede han.

”Seriøst, Niall, du burde overveje at låse hoveddøren, du kunne få indbrud og alt muligt.” lød det fra Trish. Det eneste hun fucking tænkte på, var om jeg havde låst min hoveddør eller ej! Jeg vendte mig mod hende. ”Kan du please-?! Bare… SHH!” sagde jeg fortvivlet med en skinger stemme. Hun pressede hurtigt læberne sammen til en smal streg, som om, at hun nok skulle holde sin kæft nu. Jeg vendte mig sukkende mod Zayn igen, som stod med en knyttet næve. ”Woah Zayn, slap af!” sagde jeg hurtigt, da jeg fik øje på den.

”Slappe af?!” spurgte han højt. ”Niall, I/vi har lige været igennem et helvede på grund af jeres lille ’spil’! Vi har brugt så meget energi på at gøre dig glad igen, skal den energi bare gå til spilde, fordi du har lyst til et knald?!” Jeg spærrede mine øjne lidt op. Det lød virkelig nedern af mig, når han fortalte det sådan, men det var jo heller ikke sådan det var. ”Zayn har ret, Niall. Det her forhold mellem dig og Trish, hvor I ”bare” dyrker ”meningsløs” sex, det er virkelig åndssvagt!” Jeg skulle til at forsvare mig selv, men Trish kom mig i forkøbet.

”Det er ikke bare meningsløs sex!” sagde hun højt, og rejste sig fra sengen. Hun havde dog dynen svøbt rundt om sig, hvilket jeg også var glad for. Jeg gad ikke have, at de andre drenge så hende nøgen. Det var noget, som kun jeg skulle have fornøjelsen af. ”Hvad mener du?!” spurgte Zayn stadig lidt arrigt. Trish stillede sig ved siden af mig, gav mig et kort blik, og kiggede så på Zayn igen. ”Vi… elsker hinanden.” mumlede hun lidt nervøst. Jeg lagde mine hænder på hendes skuldre, og havnede derfor lidt bagved hende. Zayns blik blødte lidt op, men han var stadig forvirret.

”Er I seriøse?” spurgte Louis overrasket. Jeg kiggede ned på Trish, som kiggede op på mig, og jeg begyndte automatisk at smile, da hendes øjne mødte mine. ”Okay, I er seriøse.” grinede Louis, inden vi overhovedet nåede at sige noget. Jeg smilte op til ham, og gav Trishs skuldre et kort klem. ”Ret seriøse.” mumlede jeg, og smilte bare bredere. Det var noget lort, at drengene havde opdaget os på den måde, men det skulle jo frem på et tidspunkt. Jeg mener, vi havde ligesom ikke gode erfaringer med at holde det skjult for dem. De ville have fundet ud af det på en eller anden måde, hvis ikke de havde opdaget det nu.

Zayn så lidt skeptisk ud, hvilket irriterede mig en smule, men så prøvede han at smile. ”Jamen… jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.” mumlede han, og kiggede ned. Jeg trak på skuldrene. ”Du kunne jo være glad på mine vegne denne her gang?” sagde jeg, og hentydede til dengang, hvor jeg havde fortalt, at jeg var ’forelsket’ i Katie, for der havde han ikke ligefrem været støttende. Det havde ingen af drengene. Men det håbede jeg, at de ville denne her gang.

”Selvfølgelig er jeg glad, din nar!” sagde han, og rynkede panden. ”Men jeg er også bekymret.”

”Hvordan det?” spurgte jeg lidt skuffet og vredt. Han så lidt tøvende ud, men åbnede så munden. ”Jeg ved det ikke, jeg… efter alt det her pis, så er jeg bare lidt skeptisk. Er I nu helt sikre?!” Jeg bed tænderne sammen, men Trish lagde sin hånd på min, så jeg slappede lidt af. ”Så sikker, som man kan blive.” sagde hun alvorligt.

”Godt så, men så har jeg et spørgsmål.” sagde Louis, og trådte frem, hvorefter han lagde armene over kors. ”Hvad har I tænkt jer at gøre ved Management? Og Katie?” En tung følelse landede i min mave. Det havde jeg på ingen måde tænkt over! Måske var det hele ikke gået op endnu. ”Åh,” sagde Trish nervøst, og klemte min hånd, som stadig lå på hendes ene skulder.

”Jeg tror ikke, at de vil blive glade, Niall. Af flere grunde. Hvis dig og Trish bare pludselig er et par, så vil det helt klart se ud som om, at du var utro… hvilket du også var, men det behøver vores fans ikke at vide.” sagde Louis, og gjorde nogle bevægelser med sin ene hånd. ”Desuden, så har Management lavet en aftale med Katies modelbureau, jeg er ikke sikker på, at man bare kan bryde den.” Jeg kiggede modløst ned i gulvet. Nu skulle det hele til at blive kompliceret igen. Det orkede jeg ikke.

”Jeg… vi må bare prøve at tale med dem?” sagde jeg, og tog min ene hånd ned om Trishs liv, så jeg kunne hive hende tættere ind til mig. ”Ja? Jamen så tag Trish med til mødet om en time.” sagde Zayn. Jeg hævede øjenbrynene. ”Mødet?! Hvad for et møde?!” spurgte jeg forvirret. Zayn rystede på hovedet. ”Jeg sagde jo, at han ville glemme det!” sagde han til Louis, som begyndte at grine. Jeg lagde lige så småt to og to sammen. Louis og Zayn var kommet herhen for at sikre sig, at jeg stod ud af sengen, og kom til det der møde. De havde sikkert stadig været en smule bekymrede for mig, for jeg havde glemt alt om møder, øve tider og mere til, lige efter den dag, hvor Trish gik fra mig.

”Vi har bare et møde med management, lidt info om bland andet, albummet, som udkommer på fredag, Madison Square Garden, verdenstournéen og så videre.” sagde Zayn. Jeg nikkede forstående. ”Vent, hvornår begynder mødet?” spurgte jeg bagefter. ”Om en time.” svarede Louis. Jeg spærrede øjnene op. ”Pis, vi skal jo nå at gøre os klar!” sagde jeg, og kiggede på Trish, som så en anelse skeptisk ud. Men jeg havde ikke tid til at diskutere, om hun skulle med eller ej. For det skulle hun. Vi skulle have fikset alt det her lort.

Louis og Zayn kiggede kort på hinanden, og gik så ud af døren, sikkert fordi de godt kunne regne ud, at Trish og jeg skulle have tøj på. ”Er du sikker på, at jeg skal tage med?!” spurgte hun nervøst, og vendte sig mod mig. Jeg nikkede. ”Jeg er ligesom nødt til at have dig med, så jeg kan vise dem, den smukke pige jeg hellere vil være sammen med, end at være lænket til Katie.” sagde jeg. Hun smilede skævt til mig, og hævede det ene øjenbryn. ”Du er lidt cheesy, Niall.” sagde hun. ”Tag dog imod komplimenter i stedet for at rakke ned på mig!” sagde jeg tilbage, hvilket fik hende til at grine lidt. Jeg gik forbi hende, og hen til min kommode, så jeg kunne tage noget tøj på. Mens jeg var ved at tage bukser på, kiggede jeg på Trish, som ingenting gjorde.

Jeg gik hen til hende, og kyssede hende i panden. ”Hey hun? Se lige at få noget tøj på, vi har travlt.” mumlede jeg. Trish smilede, men pegede så i retning af døren. ”Det ville jeg gerne, men…” Jeg vendte min hoved, og så Zayn og Louis stå og smugkigge ind af døren, som de havde på klem. ”Skrid dog!” sagde jeg, og gik hen imod dem. De grinede bare højt, og jeg smækkede hårdt døren helt i. ”For fanden,” mumlede jeg for mig selv, og rystede på hovedet. Hurtigt gik jeg hen, fandt en T-shirt, og trak den over hovedet. ”Jeg tager noget morgenmad, kom ud, når du er færdig.” sagde jeg til Trish. Hun nikkede, og jeg gik ud og lukkede døren efter mig.

Louis og Zayn sad ude ved bordet i køkkenet. ”Det gør I aldrig igen!” sagde jeg, og gik hen til køleskabet. Louis grinede kort. ”Okay, vi skal nok lade være.” sagde han, og trommede på bordet med sine fingre ”Vi ville bare lige se, hvad du har haft kløerne i den sidste måned eller to.” Jeg smækkede køleskabet i, efter at have taget en mælk ud. ”Aha?” sagde jeg spørgende, og hævede et øjenbryn. Hvor mon det her ville føre hen.

”Speak up, man, hvordan er hun?” fortsatte Louis. Jeg hævede drillende mine øjenbryn op og ned, og grinte kort. ”Ej drenge,” fnes jeg, og fandt en skål frem. ”Kom nu, Niall! Er hun god?” spurgte Zayn fremskyndende. Jeg rystede kort på hovedet, og kiggede kort ud af køkkenet for at se, om Trish var på vej. Da hun ikke lige var i syne, vendte jeg mig mod drengene. ”Rigtig god,” mumlede jeg.

 

***

 

Trish havde gjort sig klar, og spist morgenmad, og det samme havde jeg selvfølgelig. Og nu var vi (mig, Trish, Zayn og Louis) på vej hen til Modest! Managements bygning. ”Gad vide, hvad Liam og Harry siger, når de ser mig.” mumlede Trish, mens vi gik. Jeg trak på skuldrene. ”Lad os håbe, at det ikke er den samme reaktion som Zayns!” sagde jeg, og kiggede bebrejdende på ham. ”Åh hold op, I må da kunne forstå, at jeg var irriteret!” sagde Zayn. ”Tjah,” mumlede Trish, og rystede kort. Jeg kiggede utilfredst på hende, og tog så fat i lynlåsen på hendes jakke.

”Niall, hva-” begyndte hun, idet jeg prøvede at lyne hendes jakke, mens vi gik. ”Har du ikke lige været syg?” spurgte jeg, og afbrød hende dermed. Jeg lynede hende jakke helt op til hendes hals, og kiggede på hende. ”Du skal ikke blive syg igen.” sagde jeg omsorgsfuldt, og modstod trangen til at tage hendes hånd, og give hende et kys. I stedet sendte jeg hende et kærligt smil, som hun gengældte. ”Rolig nu turtelduer!” sagde Louis, og masede sig ind imellem os. Mit blik ændrede sig drastisk, men jeg kunne godt se, at jeg måske ikke skulle flirte for meget med Trish, før vi havde styr på det med management.

Vi var foran den store forretningsbygning, og fandt vores vej ind. Vi skulle op på den sædvanlige etage, hvor vores møder plejede at blive holdt. Vi gik alle sammen ind i det lille rum, hvor vi skulle vente, til vi blev kaldt ind. Og da vi kom ind i rummet sad Liam og Harry der allerede. De smilede, og fik straks store øjne, da de så Trish. ”Trish, hvad- hvad laver du her?!” spurgte Liam helt forvirret, og gik hen imod hende. ”Det tror jeg, at Niall kan forklare bedst.” svarede hun, og gik frem mod Liam. ”Pointen er, at jeg er tilbage.” Hun blev trukket ind til et kram af Liam. ”Wow, jeg troede aldrig, at vi skulle se hinanden igen!” bekendtgjorde han. Trish grinte kort. ”Jeg er ikke så nem at slippe af med!”

”Heldigvis,” mumlede jeg for mig selv.

Trish trak sig fra Liam, og gav også Harry et kram. ”Men helt seriøst, hvad laver du her?” spurgte han, og kiggede skiftevis på Trish og mig. Jeg rømmede mig kort. Hvordan skulle jeg forklare det? Trish trådte væk fra Harry, og gik hen imod mig. Hendes hånd rakte ud efter min, så jeg tog hurtigt fat i den. Det slog gnister indeni mig, når Trish hud rørte min.

”Jeg- altså vi…” stammede jeg. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forklare det, uden at det lød totalt åndssvagt. ”Er I sammen?” spurgte Liam forventningsfuldt. Jeg kiggede på ham, overrasket over, at han kunne regne det ud efter blot 2 minutter. ”Sådan som et kærestepar?”

Jeg begyndte at smile lidt ved Liams ord. Hurtigt kiggede jeg på Trish, som trak smilende på skuldrene. ”Ja, det kan man vel godt sige.” sagde hun livligt. Men før hverken Liam eller Harry kunne reagere på det, hun sagde, fortsatte hun i en lidt mere alvorlig tone. ”Men jeg er i tvivl, om vi kan være det officielt.” Det føltes som om en stor klump bly landede i min mave.

”Hvad mener du?” spurgte Harry. Jeg sukkede. ”Teknisk set, så er jeg stadig sammen med Katie, og jeg er ikke sikker på, om jeg bare lige kan slå op med hende.” sagde jeg. ”Vi ved ikke, hvor alvorlig den aftale, management har med Katies management, er.” forklarede Louis. ”Og jeg tør vædde på, at hvis Niall skal være sammen med Trish, så skal der gå et stykke tid efter, han har slået op med Katie, inden han officielt kan være sammen med Trish. Ellers virker det mistænkeligt.”

”Oh,” sagde Harry forstående, og kiggede på Trish og mig. ”Så det er derfor Trish er her? Så I kan tale med management?” Jeg nikkede lidt tøvende. ”Egentlig, så tror jeg ikke, at jeg bare må tage hende med ind.” mumlede jeg. ”Jeg tror, du er nødt til at vente herude, indtil jeg får brug for dig.” foreslog jeg til Trish. ”Du får det til at lyde som om, jeg er en ting, der skal vises frem!” sagde hun, og lagde armene over kors. ”Det er du også,” sagde jeg spinkelt, og klappede hende blidt på hovedet. Hun jog sin albue ind i siden på mig, så jeg krummede mig lidt sammen. ”Du må sgu da ikke slå!” grinede jeg. Trish virkede ligeglad, og rakte bare tunge af mig.

”Drenge, I kan komme ind nu.” lød det fra en stemme bag mig. Jeg vendte mig om, og så en af assistenterne, som arbejde her, stå i døråbningen. Vi gav alle et hurtigt nik fra os, inden jeg vendte mig mod Trish. ”Men helt seriøst Trish, vent her. Jeg henter dig ind, hvis det bliver nødvendigt.” sagde jeg alvorligt, og kiggede hende i øjnene. Hun pressede læberne sammen, og nikkede forstående, mens hendes øjne kiggede på mit bryst. ”Go get ’em tiger.” mumlede hun, og prikkede kort til mig. Jeg grinte, og gik efter drengene, som var på vej ud. ”Tak… jeg elsker dig.” sagde jeg, inden jeg gik ud af døren.

”Jeg elsker også dig.” gengældte Trish, hvilket fik varmen indeni mig til at stige.

Jeg vendte hurtigt rundt, og gik ind i mødelokalet sammen med drengene. Til min overraskelse sad Katie, og hendes manager derinde, og det gjorde mig ærlig talt en smule anspændt. Jeg sank nervøst en klump, inden Zayn lagde armen om mig. Jeg kiggede på ham, og han nikkede beroligende til mig. ”Det skal nok gå,” hviskede han overbevisende, hvilket fik mig til at smile.

 

***

 

”Godt, så er alle helt klar på, hvornår øve tiderne for tournéen begynder?” spurgte Marco, ham som altid holdt styr på vores møder- og også ham, som bestemte, at jeg skulle være sammen med Katie. Han var en af vores managere.

Vi nikkede alle sammen af hans spørgsmål. ”Godt, men det var jo det sidste punkt for i dag,” sagde han, hvilket fik mig til at rynke panden. ”Hvad er pointen med, at Katie og hendes manager er her så?” spurgte jeg. Katie skulede til mig, inden hun kiggede kort på sin manager, som gav hende et nik. ”Jeg overvejer at forlænge vores ’forhold’.” sagde hun roligt, og lukkede øjnene. ”Du hvad for noget?!” spurgte jeg vredt. ”Det kan du godt glemme alt om!”

”Ja? Hvorfor det?” spurgte hun tilbage. Jeg fnøs, mens jeg lagde armene over kors. ”Hvorfor? Jeg er efterhånden ved at være godt træt af at være tvunget i et forhold med en person, som jeg ikke kan lide!” vrissede jeg. ”Niall.” sagde Marco bestemt, og kiggede utilfredst på mig, men jeg ignorerede det. ”Hvorfor i al verdenen vil du også forlænge det?” spurgte jeg forvirret. ”Er det ikke meningen, at forholdet skal slutte, lidt efter vi starter verdenstournéen? Det er et passende øjeblik at ”slå op” på.”

”Jo, men jeg skal til en kæmpe gallafest i marts, og jeg vil ikke være single der, for så vil jeg sikkert blive overfaldet af en masse stoddere.” forklarede Katie langsomt, og foldede hænderne. Jeg rystede på hovedet. ”Jeg nægter.” sagde jeg bestemt. ”Hvorfor? Det er jo ikke fordi, at der er andre, som du kan være sammen med, når I alligevel er på tourné?” sagde Katie, og kiggede alvorligt på mig. Jeg bed mig lidt i pegefingerneglen, og kiggede over mod de andre drenge. Louis og Zayn gav mig begge et kort nik, inden jeg tog en dyb indånding. ”Men det har jeg.” indrømmede jeg langsomt, og krydsede armene.

”Så jeg ønsker faktisk at afslutte kontrakten her og nu!” Jeg kiggede på Katie, som sad med sammenbidte tænder, og bagefter kiggede jeg kort på Marco, som så yderst utilfreds ud. ”Og hvem er så denne person, som du kan være sammen med?” spurgte Katie langsomt. Jeg rejste mig brat op. Jeg begyndte at gå hen imod døren, da Marco sagde mit navn. Jeg ignorerede ham, og åbnede døren i et snuptag, hvorefter jeg gik hen til der, hvor vi havde ’efterladt’ Trish. Hun sad i en sofa, og kiggede drømmende ud af vinduet. Som om hun var i sin helt egen verden. ”Trish,” sagde jeg, men hun reagerede ikke, før jeg bukkede mig lidt, og tog fat i hendes hånd. Det gav et sæt i hende, kunne jeg mærke. ”Kom med,” sagde jeg, og hev hende op fra sofaen. Hun så lidt nervøs og skræmt ud, men hun fulgte med mig ind til mødet igen.

Marco kiggede med store øjne på mig, da jeg slæbte Trish efter mig. ”Niall, hvad er det her!?” spurgte han vredt. Jeg stoppede op, og prøvede at få styr på min irriterede vejrtrækning. ”Det her,” sagde jeg, og løftede min hånd, som holdt godt fast om Trishs. ”… Er hende, som jeg vil være sammen med.” Jeg skævede til Trish, som så lidt fortumlet ud, men jeg kunne se, at hun prøvede at sætte en facade op, som skulle vise, at hun ikke var den mindste smule nervøs.

”Trish,” mumlede Katie, og rystede kort på hovedet, inden hun kiggede på mig. ”Hvordan ved jeg, at du virkelig vil være sammen med hende?” Jeg kiggede uforstående på hende. ”Hvad mener du?” spurgte jeg. ”Hvordan ved jeg, at du ikke bare bruger hende, så jeg overgiver mig, og lader dig være sammen med hende i stedet for mig, hvor du så i virkeligheden bare bliver single, og slipper for mig?” spurgte hun kringlet. Jeg glippede lidt med øjnene.

”Jeg er forelsket i hende, hvad vil du have mig til at sige?” spurgte jeg tilbage, og knugede Trishs hånd. ”Du er forelsket i hende? Det bliver man da ikke bare lige på én dag.” fastslog Katie. Jeg skulede til hende. ”Det er heller ikke sket over én dag, det er sket over næsten to måneder!” hvæsede jeg tilbage til hende, mens mine øjne fokuserede på hendes. ”Hvordan det?” Jeg var ved at være pissetræt af alle hendes spørgsmål! Kunne hun ikke bare holde sin kæft, og lade mig være sammen med Trish!

”Vi har været sammen bag din ryg, er det det, du gerne vil høre?!” vrissede jeg, og lænede mig hen imod hende. Et lumskt og tilfredst smil poppede op på hendes læber. ”Ja tænk, det var det, jeg gerne ville høre.” sagde hun, og rejste sig langsomt. ”Jeg glæder mig til, at jeg får de £10 millioner fra jer, drenge.”

Jeg spærrede brat øjnene op. ”Hvad?!” spurgte jeg højt tilbage. ”Hvorfor skal du have så mange penge?!” Jeg kiggede over mod de andre drenge, som så helt forvirrede ud. Katies manager rejste sig også op. ”Mr. Horan,” startede hun langsomt ud, ”Jeg er sikker på, at du ikke engang har overvejet at læse hele kontrakten mellem Modest! management og Elle magazine igennem, men Frk. Hewitt har altså taget sig tid til at læse den, og forhandlet.” Jeg kunne ikke lide den måde, hun talte til mig på. Den virkede så nedladende. Dumme kælling.

”Og der står tydeligt i kontrakten: ”Vælger nogle af parterne at annullere kontrakten, før den udløber, skal vedkommende betale erstatning, alt efter grunden af annulleringen.”. Herunder står der, at hvis en af parterne ikke er tro overfor aftalen, og dermed også den anden part, skal erstatningen bestå af £10 millioner.” forklarede Katies manager. Mit hoved begyndte at snurre. Det her kunne ikke ske. Jeg kiggede ned på Trish, som så fuldstændig lammet ud. Hun var i forvejen ikke vant til så store tal, når man talte om penge, det måtte komme som et kæmpe chok for hende.

”Selvfølgelig, hvis du vælger at droppe Trish her, så kan jeg lade jer slippe, og I behøver ikke at betale pengene.” sagde Katie, og pegede mod mig. Jeg lukkede øjnene, og rystede på hovedet. ”Det… det er bare penge.” sagde jeg bestemt. ”Tal for dig selv!” sagde Marco højt og vredt. Jeg kiggede overrasket på ham, og bed mig i indersiden af min læbe.

”Bare penge, ja det er meget muligt, Niall,” begyndte Katie roligt. ”Men tænk på, jeg har flere venner og familiemedlemmer, som er ansat højt oppe i flere ugeblade, og andre former for medier, og jeg kan med et snuptag få ødelagt hele jeres karriere!” Hendes trussel kom bag på mig. Jeg begyndte at spænde i hele kroppen, mens Katie gik hen imod mig og Trish.

”Så hvis jeg finder dig sammen med hende her igen,” advarede hun vredt, og prikkede til Trish. ”Så skal jeg personligt sørge for, at det bliver enden på One Direction! Og du vil ikke kunne leve dit fantastiske liv længere, fordi du skal betale halvdelen af dine penge til mit modelbureau! Og uden One Direction, ingen nye penge i lommerne! Forstår du alvoren i det her! Jeg vil kraftedeme ikke ydmyges, fordi du er ”forelsket”! Er du klar over, hvor flovt det er, hvis nogen finder ud af, at du har været mig utro?! For slet ikke at tale om, hvad dine egne fans, vil sige…” Hendes ord ramte mig hårdt. Jeg stirrede ondt tilbage i hende øjne.

”Hvor vover du…” mumlede Trish, og jeg kunne tydeligt høre, hvor rasende hun var. ”Tænk, at du er så smålig, at du ikke engang vil lade Niall være lykkelig!” Jeg kørte en hånd ned af Trishs arm. ”Trish, hun, slap af,” hviskede jeg blidt. Hun skulle helst ikke gøre situationen værre. Katie spidsede munden. ”Jeg har et omdømme at tænke på, og hvis du ikke passer på med, hvad du siger, så kan det også være, at du får et omdømme, som du ikke bliver så stolt af!” spyttede hun. Jeg trådte truende frem mod hende. ”Du holder dig fra Trish!” advarede jeg vredt, og holdt en finger oppe mod Katie. Hun lagde armene over kors. ”Jeg holder mig fra hende, hvis du gør.” sagde hun kort, og vendte om.

”Patricia, vi går nu.” sagde hun koldt, og tog sin jakke. Hendes manager (som åbenbart hed Patricia) fulgte hurtigt efter. Katie åbnede døren, og kiggede en sidste gang på os alle sammen. ”Jeg mener det, jeg sagde, Niall. Du kan være i selskab med hende, men det sekund jeg ser jer flirte eller lignende, så kan du godt vinke farvel til din karriere!” Og med de ord lukkede hun døren i.

Marco gik med vrede skridt hen imod mig. ”Sig mig, hvad fanden tror I, at I har gang i!?” spurgte han vredt. Jeg sukkede. ”Jeg… undskyld, men… jeg var nødt til at sige det.” var det eneste, jeg kunne fremstamme. ”Takket være dig, så kan vi miste £10 millioner! Bare fordi du påstår, at du er ”forelsket” i denne her pige!” sagde han nedladende. Jeg kiggede vredt på ham. ”Jeg påstår det ikke! Jeg elsker Trish, okay?! Det er ikke ”bare” en forelskelse! Jeg elsker hende!” råbte jeg.

Inderst inde, så havde jeg vidst det, fra allerførste gang, jeg mødte Trish. Jeg tror kun, at vi var omkring 5 år gamle. Jeg mødte hende på en legeplads i børnehaven måske, og fordi jeg var en dreng, og ikke så godt kunne lide piger, så skubbede jeg til hende i sandkassen. Normalt ville pigerne begynde at græde, men Trish rejste sig bare op, og skubbede igen. Og på en eller anden måde, så blev vi forbundet der. Jeg elskede, at hun ikke gjorde som alle de andre plejede. Jeg elskede hende. Selvfølgelig kan 5-årige ikke føle kærlighed på den måde med at være forelskede i folk, men så elskede jeg hende som en ven. Jeg har altid elsket hende, det har bare udviklet sig gennem årene. At gå fra at elske hende som en ven, til at elske hende som et familiemedlem, til at elske hende som… min drømmepige. Kærlighed.

”Niall, vær nu ikke fjollet, du ved ikke, hvad kærlighed er.” sagde Marco irritabelt, og vendte sig mod de andre drenge. Jeg lod hans ord sive ind.

Jeg ved ikke, hvad kærlighed er?

Og hvad vidste han så om det?!  Jeg vidste, hvad kærlighed var, for jeg følte det, når jeg var sammen med Trish! ”I kan ikke være sammen mere.” lød det fra Marco. Jeg kiggede på ham. ”Hvad mener du?!” spurgte jeg. Han vendte sig mod mig. ”Niall, det her bliver ikke diskuteret. Vi mister ikke £10 millioner pga. en ungsomsforelskelse!” Jeg bed vredt tænderne sammen. ”Men-!” Marco holdt en hånd op i luften.

”Mødet er hævet, gå hjem!” råbte han, og lød mig derfor ikke tale færdig. Jeg gik vredt ud af lokalet, stadig med Trish i hånden. Jeg kunne høre, hvordan drengene fulgte efter os, da vi gik ind i venteværelset. ”Fanden tage det hele!” skreg jeg, og sparkede til sofaen derinde. Det hele var noget rod! Jeg måtte ikke være sammen med Trish længere, sagde han. Det gjorde ondt indeni at tænke på. ”Niall slap af, det skal nok ordne sig.” sagde Liam beroligende, men det hjalp ikke. Jeg rystede arrigt på hovedet.

”Nej! Intet kommer til at ordne sig! Den lille satan til Katie vil ødelægge vores alle sammens liv, hvis jeg bliver ved med at være sammen med Trish! Og jeg er nødt til at blive sammen med Trish!” råbte jeg, og var på randen til at tude. Det hele var så fandens fucked up! ”Niall, Niall, hør nu. Det løser sig.” sagde Zayn roligt, og lagde en hånd på min skulder. Jeg pressede mine læber sammen. Jeg var bare ikke overbevist.

Langsomt vendte jeg mig mod Trish, som var gået et par skridt væk. Jeg gik hen til hende, og prøvede forgæves at få øjenkontakt med hende, men hun stirrede blot ned i gulvet. ”Undskyld,” mumlede jeg svagt. ”Jeg har ødelagt det hele… og nu kan vi ikke være sammen, jeg…”

Trish rystede på hovedet, og løftede det, og afslørede dermed et smil. Jeg kiggede undrende på hende, forvirret over, hvorfor hun smilte i denne her situation. ”Katie sagde, at hun ville ødelægge jeres karriere, mit liv muligvis, hvis vi blev set flirte eller lignende.” konstaterede Trish. Jeg nikkede som tegn til, at hun skulle fortsætte. ”Så hvad nu, hvis hun bare ikke ser det?” Trishs øjne lyste, mens hun sagde det. ”Foreslår du det, jeg tror, du foreslår?” spurgte jeg langsomt, og smilede halvt. Hun nikkede.

”Et hemmeligt forhold.”

Det føltes som om, min sten blev lettet fra mit hjerte. Det var en genial plan. ”Er I sikre på, at I kan det? Der er trods alt 3-4 måneder tilbage af Niall og Katies kontrakt, så I skal holde det hemmeligt så længe.” sagde Louis, ikke helt overbevist om planen. ”Er I sikre på, at I kan holde det hemmeligt for hele verdenen i 4 måneder?”

Trish trak på skuldrene, og kiggede på Louis. ”Vi holdt det hemmeligt for jer i halvanden måned, og I er Nialls bedste venner. Så mon ikke, at vi kan gøre det igen.” argumenterede hun. Louis grinte kort. ”Vil I virkelig gøre det?” spurgte Harry overrasket. Jeg kiggede afventende på Trish, som nikkede bestemt. ”Jep,” svarede jeg, og plantede et kort kys på hendes læber. ”Vi skal vise alle i hele verdenen, hvad rigtig kærlighed er,” hviskede hun, og lukkede øjnene. ”De ved ingenting, de skal intet bestemme.” mumlede jeg ned i hendes hår, da hun lagde sit hoved ind til mig. Hun sukkede lettet inden nogle ord forlod hendes mund, og jeg kunne nærmest se hendes smil for mig.

”Vi gør oprør, Niall.”

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Damn! Der skete lidt af hvert i det her kapitel! Så hvis der er noget, I ikke helt har fået fat i, så sig det endelig :p

Men altså, hvad synes I om det hele? Er det rigtig af Trish og Niall, at blive sammen? Eller burde de holde en pause indtil Niall og Katie ikke længere er et par? Og apropos Katie, tror I så, at hun finder ud af det hele? Og tror I virkelig, at hun kan finde på at ødelægge drengenes karriere? Skriv endelig en kommentar, de gør mig simpelthen så glade :)

Okay, med hensyn til sangene! Jeg havde tænkt på en bestemt sang, da jeg skrev sidste kapitel, og sangen var Nobody Compares! Måske gav det mest mening for mig? Det er op til jer<3 Faktisk var alle jeres gæt mega gode! Mange af de sange, I gættede på, kunne faktisk godt passe lidt inde under historien! (jeg er ikke sikker på, om det er godt eller skidt???)

Aaanyways, jeg har også haft en bestemt sang i tankerne, da jeg skrev det her kapitel, og det er nok den sang, som passer bedst gennem resten af historien! Så gæt endelig ;)

Tak til alle mine læsere, jeg elsker jeg for vildt, I betyder så meget for mig!<3<3<3

(Åh, og btw, I har godt fattet, at ’hun’ som Niall kalder Trish, det er en forkortelse af ’honey’, ik? Fordi nogle gange bliver folk i tvivl, så jeg ville lige skrive det for at være på den sikre side<3)

(Kapitlet her, er desværre ikke rettet igennem, så jeg undskylder for mærkelig stavefejl eller ligennde<3)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...