Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69406Visninger
AA

36. Childish morons

Drenge er altså nogle idioter. De fleste er I hvert fald, og Niall er ingen undtagelse. I skulle have set, hvor åndssvagt han opførte sig, da jeg ville have ham til at snakke med Harry. Jeg måtte nærmest slæbe ham hen til døren, indtil jeg gav op og fandt på en bedre plan.

”Niall altså, du er umulig!” vrissede jeg og prøvede at skubbe ham hen imod døren, men han borede sine hæle ned i gulvet og nægtede at rykke sig. ”Du sagde, at du ville snakke med ham!” brokkede jeg mig, og Niall vendte sit hoved i retning af mig.

”Ja, men ikke nu!” sagde han bestemt, og jeg sukkede. ”Hvorfor ikke? Det kan da lige så godt være nu, er det ikke bedre at få det overstået med det samme?!” konstaterede jeg og holdt op med at prøve at skubbe Niall, for det var totalt nyttesløst.

”Fordi vi har fløjet halvdelen af dagen, jeg er træt, og jeg vil ikke have, at det er akavet, når vi skal spise med de andre senere! Desuden er der faktisk kun en halv time til, jeg kan ikke nå at snakke med ham. Så det vil bare gøre det hele værre!” sagde Niall og krydsede armene. Hold kæft, hvor var han åndssvag. Han ville bare ikke snakke med Harry, og han prøvede bare at komme udenom det ved at komme med dårlige undskyldninger! Det var utroligt, hvordan han kunne gå fra at være den perfekte kæreste og være sød og kærlig og ahh, til pludselig at opføre sig som et lille barn.

”Niall din faggot, nu tager du dig sammen!” kommanderede jeg, men Niall gav mig bare et koldt blik. ”Hvad vil du overhovedet have, at jeg skal sige til ham?!” spurgte han, og jeg blev mundlam. Det havde jeg da virkelig ingen idé om, det var ikke mig, som var uvenner med Harry. Det var Niall selvfølgelig heller ikke rigtigt, men…

”Bare… sig til ham, hvordan du har det med det her. At du ikke bryder dig om, at Harry og jeg er sammen,” sagde jeg, og selvom jeg syntes, det var lidt idiotisk, så ville jeg da prøve at støtte Niall, så godt jeg kunne.

”Det kan jeg da ikke bare sige, Trish!” sagde Niall rystet. Jeg knyttede irriteret næverne. ”Ved du hvad, jeg er træt af det her!” sagde jeg hurtigt og gik forbi Niall.

”Trish, hvor skal du hen?” spurgte han bekymret, da jeg tog fat i døren. Jeg ignorerede ham og åbnede døren i et snuptag, hvorefter jeg hørte fodtrin bag mig.

Min plan virkede.

Jeg nåede kun at gå lidt hen af gangen, før Nialls arme tog fat om mig, så min ryg var presset mod hans bryst. Niall lagde sit hoved ind mod mit. ”Trish, er du sur på mig?” spurgte han trist ind i mit øre, og pludselig fik jeg lidt dårlig samvittighed. Jeg var irriteret på ham, jeg var træt af, at han ikke kunne tage sig sammen til det her, for det ødelagde alt for alle. Men jeg var ikke sur på ham. Hvordan skulle jeg kunne være sur på Niall?

Jeg sukkede. ”Selvfølgelig ikke,” sagde jeg, som om det var åbenlyst. ”Men jeg er træt af, at du ikke bare fikser det her.” Jeg tog fat om hans arme, som lå rundt om mig. ”Mand dig nu op, og snak med Harry,” sukkede jeg og vendte rundt. Niall åndede tungt ud. ”Yeah jeg… yeah. Det må jeg hellere. Jeg taler med ham, så hurtigt som muligt,” sagde han, hvilket fik mig til at smile stort.

Jeg bed mig kort i læben. ”Jamen, så gør det nu!” sagde jeg energisk og bankede på den dør, som Niall og jeg stod foran. Han kiggede chokeret på den, og mumlede værelsesnummeret for sig selv. ”512,” konstaterede han og kiggede på mig med smalle øjne.

”Dit lille monster.” Jeg smilte ’uskyldigt’ til ham og nåede lige at give ham et kort kys, inden døren gik op. Liam kiggede kort på mig og Niall, inden han lænede sig op af dørkarmen. ”Hey venner, hvad så?” spurgte han lidt forvirret. Jeg smilte. ”Heeeeeej Liam, kan vi lige låne Harry et øjeblik?” spurgte jeg.

”Ja, han er herinde, kom,” sagde Liam, og jeg hev straks Niall med indenfor. Liam lukkede døren og så en smule undrende ud, da jeg måtte tvinge Niall med ind. Vi havnede direkte inde i stuen, hvor Harry lå på sofaen og stirrede ind i sin mobil, indtil han fik øje på os. ”Hvad så, skulle vi ikke først mødes om en halv times tid?” spurgte han og lagde sin mobil fra sig. Jeg kiggede kort på Niall og ventede vel på, at han ville fortælle, hvorfor vi var her, men han kiggede bare væk, så jeg måtte tage det første skridt.

”Jo, men mig og Niall skal lige snakke med dig,” sukkede jeg og kiggede bagud for at give Liam et undskyldende blik, inden jeg kiggede på Harry igen. ”Privat.”

Harry rejste sig lidt nervøst fra sofaen. Jeg tror, han havde en idé om, hvad det her ville handle om. Endnu en gang måtte jeg slæbe Niall med ind i værelset ved siden af. Han var alt for stædig til det her, og det var ikke engang noget slemt, han skulle bare fortælle Harry, hvordan han havde det med alt det her pis.

Easy peasy.

Jeg lukkede døren efter Harry, Niall og jeg, inden jeg kiggede afventende på Niall. ”Så?” sagde Harry og lagde armene over kors. Jeg blev ved med at sende Niall blikke, men han havde vist ikke tænkt sig at sige noget. Han opførte sig ret barnligt.

”Niall har noget, han gerne vil sige til dig,” startede jeg ud med og puffede til Niall, hvilket fik ham til at se på mig med et irriteret blik, men jeg sendte det lige tilbage til ham. Han sukkede, inden han kiggede på Harry. ”Jeg… har det lidt svært-” begyndte Niall og foldede hænderne, ”-med tanken om dig og Trish.”

”Oh,” nåede Harry lige at sige, inden Niall fortsatte. ”Og det er ikke bare tanken om, at I har været sammen, nej, det er tanken om, at I er sammen. Alene sammen. Den tanke er jeg ikke tryg ved.”

”Woah, stoler du ikke på os?” spurgte Harry kort, og jeg ville egentlig supplere Niall, men han klarede det meget godt selv. ”Jo jo! Det gør jeg, tro mig! Men ser du…” Niall sukkede frustreret. ”Når I er alene sammen, så forestiller jeg mig jer i seng sammen, jeg ved ikke hvorfor.”

Pludselig blev det ret akavet at være herinde. Det syntes jeg i hvert fald, at det blev. Stemningen blev bare lidt anstrengt. Men det burde jeg vel have set komme, det her emne var totalt akavet. Desværre er man nødt til at komme igennem nogle akavede samtaler her i livet.

”O… okay så,” mumlede Harry og kørte sine fingre hen over sine læber. ”Hvad eh… hvad vil du have, at jeg skal gøre?” spurgte han. Niall bed lidt i sine negle, inden jeg roligt fjernede hans hånd. Det var en dårlig vane.

”J… jeg vil ikke have, at dig og Trish er sammen, kun jer to,” sagde Niall og kiggede kort væk. ”Det er ikke noget permanent, det er bare indtil, jeg har vænnet mig til alt det her, jeg skal lige komme mig over det.”

Harry så lidt tvivlsom ud, men han virkede samtidig meget forstående. ”Okay. Okay, jeg forstår. Og det er okay,” sagde Harry og smilte forstående til Niall, ”Og jeg kan godt klare ikke at være alene med Trish i et stykke tid, det kan ikke være så svært, når det kun er det.”

Jeg smilte og skulle til at klappe Niall opmuntrende på skulderen, hvorefter jeg ville sige noget i stil med ’se, det var ikke så slemt, vel?’. Men før jeg nåede alt det, åbnede Niall munden igen. ”Åh, nej Harry, det er ikke kun det, at dig og Trish ikke må være alene sammen. Du må ikke røre hende.”

Mit smil falmede hurtigt, mens jeg kiggede chokeret på Niall. ”Hvad for noget?” spurgte jeg kort og trådte hen foran Niall. ”Det sagde du ikke noget om, da vi snakkede om det her.” Niall trak kort på skuldrene og lagde så armene over kors, inden han kiggede seriøst på Harry. ”Jeg ved godt, det lyder sindssygt overbeskyttende, men jeg ville blive meget glad, hvis du undgik at røre hende,” fortsatte han, og jeg følte mig pludselig som en eller anden dukke.

Hvilket jeg ikke brød mig om.

”Niall, du kan da ikke forbyde ham at røre mig,” sagde jeg med lidt latter i stemmen for at prøve at vise Niall, hvor latterligt det lød. Han kiggede udmattet på mig. ”Trish, vær sød at blande dig udenom,” sagde han kort og lagde så sit blik på Harry igen.

”Så? Tror du, at du kan det?”

”Er det her en opfordring eller en ordre?” spurgte Harry skeptisk, og jeg kunne se, hvordan Niall bed tænderne sammen. ”Lad mig sige det sådan her: hvis du rører hende, tøver jeg ikke med at tæve dig sønder og sammen.”

”Niall!” hvinede jeg vredt og knyttede næverne, inden jeg trådte direkte ind foran ham. Hvad i al verdenen havde han gang i?! Jeg stirrede vredt op på ham, men blikket i hans øjne sagde, at han lige nu var totalt lige glad med, hvad jeg syntes.

”Mener du seriøst, at hvis jeg så meget som strejfer hende, så vil du angribe mig?” spurgte Harry og smilte lidt tvivlsomt, hvilket vist bare satte Nialls pis i kog, for jeg syntes, at vreden i hans øjne steg. Jeg brød mig ikke rigtig om det, hvorfor blev han så vred? Han var så rolig, da vi kom herhen.

”Ja, det mener jeg!” vrissede Niall tilbage. Jeg kunne virkelig ikke lide, at han talte sådan til Harry. De var bedste venner, de skulle ikke opføre sig som rivaler. Og slet ikke på grund af mig. Især fordi mig og Niall var sammen, så Harry burde slet ikke være inde i billedet! Men nu stod Niall her og truede ham, hvis han rørte mig! Det var ikke sådan, det skulle være!

”Okay, så hvis jeg tager hendes hånd nu, så-” begyndte Harry, og jeg kunne mærke ham række ud efter mig, hvilket hurtigt fik mig til at springe væk fra dem begge to. ”Nej! NEJ!” råbte jeg hidsigt af dem begge to, mens jeg holdt en finger oppe. ”I skal stoppe det her barnlige pis! Hold op med at opføre jer som om, I er to femårige, der slås om et stykke legetøj! For jeg er ikke noget legetøj!”

De kiggede begge lidt lamslået på mig, men jeg tror, at jeg endelig trængte igennem til dem. Efter kort tid med stilhed åbnede Harry langsomt munden. ”Det var Niall, der startede,” mumlede han, hvilket fik mig til at måbe. ”Vel var det ej, det var dig,” indskød Niall, hvilket gjorde mine øjne endnu større, og mine øjenbryn blev skudt helt i vejret. ”Er I fucking seriøse?!” spurgte jeg chokeret med en hæs stemme, mens jeg så på dem begge. Og jeg der troede, at jeg var barnlig, nej, her tog Harry og Niall sgu prisen!

De svarede mig ikke, og det gjorde mig virkelig vred, så jeg valgte at gå, før jeg eksploderede. Hurtigt gik jeg ud af værelset, vredere end nogen sinde før.

”Hvad sker der?” spurgte Liam forvirret, da jeg kom ud; han havde sikkert hørt mig råbe. ”Det ved jeg ikke, spørg børnehavebørnene derinde!” vrissede jeg og gik forbi ham, inden jeg satte kurs mod døren. Jeg nåede lige at høre Niall kalde på mig, inden jeg smækkede døren efter mig og gik hen imod mit og hans værelse. Det tog mig kun få sekunder, før jeg var kommet ind på værelset og havde smidt mig i sengen i soveværelset. Jeg borede rasende mit hoved ned i puden, mens jeg skreg af mine lungers fulde kraft.

Jeg var så frustreret. Jeg havde fucking ødelagt Harry og Niall venskab, hvilket senere ville ødelægge bandet, hvis de ikke fik det fikset, men de gjorde intet for at samarbejde! Nialls krav var urimelige, og det var tydeligt, at Harry også havde svært ved at acceptere dem. Hvorfor kunne de ikke tage at opføre sig som voksne mennesker?! Okay, måske ikke voksne, det er urimeligt at forlange af dem, vi er stadig alle sammen teenagere, men derfor behøvede de vel ikke at opføre sig som børn!?

Døren ind til soveværelset gik op kort efter, at jeg var holdt op med at skrige. I stedet havde jeg givet mig til at sparke arrigt med benene, og Niall, der var kommet ind, sukkede af min opførsel. Men jeg var ligeglad, hvis han kunne opføre sig så barnligt, så kunne jeg også være lige så hysterisk som et lille barn!

”Trish, for fanden,” sukkede han og lukkede døren, hvorefter han lukkede døren efter sig og gik hen imod mig. Han gik hen på den ene side af sengen, hvilket fik mig til at rulle hen i den anden side af den, så jeg kunne komme væk fra ham. Han sukkede kort igen og gik så hen på den anden side, men det fik mig bare til at rulle tilbage på min oprindelige plads. Irriteret kravlede Niall i stedet hen over sengen, og af ren refleks rullede jeg væk fra ham, så jeg landede på gulvet med et dump. Jeg ømmede mig kort og krammede puden hårdere, mens jeg tog mig til hovedet.

”Trish, tag dig nu sammen,” sagde Niall lidt irriteret og kiggede ned på mig. Mine øjne lynede op mod ham. ”Skal jeg tage mig sammen?!” spurgte jeg vredt tilbage, hvilket fik hans ansigt til at bløde lidt op. ”Okay, nej, det var ikke det jeg mente,” mumlede han undskyldende, men jeg hørte ham ikke rigtigt, da jeg havde for travlt med at svine ham til.

”Hvis der er nogen, som skal tage sig sammen, så er det vist dig og Harry, og i hvert fald ikke mig, for jeg har ikke gjort andet end at opføre mig som et no-” Jeg blev afbrudt, da Niall pludselig hoppede ned fra sengen og fik lagt mig helt ned på gulvet, hvorefter han hævede sig helt over mig.

”Hey! Det var ikke det jeg mente,” gentog han og kiggede mig i øjnene. Begge hans hænder var på hver sin side af mit hoved, og mine ben lå mellem hans, som var udenom, så jeg var ret meget fanget under ham. Hans øjne havde fanget mine, så jeg kunne ikke kigge væk. ”Jeg er træt af at skændes,” mumlede han trist, hvilket gik lige ind i hjertet på mig.

”Samme her, men så må du jo lade være med at være en nar,” bed jeg tilbage, hvilket fik Niall til at presse sine læber mod hinanden, som om det krævede meget af ham ikke at råbe af mig. ”Det var ikke mig, der foreslog at snakke med Harry, jeg sagde, at det hele ville blive værre af det!” forsvarede han sig med, og lige der kunne jeg ikke rigtig finde på noget at sige.

”Så hold op med at spille så hellig!” tilføjede han, og det fik mig til at tage en skarp indånding. ”Hør her Trish, jeg vil bare være gode venner, undskyld for før, kan vi ikke bare… jeg vil bare være gode venner,” sagde han nærmest bedende, og jeg pustede langsomt luft ud gennem næsen.

”Det vil jeg også,” mumlede jeg. Selvfølgelig ville jeg det, der var ikke noget, jeg hellere ville. Men hvis Niall troede, at det kunne ske så let, så tog han grueligt fejl.

Han smilede lettet til mig og pressede så forsigtigt sine læber mod mine, men jeg kunne ikke rigtig leve mig ind i kysset. ”Skal vi så ikke gå ned og spise med de andre?” spurgte han roligt og kiggede afventende på mig.

”Nej,” svarede jeg koldt, og straks blev hans ansigt trist og forvirret igen.

”Hvad? Hvorfor ikke?” spurgte han nærmest desperat. ”Niall, jeg vil gerne være gode venner, men jeg er stadig rasende på dig og Harry, så vi kan ikke blive gode venner lige nu. Jeg går ikke med ned og spiser, du må gå derned selv,” forklarede jeg og prøvede lige så stille at sætte mig op, hvilket også fik Niall til at sætte sig op.

”Jamen… hvad skal jeg gøre, for at du tilgiver mig?!” spurgte han nærmest vredt. Jeg trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke, jeg ved bare, at jeg ikke gider snakke lige nu,” svarede jeg, ”Og derfor skal jeg slet ikke ned og spise med både dig og Harry!”

”Jamen, du skal da have mad o-” ”Niall, jeg har truffet en beslutning, jeg går ikke ud fra det her værelse! Bare drop det!” afbrød jeg, da jeg kunne mærke, at Niall skulle til at bruge energi på at overtale mig.

Niall åbnede munden endnu en gang, og igen afbrød jeg ham. ”Og hvis du piber mere over det, så skærer jeg halsen over på dig, for jeg kan slet ikke tage barnlige Niall lige nu!” truede jeg, og Niall rykkede en smule skræmt tilbage, inden han rejste sig fra mig.

”For fucks sake, hvorfor er du altid sådan her!?” vrissede han, inden han fór ud af værelset, og lidt efter kunne jeg høre endnu en dør smække, så han måtte være gået

Jeg ville ikke engang tænke på, hvor akavet den middag ville være, så i stedet lagde jeg mig op i sengen igen og slappede en smule af. Min mave rumlede et par gange, for jeg var skide sulten, men jeg gik altså ikke derned. Jeg nægtede på så mange måder.

Harry og Niall irriterede mig grænseløst. For det første: jeg var ikke en ting, de kunne ikke sådan bestemme over mig!

For det andet: de ødelagde alting. Både for dem selv og mig og alle andre. Det var som om, ingen af dem kunne se alvorligheden i det her. Og det gjorde mig så træt indeni.

Så… træt.

 

***

 

Det føltes som om, at der var nogen inde i rummet, men da jeg åbnede øjnene, var jeg helt alene. Helt alene. Min mave rumlede højlydt, da jeg satte mig op, og jeg krummede mig sammen for at fjerne lidt af smerten i min mave. Pludselig gav hele situationen mig lyst til at græde. Dagen havde været alt for hård for mig, jeg kunne ikke klare det.

Jeg snøftede kort og pludselig opdagede jeg, at der lå et brev ved siden af mig. Jeg kiggede rundt omkring bare for at tjekke, om der var nogen herinde, men det var der altså ikke. Det afholdt mig dog ikke fra at tage brevet op i hånden og åbne det. Indeni lå et sammenfoldet hjerte af papir, som der stod noget på, hvilket man kunne se, når man foldede det ud.

”Kære Trish,

Vi er så kede af at have ødelagt alting. Både dit humør og din allerførste tur til New York :(

Vi er nogle idioter, vi har fattet det. Og ja, vi opførte os åndssvagt og barnligt, undskyld…

Det er bare fordi vi begge holder så meget af dig, så ingen af os ville opgive dig den mindste smule. Men så må man gå på kompromis, og det er netop det, vi har gjort. Lad være med at spørge for meget ind til det, du har vist blandet dig rigeligt :p pointen er, at alting har løst sig. Altså… så snart du har tilgivet os.

Let us know, når du ikke længere hader os,

Harry og Niall xx”

Jeg læste brevet med vidt åbne øjne. Hvor var de åndssvage! Hvor var det latterligt barnligt at lave sådan et brev! Hvorfor var de så søde, at jeg bare havde lyst til at kramme dem begge to?!

”Niall!” udbrød jeg højt og prøvede at springe ud af sengen, men jeg blev viklet ind i dynen, så jeg endnu en gang landede på gulvet, da jeg snublede.

Døren ind til værelset gik op, og Niall og Harry stod i døråbningen og så på mig rejse mig fra gulvet. ”I to,” sagde jeg og gik hen imod dem, ”I er nogle kraftidioter.” Jeg slyngede armene om dem begge to og grinte kort, inden jeg trak mig fra dem.

”Hvorfor skulle I også lave sådan et åndssvagt brev, hvorfor ikke bare sige det her til mig?” grinte jeg og holdt brevet op. ”Vi tænkte, at når nu vi var startet det her barnligt, så kunne vi lige så godt også afslutte det barnligt.” forklarede Harry med et skævt smil. Jeg rystede opgivende på hovedet. De var nogle narrøve. Men jeg elskede det.

”Som vi skrev, rigtig mange gange undskyld,” begyndte Niall og tog fat i mine hænder. ”Du ved, at det sidste jeg har lyst til at se, er dig ked af det.”

”Yeah, og jeg kan heller ikke lide det,” tilføjede Harry, hvilket fik et varmt smil til at spille om mine læber. ”Anyways, vi har snakket det hele igennem, mens du sov, og der kommer ikke til at være flere problemer mellem os tre… vel?” sagde Niall og kiggede kort på Harry, som hurtigt rystede på hovedet.

”Er I sikker på, at I har snakket det ordentlig igennem på den korte lur, jeg tog?” spurgte jeg lidt skeptisk, hvilket fik både Niall og Harry til at fnyse. ”Trish, du har sovet i næsten to timer,” sagde Harry.

”Hvad?! Årgh, så forstår jeg bedre, hvorfor jeg er så sulten!” udbrød jeg, en smule overrasket over, at jeg havde sovet så længe. ”Så er det godt, at vi har noget mad med op,” sagde Niall, og det var som at høre englene synge, for det var den bedste sætning, jeg havde hørt længe! Mine øjne lyste af glæde, og da Harry gik ud for blot at komme tilbage fem sekunder efter med en bakke med mad på.

”Så det er sådan her lykke føles!” jokede jeg og gav Harry et kram, så godt jeg kunne uden, at Harry tabte bakken. Og det blev også et kort kram, før Niall hev forsigtig fat i mig efter 5 sekunder, så jeg blev trukket væk fra Harry. Jeg var lidt forvirret i starten, men det måtte være et eller andet han og Harry havde aftalt, og nu gad jeg faktisk ikke blande mig længere.

Jeg var faktisk bare glad for, at det hele havde ordnet sig. For nu kunne jeg nyde turen i New York uden yderligere problemer!

”Men skynd dig at spise Trish, for vi skal tidligt op i morgen, så vi skal snart i seng,” lød det fra Niall, mens jeg spiste noget af min mad. ”Hvorfor skal vi tidligt op?” spurgte jeg en smule forvirret. Nu havde jeg ferie, jeg gad ikke tidligt op.

Du skal heller ikke, men mig, Harry og de andre drenge skal. Vi skal øve til Madison Sguare Garden, og det begynder tidligt om morgenen,” forklarede Niall, og jeg nikkede forstående.

Okay, måske ville jeg komme til at være lidt mindre sammen med drengene, end jeg havde regnet med, men det betød da ikke, at jeg ikke ville hygge mig i New York, vel?

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Heeeeej alle sammen<3 It’s been a while huh? Yeah, jeg beklager, men jeg har haft eksamener, og de har lige været lidt vigtigere, undskyld. Til gengæld er det gået godt indtil videre, jeg har fået 10 i skriftlig biologi og 12 i mundtlig fysik, så hell yeah!

Og for at fejre min glæde, har jeg derfor valgt at give jer et nyt kapitel<3 og for at det ikke skal være løgn, så er jeg allerede i gang med næste kapitel, for uuuuh, her kommer der drama ;)

Hvad tror I der sker? Og hvad synes I btw om det her kapitel?

Tænk, der er næsten 130, der har min historie på deres favoritliste, og det er helt vildt, for det føles som om, det var i går, at der var 100??? Anyways, jeg er glad, jeg elsker jer alle sammen, og nyd kapitlet! <3<3<3<3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...