Uproar ~ 1D

Efter Trish's forældre blev skilt, flyttede hendes mor til London, og tog Trish med sig. Hvert år tager hun tilbage til sin hjemby Mullingar, i Irland, for at besøge sin far. I bussen på vej derhen møder hun Niall fra det kendte boyband One Direction, og det viser sig, at de alle skal være i Mullingar på samme tid som hende. Trish bliver overrasket, for hende og Niall var venner, dengang hun boede i Mullingar, og måske kan hun få genopbygget venskabet igen. Hun begynder at være meget sammen med bandet i troen om, at der intet galt er i det. Men hun finder hurtigt ud af, hvor kompliceret kendtes liv kan være. Især kærlighedsliv. (anstødende sprog og seksuelle scener kan fremkomme, bare så i ved det)

146Likes
288Kommentarer
69394Visninger
AA

43. Checkmate

Trishs synsvinkel

Vi skyndte os alle sammen backstage så snart koncerten var slut. Og sikken en koncert! Drengene havde været fantastiske, og man blev helt følelsesladet af deres taler og den slags. Nialls undskyldning til Katie havde overrasket mig. Havde han selv tænkt sig til det, eller havde han på en eller anden måde hørt mig og Katies samtale? Jeg vidste det ikke, men jeg vidste, at jeg var stolt af ham. Han havde taget ansvar, og han havde sagt undskyld til Katie, noget som jeg ikke regnede med, at han ville gøre, specielt ikke foran flere tusinde mennesker. Det var flot af ham. Og jeg var da også glad for, at han lige havde fortalt dem alle, at han elskede mig, tak for det Ni-baby.

Jeg sprang ind i hans arme, da jeg så ham bag scenen. ”I var fantastiske,” hvinede jeg og pressede mine læber mod Niall, hvilket fik ham til at smile og stramme grebet om mig. Hans læber var bløde, og havde en salt smag, da han tydeligvis havde svedt.

Sexet, hvis I spørger mig, ey, ey.

Drengene var rigtig glade og opstemte, hvilket var forståeligt, og derfor gjorde det mig lidt trist, at det skulle ødelægges, når Katie gik på tv for at sige, Gud ved hvad, om dem. Jeg ved ikke, om det bare var fordi, drengene ikke havde tænkt over det, eller om de prøvede ikke at tænke på det, men de virkede så rolige, de virkede i hvert fald ikke som nogen, som snart kunne få et knæk i deres karriere efter den bedste aften i lang tid. Og derfor ville jeg heller ikke minde dem om det. Hvis vi kunne undgå det, så ville jeg være tilfreds.

Jeg kiggede på min mobil for at se, hvad klokken var. Om præcis 30 minutter ville Katie være live, og det skabte en knude i min mave bare at tænke på det. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde ladet hende gå, at jeg havde holdt fast i hende og taget hende til fange, indtil hun lovede, at hun ikke ville ødelægge drengenes karriere. Men det havde næsten været umuligt. Hun havde trods alt følelser, det opdagede jeg jo. Vores samtale i går fik mig egentlig bare til at indse, at hun var en pige ligesom mig, med lige så mange usikkerheder som alle andre.

Mens jeg stod og tænkte på Katie, blev drengene ønsket tillykke en hel del, og før jeg vidste af det, sad jeg i en taxi med nogle af de andre, på vej til at afterparty af en slags. Nogle gange kunne jeg virkelig space helt ud, og jeg ville glemme alt omkring mig. Det er ikke noget, jeg kan styre, det sker bare. Jeg fordyber mig alt for let i mine egne tanker. Hvilket som regel gør mig trist. De tanker jeg havde lige nu, gjorde mig i hvert fald trist.

”Er du okay?” spurgte Niall og klemte min hånd, mens vi steg ud af taxaen. ”Du har ikke sagt noget i et stykke tid.” Jeg nikkede for at forsikre ham om, at jeg havde det fint, men det lod ikke til, at han købte den. ”Kom nu, det er mig, bare fortæl mig, hvad der er galt,” bad han og fik mig til at kigge ham i øjnene.

”Er du slet ikke nervøs for, hvad Katie har tænkt sig at sige om jer?” spurgte jeg, og Niall trak lidt på smilebåndet. ”Jeg forstår dig ikke Niall, hvordan kan du være så rolig? Det svarede du mig aldrig på.” Vi havde jo nærmest haft denne her samtale natten før. Niall smilede usikkert til mig.

”Jeg forstår det heller ikke helt selv, men…” begyndte han og tog en dyb indånding. ”… måske er det fordi, jeg ikke tror, at hvad end Katie siger, vil det ødelægge vores karriere.”

Jeg nikkede. Måske havde han ret. Måske overreagerede jeg. Jeg var mere nervøs end nødvendigt. ”Men meget apropos,” mumlede Niall og trak mig med sig. ”Så er hun på om 5 minutter.” En klump i min mave dannede sig, og pludselig føltes mine fødder tungere end normalt, men det lykkedes til sidst at komme indenfor. Der var et fjernsyn i lokalet, og folk begyndte så småt at samle sig omkring det, nysgerrige efter at se, hvad Katie ville sige. Jeg overvejede at gå hen og slukke for tv’et og bede folk om at more sig i stedet, men inderst inde var jeg lige så nysgerrig som dem.

Jeg sukkede indvendigt, da programmet gik i gang. Det lignede et normalt talkshow, sikkert et der var stort her i USA, men for at være ærlig, så havde jeg aldrig hørt om det. Niall lagde armene om mig bagfra og gav mig et kort kys på kinden, hvilket havde den beroligende effekt, som han nok havde tænkt sig.

”Vi skulle have haft besøg af Katie Hewitt, Niall Horans tidligere ’kæreste’, men der er desværre kommet noget i vejen, så det bliver ikke muligt,” lød det fra værten på tv, og mit hoved fløj op, så min øjenkontakt med gulvet blev brudt, mens en lille gnist af håb opstod inden i mig. ”I stedet har hun sendt os en video, som vi nu vil afspille.”

Hvad? Mine øjne blev store, og jeg kunne mærke Niall stramme grebet om mig. En video? Før jeg kunne tænke yderligere over det, begyndte videoen, og den viste Katie, som stod og talte ind i kameraet. Jeg kiggede hurtigt op på Niall for at se hans reaktion, da Katie sagde, at videoen var dedikeret til ham, og hans ansigt så allerede forvirret ud. Jeg vendte mit blik mod skærmen igen og lod Katies ord trænge godt ind i min hjerne. Hun sagde, hun intet fortrød, og et kort øjeblik var jeg faktisk imponeret over, hvor stærk hun virkede. Efter alt det shit hun havde været igennem, så stod hun stadig og fortalte, at hun intet fortrød, men tværtimod bare var glad for at have mødt Niall. Vidste Niall godt, at Katie var forelsket i ham?

Jeg havde lyst til at spørge ham, men da Katie holdt kontrakten mellem hende og Niall op, blev jeg mundlam. Jeg holdt vejret, indtil hun satte ild til kontrakten, hvilket fik mig til at gispe efter vejret. Jeg kunne ikke koncentrere mig om alle de andres reaktioner, men jeg kunne fornemme, at de fleste var chokerede, overraskede og frem for alt glade. Jeg kiggede op på Niall og smilte instinktivt. Hans ansigtsudtryk var næsten ulæseligt. Jeg tror ikke, han fattede, hvad Katie lige havde gjort for ham og drengene. Jeg fattede det knapt nok selv… men det var fantastisk. Jeg fik næsten skyldfølelse over at have behandlet hende så dårligt. Måske var hun god nok på bunden?

Mine øjne voksede sig store, da Katie sagde, at hun håbede, at mig og Niall ville forblive lykkelige. Tænk, at hun havde styrken til at sige det, når hun var forelsket i ham. ”Jeg vil i hvert fald ikke glemme dig, Niall. Du er meget speciel… du er den eneste nogensinde, der har vundet over mig i skak,… Skakmat fra din side af,” lød det snøftende fra Katie, og pludselig blev Nialls blik fjernt.

”… Skakmat,” mumlede han en smule overvældet, mens han rynkede panden. Videoen sluttede meget kort efter, og fjernsynet blev slukket, hvorefter alle begyndte at juble, inklusiv mig selv. Det her var virkelig den bedste aften nogensinde! Jeg var lykkelig over, at drengenes aften ikke var blevet ødelagt alligevel. Det her var virkelig det bedste, der var sket i et stykke tid, og den sten, der havde ligget på mit hjerte, blev endelig flyttet.

”Oh my god,” hviskede jeg, inden jeg rystede på hovedet. ”Hell fucking yeah!” Min stemme hævede sig en smule, og jeg jublede begejstret, inden jeg slog armene om Niall. ”Er i aften lige en god aften at blive fuld på, eller hvad?” Niall grinede af mine ord og kyssede mig, inden vi begge fik stukket en form for drink i hånden. Niall kiggede på mig og hævede et øjenbryn. ”Bund, babe,” sagde han og sendte mig et roligt smil. Han var også glad for, at alt det her var slut. Jeg kunne se det på ham. Og det var forståeligt. For første gang i hele vores forhold behøvede vi ikke bekymre os om at skjule noget. Det var så lettende.

 

***

 

Nialls alarm vækkede mig næste morgen, hvilket fik mit hoved til at dunke, og jeg kneb mine øjne tæt sammen. Niall, der lå ved siden af mig i sengen begyndte at røre på sig, og han satte sig op for at slukke alarmen, hvilket var rart, for fuck, den alarm pissede mig af. Jeg hev fat i Nialls arm, da jeg kunne mærke, at han prøvede at stige ud i sengen, hvilket fik mig til at stønne udmattet.

”Mm-nej,” mumlede jeg og hev ham til mig, stadig med lukkede øjne. ”Du må ikke stå op.” Niall begyndte at grine, og jeg lagde min arm rundt om hans liv, hvorefter jeg lagde mit hoved på hans bryst. ”Vi skal stå op, hun, vi har trods alt et fly, vi skal nå,” mumlede Niall og gav mig et kys i håret. Jeg rystede let på hovedet.

”Jeg vil ikke,” sagde jeg søvnigt og prøvede at ignorere den hovedpine og kvalme, jeg havde fra mine tømmermænd fra aftenen før. ”Jeg vil bare ligge i sengen med dig hele dagen.”

”Ditto,” sagde Niall og aede mig ned langs min bare ryg, hvilket fik mig til at smile. ”Men det kan vi ikke, så hvad med at jeg står op, og du prøver at få styr på dine tømmermænd?” Hans latter gav mig lyst til at slå ham, for sjov selvfølgelig, men min smerte var ikke noget at grine af.

”Eller vil du med ned og have morgenmad?” spurgte han, hvilket fik mig til at rynke panden i ubehag. ”Nej! Gud, nej, aldrig i livet, jeg får kvalme bare ved tanken om mad,” smågrinte jeg, hvilket smittede af på Niall.

”Du var sååå fuld i går, babe,” grinte Niall, men jeg havde ikke engang overskud til at skule til ham. ”Men det er okay, det var alle andre også, du passede perfekt ind.” Et grin undslap mine læber, og jeg kyssede ham blidt på brystet. Jeg var så glad for, at jeg kunne være fuld i går uden at bekymre mig om, om mig og Niall ville blive opdaget sammen eller noget. Det var virkelig befriende.

”Nå, men jeg vil tage et bad,” sagde Niall og på en eller anden måde lykkedes det ham at rejse sig, uden at jeg hev ham ned igen. ”Care to join?” Han smilede skævt til mig, og jeg rettede mig op i sengen. ”Mmm, det lyder fristende, men jeg er stadig ikke kommet mig over i går. Fulde Niall kan være ret hardcore,” grinede jeg, og Niall trak på skuldrene, mens et forholdsvis stolt smil var plantet på hans læber, inden han vendte rundt og gik ud på badeværelset. Jeg lå og stirrede lidt op i loftet, mens jeg hørte vandet løbe ude fra badeværelset, indtil jeg endelig tog mig sammen og stod op for at tage noget tøj på.

Lige som jeg var færdig, bankede det på døren til hotelværelset. Jeg regnede med, at det var en af drengene, der ville hive mig og Niall med ned til morgenmad, men da jeg åbnede døren, fik jeg et chok.

”Katie?!” udbrød jeg overrasket og stirrede på pigen foran mig. Mit hoved føltes pludselig klarere, men måske var det fordi, jeg følte, at jeg blev nødt til at være klar i hovedet for at tale med hende. Katie tyggede lidt på sine negle, inden hun snoede en lille tot af sit løse, gyldenbrune hår rundt om sin pegefinger. ”Hvad…” begyndte jeg, men blev mundlam, da Katies øjne mødte mine.

”Så I programmet i går?” spurgte hun pludseligt og en anelse skrøbeligt. Jeg nikkede langsomt. ”Også Niall?” fortsatte hun med en vis uro i øjnene. ”Ja, vi så det alle sammen,” forklarede jeg, og Katie åndede lettet op.

”… sagde Niall noget specielt til det?” spurgte hun efter lidt tids stilhed, og jeg tog fat i kraven på hendes nakke. ”Kom ind, og spørg ham,” beordrede jeg, og hev Katie indenfor, hvilket fik hendes øjne til at udvide sig.

”Niall!” råbte jeg og gik hen imod badeværelset, inden jeg bankede hårdt på. ”Kom ud af badet nu, det er vigtigt!” Fucking diva, han havde været i bad i evigheder. ”Jesus christ, hvad er der?!” vrissede han på den anden side af døren, og jeg kunne høre, at vandet var stoppet med at løbe. Jeg havde stadig fat i Katie, og hun rystede markant på hovedet, men jeg valgte at ignorere det. Hun havde fortjent at snakke med ham. ”Katie er her,” sagde jeg kort, og døren til badeværelset gik nærmest op med det samme. Nialls øjne fløj hurtigt hen mod Katie, og en svag rød farve bredte sig i hendes ansigt, da hun så, at Niall kun havde viklet et håndklæde rundt om livet.

”Katie,” sagde han kort, hvilket fik hende til at kigge væk. ”Jeg… jeg ville bare komme for at sikre mig, at du havde set videoen og den slags,” skyndte hun sig at sige. Niall nikkede forstående. ”Yeah… det har jeg… tak,” sagde han, hvilket fik Katie til at kigge på ham.

”Og undskyld… for hvordan jeg har opført mig.” Katie lagde en hånd over sin mund, som om hun ikke kunne forstå, hvad der skete for øjnene af hende. ”Og-” ”Niall, som jeg sagde, jeg var til koncerten i går, jeg hørte din undskyldning,” afbrød Katie og bed blidt i en af sine negle.

”… og du er tilgivet,” tilføjede hun og kiggede ned i jorden. Katie var en lige så dårlig taber som Niall og jeg, det var sikkert stadig en smule ydmygende for hende at indrømme sine fejl og erkende sit ’nederlag’. ”Jeg er faktisk bare glad for, at alt det her er overstået… nu kan vi begge være lidt mere frie.”

Niall nikkede og uden varsel, trådte han frem og hev Katie ind til et kram, hvilket fik hende til at se ud som om, hun fik stød. Jeg var ikke helt sikker på, hvordan jeg havde det med, at halvnøgne Niall stod og krammede forelskede Katie, især ikke når man tænkte på det faktum, at de havde været i seng sammen før.

Ugh, nej. Bare at tænke på det gav mig lyst til at tage fat i Katies hår og hive hende væk fra Niall. Men jeg beherskede mig. No problemo, tænkte jeg, indtil de havde stået og krammet i, hvad der føltes, som alt for lang tid, men heldigvis afbrød Katie krammet, før jeg gjorde.

Puha, jeg behøvede ikke at angribe hende.

”J-jeg tror, jeg går nu,” meddelte hun og trådte et skridt tilbage. ”Vi kommer formegentlig ikke til at se hinanden længere, så… held og lykke med alt, Niall. Både karrieren og… Trish.” Hun smilte varmt til mig, hvilket faktisk gjorde mig lidt sentimental. Tænk, at det virkelig var slut, og tænk, at Katie sagde farvel. Det var uvirkeligt.

”I lige måde Katie… eller… held og lykke med alt. Få gjort alle de ting, du vil,” gengældte Niall, og Katie smilede roligt og nikkede, inden hun gik hen imod døren. ”Farvel,” nåede hun lige at sige, inden hun åbnede døren og gik ud af den, og jeg fik en følelse af, at jeg ikke kunne lade hende gå uden at takke hende på en eller anden måde.

”En sidste ting,” sagde Katie, inden jeg nåede at sige noget. ”Lover I, at I ikke glemmer mig?” Hendes stemme var sårbar, og Niall valgte derfor hurtigt at svare hende. ”Jeg kan ikke glemme dig, selv hvis jeg ville,” svarede han ærligt, og han havde sikkert ret. Hun havde haft en stor indflydelse på hans liv, man ville ikke bare sådan kunne glemme hende.

”Jeg håber heller ikke, at det her er et farvel,” fortsatte Niall, og Katies øjne lyste lidt op. ”Du skal da have revanche en dag, skal du ikke? Vil du ikke gerne være den, der siger skakmat næste gang?”

Katie smilte genert og kiggede kort ned. ”I et rigtig skakspil vil du ikke have en chance imod mig,” mumlede hun med et smil plantet på læberne, og Niall grinte kort. ”Det skal jeg se, før jeg tror det.”

Det virkede som om, at alt mellem Katie og Niall var slut nu, de kunne starte et nyt kapitel, de hadede ikke hinanden længere. Alt mellem dem var overstået, men jeg havde ikke den samme tilfredse følelse i maven, så da Katie næsten var ude af døren, handlede min mund, før min hjerne kunne følge med.

”Katie, vent lige,” sagde jeg højt, hvilket fik hende til at stoppe op i døråbningen, og jeg gik hurtigt hen imod hende, hvorefter jeg, uden tøven, tog fat om hendes ansigt og pressede mine læber mod hendes i cirka 10 sekunder, inden jeg trak mig fra hende. Hun kiggede chokeret på mig, mens jeg smilede til hende. ”Kryds det af på din liste,” mumlede jeg, og hentydede til alt det, hun havde fortalt mig, at hun ikke havde prøvet, men gerne ville prøve. Og jeg kunne tydeligt huske, at ’kysse en pige’ var en af dem.

Pludselig lagde Katie armene om mig i et kram, mens hun klemte øjnene sammen og knugede mig ind til sig. ”Tak,” hviskede hun, og jeg smilte diskret, inden jeg rystede på hovedet. ”Selv tak,” mumlede jeg tilbage, inden Katie trak sig fra mig. Hendes øjne var blanke, og hun smilede taknemmeligt til mig, inden hun endelig gik helt ud af døren, mens hun mumlede et ’vi ses’. Jeg lukkede døren efter hende og sukkede dybt. Nu var hun væk.

Et par arme blev pludselig lagt rundt om livet på mig, og få sekunder efter plantede Niall et kys på min kind. ”Wow babe, det var virkelig hot,” mumlede han, og jeg daskede blidt til ham. Drenge altså. Jeg smilede selvtilfredst, mens Niall fortsatte sine kys på min kind og ned langs min hals. For første gang i lang tid følte jeg mig helt fri for bekymringer.

Og wow, jeg ville bare have den følelse til at blive for evigt.

 

***

24. december 2012

 

”Nå, jeg tror, jeg vil smutte i seng!” meddelte jeg, da klokken nærmede sig halv et. Det havde været en lang dag, jeg havde pyntet op i hjemmet og lavet mad og spist mad og mere til. ”Allerede? Pfft, gamle mennesker,” drillede Abby, idet jeg rejste mig op.

”Hush, jeg er stadig teenager, bare en træt en af slagsen,” forsvarede jeg mig med. ”Godnat.” Jeg vinkede kort til dem alle sammen, hvilket både var Abby, mine bedsteforældre, min far, min mor og George (I ved, min mors kæreste). Det her havde været den bedste juleaften i et stykke tid, især fordi det havde været den første juleaften i 3 år, hvor jeg havde været sammen med hele min familie på en hyggelig måde. Det havde jeg savnet. Jeg var glad for, at mine forældre var på talefod igen, og at min mor havde besluttet sig for at tage med til Irland. Det var det bedste.

Det sekund jeg lukkede døren til mit værelse, brummede min mobil, og jeg kiggede hurtigt på den for at opdage en besked fra Niall. ’Vil du med ud og gå en tur? :)’- Niall<3

Jeg smilede varmt, og skrev hurtigt tilbage. Selvfølgelig ville jeg det, hvem troede han, jeg var? For to minutter siden, havde jeg været udmattet, men tanken om Niall gav mig lidt liv. Jeg tog hurtigt overtøj på og gik så ud på min altan for at kravle ned af en af stolperne. Jeg kom sikkert ned på jorden og gik så mod Nialls hus. Endnu en god ting ved denne jul var, at jeg havde en kæreste, og han var det samme sted som jeg. Vores hjemby. Her hvor det hele startede. Fuck, jeg elskede Irland.

Niall stod foran sit hus, og da jeg fik øje på ham, løb jeg ham hurtigt i møde. Niall hev mig med det samme ind til et kram og pressede sine bløde læber mod mine, hvilket var rart, for varmen fra ham tøede mig en smule på.

Lige siden New York havde alting bare gået perfekt. Jeg skulle lige vende mig til at være lidt i søgelyset, hvilket var mærkeligt, men jeg havde Niall, så det gik nok. Jeg var ret sikker på, at en stor del af One Directions fans hadede mig, for jeg behandlede dem ikke lige pænt alle sammen. Jeg nægtede at blive talt så grimt til af nogle fans, bare fordi jeg var kærester med Niall, det kunne ikke være rimeligt. Men whatever, jeg var ligeglad. Niall var min, ikke deres, så lololol.

”Er det dejligt at se din familie igen?” spurgte jeg Niall om, da vi havde gået i et stykke tid, mens jeg klemte Nialls hånd for at udnytte varmen i dem lidt mere. Et stort smil bredte sig på hans læber. ”Det er fantastisk,” svarede han. ”Jeg ser dem jo sjældent, så at have sådan et par uger sammen med dem, det er perfekt.” Jeg snoede min arm rundt om Nialls og hvilede mit hoved på hans skulder. ”Samme her… næsten,” sagde jeg langsomt.

”Nå ja, hvordan er din aften gået? Ingen familiekonflikter vel?” spurgte Niall, og jeg grinte kort, inden jeg svarede ham. ”Nej, ingen konflikter. Vi er faktisk bare som en familie nu, og det er helt fantastisk. Det har ikke engang været akavet, at George var med, min far er glad på min mors vegne… hvis han så bare også kunne være det på mine,” sukkede jeg.

”Eh? Hvad mener du? Kan han ikke lide, vi er sammen?” spurgte Niall, og jeg blev helt træt ved tanken om, at der var flere forhindringer i vores forhold, men det med min far var ingenting. ”Jo jo, men du ved, min far er så overbeskyttende, det tog mig timer at overbevise ham om, at han ikke skulle slå dig ihjel,” stønnede jeg.

Min far havde ikke været så glad for de billeder af mig og Niall. Ikke det mindste, og da vi var kommet hjem fra New York, ringede han til mig for at skælde mig ud, fordi jeg ikke havde hørt på hans råd om ikke at være sammen med berømte mennesker. Men efter en lang snak, var han faldet lidt ned. Han kunne stadig ikke lide tanken om, at der var nogen i denne her verden, der ordnede hans datter, men altså det her var mit liv, og det forstod han også godt. Desuden, hvis han så mig og Niall nu, så tror jeg ikke, han ville kunne andet end at være glad på mine vegne.

”Nå men tak fordi, du fik ham overtalt!” grinte Niall, og det smittede af på mig. ”Derfor skal du stadig opføre dig som en gentleman, når han ser os sammen, for han kan sikkert let skifte mening,” tilføjede jeg, og Niall fnøs.

”Jeg er da altid en gentleman,” sagde han, hvilket fik mig til at grine højere. ”Ja klart!” fnøs jeg og kiggede kort op på ham. ”Niall, babe, jeg elsker dig, men du er ingen gentleman, i hvert fald ikke altid. Men det er skam også okay, det er en af grundene til, at jeg elsker dig.”

Niall stoppede op og vendte sig, så vi stod ansigt til ansigt. Han tog blidt fat om min hage og fik mig til at kigge på ham. Hans blå øjne skinnede i lyset fra månen, og kulden havde gjort hans kinder og næse helt rød. Det fik ham til at se så sød ud. Han smilede blidt til mig. ”Sig det igen,” mumlede han, og jeg gengældte hans smil.

”Sig hvad igen?” spurgte jeg, hvilket fik Niall til at sukke, dog stadig med et smil på læberne. Hans varme ånde kom mig i møde og dannede en lille dampsky i luften. ”Det, du sagde før,” mumlede han og trak mig lidt tættere på ham.

”Hvad? At jeg elsker dig?” spurgte jeg drillende, og Niall nikkede hurtigt. ”Yeah. Sig det,” bad han, og jeg kunne ikke stå for ham længere.

”Jeg elsker dig,” sagde jeg tydeligt, og strakte min hals, så mine læber kom tættere på Nialls. Han smilte lykkeligt og lukkede så småt sine øjne i, mens jeg gjorde det samme. ”Og jeg elsker dig,” nåede han lige at sige, inden hans læber mødte mine. Jeg lagde mine arme om ham for at opfange al den varme, jeg kunne få, og han gjorde det samme med mig. I lang tid stod vi bare i hinandens arme med læberne presset sammen. Fordi vi kunne. Ja, der var ikke mange ude på denne tid, men vi var i offentligheden, og vi behøvede ikke bekymre os om, at nogen ville se os. Det var rart.

”Hey, jeg har faktisk din julegave på mig, hvis du vil have den nu,” foreslog Niall, da hans læber slap mine. Jeg måbede kort, overrasket over hans ord. ”Virkelig? Så må det være en lille gave… ikke at det er dårligt!” skyndte jeg mig at sige. Niall nikkede. ”Det er en lille gave, men det er en forholdsvis seriøs gave,” sagde han, hvilket fik mig til at rynke panden.

”Altså seriøs i forhold til os og… vores forhold,” fortsatte han. ”Du må faktisk selv om, om du vil have gaven, jeg har også en ekstra derhjemme, hvis du nu ikke vil have denne her.” Forvirringen inden i mig blev større, og mit hjerte begyndte at banke lidt hurtigere. Hvorfor var han så seriøs? Det gjorde mig nervøs. Og jeg var sikker på, at mit hjerte stoppede med at banke, da Niall trak sine arme til sig og gik ned på et knæ foran mig. Mine øjne må have set enorme ud, så chokeret var jeg.

”Niall, er du seriøs?!” spurgte jeg lavt, og næsten skræmt. Det her var for tidligt! Alt for tidligt. Hvad tænkte han på?!

Niall sendte mig et drillende smil. ”Nej, jeg tager bare pis på dig,” sagde han og begyndte at grine af mig, da jeg åndede lettet op og tog mig til brystet. Han rejste sig op igen, og jeg slog ham blidt, mens jeg også begyndte at grine. ”Du skræmte livet af mig!” sagde jeg forpustet, og Niall grinte højere. Hans latter gjorde mig varm om hjertet.

”Bare rolig, jeg er ikke typen, der frier 3 måneder inde i et forhold,” lo han og kiggede kort ned. Jeg rystede på hovedet af ham. Ægteskab er også overvurderet. Jeg forstår, at der kan være gode juridiske grunde til at indgå ægteskab, men at folk virkelig tror, at ens forhold bliver stærkere, når man gifter sig, det har jeg aldrig kunnet forstå. Når det er sagt, så vil jeg dog indrømme, at jeg gerne vil giftes, men det er mest på grund af oplevelsen. Og uanset hvad, så skal det ikke være nu! Jeg tror, jeg venter et par år, lolz.

”Okay, men nu til din gave,” sagde Niall og stak sin ene hånd ned i sin jakkelomme. Et kort øjeblik havde jeg faktisk glemt, at han ville give mig en gave, hans lille fup-frieri havde hylet mig helt ud af den. Niall tog sin hånd op og holdt den foran mig. Han åbnede sin hånd og afslørede dermed en nøgle.

”En nøgle?” sagde jeg spørgende og tog den i min egen hånd. Niall pressede kort sine læber mod hinanden og nikkede. ”Til hvad?” spurgte jeg fortsat og undersøgte nøglen en smule. Det lignede en helt almindelig nøgle, sådan en jeg ville have i mit nøglebundt.

”Til min lejlighed,” sagde Niall, hvilket fik mit hoved til at flyve op, så jeg kunne se Niall i øjnene. ”Hvad?” spurgte jeg overrasket, selvom jeg godt havde hørt, hvad han havde sagt. Niall bed lidt i en af sine negle. ”Yeah, det er en nøgle til min hoveddør. Jeg har også en ekstra en til at komme ind i opgangen og sådan noget,” sagde han, og jeg rystede overvældet på hovedet.

”Jamen, hvorfor giver du mig den?” spurgte jeg, selvom jeg havde en fornemmelse allerede. Niall tog en dyb indånding.

”Jeg ville spørge… om du ville flytte ind hos mig. Så vi boede sammen,” forklarede han, og endnu en gang følte jeg, at mine øjne blev så store, at de poppede ud af hovedet på mig. Det var ikke engang fordi, det var en dårlig idé, jeg boede nærmest allerede hos Niall. Jeg var der hele tiden, havde endda noget ekstratøj der, og hjalp oven i købet med at købe ind nogle gange. Jeg boede der praktisk talt allerede, men nu ville jeg have min egen nøgle. Nu ville det blive officielt.

”Så?” lød det fra Niall, og jeg vendte tilbage til virkeligheden. Som sagt, jeg havde så let ved at space ud. ”Øh jeg,” begyndte jeg lidt fortumlet. Det var jo ikke fordi, jeg ikke ville bo sammen med Niall, men var vi virkelig klar til det? Vi havde godt nok været en del igennem, vi havde lært en del om ansvar begge to, så måske ville det ikke være så slemt endda? For at være ærlig, så var det jo heller ikke fordi, at vi ville få økonomiske problemer eller noget. Så egentlig, så ville jeg bo sammen med min fantastiske kæreste i en skøn lejlighed kun 5 minutter fra min skole. Det var jo perfekt.

”… Det vil jeg rigtig gerne!” udbrød jeg, da min hjerne havde taget beslutningen for mig, og Nialls ansigt lyste helt op, og han trak mig straks ind til et kram. ”Gudskelov,” lo han lavt, som om han havde været virkelig nervøs for min beslutning. Jeg krammede ham hårdt tilbage. ”Tak for gaven,” mumlede jeg.

”Tak for at tage imod den,” mumlede Niall tilbage, og jeg smilte tilfredst, inden jeg kiggede op på stjernehimmelen over os. Det meste af den var dækket af skyer, men nogle stedet kunne man se de klare stjerner funkle herned. Ærgerligt, at der var glat på tagene, når det var så koldt her, for jeg ville elske at ligge oppe på mit tag sammen med Niall og kigge på stjernerne. Jeg savnede det.

”Jeg må nok hellere se at komme hjem,” sukkede jeg og trak mig fra Niall, som smilede. ”Hjem,” gentog han. ”Vi kommer til at bo sammen. Min lejlighed vil blive dit hjem.” Han sagde det, som om han ikke rigtig kunne forstå det, hvilket var rigtig sødt.

”Jeg kan ikke vente,” sagde jeg og begyndte at gå tilbage, mens min hånd lå trygt i Nialls. Mit liv havde taget lidt af en drejning de sidste par måneder, men jeg var glad for det. Jeg havde snakket om at flytte hjemmefra i evigheder, og nu skete det endelig. Jeg havde fået en perfekt kæreste.

Niall, min allerbedste ven, var blevet min kæreste, og det var nok det, som stadig virkede uvirkeligt for mig. Men jeg klagede ikke, jeg var godt tilfreds. Når vi gik her igennem Mullingar, vores hjemby, så flød alle minderne, fra da vi var venner, gennem mit hoved. Alle de ting vi havde gjort, alle de ting vi ville gøre, og mere til. Jeg havde aldrig troet, at Niall, drengen som jeg havde kendt, siden jeg var lille, og som jeg havde elsket som en bror, ville ende med at blive min kæreste. Alt sammen på grund af et falskt forhold.

Jeg skyldte faktisk Katie en del på en måde. Hun havde hjulpet med at skubbe Niall hen mod mig, men det kunne jeg jo ikke sige til hende. Det ville være koldt og hjerteløst. Tænk, da mig og Niall for nogle måneder siden gik i seng sammen, så havde jeg ikke regnet med, at vi ville ende her. Jeg havde ikke regnet med, at Niall havde en kæreste, og at den kæreste var falsk. Og jeg havde ikke regnet med at blive blandet ind i Nialls hævn mod management. Og jeg havde slet ikke regnet med, at det ville få mig til at forelske mig i ham. Og at han også ville forelske sig i mig.

Og ved I hvad, overordnet så havde jeg aldrig regnet med, at jeg ville genoptage kontakten med Niall igen!

Jeg mener, drengen blev berømt, der var ikke meget, jeg kunne gøre. Men tænk, nu var jeg sammen med ham, og jeg var venner med de andre drenge, de andre medlemmer af One Direction.

Mit liv var ret fantastisk i øjeblikket. Lad det blive ved med det, tak!

Hehe<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...