Fall // Justin Bieber Fanfiction ~ På pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
Mød Nicole på 16, snart 17 år, i en novelle omkring kærlighed, venskab, mobning og ikke mindst vold i familien. Nicole er blivet kaldt outsider, luder, heldig at være født og ikke mindst siger folk, hendes far ikke kan lide hende. Nicole tror på det sidste - for det er rigtigt. Hendes far slår hende, og er blevet alkoholiker, efter Nicoles mors død. Men hun beskylder ham ikke - det har taget hårdt på dem begge. Hvad sker der når Nicole møder Caitlin Beadles - en pige som ikke mobber? Hvad sker der når hendes bror, Christian Beadles,
præsenterer hende for en helt særlig person? Følg med i Fall.

15Likes
12Kommentarer
1943Visninger
AA

1. Velkommen til mit liv!

Nicoles synsvinkel

"Who are you to judge the life I live? I know I'm not perfect -and I don't live to be- but before you start pointing fingers... make sure you hands are clean!"

Jeg løb ned af gangene, efter at have gemt mig i vores klasse ca. en halv time efter vi havde fri. Jeg gemte mig altid noget tid efter at alle var taget hjem. Nogen gange en time, andre gange to. Alt for at udgå at støde ind i Jennifer og hendes ’gruppe’ som jeg kalder dem. Jeg løb ud af den store glasdør, ind til selve mit gymnasium. Jeg går i 2.g hvilket er et af de klasselokaler som er længest væk. Det må vel betyde at jeg har løbet noget tid nu. Jeg var nu ude i skolegården, jeg begyndte at sætte farten lidt ned, da jeg for det meste møder Jennifer på gangene. Jeg tog hurtigt min helt nye Iphone 4s op af min lomme. Jeg havde endelig fået sparet op til den, efter jeg have smadret min gamle mobil. Jeg gad ikke spørger min far om han ville købe mig en, da svaret sikker bare ville være nej, eller en lussing. Jeg begyndte stille at sætte farten op igen, da jeg gik forbi en busk. Der stikker et ben ud, og jeg falder lige over det. Jeg falder lige ned på jorden, og min helt nye Iphone flyver lige ud af mine hænder, og fire velkendte hoveder kommer frem fra busken.

Jennifer grinede bare det snobbede grin, hun altid griner, når nogen hun virkelig ikke kunne fordrage – som mig, kom til skade. Da hun endelig var færdig med at grine, havde jeg fået rejst mig op, og taget min taske om på ryggen. Hun gav mig bare dræberblikket, og jeg gav igen. Jeg kiggede hen på min Iphone, som heldigvis var i et stykke. ”Hvad lavede du nede på jorden?” Spurgte hun snobbet om. –”Samler du på sten?” De andre grinede, som om det var verdens sjoveste joke. Jeg prøver at ignorere hende. Det gør jeg virkelig, men det var bare for meget. Ingen jeg havde noget at se mig omkring havde jeg skubbet til Jennifer så hun faldt lige ind i Monica og Rebecca som stod bagved. Jeg samler min Iphone op fra jorden, som heldigvis er okay. Jeg så på Jennifer som havde fået rejst sig. Hun ser virkelig sur ud, og det for mig faktisk til at smile en smule. "Din ko!" Skriger hun i vrede. Det er ikke noget der gør ondt på mig. Jeg har lært at leve med det. "Du vil komme til at fortryde det her!" skriger hun igen, og kigger på Monica og Rebecca, som om de er hendes undersåtter. Det var til at brække sig over. Derefter vender hun sig om og går. Jeg sukker kort, og begynder at gå hjemad. Da jeg havde gået noget tid var jeg endelig hjemme. Men nogen gange var jeg i tvivl – Hvad er værst? At være oppe på skolen, med Jennifer. Eller at være herhjemme med min far. Jeg åbner døren, og lugten af alkohol møder mig hurtigt. Jeg smider mig taske, og lukker døren.

”Nicole! Er det dig?!” Råber min far straks inde fra stuen. ”Ja, det er mig!” råber jeg tilbage. ”Kan du ikke lige komme ind med nogen flere øl?!” råber han. Jeg sukker kort, og går ud efter øl i køleskabet. Da jeg har fundet én, går jeg ind i stuen og sætter den på bordet. Han ser god og grundigt fuld ud. Jeg ser ham kort i øjnene ”Jeg synes seriøst du skal styre dit alkohols forbrug” mumler jeg kort. Min far kigger op på mig, og jeg er bare hurtigt ude af stuen. Jeg tager min taske og smutter op på mit værelse. Det eneste sted der ikke lugter af alkohol. Jeg smider min taske på sengen, og finder noget mere afslappet tøj. (Link nedenunder) Jeg tager det på, og begynder med mine lektier. Da jeg endelig er færdig et par timer efter, beslutter jeg mig for at gå ned i køkkenet og lave noget aftensmad, da det også er blevet sent.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...