Fall // Justin Bieber Fanfiction ~ På pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
Mød Nicole på 16, snart 17 år, i en novelle omkring kærlighed, venskab, mobning og ikke mindst vold i familien. Nicole er blivet kaldt outsider, luder, heldig at være født og ikke mindst siger folk, hendes far ikke kan lide hende. Nicole tror på det sidste - for det er rigtigt. Hendes far slår hende, og er blevet alkoholiker, efter Nicoles mors død. Men hun beskylder ham ikke - det har taget hårdt på dem begge. Hvad sker der når Nicole møder Caitlin Beadles - en pige som ikke mobber? Hvad sker der når hendes bror, Christian Beadles, præsenterer hende for en helt særlig person? Følg med i Fall.

15Likes
12Kommentarer
1807Visninger
AA

5. Sandheden.

Nicole’s synsvinkel

”I want to live forever as long as you live with me”

”Hahaha, er du sikker?” siger Caitlin højlydt som om at alle på gaden skulle følge med i samtalen. ”Shh…” tysser jeg på hende. ”Ja, jeg er” siger jeg derefter og smiler, men det afsløre det hele. ”Du smiler! Der skete noget!” skriger Caitlin højere end før. ”Du ødelægger mine ører” mumler jeg, men stadig så hun kan høre det. ”Fortæl, fortæl!” beordre hun imens hun har det største ’Smile-face’ på. ”Det var ikke noget særligt.. Jeg snakkede bare lidt med én” siger jeg og lægger tryk på én, for at signalere at hun skal skifte emne. ”En fyr? Seriøst fortæl!” siger Caitlin denne gang mere stille, imens hun låser døren til hendes hus op. Jeg går stille ind og for mit overtøj af. ”Han hedder Tyler, tilfreds?” ”Jeg vidste det!” skriger Caitlin begejstret. ”Seriøst?! Styr lige jeres pige hormoner!” lød en stemme inde fra stuen, og jeg slår hurtigt en latter op over Christian.  Christian er hurtigt ude ved os og sige hej. ”Kom..” siger Caitlin og trækker mig med op på hendes værelse, hvor jeg sætter mig i hendes seng. ”Tyler? Har du et efternavn?” siger Caitlin og er hurtigt på facebook. Jeg ryster på hovedet ”Nej,” siger jeg og tænker lidt ”Men jeg har hans nummer” ”Er han lækker?” siger Caitlin hurtigt og jeg slår jeg latter op over hende ”Jaah.. Han er da okaaaay…” siger jeg og trækker på okay, så det er tydeligt at jeg synes han er pænt lækker. Caitlin griner kort og smiler.. ”Tyler….” mumler hun for sig selv.. ”Det lyder bekendt”

*

Caitlin og jeg retter hurtigt vores blik mod døren da der bliver banket på 2 gange. Døren bliver åbnet og en kvindes ansigt kommer til syne. ”Hej mor,” siger Caitlin hurtigt og smiler. ”Det her er Nicole” siger hun. ”Hyggeligt at møde dig” siger Caitlins mor. ”I lige måde” siger jeg og smiler. ”Jeg kom bare for at høre om Nicole overnatter?” siger Caitlin mor og ser spørgende på os. ”Hvis du vil?” siger Caitlin og kigger på mig. Jeg nikker kort ”Det vil jeg gerne” siger jeg hurtigt og smiler.  Alt for at undvære en nat hjemme. ”Okay, vi spiser om lidt” siger Caitlins mor og forsvinder ud af døren. Caitlin smider hendes computer af hendes skød og ned på sengen vi sidder i. ”Skal vi gå ned til dig og hente dine ting?” jeg stivnede. Hjem til mig? Not. Hun skulle aldrig nogensinde hjem til mig. Bare tanken om det var nok, hun ville se på mig helt anderledes hvis hun vidste at min far er alkoholiker og min mor er død. ”Ehm…” siger jeg hurtigt og tænker så meget som jeg kan på en undskyldning. ”Det er ikke så godt.. Min far er syg. Han har brug for en masse ro..” Caitlin nikker. ”Du låner bare noget af mig så” siger hun. Jeg bliver hurtigt lettet og smiler så. ”Okay, tak..” Hun smiler kort og ser hen på døren. ”Skal vi gå ned? Vi skal vel snart spise..” Jeg nikker og går efter hen til døren og ned af trapperne. Christians grin fyldte mine ører og et smil bliver hurtigt placeret på mine læber. Hans grin var virkelig fantastisk og utrolig smittende. ”Hjælper i lige med at tage over?” spørger Caitlins mor og hentyder vist til os alle tre. Vi nikker kort og begynder at tage maden over på bordet. Da vi er færdige sætter vi os alle fire. ”Kommer far ikke hjem?” spørger Caitlin om, imens hun er fuldt i gang med at øse mad op på hendes tallerken. Caitlins mor ryster på hovedet ”Nej,” siger hun og tager noget mad op på hendes tallerken. ”Han arbejder over i aften” ”Igen?” Denne gang er det Christian der snakker. Caitlins mor nikker og eftersom der ikke er nogen som siger noget kommer der hurtigt en akavet stilhed. Jeg begynder stille at tage lidt mad over på min tallerken, og kigger så lidt rundt. ”Nåårh.. Nok om det. Nicole hvad arbejder dine forældre med?” Jeg synker en klump i min hals, da Caitlins mor spørger om det. På den ende side var det dejligt hun brød den akavede stilhed, men hvorfor lige med det spørgsmål? ”Ehm…” jeg kigger kort over på Christian og derefter Caitlin som begge venter på et svar. ”Min far er i øjeblikket arbejdsløs, men jeg er sikker på at han nok snart skal finde et arbejde,” siger jeg. Jeg er faktisk ret god til at lyve, da det er noget jeg tit har gjort for min far eller folk som har fundet mig grædende på skolens toiletter. Mit blik falder på Caitlins mor og hun nikker ”Hvad med din mor?” siger hun og sender mig et smil. ”Min mor.. Hende ehm.. Ser jeg ikke så meget” er det eneste som kommer ud af min mund. ”Ehm.. Jeg mener hun rejser meget. Hun rejser rundt og hjælper andre personer i svære situationer og sådan” siger jeg en smule usikker. Et lidt usikkert blik kommer fra Caitlins mor, men hun nikker bare. Det var præcis derfor det kom som sådan et kæmpe chok. Min mor var altid den hjælpsomme og rare kvinde, og derfor var det så svært at se i øjnene at nogen havde gjort hende ondt.

Christian’s synsvinkel

”Min mor.. Hende ehm.. Ser jeg ikke så meget” er det eneste som kommer ud af Nicoles mund. ”Ehm.. Jeg mener hun rejser meget. Hun rejser rundt og hjælper andre personer i svære situationer og sådan” siger hun en smule usikker. Hvorfor hendes smil er så usikkert ved jeg ikke. Jeg tager hurtigt en bid af et stykke brød og tygger lidt på det. Pludselig hører jeg lyden af en stol som bliver trukket fra bordet. Mit blik falder på Nicole. ”Undskyld” mumler hun uskyldigt og snøfter kort. Hun er hurtigt oppe af trapperne. Lidt efter hører jeg døren til badeværelset smække.

Jeg kigger hen på Caitlin og fatter faktisk ikke helt hvad der lige skete. ”Tror i hun er… Sådan okay.?” mumler jeg. ”Hvad mener du?” siger Caitlin og smiler. Hun har tydeligvis ikke hørt at Nicole snøftede. ”Hm.. Jeg kommer om lidt” siger jeg og rejser mig. Caitlin kigger en smule mærkeligt på mig, men trækker så på skuldrene.

Jeg gik stille op af trapperne så lydløst som overhovedet muligt, et trin knager en smule, da jeg sætter min fod på det. Jeg kommer op af trapperne nogenlunde lydløst og går så hen til badeværelsedøren. Da jeg er få skridt derfra er jeg ikke i tvivl om at Nicole ikke er på toilet, da jeg hører en masse hulk. ”Nicole…?” siger jeg stille. ”Oh, Christian,” siger Nicole og lyder virkelig som om hun tænker. ”Jeg er færdig om lidt…” mumler hun. ”Nicole… Luk mig lige ind” siger jeg roligt. Da jeg hører låsen til døren gå op, bliver jeg overrasket da jeg ikke regnende med at hun ville åbne. Jeg går stille ind på badeværelset og ser Nicole krøllet helt sammen i hjørnet, hvor et hulk kommer fra hende. Jeg lukker hurtigt døren og låser den. Jeg er hurtigt henne ved hendes side og sætter mig. Jeg panikker lidt, da jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Jeg har aldrig været god til sådanne situationer. ”Nicole…?” siger jeg stille og lægger en arm om hende. Hun tager stille armene væk fra hendes hoved, så jeg kan se hendes øjne. Det er helt røde og tårerne løber fra dem. Jeg trækker hende ind til mig og lægger mine arme om hende. ”Nicole, hvad sker der?” siger jeg roligt, men det eneste svar jeg får er små hulk. Pludselig rejser hun sig op og ser ned på mig ”Undskyld Christian.. Men.. Jeg bliver nok nød til at gå nu…” får hun fremstammet efter flere forsøg. Jeg rejser mig hurtigt op og stopper hende på vej ud af døren. ”Nej, vent nu lige,” siger jeg. Jeg stiller mig ind foran hende og ser hende i øjnene, men hun kigger bare væk. ”Vil du ikke nok blive?” Hun ryster kort på hovedet. ”Nicole…” siger jeg og rejser mig. Jeg stiller mig foran døren så hun ikke kan komme ud. ”Hvad er der?” Hun ser væk. ”Nicole.. Jeg er her kun for at hjælpe dig, og hvis du ikke siger noget kan jeg jo ikke hjælpe dig, vel?” Hun ser kort på mig også ned i jorden igen. ”Du vil se helt.. *Hulk*.. Anderledes på mig.. Chris.. Christian” får hun fremstammet. ”Neej… Nicole. Lige meget hvad det er, vil det ikke ændre mit syn på dig” Hun omfavner mig og hulker lidt ned i min skulder. Hun mumler noget som jeg får sat sammen som ”Min far er alkoholiker og min mor er død..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...