Fall // Justin Bieber Fanfiction ~ På pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
Mød Nicole på 16, snart 17 år, i en novelle omkring kærlighed, venskab, mobning og ikke mindst vold i familien. Nicole er blivet kaldt outsider, luder, heldig at være født og ikke mindst siger folk, hendes far ikke kan lide hende. Nicole tror på det sidste - for det er rigtigt. Hendes far slår hende, og er blevet alkoholiker, efter Nicoles mors død. Men hun beskylder ham ikke - det har taget hårdt på dem begge. Hvad sker der når Nicole møder Caitlin Beadles - en pige som ikke mobber? Hvad sker der når hendes bror, Christian Beadles,
præsenterer hende for en helt særlig person? Følg med i Fall.

15Likes
12Kommentarer
1860Visninger
AA

4. Jeg er ikke kun en sportsidiot.

Nicole's synsvinkel

 

’I’m Tyler, who are you?’

Jeg havde haft en fantastisk dag med Caitlin i går. Faktisk havde hun fået mig til at tro at ikke alle var som Jennifer. Det havde endt med at Caitlin havde fået lokket ud af mig hvad der rigtig var sket. Jeg havde ikke fortalt hende det med min mave, som oven i købet faktisk var helt blå. Kun det med at hun havde skubbet mig, og jeg er faktisk ret glad for at jeg ikke har fortalt Caitlin det med min mave, da hun ville have mig til at gå op kontoret med det. Jeg havde dog talt hende fra det da jeg viste det ikke var en god idé. Jennifers moster Mrs. Green arbejder på kontoret og hun tror at Jennifer er en engel. Der kommer ikke noget andet ud af at gå derop udover en beskyldning for at være løgner. Det havde jeg ikke brug for. Faktisk var der engang en pige, som Jennifer havde mobbet alt for meget. Den dag pigen endelig fik taget sig sammen til at sige det på kontoret, fik hun så mange beskyldninger om at Jennifer aldrig kunne finde på sådan noget, at det endte med hun skiftede skole. Det med at skifte skole havde jeg dog også tit tænkt på, men det kan alligevel ikke lade sig gøre med min far.

Når, men lige nu har jeg fysik. Faktisk er det ret så kedeligt da vores lærer Mrs. Harrison, virkelig forstår at forklare tingene hundrede gange selvom man forstår dem første gang. Pludselig kan jeg høre at Mrs. Harrison hæver stemmen, og tager fat om nogle papir. Jeg begynder derfor at lytte til hende. ”Jeg deler lige nogen papirer ud til jer, også skriver jeg lige jeres grupper op på tavlen” Oh gud, gruppearbejde. Jeg hader gruppearbejde, da jeg for det meste ender sammen med dem som ingen gruppe har ligesom jeg, og det er for det meste sportsidioterne, hvilket resultere i at jeg skal lave det hele selvom det hedder Gruppearbejde. Men nu hvor Mrs. Harrison har lavet grupperne ved jeg ikke om det er godt eller dårligt. Hun begynder at skrive nogen navne op på tavlen, og da Jennifers navn bliver det sidste i en gruppe jeg ikke er i, letter jeg en smule op. Mrs. Harrison starter på en gruppe nedenunder hvor hun først skriver ’Rebecca’. Rebecca var en af Jennifer ’slaver’ dog er Monica meget mere efterfølger af Jennifer, men Rebecca kunne også godt tilbede Jennifer. Derefter skriver hun ’Tiffany’ på tavlen. Jeg har intet problem med Tiffany, hun er cool, men dog stadig ikke min type. Og ja, jeg har en type. Tiffany er dog meget sig selv. Hun siger sin mening lige meget hvad, det kan godt være ret træls nogen gange, men hun er okay. Derefter skriver hun ’Timm’ på tavlen, og jeg kan straks regne ud at Rebecca og Tiffany ikke for lavet noget. Timm er nok en af de klogeste i klassen, og han har det sådan at han ikke vil sætte folk til noget, hvis de ikke kan gøre det ordenligt. Timm for udelukket 12- taler. Faktisk kan jeg godt lide Timm, for da jeg engang var i gruppe med ham, lod han mig faktisk lave noget og det må da betyde han synes jeg har bare en smule hjerne.  Derefter skriver hun ’Nicole’ på tavlen. Det er en okay gruppe jeg er i, men jeg ved godt at Timm og jeg kommer til at lave det meste.

Klokken ringer og Mrs. Harrison begynder at forklare at vi begynder med grupperne i næste uge, i mens folk ligeså stille forlader lokalet. ”Så kom vi i gruppe sammen igen. Jeg må indrømme jeg blev en smule lette da jeg så dit navn. Tanken om at arbejde med de to piger giver mig en smule kvalme” siger Timm, og jeg slår en latter op. Jeg vidste Timm kunne ikke lide Tiffany da hun engang kom med en bemærkning om en af hans opgaver, og sådan noget tager han ret personligt. Jeg stopper med at grine og smiler så. ”Jeg kan kun sige i lige måde” siger jeg, og vi begynder at gå ud af lokalet. ”Men vi ses” siger Timm og går den anden retning efter jeg for sagt ”Ja, vi gør”

Jeg begynder at gå en smule ned af gangen med mine bøger ind til mig. Jeg går forbi et par piger som straks begynder at snakke og grine, og det er ret så tydeligt det er mig som er emnet. Jeg begynder at kigge en smule ned i jorden, da jeg helst vil undgå deres blikke. Jeg finder dog hurtigt ud af det var en dum idé, da jeg pludselig flyver ned på min røv. Jeg kigger hurtigt op i en fyrs øjne, og høre hans venners latter. Fyren væltede ikke, og derfor rækker han en hånd ned til mig. ”Det må du undskylde, jeg så dig ikke” Han ser ikke ud til at være en jeg kender, sikkert også en der er meget ældre. Jeg vælger at tage mine bøger, og rejse mig op ude hans hjælp. ”Det er jeg van til” mumler jeg og går forbi ham. Jeg kan mærke hans blik bliver låst fast til mig, da jeg går væk, sikkert også hans venners som begyndte at grine endnu mere, da jeg ikke tog i mod hans hjælp. Jeg har lovet Caitlin at jeg venter på hende efter skole, og da min skoledag er slut og hun har en time mere bliver jeg nød til at vendte nede ved hende. Jeg har faktisk aldrig været nede i den afdeling som hun har klasse lokale i, og jeg har heller ikke rigtigt lyst. Jennifer kender mange dernede og har sikkert været sammen med over halvdelen af drengene dernede. Jeg finder hurtigt Caitlins klasselokale og sætter mig i en sofa lidt væk. Jeg roder halvdelen af min taske igennem og finder endelig min matematik bog, som jeg slår op i og begynder at lave noget i. Jeg for dog ikke lavet så meget, da nogen kommer hen og sætter sig ved siden af mig. ”Er du okay? Det var virkelig ikke med vilje, det før” jeg kigger over på fyren fra før, og lukker stille min bog da jeg sikkert ikke for lavet noget. ”Jeg har det fint.” siger jeg i håb om han bare vil gå. ”Jeg hedder Tyler og du er…?” ”Nicole” svare og hurtigt. Jeg har virkelig ikke lyst til at snakke med ham lige nu. Tyler kigger lidt rundt og hans øjne falder på mit hæfte som jeg har glemt at lægge væk. ”Jeg tror du har lavet en fejl” siger Tyler og peger på et stykke i mit hæfte. Faktisk bliver jeg en smule overrasket da han mest ligner endnu en sportsidiot. Han ser vidst mit blik for han siger hurtigt ”Og ja, jeg er ikke bare en sportsidiot. Jeg kan faktisk godt regne” Jeg slår en latter op over den måde han kalder sig selv en sportsidiot på. Jeg stopper dog hurtigt med at grine, og kigger på stykke i mit hæfte. Jeg opdager hurtigt fejlen og tager mit viskelæder og min blyant som jeg selvfølgelig heller ikke har fået pakket sammen. Jeg retter fejlen og kigger op på ham. ”Tilfreds? Jeg er heller ikke blondinedum, bare fordi jeg ser sådan ud. Jeg kan faktisk godt regne” Denne gang slår Tyler en latter op. Jeg pakker mine ting samme og ligger dem ned i min taske. ”Hvad laver du enligt her?” siger han. ”Venter på én” svare jeg og laver et nik hen mod døren til Caitlins lokale. Han nikker lidt og smiler så. ”Din kæreste?” Jeg slår en hurtig latter op og kigger på ham. Bare det at han tror jeg har en kæreste er sjovt. ”Nope. En veninde. Jeg lever det fede single liv” siger jeg og han smiler. ”Me too”.

Tyler og jeg havde sat og snakket indtil han skulle gå. Jeg har dog fået hans nummer og han har fået mit, da han insisterede på det. ”Nicole!” siger Caitlins stemme pludselig og mit blik flyver hen på Caitlin som kommer ud. Tiden har gået meget hurtigere end og går og tror. ”Jeg håber ikke du har kedet dig?” ”Slet ikke” svare jeg og Caitlin kigger mistænkeligt på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...