Fall // Justin Bieber Fanfiction ~ På pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
Mød Nicole på 16, snart 17 år, i en novelle omkring kærlighed, venskab, mobning og ikke mindst vold i familien. Nicole er blivet kaldt outsider, luder, heldig at være født og ikke mindst siger folk, hendes far ikke kan lide hende. Nicole tror på det sidste - for det er rigtigt. Hendes far slår hende, og er blevet alkoholiker, efter Nicoles mors død. Men hun beskylder ham ikke - det har taget hårdt på dem begge. Hvad sker der når Nicole møder Caitlin Beadles - en pige som ikke mobber? Hvad sker der når hendes bror, Christian Beadles, præsenterer hende for en helt særlig person? Følg med i Fall.

15Likes
12Kommentarer
1807Visninger
AA

2. Glasdøren

Nicoles synsvinkel

"Do not use the day to look back ... You should anyway not the way ...."

Jeg vågner i min seng og strækker mig. Jeg gaber kort, og rejser mig så. Jeg går over til mit skab, og finder noget tøj (Link i kommentaren.. obs. Hun har ikke de sko på men nogen all stars..) Derefter tager jeg det på, og går ned af tapperne til køkkenet. Jeg kan se at min far ligger inde på sofaen, som han næsten altid gør om morgen. Jeg går ind i stuen og åbner et vindue, da det stinker langt væk af alkohol. Hvis han dog bare kunne stoppe. Også lade være med at være så voldelig, så tror jeg faktisk vi kunne få et godt familieliv… Jeg tager alle øl flaskerne inde fra stue bordet, og går ud i køkkenet for at smide dem ud. Imens jeg smider dem ud tæller jeg hvor mange der er. Jeg kommer hurtigt frem til 16.. Det er altså for vildt. Jeg sukker kort, og tager et æble som morgenmad. Jeg har enlig ikke lyst til at tage i skole, men jeg tvinger mig selv til det. Jeg tager min taske, og ser kort lidt rundt efter om der er noget jeg har glemt. Det kommer jeg frem til der ikke er. Jeg tager min jakke på, og mine sko. Min taske kommer over skulderen, og derefter er jeg ude af døren. Jeg går lidt ned af gaden, og bare nyder den friske luft. Jeg tager så noget musik i ørerne. Det første der begynder at spille er Justin Bieber – Boyfriend. Jeg for hurtigt skiftet sang til Taylor Swift – We are never ever getting back together. Jeg kan ikke klare at høre Bieber- musik. Jeg er godt klar over at jeg ikke kender ham, men jeg er alligevel kommet til at dømme ham. Han er en selvglad dreng, som tror han kan det hele. At han kan score hver en pige. Ha! Han er bare for meget.. Jeg kommer til skolen, og tager musikken ud af mine ører. Da jeg går igennem skolegården, for jeg det sygeste dræber blik af Jennifer. Jeg er glad for der stadig er lærer herude. Eller ville hun klart have overfaldt mig. Jeg gyser kort ved tanken om at hun kommer efter mig efter skole. Jeg begynder allerede nu at læggen en plan om hvordan jeg skal komme hjem fra skolen uden at hun ser mig.

Skoledagen er gået hurtigt. Jeg har også kun 5 timer. Det er ikke så meget. Da klokken ringer og markere at vi har fri, går det hurtigt. Mine bøger bliver smidt ned i min taske, og det eneste jeg tænker på er at komme væk. Men selvfølgelig er jeg igen langsom. Jeg bliver en af det sidste der forlader klassen ud over Jennifer og ’gruppen’. Hun står nede i sit hjørne, og sender mig blikket der siger ’Du bliver bare her, jeg er ikke færdig med dig’ Men selvfølgelig vil jeg ikke det. Jeg er hurtig og tager tasken over min skuldrer, og løber ud af klassen og ned af gangen. Jeg kigger mig kort tilbage over skulderen, og kan se at Jennifer og de andre er lige efter mig. Jeg for selvfølgelig et kæmpe chok hvilket er skyld i at jeg er ligeved at vælte over en skraldespand som ligger midt ude på gangen. Jeg skynder mig videre, med de andre lige efter mig. Jeg løber virkeligt så hurtigt som jeg kan, men selvfølgelig skal de være hurtigere end mig. Lige da jeg når hen til glasdøren, når Monica op til mig og giver mig til kæmpe skub, så jeg flyver lige ind i glasdøren med hovedet først. Da jeg lander på gulvet, kommer Jennifer og de andre op til mig, og Jennifer sparker mig i maven. Jeg er ret sikker på at jeg har slået hul i mit hoved, da der er en masse blod på mine hænder, og en stor smerte. Jeg kigger op på Jennifer, og hun smiler bare ondskabsfuldt. Jeg kunne give mig til at græde. Det gør så forbandede ondt. Jennifer griner kort, og mumler et eller andet med at jeg har godt af det. Derefter er de alle ude af den store glasdør. Jeg for stille sat mig op. Jeg ser på mine hænder som er fuldt med blod. Pludselig bliver det bare for meget. Tårerne løber ned af mine kinder. Jeg for rejst mig helt op, og der er heldigvis ikke noget blod på gulvet. Jeg tager min taske, og går ud på pigerens toilet. Jeg for et lille chok da jeg ser mig selv i spejlet. Jeg har slået hul i mit hoved, og blodet løber ud. Jeg tager noget papir, og prøver at stoppe det. Det lykkes til sidst, og derefter tager jeg et papir op på mit hoved, og derefter går jeg ud af gymnasiet. Jeg hiver kort op i min trøje og ser et kæmpe blåt mærke fra da Jennifer sparkede mig. Jeg sukker kort og lader trøjen falde ned igen. Jeg kommer til mit hus, og stopper op. Jeg orker ikke fortæller min far omkring dette lige nu. Jeg sukker kort, og går bare videre. Jeg har besluttet mig for at gå ned i parken. Jeg plejer altid at sætte mig på en bestemt bænk, og tænke tingene igennem, hvis jeg ikke orker min far.. Så det har jeg tænkt mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...