If i was your boyfriend i'd never let you go.{1D.}

Den 18, snart 19 årige Trine har altid drømt om at komme på en musiksommerlejr. Hun synger meget og spiller saxofon og det består hendes fritid af. Men hendes forældre har ikke råd til det. De har lovet at ligeså snart hendes forældre fik penge til det måtte hun komme afsted, og da de endelig har penge til det ombestemmer de sig. Trine bliver meget sur og ender alligevel med at komme med. Men hvordan? Hvem betaler? Og hvilken dreng kommer ind i hendes liv?
ADVARSEL: Der kan være anstødene sprog og scener i!

13Likes
26Kommentarer
2889Visninger
AA

13. Savannah.

#Ikke før du lægger den saks væk og fjerner sommerfuglene.#

Jeg skreg ned i puden. Niall ville ikke komme hjem før jeg havde kylet den saks af helvede til og fjernet sommerfuglene.

#Har du så tænkt dig at jeg skal putte saksen i skraldespanden og tag en vaskeklud og fjerne dem?!#

Vi har en lidt mærkelig samtale, det ved jeg. Men jeg vil bare se Niall og hans glade smil.

#Ja det har jeg.# Jeg rystede på hovedet og lagde mobilen på natbordet.

Døren blev åbnet og personen gik med forsigtige skridt hen mod sengen. Personen lagde sig ned ved siden af mig og nussede min ryg. "Hvad nu? Hvad siger han?" Stemmen af personen gjorde mig glad. "Han kommer ikke hjem før jeg fjerner sommerfuglene og kyler saksen af helvede til Louis." mumlede jeg.

Jeg kiggede hen på natbordet da min mobil vibrerede. Ukendt nummer. Jeg tog den alligevel.

"Mmh?" mumlede jeg ind i mobilen.

"Du har en søster der vil snakke med dig." Jeg stivnede fuldstændig ved stemmen. Det kunne ikke være min mor. Jeg havde næsten ikke snakket med hende i et halvt år! Jeg var lige ved at tabe mobilen men greb den hurtigt igen.

Jeg tog den op til øret igen. "Så giv mig hende." svarede jeg koldt. Jeg kan virkelig ikke lide min mor.

"Er det dig Trine?" Jeg begyndte næsten at græde da jeg hørte den lille bekymrede, skrøbelige, bange og lille pigede stemme. Den stemme kunne kun tilhører en, - Min 5-årige lillesøster Savannah.

"Ja Savannah, det er Trine." Jeg smilede stort og lignede sikkert en nar. Men jeg havde savnet min søster en hel del.

"Hvordan har du det søde?" Min stemme forvandlede sig fra hård og kold, til blid og kærlig.

"Jeg har det godt og ved du hvad jeg er startet i skole!" Jeg grinte og smilte. Hun var så stolt over endelig at begynde i skole.

"Ej hvor sejt! Er det sjovt?" Jeg smilede igen og Louis kiggede bare mærkeligt på mig. "Ja helt vildt! Vi skal lære at skrive og det kan altså godt gøre ondt i hånden og skrive!" Hun lød så bestemt, men alligevel stolt. Jeg elskede den pige.

"Har du det også godt Trine?" Jeg smilede igen, men ikke stort. Jeg kiggede over på Louis der sad og smilede. "Ja det har jeg, tak skal du have prinsesse."

Jeg plejede altid at kalde Savannah for prinsesse. Hun klædte sig ud som en prinsesse med kjole også skulle jeg sætte hendes hår og sætte et diadem på. Og et par små falske sko med en lille hæl. Også var hun en rigtig prinsesse.

"Jeg savner dig Trine. Jeg vil gerne være sammen med dig igen." Lyden af hendes stemme plejede at gøre mig glad, men ikke ligenu. Hendes stemme var stille, bange og man kunne høre gråden i hendes stemme, - hun græd. Savannah græd aldrig! Det var så sjældnet.

"Jeg savner også dig prinsesse." hviskede jeg, men højt nok til at både Louis og Savannah kunne høre det.

En tommelfinger placerede sig på min kind og kørte hen over, samtidig med at det var vådt. Det gik først op for mig nu at jeg græd. Jeg smilede til Louis for at vise det var glædeståre.

"Trine kan du hente mig idag også kan vi lege sammen hjemme ved dig måske?" Jeg smilede stort. "Øjeblik." Jeg tog hånden op for mikrofonen så hun ikke hørte hvad jeg sagde. "Søde, kan vi hente min søster idag og være sammen med hende?" Han smilede stort. "Selvfølgelig kan vi det." Jeg smilede og gav ham et kys. "Selvfølgelig kan jeg det. Skal jeg komme nu eller hvornår vil du have det søde?"

Det bliver rart at være sammen med min søster. "Skynd dig at komme! Jeg har allerede pakket prinsesse tøjet." sagde hun glad. "Jamen så ses vi om lidt." Jeg lagde på og lagde mobilen i lommen.

"Kommer du? Vi skal hente hende nu." Jeg gik ind i stuen og tog mine beskidte converse på. "Vi henter lige min søster, så kommer vi." sagde jeg og lukkede døren efter Louis. Ud i bilen og afsted.

Louis's synsvinkel:

Vi trådte ind af en dør der førte til en smal gang. En lille pige med brunt hår og de sødeste øjne kom løbende ud i gangen. Trine løftede hende op og gav hende et stort kys på kinden. "Har du posen med tingene?" Pigen sprang ned fra Trine og løb ind på et værelse.

"Har du tænkt dig at være sur på mig forevigt?" Der kom en dame på højde med Niall og kort brunt hår ud i gangen. Bare sådan et skud i tågen, men jeg tror det er hendes mor. Trine rakte hånden bagud til mig og jeg tog imod den og flettede mine fingre ind i hendes. Hendes håndflade var svedig og hun rystede. Jeg trådte et skridt i mod Trine for at vise jeg var her.

"Og du er?" Hendes mor? Kiggede over på mig med løftet øjenbryn. Inden jeg kunne nå at svarer, havde Trine løftet hånden op så hun kunne se at vi flettede fingre. "Pus dine linser, du kan vidst ikke se noget mere." Trine kiggede koldt.

"Så stopper vi!" Damen råbte højt og Savannah stod bange bagved. Jeg fik øjenkontakt med Savannah og satte mig på hug. Jeg åbnede armene så hun kunne løbe i mod mig. Hun kom løbende i mod mig og jeg løftede hende op. Hun klammede sig ind til mig, - jeg tror hun hader at se dem skændes. "Hvad er der Savannah?" hviskede jeg ind i hendes øre. Hun rystede helt vildt og så bange ud.

"Jeg kan ikke lide når mor og Trine skændes." hviskede hun tilbage. "Kom søde, vi går nu." Jeg tog fat i Trine's hånd og gik ud af døren og lukkede den. "Undskyld du skulle se det der. Det var ikke meningen." Trine kiggede ned i jorden. "Det gør ikke noget." Jeg låste bilen op og satte Savannah ind på bagsædet og gav hende en sele på og lukkede døren. Jeg gik derefter om på min side af bilen og tændte bilen. Jeg trommede lidt på brættet og ventede på at vi kunne køre. Jeg fandt ud af at vi faktisk kunne gå hjem til Trine på 10 minutter men vi kørte og det tog 5 minutter.

***

Vi var lige kommet ind af døren efter at havde været i byen med Savannah.

"Drenge hils på min søster Savannah der nu har indtaget køkkenet sammen med Niall."

Niall var den eneste der var hjemme da vi lige hurtigt kom hjem for at 5 minutter efter køre igen. Så han havde hilst på Savannah. Jeg gik ud i køkkenet til Niall for at se hvad de lavede. Savannah sad ved spisebordet med fortænderne i bordet. Jeg tog et billede af det og lagde det på instagram. (link i kommentaren til billedet.)

#Guys, say hello to Savannah, Trine's littesister.xx Isent she cute?#

"Værsgod Savannah." Niall kom hen med en sandwich til hende. Aha. Måske lidt madkærester u know? Trine og Niall var forresten blevet gode venner igen. Han blev bare en del såret over det, fordi han synes Trine er smuk som hun er.

"Savannah, skal du sove her?" Savannah kiggede hen på Liam der sad i stuen og svarede med munden fuld af mad. "Hvem end du er så ja! Jeg vil gerne være sammen med min søster!" Der fandt et lille grin ud af alle's munde og Savannah spiste bare videre. Dejlig lille pige.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nu fik i noget af vide om Trine's ukendte lillesøster, Savannah.xx

Hvad tror i Savannah er for en? En der får alt hvad hun peger på? eller er hun ligesom Trine? Skriv i kommentaren.xoxo

-Undskyld stavefejl, det er ikke rettet igennem, og for det korte kapitel.xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...