If i was your boyfriend i'd never let you go.{1D.}

Den 18, snart 19 årige Trine har altid drømt om at komme på en musiksommerlejr. Hun synger meget og spiller saxofon og det består hendes fritid af. Men hendes forældre har ikke råd til det. De har lovet at ligeså snart hendes forældre fik penge til det måtte hun komme afsted, og da de endelig har penge til det ombestemmer de sig. Trine bliver meget sur og ender alligevel med at komme med. Men hvordan? Hvem betaler? Og hvilken dreng kommer ind i hendes liv?
ADVARSEL: Der kan være anstødene sprog og scener i!

13Likes
26Kommentarer
2893Visninger
AA

12. Please come back!

"Min pige!" Louis kom ud i gangen og krammede mig bagfra.

Jeg skulle i parken og ind i byen med Nikolaj. Jeg havde savnet ham en del. Meget forståeligt når vi ikke har set hinanden i lang tid.

"Vi seeees." sagde jeg og vendte mig om for at kysse Louis. Jeg lukkede døren og gik med Nikolaj.

"Hvoran har du så haft det de sidste par uger?" Lyden af Nikolajs stemme igen gjorde mig så glad. Han gjorde noget ved mig, som fik mig til at være tryg når jeg var sammen med ham.

"Det har gået fint. Eller næsten." mumlede jeg og sænkede mit blik mod jorden. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle fortælle Nikolaj at jeg havde tabt et barn. At Louis, bare igår havde stået med tungen nede i halsen på en bitch. Jeg prøver at forklarer det. Nikolaj forstår mig i alt og støtter mig.

"Hvad er der nu sket?" Nikolaj sukkede dybt og trak mig hen til en bænk.

Jeg skal ikke være bange for at fortælle ham det. Han forstår mig. Fuldt ud. Tag en dyb indånding og fortæl ham det.

"Jeg har tabt et barn med Louis og han har stået med tungen nede i halsen på en anden. Jeg sad bare fastslået med blikket ned i jorden. "Hør her søde." Nikolaj placeret fingre på min højre kind og fik mig til at kigge på ham. Jeg kiggede ind i nogle helt igennem fantastiske smukke mørke grønne øjne.

"Jeg ved du er ked af det over begge ting, - helt klart. Men lad ikke det ødelægge dine dage. Jeg ved det her lyder meget player agtigt, men dig og Louis kan altid prøve igen. Jeg kender Louis så godt at han ikke vil gi' op. Han vil gøre alt for at blive din eneste ene. Lov mig at få humøret i top igen, okay?" Jeg nikkede og kiggede på klokken. "Jeg må nok hellere komme hjem. Vi ses."

Jeg rejste mig fra bænken og ville gå, men blev tilbage holdt af en der tog fat om mit håndled.

"Jeg følger dig hjem." Nikolaj smilede. Men jeg skulle noget, - noget der krævede smerte, mod og gråd. Tænk dig om. Så ved du det.

"Nej tak søde. Jeg klarer mig." Jeg vred min hånd ud af hans greb og løb hjem. Jeg græd næsten. Heldigvis var der ikke særlig langt hjem. Der var ca. 1 km. Så jeg løb bare.

Jeg løb ned af en sti, og var nu hjemme. Jeg stoppede med at løbe og gik stille og roligt op til døren. Jeg lukkede stille og roligt døren op. Jeg blev mødt af glade drenge. "Hej." svarede jeg stille og lukkede døren.

"Hejsa." sagde i kor. Jeg gik stille og rolig ind på værelset og lukkede døren. Jeg gik hen til mit tøjskab for at finde et par korte stof shorts og en t-shirt. Jeg fór hen til skrivebordet. Jeg fandt en knækket linial og satte mig på stolen. Jeg førte linialen ned til min arm og lagde den mod huden. Jeg lukkede øjnene og pressede den hen af huden. Jeg gjorde det forskellige steder på min arm. Jeg fandt hurtig en kuglepen og begyndte at tegne sommerfugle. Jeg havde 4 sommerfugle på armen. Jeg manglede at tegne 2, da døren gik op. Jeg kiggede hurtigt hen mod døren hvor Niall stod. "Hvorfor kommer du ikke ind? Hvad laver du?" Han kiggede med et løftet øjenbryn på mig. Jeg havde heldigvis gemt linialen så han ikke kunne se den.

"Jeg tegner sommerfugle på min arm." sagde jeg hurtigt. Jeg tegnede den hurtigt færdig og begyndte at dekorere dem en efter en. "Vent lidt.." Hans stemme begyndte at blive bange og såret. Jeg kiggede over mod ham.

Oh fuck! Niall er fan af Demi Lovato der siger du skal tegne sommerfugle hvis du cutter. Han kan sikkert regne ud jeg cutter, eftersom jeg tegner sommerfugle og jeg ikke er derinde.

"Du er ikke inde ved os. Du tegner sommerfugle." Han gik hen mod mig men jeg lod som ingenting. "Og du har tegnet 6. Hvorfor gør du det der? Du fortjener det ikke! Du er helt perfekt som du er." Hans stemme blev mere og mere bekymret og såret. Jeg lagde den farvede kuglepen fra mig og kiggede ham i øjnene. Jeg kunne se der dukkede små tårer frem fra hans øjenkrog. Der trillede en ned af hans kind.

Jeg ville fjerne den men han skubbede min hånd væk. "Hvad sker der Niall? Du plejer aldrig at græde?"

"Hvad der sker?! Jeg vil have at du skal stoppe med det der lort lige nu! Og jeg mener det!" Han råbte helt vildt. Døren blev flået op og alle de andre drenge kom ind. "Hvad sker der Niall?" Niall drejede om på hælen og løb ud af døren. Jeg kunne høre hoveddøren smække. "Trine hvad..." Jeg fór ud mod gangen og ud af døren. Jeg lukkede den ikke da jeg bare skulle finde Niall. Han nåede heldigvis ikke så langt så jeg kunne se ham. "Niall! Vent!" råbte jeg. Han stoppede ikke op men fortsatte. Det begyndte at regne og jeg havde ingen sko på. Kun shorts og en t-shirt.

Niall stoppede op. Bare sådan ligepludselig. Jeg løb så hurtigt jeg kunne hen til ham, men da jeg var lige bagved ham begyndte han at løbe igen. Jeg kunne se han ikke havde sko på. Kun strømper. "Niall! Kom nu her! Det er ikke din skyld!" råbte jeg. Jeg begyndte at græde. Jeg stod bare helt alene midt ude på en gade i London. Drivåd og kun i t-shirt og shorts og græd.
"Trine!" Jeg hørte en stemme bag mig og vendte mig om. Liam, Louis, Harry og Zayn kom løbende i mod mig. Louis bredte sine arme ud da han løb i mod mig. Jeg løb også i mod ham og kastede mig i hans arme.

"Han.. Han.. Han er væk Louis." hviskede jeg mod hans bryst. "Nej han er ej. Han kommer tilbage. Zayn og Liam går ud og leder efter ham nu. Bare rolig." Han kyssede mig i håret og løftede mig op. Jeg svang benene om hans hofte og lagde hovedet på hans skulder.

Vi begyndte at gå hjem ad og jeg græd stadig. Det var min skyld at Niall stak af.

Louis fandt hurtigt 2 tæpper til mig og gav mig dem på. Jeg ville ikke skifte tøj nu. Jeg lå nu i Louis' favn og kiggede hurtigt hen mod døren da den gik op. "Vi har fundet ham." Jeg blev bekymret da jeg ikke kunne se nogle lyshårede bag dem. "Han er løbet hjem til Greg." Jeg begyndte at græde men Louis pressede mit hoved ind til hans bryst. Jeg fandt min mobil og skrev på twitter.

#Please come back to me.. I miss u.#

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...