If i was your boyfriend i'd never let you go.{1D.}

Den 18, snart 19 årige Trine har altid drømt om at komme på en musiksommerlejr. Hun synger meget og spiller saxofon og det består hendes fritid af. Men hendes forældre har ikke råd til det. De har lovet at ligeså snart hendes forældre fik penge til det måtte hun komme afsted, og da de endelig har penge til det ombestemmer de sig. Trine bliver meget sur og ender alligevel med at komme med. Men hvordan? Hvem betaler? Og hvilken dreng kommer ind i hendes liv? ADVARSEL: Der kan være anstødene sprog og scener i!

13Likes
26Kommentarer
2853Visninger
AA

4. Bad news.

"Må jeg be om jeres ommærksomhed?"

Jeg kiggede op mod den dame der stod oppe på en stige tror jeg nok.

"Velkommen til den årlige musikskole! Som sævandelig er i delt op i piger og drenge i 5 hytter hver. 5 i hver hytte."

Ja tak. Lad os komme videre.

"Når jeg nævner jeres navne skal i gå hen til den hytte! Hytte nr. 1! Eah, Lea, Trine, Sophie og Natalie!"

Jeg lavede high-five med Sophie og vi gik hen til vores hytte. Vores baggage var blevet båret ind.

"Vil i være med til at finde ud af vores baggrunde?" Jeg kiggede hen på en normal højde pige med brunt langt hår og fed tøjstil.

Vi nikkede og satte os i en rundkres.

"Jeg starter. Jeg hedder Trine Sky. Jeg er 18 år gammel og bliver 19 i September. Jeg bor ikke hjemme, jeg bor hos min kæreste og hans 4 venner. Jeg flyttede fordi mine forældre er nogle spassere. Min mor er dansker og derfra har jeg mit fornavn, min far er britter og derfra har jeg mine efternavne. Der er vidst ikke mere." sagde jeg og smilede.

"Hvem er din kæreste?" Sophie kiggede på mig som om hun ikke vidste det selvom hun gjorde.

"Louis." svarede jeg og smilede. Jeg rødmede også lidt, da jeg savnede ham.

"Louis hveeem?" spurgte Sophie igen.

"Louis Tomlinson." Jeg smilede over hele fjæset da alle piger sad med åben mund.

"Seeeeeeeeeeeeeeeeejt!" sagde de i kor. Jeg kunne ikke lade være med at grine.

"Nå fortæl lidt om jer nu." sagde jeg ivrigt. De grinede lidt af det.

"Jeg hedder Eah og jeg er lige fyldt 19. Jeg er tvilling til Lea. Æhm. Vi er halv brittere og halv norsker og bor hos vores bror, da vores forældre døde i en ulykke da vi var 2 år gamle."

"Jeg hedder Sophie og jeg fylder 19 i september. Jeg kommer fra England og jeg har líge afsluttet skolen."

"Jeg hedder Natalie og jeg er 20 år gammel. Jeg synger i min fritid og jeg har mistet mine søskende da jeg var 10 år gammel." Hun smilede. Mærkeligt.

***

Jeg kom lige fra aftensmaden. Jeg kiggede hen mod det lille træbord der stod.

Der lå en seddel. Jeg gik hen og kiggede.

Det var de sange vi skulle synge i morgen.

Jeg skal skal synge be alright, Sophie skal synge Payphone, Natalie skal synge Can't say no og Eah og Lea skal synge Skyscraber.

Min mobil ringede og jeg behøvede ikke engang at kigge på displayet for at vide det var Louis.

Men jeg gjorde det alligevel. Det var et billede af Louis og jeg foran London Eye en sen aften engang hvor han kyssede mig på kinden.

"Hejsa." sagde jeg sødt ind i mobilen.

"Æhm, hej det er Harry. Har du nogle i nærheden?" Jeg havde et spørgende udtryk i ansigtet selvom jeg godt vidste han ikke kunne se det.

"Nej hvorfor?" Mærkeligt spørgsmål.

"Æhm. Hvordan fanden skal jeg sige det... Louis er blevet indlagt med en spiseforstyrrelse." Min krop stivnede. Jeg tabte den næsten men så sagde han noget igen.

"Du ved godt han ikke spiste så meget. Han sagde hver gang han skulle tisse men det var for at få det op."

Jeg stivnede endnu engang. Hvordan fanden skal jeg reagere?!

Skal jeg grine? Græde?

Det endte så med at jeg græd, - og nej det er ikke nu i skal grine okay? Ellers får jeg fat i Allison og får hende til at bestille en havenisse til mig!

Jeg gik op i min seng og tog mobilen på medhør. Jeg fandt noget skarpt. Jeg vidste virkelig ikke hvad det var, bare det var skarpt.

Jeg lagde den mod håndleddet og pressede hen af huden. Blodet flød ud fra hånden.

"Hvordan har han det?" hviskede jeg med gråd i stemmen ind i mobilen. Jeg havde taget den op til øret igen.

"Jeg tror han sover. Vi sidder i venteværelset nu og venter på svar fra lægen."

Harry's synsvinkel:

Da jeg nævnte lægen grld hun endnu mere og selv de andre i rummet kunne det.

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle håndtere det her så jeg gav mobilen til Liam, - da han nok vidste hvordan vi skulle håndtere det.

"Trine tag en dyb indånding." Liam snakkede beroligende men det eneste han fik tilbage var en masse råben og hulken. "Jeg vil have min kæreste nu!" skreg hun. Jeg kiggede på Liam der sad med et såret udtryk.

Jeg kiggede rundt. Alle drengene sad med et såret udtryk.

"Harry, Liam, Niall og Zayn vil i følge med mig?" Jeg kiggede hen mod døren hvor der stod en læge.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen og gik derefter med hende. Vi gik ned af en gang og vi stoppede udenforan et værelse.

"Louis ligger derinde. Hvis han ikke spiser hans madplan er han i livfare." Jeg kiggede med store øjne på hende.

Saaaaaaaaaay wuuuuuuut?!

Jeg hørte stadig hulken og råben fra Trine. Vi havde hende stadig i røret.

Lægen smilede og åbnede døren og vi gik derind. Min underlæbe begyndte at dirré.

Nej Harry. Ikke græde nu. Et andet tidspunkt.

Dér!

Lige dér!

Dér lå min bedste ven. Med slanger, meget tynd og helt bleg.

Trine's synsvinkel:

"Liam jeg skal snakke med ham nu!" skreg jeg ind i mobilen samtidig med jeg græd. Der kom ingen svar men jeg fortsatte.

Eah kom ind og skyndte sig hen til mig.

"Jamen sødste dog, hvad er der sket?!" Hun satte sig ned og nussede mig på ryggen.

Det at de ikke svarede på mobilen fik mig bare til at bliver endnu mere sur.

"Louis har spiseforstyrrelse og ligger indlagt og hvis han ikke spiser efter hans madplan er han i livsfare." hviskede jeg med gråd i stemmen.

"Trine?" Jeg hørte en lav og hæs stemme i mobilen. "Louis!" sagde jeg stille men dog alligevel højt.

"Louis du må ikke forlade mig. Jeg elsker dig." hviskede jeg, - igen med gråd i stemmen.

"Hør her. Du må ikke græde på grund af mig. Jeg klarer mig. Om jeg så skal have mad ned igennem en slange for at være sammen med dig og drengene."

Jeg smilede og en tåre trillede ned af min kind.

"Glædes tåre?" Jeg kiggede på Eah der stadig sad og smilede. Jeg nikkede og smilede.

Min mobil var stadig på medhør.

"Lov mig du får det sjovt! Jeg ringer, det lover jeg. Og husk. Lad være med at fortsætte med at cutte på grund af det her. Jeg elsker dig." sagde han. Jeg kunne mærke han smilede.

"Hvordan vidste du det? Jeg skal nok lade være. Jeg lover." sagde jeg.

"Trine. Jeg kender dig. Lad nu bare vær'. Vi ses. Jeg elsker dig. Kys." Det var det sidste jeg hørte inden han lagde på.

Eah smilede og forlad så rummet. Jeg gik hen i min seng og fandt min nattøj. Det lå altid under min dyne.

Jeg havde mit coca-cola nattøj på. Louis havde et magentil og det var vores bedste venner tegn. Eller ting.

Jeg tog det på og tog et billede af mig til Instagram og Twitter.

#Hey guys! First day on musicschool. Find out that my boyfriend is on the hospital. Love you @louistomlinson. Stay strong. love you.xx#

Jeg lagde mig ned under dynen og fik sms'er. En fra Louis og Niall. Jeg kiggede først den med Louis.

#Jeg elsker dig.<3# stod der i den. Jeg smilede og tjekkede derefter den fra Niall.

#Vær stærk Trine. Louis er også stærk og han elsker dig. Du skal ikke have en dårlig ferie på grund af hans spiseforstyrrelse. Det siger han også selv. Husk! Vi elsker dig. -Niall.xx#

Jeg smilede endnu engang og lagde mobilen under puden. Jeg faldte i søvn med et smil på læben og våde kinder, - og et par sår på håndleddet.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Aww! Nu er BooBear kommet på hospitalet.):

Tror i han spiser selv? eller at han ikke vil og skal have mad gennem et rør?

Hvordan får Trine det på musikskolen? Vil alle vide det og drille med det?

Husk at like og sætte på favoritliste og kommentere

hvis i kan lide den.xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...