If i was your boyfriend i'd never let you go.{1D.}

Den 18, snart 19 årige Trine har altid drømt om at komme på en musiksommerlejr. Hun synger meget og spiller saxofon og det består hendes fritid af. Men hendes forældre har ikke råd til det. De har lovet at ligeså snart hendes forældre fik penge til det måtte hun komme afsted, og da de endelig har penge til det ombestemmer de sig. Trine bliver meget sur og ender alligevel med at komme med. Men hvordan? Hvem betaler? Og hvilken dreng kommer ind i hendes liv?
ADVARSEL: Der kan være anstødene sprog og scener i!

13Likes
26Kommentarer
2950Visninger
AA

16. Back.

"Vi ses," Jeg kyssede Louis farvel og steg ud af bilen. Jeg skulle begynde på en skole igen efter ferien. Jeg havde gået her før, men jeg flyttede igen.

Jeg kendte alle lærene, - og stortset også eleverne. Mine 2 bedste veninder, Cecilie og Eleanor gik også på skolen, og jeg skulle gå i samme klasse som dem.

"Hov undskyld," Der var en der gik ind i mig og jeg genkendte stemmen, - Cecilie!

"Cilie!" udbrød jeg! "Trine!" Vi krammede hurtigt og kiggede på mig.

"Skal du med ned til klassen? Vi skal have idræt nu og du skal spille vollyball, - nogle øvelser og en lille kamp." Jeg nikkede og gik ned mod hallen. Den var en stor hal vi havde som omklædningsrum.

"Sååeh. Hvordan er det at være kærester med Louis?" Hun kiggede ivrigt på mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine. "Han er helt igennem fantastisk!" Jeg slog ud med armene. En typisk os ting.

"Kom så piger, ikke mere snak, tjep tjep," Læreren klappede og jagede os ud. Vi gik ud og kom ud på en græsplæne. "Vi starter med at løbe den sævandelige tur på de 2 km, til opvarming," Alle begyndte at løbe. "Bare følges med mig," Cecilie smilede og jeg løb så med hende. "Den er ikke så lang, vi skal bare op ad en bakke, ned af en bakke og igennem noget skov også op ad en bakke igen, det er ikke så slemt," Jeg løb med hende op ad den ene bakke, så den anden, også igennem skoven og op ad den sidste bakke. Vi sagde ikke et ord hele vejen, vi løb bare. Men jeg havde det også ekstremt dårligt.

"Godt piger, inden for et kvarter," Jeg var forpustet, meget.

"Jeg kommer om lidt," mumlede jeg og løb ind i salen igen. Jeg skyndte mig ud på toilettet og kastede alt op. "Trine, hvad sker der?!" Cecilie kom løbende ind på toilettet. "Ja," jeg kastede mig ud over toilettet igen. Jeg lænede mig tilbage og op ad væggene. Tårene begynde at strømme ud, - Jeg havde brug for nogle stoffer.

Jeg har taget stoffer. Jeg har nogle endnu, men jeg har gemt dem i en pose, inde i mit undertøj, så jeg kunne gøre det, mens drengene ikke så det. Jeg havde virkelig brug for nogle stoffer.

"Hvad så piger?" Vores lærer kom ind på toilettet. "Hun har kastet op," Cecilie sad med mig i armene og ville ikke give slip. "Cecilie, gå du bare ud igen, jeg tager den," Jeg rystede på hovedet. Jeg skulle ikke tage den med læreren. Jeg kendte jo Cecilie ud og ind, jeg kendte jo ikke læreren.

"Nej.. Kun Cecilie..." sagde jeg. "Okay, kom ud når i er klar piger," Hun lukkede døren og jeg græd endnu mere.

"Skal jeg ringe efter Louis?" hun hviskede ind mod mit hår og nussede min arm. Jeg nikkede og gav hende min mobil, - hun havde ikke hans nummer. Hun gik ud og ringede ham op. Jeg kiggede rundt efter noget spids. Der lå et glaskår og jeg tog det hurtigt.

Jeg satte det mod huden, blidt, og kørte den hurtigt hen over huden. Blodet flød ud over det hele, og jeg lagde hurtigt glaskåret ned.

"Han kommer nu.. Gud hvad er der sket?!" Hun kiggede med store øjne på mig og derefter ved siden af mig hvor glaskåret lå.

"Nej, nej.." mumlede hun. "Hvor lang tid går der før Louis kommer?" hviskede jeg. "Han er her om 2 minutter, han er lige kørt," mumlede hun.

"Vil du ikke gå ud og hente ham?" hviskede jeg tilbage. Jeg havde ikke kræfter til at snakke. "Jo da." Hun vendte om og gik ud mod p-pladsen.

Jeg rodede i min lomme og fandt nogle stoffer. Jeg skulle bare have nogle nu!

2 minutter efter kunne jeg hører stemmer inde i salen så jeg skyndte mig at skylde dem ud i toilettet. De skulle ikke se det. Tårene pressede sig igen på og jeg begyndte at græde igen.

"Kom, så tager vi hjem," Louis hjalp mig op ad stå, og det lykkedes dog, - men jeg lagde armene om ham og stod bare og græd ned i hans trøje. Jeg knurrede trøjen i mine hænder. "Jeg henter dine ting," Cecilie forlod os og gik hen og pakkede mit idræt's tøj og min skoletaske.

Louis tog fat om mine kæber og drejede mit hovede. Han kiggede mig i øjnene og jeg tror han kunne se det.

"Du har noget at fortælle mig når vi kommer hjem," mumlede han bestemt. "Her, vi ses, god bedring." Cecilie gav os tasken og vi gik ud i bilen. Louis havde armen om mig fordi jeg stadig ikke havde det godt.

***

"Hvorfor er du på stoffer?" Louis satte sig i sofaen ved siden af mig. Jeg åbnede munden men der kom ingen ord ud.. "Jeg ved godt jeg normalt ikke er sådan her, men jeg vil gerne vide hvorfor du tager stoffer," De ord der lige kom ud af Louis' mund overraskede mig.

"Jeg har gjort det længe, men har bare ikke fortalt det. Jeg har gjort det siden min mor og jeg blev uvenner.." Jeg kiggede ned på mine hænder.

"Trine hvorfor har du ikke fortalt os noget?"

Jeg kiggede op, direkte ind i Louis' øjne der var meget bekymrede. "Jeg.. Ved det ikke." En tåre gled ned af hans kind. "Du må ikke græde. Jeg har ikke fortalt jer det, fordi jeg har holdt for meget af jer.."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...