Formskifter

April er en teenagepige på fjorten, snart femten, år. Hun er en såkaldt formskifter - et menneske med evnen til at forvandle sig til udvalgte dyr. Læs, hvordan hun får tildelt sine Dyr, og hvordan hun må klare sig på egen hånd i en verden der er så meget mere barsk end hun troede ..

9Likes
33Kommentarer
2210Visninger
AA

1. Prolog

Mørket har for længst sænket sig over den lille landsby. Nymånen glimter svagt i åens langsomt flydende vand, og vinden suser af og til dæmpet gennem træernes blade. Skoven rejser sig tæt og truende rundt om husene.

En skygge lister lydløst rundt mellem de stråtækte hytter. Nu og da stopper den op for at lytte, men bevæger sig hurtigt videre.

Det er en dreng. Han har kort, pjusket hår i en mørk farve, men det er umuligt at se hvilken tone i det tunge mørke. Håret kan kun lige skimtes under en lang kappe, der blafrer svagt i vinden.

Han bevæger sig mod åen. Det går langsomt, men sikkert fremad. Da han når hen til bredden, sætter han sig på knæ og dypper grådigt hænderne i vandet. Da han har drukket tre store slurke af det klare vand, kigger han sig flygtigt over skulderen. Da der ikke er noget der bevæger sig vender han sig mod vandet igen.

Men så stivner han. Inde mellem træernes skygger skimter han en lille bevægelse. Af ren refleks rækker han den ene hånd om mod langbuen som han har over skulderen. Men han tøver.

Dér! Der var en bevægelse igen. Med langsomme og velovervejede bevægelser vipper han buen ned af skulderen og lægger en pil på strengen. Han sigter ikke på noget endnu, det kan jo være et fredeligt dyr.

Pludselig, nogle meter længere til højre end han havde troet, brydes skovens skygger. Som erfaren jæger genkender han straks kattedyrets graciøse gangart. Men hans fornuft modsiger ham: Der skulle ikke være store kattedyr i denne del af landet. De burde ikke kunne leve her.

Han sigter stadig ikke, vel vidende at den mindste bevægelse vil fange dyrets opmærksomhed. Først må han se situationen an.

Den glider hurtigt mod åens bred. Han kan ikke lade være med at smile et lille smil. Et tørstigt menneske, og et tørstigt dyr ..

Dyret stopper mindre end 25 meter fra ham og begynder at drikke. Han kan nu se, at det må være en leopard eller en jaguar. Den er kraftigere end en gepard, og han kan svagt skimte nogle mørkere felter i dens pels: pletter.

Leoparden/jaguaren har fået stillet sin tørst, og løfter hovedet.

Så går det hele pludselig meget hurtigt.

Fuldstændig uden varsel, er det ikke et dyr, der står der, men en pige på 13-14, måske 15 år. Hun er meget spinkel, minder nærmest om et insekt. Han taber underkæben, og den bevægelse fanger straks hendes blik. Hvis han kunne blive mere forbløffet end han er i forvejen, så blev han det nu. For hendes øjne er stadig lysende gul-orange, nærmest gyldne.

Før han når at løfte buen er hun over ham. Jaguar, ser han nu. Pletterne er større end hos en leopard.

Hurtigere og mere lydløst end noget andet han i sit liv har set og hørt, lander jaguar-pigen på hans bryst. Luften bliver slået ud af ham. Han ved at han er overvundet.

Med en sidste anstrengelse får han hånden ned til sin bukselomme, og når lige at føle den velkende struktur af roz'en i lommen: bredere på midten, og tyndere i enderne, ca. 15 centimeter lang og med et aflangt hul i den ene ende.

Så slår hun ham i tindingen, og han besvimer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...