As long as you love me -JB <3

Kelly er 17 år, og bor midt i London. Efter hendes mor's død, er Kelly blevet helt anderledes. Hun er ikke den glade pige mere, hun har ingen venner, og hendes far bor i Canada. En dag tager hun på ferie hos sin far, hvor hun møder en helt bestemt person, som ændre hendes liv. :)

8Likes
23Kommentarer
1522Visninger
AA

4. Friends

Jeg trådte ind i køkkenet, og gned mine øjne. ''Tager du med mig på arbejde idag?'' Min far stod ved køkkenbordet, og kiggede smilende på mig. ''Øøøh.... Godmorgen selv!'' Sagde jeg ironisk. I mellemtiden havde jeg sat mig ned, og begyndte at smøre et stykke toast. Far kiggede på mig med bedende øjne, mens han trak en del på smileåndet. ''Fint!''

***

Vi drejede ind på den lille parkeringsplads, der var foran fars arbejde. Jeg smuttede med ham ind af døren, og styrede direkte hen til kakao automaten.

Gratis kakao er altid godt.

Jeg satte mig ned, og fandt min mobil frem. ''Kelly?'' Jeg løftede hovedet, og kiggede direkte på far. ''Ja?'' Jeg løftede øjenbrynene, hvor efter far svarede. ''Her er 100 kr. gå ud shop lidt for dem, jeg skal arbejde et par timer endu'' Han vendte ryggen til mig, og gik hen af den nærmeste gang.

Yeah!

Gratis penge er altid godt!

Lad os bare sige at alt der er gratis, er godt!

Jeg smuttede ud på gaden. Jeg besluttede mig for at gå, også bare se hvad jeg mødte. Jeg stoppede foran et stort butiksvindue, hvor en fed taske stod.

Hey øøh? Kelly?

Kunne du tilfældigvis bruge en ny taske?

Jaaa da!

Jeg smuttede ind i butikken, og greb hurtigt en taske magen til den fra vinduet. Jeg trak pris skiltet frem, og læste for mig selv. 200. ''Lort i helvede!'' Mit sprog fik en masse mennesker til at dreje sig, og kigge på mig. Jeg lavede bare den der, hvor man vender sig om, og lader som om det ikke er en.

Gav det mening?

Super!...

Jeg skyndte mig ud af butikken, og løb ned af gaden. En dreng med cap, kom gående den modsatte vej. Et smil kom frem på mine læber, og jeg gik ham i møde. ''Hey Justin! Kan jeg få et billede?'' Justin kiggede smilende på mig, og skød øjenbrynene op i panden. ''Hey, er du ikke hende jeg gik ind i i går?'' Jeg nikkede smilende til ham, og fandt min mobil frem, uden at fjerne blikket fra ham. Han lagde armen om min hofte, og jeg lagde min på hans ryk. Jeg bed mig selv hårdt i læben, for ikke at hvine. Vi fik en fremmed mand til at tage et billede.

Fuck jeg har lige rørt Justin Bieber?

Omg, Omg, Omg!

Dead...

''Hvorfor stirrer du sådan?'' Justin's grinende stemme vækkede mig fra mine tanker. ''Øøøh? Du har bare nogle rigtig pæne.. Øøøh? Øjne!..'' Jeg smilede falsk til ham, mens han bed sig i læben. ''Jamen i lige måde'' En ubehagelig tavhed hang over os. ''Øøøh.. Vil du have en is eller noget?''

omg.. Kelly, hvad skete der lige?

Du spurgte Justin Bieber om han vil have en is?

Sry.. Jeg skulle finde på noget.

Han smilede til mig, og nikkede hen mod den nærmeste kiosk. Jeg fulgte med ham derind, og skulle til at bestille en vaffel til os begge, da han lagde en hånd på min skulder, og trak mig væk. Jeg kiggede dumt på ham, da han bestilte til os. Han vendte sig om, og tog mig i at stirrer, mens han gav mig vaflen. Jeg smilede genert, og fulgtes med ham ud igen. ''Jeg bliver altså nød til at smutte, inden nogen ser os og får mistanke om noget.'' Justin forsvandt ned af gaden. Jeg stod bare tilbage, og følte mig alene. Jeg kiggede efter ham, indtil han drejede om hjørnet, med en masse piger efter sig.

***

Jeg stillede mine hjemme-lavede burgere på bordet, og satte mig ned. Jeg rækte hen efter en burger, og tog så en bid, og, kiggede over på far, der sad og pillede agurkerne ud af hans burger.

Jeg vidste han hadede agurker... Så selvfølgelig puttede jeg nogle i.

Skulder klap til mig!

Jeg undslap et lille fnis, som fik far til at kaste agurkerne efter mig. ''Hey, hvad?'' Jeg rejste mig, samlede agurkerne op, og kylede dem tilbage på far. ''Så er der dømt krig!'' Han rejste sig hurtigt op, og sneg sig hen til mig. ''Far, jeg har set dig, og du ligner forresten en af de der onde videnskabs mænd'' Han rettede ryggen, og kiggede fornærmet rundt. ''Nu gider jeg ikke mere'' Han satte næsen i sky, og gik ind i stuen. Jeg listede mig hen til døren, hvor far sprang ing, og råbte et eller andet. Jeg sprang tilbage, og faldt over køkkenstolen, hvor efter jeg flækkede af grin. ''Du er altså et sært barn'' Far satte sig ned, og spiste videre. Jeg stoppede hurtigt med at grine, og svarede ham så ironisk. ''Jamen jeg elsker da også dig'' Jeg rejste stolen op, som var væltet efter jeg overfaldte den.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...