As long as you love me -JB <3

Kelly er 17 år, og bor midt i London. Efter hendes mor's død, er Kelly blevet helt anderledes. Hun er ikke den glade pige mere, hun har ingen venner, og hendes far bor i Canada. En dag tager hun på ferie hos sin far, hvor hun møder en helt bestemt person, som ændre hendes liv. :)

8Likes
23Kommentarer
1513Visninger
AA

1. Lonely

Jeg gik ind af døren til min yndlings butik. Jeg havde en af de dage hvor jeg var virkelig glad, og i shoppe humør. Mit blik gled rundt i butikken, og pludselig sad det fast. Et eller andet glitrede nede bagerst i butikken.

Jeg er sådan en  person, der falder for glitrende ting.

Sært, jeg ved det.

Jeg smuttede der ned, og hev tøjet ud, som viste sig at være en kjole. Lår-kort, med sølvglimmer øverst, og sort tyld for neden. Jeg opdagede at jeg havde flået flere kjoler ned, i mit tag-glitrende-tøj-ud stunt, så jeg skyndte mig bare hen til  prøverummet, og lod som om det ikke var mig. ''Hey'' En skarp stemme fløj igennem butikken.

Tis, opdaget..

Jeg vendte mig om, og en lys håret dame kom gående hen imod mig. ''Du skal altså rydde op efter dig'' Hun kiggede stift på mig.

Hey, hun havde en pæn lyserød lipgloss på.

Wow, den klædte hende! Også med Mascara til.

Og! Nej okay, jeg rydder op..

Jeg svarede hende ikke, men luntede med tunge skridt hen til kjolerne. Jeg hængte dem op igen, og gik så i en stor bue uden om damen, og hen til prøverummet. Hun fulgte mig med øjnene, da jeg smuttede ind af døren. Jeg tog kjolen på, og kiggede mig i spejlet.

Hey Kelly. Den klær dig. Måske med glitrende sorte stiletter til? Eller ville det være for meget?

Jeg snurrede rundt, så jeg så mig selv fra alle sider.

Jo, jeg tager den.

Jeg smuttede ud af prøverummet, og hen til kassen. Jeg lagde kjolen op på bordet, og rodede efter min pung, som typisk nok lå nederst i tasken. ''Det bliver 500'' Jeg kiggede op, og selvfølgelig var det den lyshårede sure dame, med den pæne lipgloss der stod ved kassen. Jeg gav hende hurtigt pengene, og snuppede posen. Jeg styrede mod udgangen. ''Hey'' Den lys hårede dame råbte igen.

Hvad har jeg nu gjort?

Givet hende for lidt penge?

Jeg vendte rundt, og selvfølgelig ramte jeg en hylde med bukser, og rev hele lortet ned med min taske.

Hvorfor var den hylde også der?

Det plejede den ikke at være...

Det var sikkert frøken sure lys hårede dame, med den pæne ligloss der synes den skulle være der. Og havde plaget sin chef om at få den op at hænge.

Damen var kommet hen til mig. ''Din pung'' Hun rakte den til mig, og jeg sukkede tungt da jeg tog den. Jeg lagde den ned i min taske. ''Host host'' Jeg kiggede på damen, som nikkede hen mod den store bukse bunke der lå på gulvet. Hun gik derefter væk, og jeg begyndte at lægge bukserne op på hylden igen. Jeg rejste mig igen, og gik hurtigt ud af butikken.

Lorte dame.

Hey? Hun plejede ikke at arbejde der?

Tis... Så er hun nok ny, og skal arbejde der de næste 80 år..

Jeg satte kursen mod en lille cafe, lidt længere nede af gaden. Jeg havde altid haft lyst til at gå derind, så idag gjorde jeg det.

Jeg gik ind af døren, og en kølig vind ramte mit ansigt. Jeg kiggede rundt, og fik øje på et lille bord i hjørnet, med en hyggelig sofa til. Jeg placerede mig der, og kiggede på menukortet.

Hmm? Pasta?

Pasta, pasta..

Eii, det lyder sært når man siger det flere gange Pasta, pasta, pasta, pas.. Okay nej.

Jeg vinkede tjeneren over til mig, og bestilte en omgang pasta med kødsovs. Mit blik faldt på uret der hang over disken. Halv 6. Det passer lige med aftensmaden. En tallerken blev sat foran mig, og jeg indsnussede den lækre duft af kødsovs. Jeg proppede en stor gaffelfuld ind i munden.

Er der noget der hedder gaffelfuld?

Altså man kan jo sige en skefuld?

Nå...

Mine kinder voksede sig til runde kugler, og halvdelen af maden hang ud af min mund. Jeg skyndte mig at dække mit ansigt med servietten, og tørrede mig om munden. Jeg sank det sidste, satte mig til rette, og kiggede rundt, som om intet var sket. Mit blik blev fanget af en dame der gik forbi ude på gaden.

Åh nej... Den trøje der.

En tanke fløj igennem mig.

''Kan vi gå derover mor?'' '' Ja da lille skat! '' Jeg kiggede mig godt for, og vi gik over vejen, men vi nåede ikke langt, før en bil kom svingende ind i krydset og ramte mor. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, jeg stod helt hjelpeløst på den anden side af vejen, og så min mor ligge der midt i det hele. En masse mennesker ringede, og snakkede. Manden der havde kørt bilen, steg ud, og løb væk. Jeg fulgte ham med vrede øjne, og tårene begyndte at trille ned af mine kinder. Jeg løb ud på vejen, og satte mig ned på hug ved siden af mor. En ambulance, parkerede lidt væk. Og en masse læge folk kom løbende. Jeg blev hevet væk, og mor blev dækket til med tæpper. ''Neej, lad hende være! Jeg vil sige farvel'' Jeg flåede mig, ud af mandens greb om mine arme. Og løb hen til mor igen.

''Vil du betale nu?''

En venlig stemme rev mig ud af mine tanker.

Jeg kiggede på den unge pige, der stod og smilede falsk til mig. Jeg smed pengene på bordet, og styrtede ud på gaden. Jeg kunne mærke tårene presse sig på, men lod dem ikke falde. Jeg ville ikke gøres til grin på åben gade.Få meter fra lejligheden, lod jeg tårene trille ned af mine kinder. Jeg skubbede døren op, og løb op af trapperne. Jeg slap mine ting i gangen, og smed mig på sengen. Tankerne fløj igennem mig, og omdanede sig til en slem hovedpine. Jeg tømte hovedet.

Men der var stadig en grusom tanke.

Jeg så min mor dø!

_______________________________________________________________________________

Smid gerne en kommentar!

Hvis der er noget jeg kan gøre bedre, vil jeg meget gerne vide det.

Loove! :) <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...