It's War

Sun Sey, datter af en berygtet mand inden for kriminalitetens verden, er blevet sat som top mål på samtlige lejemorderes lister. Der er dog en af disse, der ikke har et helt almindeligt forhold til denne unge kvinde, og han vil gøre alt for at beskytte hende. Selv overlade hende til hans bedsteven, mens han selv forsøger at gøre verden til et bedre sted for hende. Men hvad sker der, når ens bedsteven og idealle pige begynder at få følelser for hinanden? - "It's War"

9Likes
2Kommentarer
1300Visninger
AA

2. Target

 

      Hun stod nede på gaden med sin mobil mod øret. Den svage vind, der susede ud og ind imellem de høje bygninger, fik hendes hår til at svage let omkring hendes skuldre. Af hvad man kunne se, var hun iført en lang brun frakke, stramme jeans, og et par høje støvler. Man kunne stadig fornemme noget af den efterhånden glemte sommers glød over hendes hud, selvom det ikke ligefrem var den varme luft der omgav hende nu.

      Et smil spillede på hendes læber, som hun snakkede i telefonen. Ganske uvidende om den mørke skikkelse på toppen af et tag ikke så langt væk derfra igen. Sigtekornet var rettet imod hende, og hendes ansigt stod skarpt for det mørke mandelformede øje. Hans korte mørkebrune hår med det rødlige skær lå svagt hen over hans lukkede øje. 

      Han trak vejret ganske roligt, mens han placerede fingeren på aftrækkeren. Summen af penge var langt fra så ringe igen, men alligevel kunne han mærke hans hjerte slå hårdt mod indersiden ad hans brystkasse. Hvorfor kunne han ikke blot trykke på aftrækkeren, som med ethvert andet mål? Hvorfor havde det lige behøvet at være hendes ansigt, der var poppet op på hans skærm om morgenen?

      Han havde fuldstændig frit udsyn til hende, og hans finger dirrede let imod aftrækkeren. Med et tungt suk fjernede han sit ansigt fra riffelens sigtekorn og så ned imod hende. Han kunne se, hun var færdig med sin samtale, og skulle til at lægge mobilen væk, da den pludselig ringede igen.

      "Nae, Oppa?"

      "Du er ikke i sikkerhed... mød mig på hjørnet af den høje bygning to blokke fra dig.."

      Han kunne mærke, sit hjerte hamre af sted mod indersiden af brystkassen ved lyden af hendes stemme. Mens han havde mobilen holdt mod sit ene øre, havde han med den anden hånd fået gemt riflen af vejen i den lange taske, han havde medbragt. Han svang tasken over skulderen, mens han skyndte sig ind i bygningen igen og ned ad trapperne.

      Selvom de ingenting sagde til hinanden i telefonen, var det vigtigt for ham at høre, om der skete noget, mens hun begav sig af sted tværs hen over pladsen imellem den store folkemængde. Han vidste, at hvis han havde kunnet finde hende så let, var der også andre i nærheden. Han måtte have hende i sikkerhed for enhver pris.

      Der var mange trapper ned, og han tog hele tiden to trin af gangen for at komme så hurtigt ned som muligt, men det gjorde ham ikke udmattet – tværtimod. Hans fysiske form var bedre end de fleste kunne drømme om, og han vidste, at hvis han først smed blusen ville enhver pige være solgt ved synet af hans veltrænede six-pack.

      Den eneste pige han dog nogensinde havde tænkt sig at vise hele pakken, var nu i så overhængende stor fare, at han måtte tage et valg. Et valg han havde lige præcis tiden det tog ham, at styrte ned ad trapperne og udenfor på gaden at beslutte. Han havde dog allerede kendt svaret inderst inde, allerede da han havde set hendes smilende ansigt poppe op på hans mobil om morgenen. I sidste ende havde han ikke noget valg. Ikke når det kom til hende…

      Han stoppede først lettere forpustet op, da han stod udenfor bygningen på hjørnet, mens han holdt mobilen mod sit øre. Han lagde først på og lagde mobilen tilbage i lommen, da han så hende ikke langt derfra. Hun gemte stille sin mobil væk i den brune frakke, og stoppede kun kort op ad muren ved siden ad ham, inden han lod sin handske beklædte fingre tage hendes hånd for at føre hende væk derfra.

      De gik i tavshed, og han kunne mærke hvordan hans hjerte hamrede nervøst mod indersiden ad hans brystkasse. Han mærkede hende give sin hånd et klem af frygt. Hans øjne strejfede kort hendes ansigt, men frygten han kunne mærke i hendes klem var ikke til at skue i hendes ansigt. Hun havde altid været hårdhudet og kunnet holde hovedet koldt i sådanne situationer, selvom de begge vidste, at der ikke havde været en situation som denne før.

      De forsatte dog ufortrødent ned ad gaden i et rimelig hurtigt tempo, mens deres hænder holdt godt fast i hinanden. De drejede om et hjørne og ind på en ubefærdet gade, hvor de kunne tillade sig at sætte farten en smule op. Dog var de ikke nået langt, inden lyden ad et brag ramte deres øre. Først efter braget ramte hans øre, kunne han mærke, hvordan hun begyndte at falde sammen forover.

      Han slap hendes hånd og vendte sig hurtigt om imod manden, der kom farende imod dem, for at gøre sit arbejde færdigt. Han selv løb manden i møde og knaldede sin knyttede næve ind i hans ansigt. Han kunne mærke, hvordan adrenalinen pumpede igennem hans krop sammen med vreden, der fyldte ham. Han bemærkede ikke engang, hvordan mandens skræmte øjne så ind i hans, mens han stod lænet over ham med pistolens sorte munding rettet imod hans brystkasse. Denne gang kunne trykke på aftrækkeren uden så meget som at blinke, hvorefter han endelig tog en beroligende vejrtrækning.

      Han orienterede sig hurtigt, da han udmærket vidste, at der nok ikke gik så længe, inden der ville komme nogen farende, takket være lyden fra de to skud, der var blevet affyret. Han skyndte sig tilbage til den unge kvinde, der nu havde fået, sat sig op, imens hun holdt sin hånd venstre hånd presset imod sin højre skulder.

      Han fik hurtigt hjulpet hende på benene, da han vidste, de ikke ville kunne blive for at tage sig af hendes sår. Han måtte finde et sikkert sted, hvor han ville kunne tage sig af hende i stedet for. Derfor begav de sig af sted i et hurtigt tempo af sted igennem Seouls gader, mens han hele tiden sørgede for at sikre sig, at de ikke blev skygget.

      For der var kun et sted, hvor han vidste, hun ville kunne være i sikkerhed, og hvor der ville være én til at tage sig af hende, hvis han blev tvunget til at forlade hende…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...