It's War

Sun Sey, datter af en berygtet mand inden for kriminalitetens verden, er blevet sat som top mål på samtlige lejemorderes lister. Der er dog en af disse, der ikke har et helt almindeligt forhold til denne unge kvinde, og han vil gøre alt for at beskytte hende. Selv overlade hende til hans bedsteven, mens han selv forsøger at gøre verden til et bedre sted for hende.
Men hvad sker der, når ens bedsteven og idealle pige begynder at få følelser for hinanden?
- "It's War"

9Likes
2Kommentarer
1311Visninger
AA

5. Nightmare

 

      Thunder gik rundt og ledte efter ting på lossepladsen, som han kunne bruge enten til privat forbrug, eller som han måske kunne sætte lidt i stand og så sælge til billige penge, for at kunne købe noget mad. Han bemærkede ikke, at Joon forlod skurvognen og så kort op på sig med et smil spillende på sine læber, da han gik i sine egne tanker.

      Han forsøgte at glemme alt, og blot koncentrere sig om at lede efter ting, i stedet for at tænke på fremtiden – hvilke konsekvenser det her ville få for ham og for Joon – men uden at egentlig at lede efter noget bestemt, som han ellers plejede at gøre.

      Først da solen næsten var gået ned tillod Thunder sig stille at gå tilbage til skurvognen. Han åbnede forsigtigt døren, da han ikke havde lyst til at skulle forstyrre på nogen måde, men da han først kom indenfor, var Joon der ikke. Kun pigen, Joon havde bragt med, lå på sengen, og hun så ikke ud til at have det for godt.

      Hans blik blev dog fanget af en gul stickynote, som sad på billedet af ham og Joon, og automatisk gik han over og tog den, for at læse beskeden fra Joon. Det var typisk ham, at efterlade sedler som disse til Thunder, bortset fra at ingen af dem nogensinde havde givet Thunder det store ansvar som nu.

      ”Jeg ved ikke, hvornår jeg kommer tilbage, men pas på hende for mig så længe. Jeg ved, jeg kan stole på dig.”

      Et let suk forlod Thunder’s læber, hvorefter han stille satte sig på kanten af sengen ved siden ad pigen. Hun var nu egentlig meget køn, og nu Joon havde bedt ham om, at tage sig af hende, måtte han hellere gøre et forsøg. Det var jo tydeligt, at hun betød meget for Joon, og i det tilfælde måtte hun også betyde noget for Thunder.

      Han rejste sig stille fra sengekanten, hvorefter han begav sig udenfor og over imod én af de gamle varebiler, som stadig kunne holde blot lidt på varmen i løbet af natten. Muligvis havde Joon bedt ham om at se efter pigen, men han havde ikke tænkt sig at sove i samme rum som hende, for det ville blot virke forkert, og hvad nu hvis hun vågnede og så ham, og ikke kunne genkende ham fra tidligere, ville hun så skrige og flippe ud? Nej, hellere være på den sikre side…

      Han satte sig ind på førersædet i varebilen, hvorefter han lukkede døren. Han havde før sovet i varebilen og vidste lige præcis, hvor de gode fjedre i sædet var, så det tog ham ingen tid at få lagt sig til rette. Han var godt nok lidt sulten, men det var han tit, så det var ikke noget, der forhindrede ham i at glide over i drømmenes verden.

“Will you please shut that dirty mouth

I will give back these painful tears to you

Engrave this in your ear - I will never leave you alone

 

You probably knew that I would find out sometime

I can't forgive you - from now on -

It’s war!”

      Thunder kunne ikke tro sine egne øre, hvilke ord der forlod Joon’s læber. De stod med omkring ti meters afstand til hinanden, uden at nogen af dem rokkede sig ud af stedet. Han kunne mærke det løbe koldt ned ad ryggen ved synet af Joon’s blik. Joon’s øjne der ellers altid var venlige og broderlige overfor Thunder siden deres førstemøde, var nu fyldt med et raseri så voldsomt, at han var overbevist om, at han ville have været død, hvis øjne kunne dræbe.

      Alligevel gjorde han ingenting for at berolige Joon. Han kunne ikke.

      Hans hænder var knyttede og brystkassen var skudt frem. Han kunne mærke hans pande var let rynket, hvilket trak øjenbrynene en smule sammen. Først da gik det op for ham, at en fremmed følelse fyldte hans krop. En følelse Thunder aldrig havde stiftet bekendtskab med før, en følelse han havde brug for at komme af med, en følelse der var ved at æde ham op indvendig.

      Før han vidste af det, stod Joon helt foran ham og kylede sin knytnæve ind i synet på ham. Han vaklede et par skridt tilbage, og mærkede nu følelsen eksplodere i ham. Han kastede sig frem og ind i maven på Joon, og forsøgte at kanalisere den fremmede følelse. En følelse af at ville slå Joon, en følelse af at ville slå hans bedsteven, som han stod så dybt i gæld til.

      Inden han nåede at gøre mere ved følelsen, mærkede han Joon placere et spark i sin mave med sådan et kraft, at han blev tvunget ned på jorden. Han kom på benene igen, klar til at springe tilbage på Joon, da han mærkede vreden stille fordufte. Han kunne mærke, hvorfra den varme følelse, som fik ham til at falde til ro, stammede fra, men den fik ham til at stoppe op.

      Joon derimod trak sin pistol frem og pegede på ham med mundingen. Thunder kunne mærke det fryse let inden i ham. Hvad havde dog fået dem til at hade hinanden så meget, at de var havnet i denne situation?

      Han lukkede sine øjne hårdt i, så snart han så Joon trykke på aftrækkeren, og han hørte skuddet der forlod pistolen i Joon’s hånd.

      Med et sæt åbnede han øjnene og missede let mod dem imod solen, som lyste ind igennem ruden i varevognen. Han kunne mærke en kulde løbe igennem hans krop, hans hjerte slå med en ufattelig fart, og en hyletone fyldte hans øre.

      Han lænede sig lidt tilbage i sædet og trak vejret dybt. Drømmen havde føltes så virkelig… Alle følelserne der havde løbet igennem hans krop, vreden i Joon’s øjne.. Han rystede stille på hovedet, hvorefter han kravlede ud ad varevognen for at få noget frisk luft til at ryste nattens ubehagelige drøm af sig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...