It's War

Sun Sey, datter af en berygtet mand inden for kriminalitetens verden, er blevet sat som top mål på samtlige lejemorderes lister. Der er dog en af disse, der ikke har et helt almindeligt forhold til denne unge kvinde, og han vil gøre alt for at beskytte hende. Selv overlade hende til hans bedsteven, mens han selv forsøger at gøre verden til et bedre sted for hende.
Men hvad sker der, når ens bedsteven og idealle pige begynder at få følelser for hinanden?
- "It's War"

9Likes
2Kommentarer
1309Visninger
AA

3. Meeting

 

      Han skævede stille rundt i den lille skurvogn, som hans bedsteven havde skaffet til dem, som et tilflugtssted, og som et hjem for ham selv. Han havde været arbejdsløs længe, og kunne kun lige overleve dagligdagen, så længe hans bedsteven hjalp ham en gang imellem.

      Han lod stille sit blik lande på billedet af to unge smilende mænd med armen om hinandens skulder. Hvis han tog fotoet ud ad rammen, ville han bagpå kunne læse skriften ”Thunder’s fødselsdag 07-10-2010”. Det havde været til hans 20 års fødselsdag, at hans bedsteven Joon havde anskaffet et engangskamera, så de kunne tage et par billeder.

      Han smilede let af det, hvorefter han rejste sig op og gik over for at sætte vand over i den gamle elkedel, han havde fundet den ene sommer, og som virkede fint, efter den først var blevet renset, selvom den dog havde et par buler.

      Han gik i gang med at finde en pakke ramen frem, som Joon havde købt nogle stykker af til ham sidst, han havde været her, hvilket langt fra var altid. Men Joon havde også et risikabelt job, det vidste Thunder godt, og alligevel kunne han ikke lade vær med at ønske, at hans bedsteven kunne slippe ud ad den verden, så de kunne være sammen, ligesom dengang de havde mødtes.

      ”Lad ham være!”

      Han lå ned på jorden med smagen af jern i sin mund, og med lugten af rust hængende i sine næsebor. Han havde endnu en gang stødt på én af de sædvanlige grupper af fyre, der syntes det var sjovt, at slå på dem, som ikke var lige så stærke som dem selv. Især de hjemløse af slagsen. Han havde ellers ligget så fredeligt for sig selv i en gyde på et stykke pap med et gammelt slidt tæppe over sig og nydt, at han for en gangs skyld i en længere periode endelig havde sovet ordentligt igennem.

      Desværre var hans ellers så fredelige søvn blevet forstyrret af en gruppe fyre, der åbenbart ikke havde haft noget bedre at foretage sig, end at spytte ham i ansigtet, slå ham og sparke ham på en måde, der kun mindede ham endnu mere om den triste situation han stod i.

      Hans fader havde forladt ham og hans storesøster til sig selv, efter hans moders død. Desværre havde det taget for hårdt på hans søster, der blev syg. Dengang havde han kun været 12, og vidste ikke, hvordan han skulle skaffe pengene til den nødvendige medicin. Til sidst havde han set sig nødsaget til at stjæle nogle af de mest nødvendige ting til hende, men i sidste ende var det ikke godt nok, og hun døde et halvt år efter.

      Siden da havde han boet på gaden, hvor det kun var en gang imellem han var så heldig, at han kunne få blot en smule mad, og endnu mere sjældent at han kunne sove ordentligt igennem, uden at se hans faders ryg forsvinde væk, ellers hans søsters kridhvide ansigt, der sendte ham et sidste smil, inden hendes øjne havde gledet i for aldrig at åbne igen.

      Lige ind til den dag hvor en fyr, der havde været et par år ældre end ham havde stoppet gruppen af fyre, fra at lammetæve ham. Selvom han kunne mærke, hvordan det dunkede i hans hoved, og hans ene øje højst sandsynligt var hævet, havde det ikke forhindret ham i at se, hvordan fyren med det mørke hår med det rødlige skær havde taget sig af de andre. Han havde i løbet af ingen tid, fået gennempryglet dem så meget, at de havde valgt at tage benene på nakken, hvorefter han selv stod roligt og så efter dem fuldstændig uskadet.

      ”Hvad hedder du?”

      Fyren med det mørke rødbrune hår havde bukket sig ned til ham, og hjalp ham med at komme op at stå.

      ”Thunder..” Havde han svaret, efter først at have spyttet lidt af blodet, der var løbet ind i hans mund fra den flækkede læbe ud på jorden.

      ”Er du okay, Thunder?”

      Han havde nikket stile og roligt, mens han havde set op på fyren næsten med tårer i øjnene. Det var første gang, siden hans søsters død fem år tidligere, at nogen overhovedet havde vist interesse for ham. Hans redningsmand havde set ham lidt an, inden han begyndte at trække ham med sig.

      ”Mit navn er Joon… Jeg skal nok tage mig af dig, okay?”

      Joon havde sendt Thunder sådan et smil, at Thunder slet ikke kunne forstå, hvordan selv samme fyr for et øjeblik siden, havde givet gruppen på 5 fyre prygl, da han med det smil så fuldstændig harmløs ud.

      Thunder rystede let på hovedet og smilede lidt for sig selv, mens han satte sig til at spise sine ramen. Den dag havde forandret hans liv, og havde givet ham en ven bedre end han nogensinde havde forstillet sig, at han kunne få.

      Ligesom Thunder tog en mundfuld ramen ind i munden, hørte han døren gå op, og han så over imod Joon, der kom ind i traileren sammen med en pige, der så lettere bleg ud. Først da døren var blevet lukket, havde Thunder bemærket blodet på pigens skulder, og han fik hurtigt rejst sig fra den seng, han sad på.

      Thunder vidste godt, at Joons arbejde var farligt, men det var ikke ligefrem fordi, at han plejede at tage arbejde med sig dertil. Langt fra. Joon ville aldrig bringe andre mennesker til deres trailer, medmindre der vitterligt var noget alvorligt galt.

      Så mens Thunder fik rykket sig sådan, så Joon og pigen kunne tage plads på sengen, havde de fået krænget den lange brune frakke hun bar af hende. Thunder havde godt på fornemmelsen, hvad der videre skulle ske derinde, men udtrykket i Joon’s ansigt gjorde, at Thunder blot forlod sine ramen for at gå udenfor og tage en mundfuld frisk luft.

      I de fem år Thunder havde kendt Joon og boet sammen med ham, havde han aldrig set det ansigtsudtryk, som Joon havde på, da han så på pigens sår. Han havde set ud som om, det var ham selv, og ikke pigen der havde et skudsår i skulderen, og det pinte Thunder.

      Han vidste, at denne pige ville forandre alting imellem dem, og måske ville hun ydermere kunne komme til at koste ham hans bedstevens venskab…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...