Music's Crime

{Mit bidrag til Music-Konkurrencen} Mit navn er Dina, og jeg er 16 år. Jeg spiller på Guitar, og min store drøm er at blive kendt musiker, men jeg er ikke god nok ifølge min musiklærer. Jeg har prøvet at stille op, og der sagde de alle, at jeg var meget god. Så hvad ville der ske, hvis jeg prøvede at gøre noget ved min uvidende, gammeldags musiklærer? Hvad nu hvis jeg fik nogle venner, der kunne hjælpe mig med mine planer?

1Likes
0Kommentarer
389Visninger
AA

2. Better Than You Know

Mine fingre kørte hen over guitarens grålige strenge. Melodien flød i hurtige toner ud af strengene, og mine fingre gjorde ikke engang ondt. Mine sorte læderhandsker, hvorpå fingerspidserne dog var klippet af, smøg sig perfekt omkring mine slanke, stærke hænder, der hele tiden flyttede sig rundt inde på guitarens areal. Mine øjne var forkuseret på guitaren, der lå i mit skød, svagt hævet over det. Jeg kaster et blik rundt, for at tilfreds se alle's blikke rettet mod min skikkelse. Jeg spillede Justin Bieber - All Around The World, min über yndlingssang på mit über yndlingsinstrument, min guitar. Sikke dog mange gange jeg siger guitar, egentlig. Da jeg havde strøget mine fingre hen over instrumentets strenge, og den sidste tone døde hen, fulgte der en kæmpe, brav klapsalve sammen med vinden, der svagt blæste ind i denne kæmpe sal, hvor jeg var i midten, i centrummet. Det kæmpe publikum, der var samlet og havde betalt for at se mig, sad på de grå plasticstole, der var opstillet oppe på trapperne, der var brede nok til at to stole kunne stå der, over for hinanden, vel og mærke. Jeg smilede, og bukkede, før jeg holdte en hånd op. Bifaldene døde langsomt hen, og jeg smilede. ,,Tak for at i alle kom her idag. Det er helt utroligt, at jeg må få den ære at vise jer alle mit talent, som jeg har øvet, tabt, og dernæst genøvet, år, efter år, efter år. Tak" Endnu et bifald strøg igennem salen, og jeg pakkede min guitar ned i den tilhørende taske, og så grinede jeg, tog Sira's hånd, og løb ud af salen. Jeg krammede hende, og hun krammede med. ,,Hvor er du god!" Hvinede hun, og jeg grinede. ,,Tak, Sira. Alle har noget i sig. Det har du også" Jeg puffede til hendes skulder, og hun trak på skuldrende. ,,Jah.. Tak, du" Sagde hun, og jeg grinede. ,,Du er skør, Sira. Kom, vi kører hjem til mig" Jeg blinkede til hende, og hun grinede, men smilet falmede. ,,Skal du ikke på musikskolen?" Spurgte hun, meget brat nedtrykt. Mit smil varede stadig ved. ,,Gæster er velkomne, Sira. Du kommer med mig!" Hendes mundvige vippede hurtigt opad, og så grinede hun. ,,Fedt!" Jeg satte mig på trappen, indtil den gule taxi kom og hentede os.

,,Hey!" Lød min musiklærer, Mads', stemme. Jeg så mod ham med et irriteret udtryk. ,,Uhm?" ,,Dina, du var god der.. Ja der, hvor du optrådte" Jeg himlede med øjnene. ,,Og pointen?" Han smilede. ,,Men du er ikke god nok til at komme på det øvede hold, Dina. Du er simpelthen ikke klar over, hvordan du spiller" Mine øjne lynede, idet jeg gik hen til ham i ét langt skridt, og stirrede ind i hans blå øjne. ,,Mads. Er du overhovedet klar over, hvordan man spiller guitar? Jeg tror det ikke. Jeg er bedre end du aner, Hr. Erhmann, og du skal ikke komme og sige, at jeg kun er god nok til Let Øvede, eller Elite, som jeg går på nu. For det er ikke rigtigt" Ordene røg ud af mig i irritation, i høj hastighed. Hans øjenbryn skød i vejret, og han nikkede kedsommeligt. ,,Du er skideligeglad med mig, Mads!" Han nikkede. ,,Ja, det er jeg. Blablabla, vrøvl, vrøvl, vrøvl. Du ved ikke, hvad du taler om her" Jeg sukkede, irriteret. ,,Du er bare irriterende, Mads Erhmann. Jeg er bedre end du aner, Mads. Jeg gentager, Bedre End Du Tror!" Jeg stirrede hårdt på ham, men han trak blot på skuldrende, og mødte mit blik. Jeg dræber ham, jeg sværger. Eller.. Jeg dræber ham måske ikke, men så gør jeg noget andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...