Den Usynlige Lidelse (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 sep. 2012
  • Opdateret: 8 jun. 2015
  • Status: Færdig
At være den femtenårige Anna Larsen fra Vanløse, er ikke nemt. På overfladen er hun en pige der minder om alle andre piger, og som ikke rigtig skiller sig ud, men dette er blot en facade. For Anna er alt andet end normal. Hun har en usynlig lidelse, som hun ikke kan forstå, en lidelse, der påvirker hendes forhold til hendes klassekammerater. Det sociale liv er vanskeligt, og at forstå andre mennesker, er endnu sværere. At passe ind i et fællesskab er noget, hun aldrig har oplevet, trods hun ihærdigt prøver at efterligne pigerne omkring sig. En dag kommer hendes liv til at tage en grusom drejning, takket være en uskyldig edderkop i omklædningsrummet efter en gymnastiktime, og Anna finder snart efter sig selv fanget i et uhyggeligt mareridt af hensynsløs had, der bliver rettet imod hende fra alle sider, og som gradvist men sikkert får hendes psyke til at smuldre. (Indeholder realistiske mobbesekvenser, groft sprog og grafisk selvskade, der kan vække anstød/triggers. Læses på eget ansvar)

212Likes
1145Kommentarer
107600Visninger
AA

98. 97

Dennis modtog en besked-notifikation på sin iPhone, da han netop var stået op – selvom klokken var 1 om eftermiddagen, men det var lørdag, og om lørdagen er det okay at sove længe – og havde bevæget sig hen til stolen, ved siden af skrivebordet, hvorpå han aftenen i forvejen havde opstablet dagens tøj – hvide boksershorts, sorte Adidas-bukser og en hvidgrå T-shirt, afslappet og mærkatløs, som prikken over i’et – og telefonens vibrator summede lavt, og det var en lavfrekvent lyd, fordi den hvilede imod sengemadrassen. Men selvom lyden var lav, hørte Dennis den alligevel, netop som han havde fået fingrene langet fat i de sorte boksershorts, og han kiggede tilbage, hen til sengen.

   Telefonnotifikationer var uudsættelige behov, noget, der skulle tjekkes, og det skulle tjekkes med det samme – selv hvis notifikationen ikke viste sig at være andet end en besked fra Spotify om, at en ny sang var blevet tilføjet til hvilken af de talrige musiklister, han end fulgte – og han bevægede sig tilbage til sengen, lod sig styre af sine kødelige her-og-nu impulser, hen til telefonen, som han greb og løftede op. Han aktiverede skærmen. Beskeden i tekstboksen var fra Nicklas.

   Hey bro. Tjek lige det her ud!!

   Det blev fulgt af et facebook-link.

   Dennis rynkede panden, låste telefonen op og gik ind på beskeden. Han trykkede på linket. Der gik et par øjeblikke, før han blev omdirigeret til den facebook-side, linket var kopieret fra. Da han så siden, som ikke var en side, men en gruppe, ønskede han, at han ikke havde hørt telefonen, og ikke havde tjekket beskeden, og at han særligt ikke havde trykket ind på det link, Nicklas havde tilsendt ham, men selvom han ønskede, at det aldrig var sket, så havde han gjort det, og så kunne han selvfølgelig fortryde, men det ændrede intet.

   Facebook-gruppen var en hadegruppe.

   Titlen startede ikke med ”ALLE OS DER SYNES”, som en sådan gruppe ellers gjorde så tit. Titlen var derimod nøgtern og alt for ligefrem, så man ikke var i tvivl om, hvem gruppens had rettede sig imod.

   ANNA LARSEN ER EN KLAM KÆLLING!

   Dennis ville lægge telefonen fra sig, ville lægge den fra sig og lukke øjnene og håbe på, at dette, som udspillede sig på skærmen foran ham, var resultatet af en drøm, at det ikke skete, ikke rigtigt, men kun i hans fantasi, men det skete, og han lagde ikke telefonen fra sig, selvom han ville, selvom han måske burde, han lagde ikke telefonen fra sig og bestirrede i stedet blot gruppen. Først titlen. Herefter beskrivelsen.

   Den her gruppe er en lukket gruppe og for os der synes at Anna Larsen fra 9.Y er en klam kælling, der fortjener at straffes!

   Der var allerede et opslag. Dennis troede først, at det var fra Nicklas, men det var ikke Nicklas. I stedet var det Malte Højlund, som ligeledes var en af hans gode kammerater, som han tit snakkede med og spillede bold med og holdte fester med.

   Malte Højlund havde skrevet: - Preach it man! Fucking preach it!

   3 likes. 1 kommentar.

   (Din skyld Dennis.)

   Tanken slangede sig grusomt og koldt igennem hans sind, idet han først tjekkede, hvilke personer, der syntes godt om Maltes gruppeopslag, og herefter tjekkede, hvem der havde skrevet til ham i kommentarsektionen, og hvad indholdet af denne givne kommentar var.

   Først Synes Godt Om sektionen.

   Marika Nordquist.

   Olivia Jensen.

   Nicklas Poulsen.

   Så kommentarsektionen.

   Marika Nordquist: - Agreed. Den kælling skal brænde! Det hun gjorde mod Dennis var sgu for klamt!

   Dennis dækkede, uden han selv var bevidst om det, venstre hånd op for munden.

   Tanken vedblev.

   (Fucking DIN skyld!)

   Endnu en besked fra Nicklas summede frem i toppen af skærmen.

   - Jeg føjer dig lige til gruppen :) Vi har lavet den for at vise, at vi støtter dig fuldt ud!

Dennis ville have skrevet tilbage, ville have skrevet lad være, ikke føj mig til, okay, ikke føj mig til, please slet den side og lad Anna være, jeg kan ikke lide det, please lad Anna være, men han kunne intet sige, intet skrive, intet gøre, kunne blot betragte de udfoldende begivenheder, som en tilskuer til en biograffilm, og med visheden om, at de andres alt for voksende had var hans skyld, udelukkende hans skyld, og tanken om, at Anna var uskyldig, at hun var uskyldig og bare havde det skidt, men at hun var uskyldig, at hun ikke var det, Emilie sagde, at hun var, blev værre, mere grusom, og han havde lyst til at krybe sig ned i dynen og græde, bare græde.

   (Din skyld Dennis din skyld udelukkende DIN SKYLD!)

   Han svarede ikke Nicklas, smed i stedet telefonen fra sig, så skærmen landede på dynen. Han blev stående, i lang tid, med hånden mod munden og en tung kulde, der isnede gennem tarmene. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...